Personside - 392

Arne Bjørn Jørgensen refererer fra Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft:

Christen må være født ca. 1590. 1614 fik han gård i fæste i Hinding i Nors sogn. Gården ejedes af herren til Søgaard, først af Hans senere Jørgen Lykke. Den betegnedes i 1657 som en halvgård.

1625 overtog han ved siden af sin gård et hus i Hinding, som hørte under Thisted Bispe-gaards gods, og som før havde været beboet af Christen Jespersen: og året efter overtog han yderligere samme sted et boel, som Christen Yde forhen havde til brug.

I ekstraskatter svarede han gennem næsten hele sin levetid årlig alt efter skattens art 1 a´2 rdl eller nu og da en mindre naturalieafgift på ½ skp. rug og 1 skp. byg. Af bispegodsets hus betalte han 4 skilling i skat.

Ved enkelte lejligheder var han mellem de 8 'trofaste Dannemænd', der udtoges i Nors og omliggende sogne for at syne øde gårde eller skønne om bønders manglende skatteevne. Således ses han i 1632 tillige med de øvrige udmeldte mænd ved tingsvidne at erklære 10 gårdmænd, inderster og boelsmænd i Nors for at være så forarmede, at de ikke kan 'formaa at udgive Kgl. Majestæts Pengeskat i dette Aar.'

I 1637 erklærede han efter syn og skøn Niels Nielsens og Jens Jensens gårde i Nors for øde, og i 1638 mente han det samme om Christen Nielsens gård.

Af disse få oplysninger kan vi imidlertid slutte, at han i gammel dansk lovs forstand må have været en retskaffen og troværdig mand.

Han levede endnu 1657, men er sandsynligvis gået bort kort herefter og inden 1661.

Med vejledning i boglig lærdom har det været så som så.

I 1662 fandtes ganske vist i Nors et lille skolehus 'paa Kirkens Fortog' på det 'belejligste Sted i Sognet', men med lærerkræfterne var det op og ned. 1720 kom Gefrejter Christen Nors ved Dronningens Livregiment til sin fødeby og slog sig ned som skoleholder efter i 21 år at have været i Hans Majestæts tjeneste.

Da han imidlertid kun virkede i skolen om vinteren fra jul til påske og kun kunne ' skrive nogenledes', har semesteret på dette stedlige universitet næppe givet megen valuta for de 2 skilling pr. barn, der betaltes ham om ugen for at øse af videnskabens kilder. Et held at han var 'en god Regnemester', så har han sandsynlig-vis ikke haft større vanskelighed ved at beregne sin indtægt som skoleholder.

For sognebørnenes videre åndelige udvikling sørgede degn og præst. Omkring 1740 katekiserede degnen Lars Hundborg i byen om aftenen 'med megen Flid'. Men det har åbenbart ikke frugtet overvættes, thi biskop Brodersen betegner nævnte år menigheden som værende kun 'maadelig undervist'.Ved næste bispevisitats var resultatet bedre, thi 'da svarede Ungdommen helt vel for sig', og i 1754 var der overhovedet ingen anledning til klage.

Sognepræsten, Hans Christian Begtrup (1733-59), der var 'en aarvaagen Vogter paa Zions hellige Bjærg' og fâor til sogns med fire heste for, da han var 'saa ualmindelig svær og der i Tved fandtes dybe Moradser', synes således at have haft en heldigere hånd end degnen, og dog - ved visitatsen i 1757 var han så uheldig 'at have saare faa Tilhørere baade af unge og gamle, fordi det just var Markedsdag i Thisted. De, som var til Stede, vidste noget af deres Christendom, men der blev foregivet, at de bedste var borte'. Om vore da levende slægtninge har været i kirke eller til marked, ja, derom tier kilderne.

Menighedens medlemmer var iøvrigt efter præstens mening 'skikkelige og lod sig gerne rette ved sagtmodig og kærlig Undervisning'; de var tilmed 'andægtige og lydige mod Guds Ord - mestendels da'.

Helt for døve øren kan han nu ikke have prædiket, thi i hans tid skete der en stor forandring med helligdags-arbejdet, som 1762 siges at være helt ophørt.

Interessant var det at vide, i hvor stor udstrækning det 17. århundredes krige har berørt slægten. Men der vides intet om dens forhold, da fjenden i 'Kejserkrigen' og de følgende svenskekrige trængte op i Thy over Aggertangen. Man kan kun gætte på, at enkelte medlemmer har været i landeværnet og deltaget i dettes forsøg på at spærre tangen med skanser i 1657 og muligvis har været til stede, da thyboerne den 3. okt. samme år i kampen ved Nabe, en lille by ved Agger, som havet forlængst har opslugt, bukkede under i en ulige kamp med svenskekongens krigsvante folk.

At de har lidt både under den svenske besættelse af landsdelen og efter krigene, hvor dyrtid trykkede både by og land, kan næppe betvivles, selv om 1 td. byg kunne sælges i Thisted for 20 a´21 mark dansk.

Markens produkter, fedevarer og andre frembringelser solgte bønderne fortrinsvis til de såkaldte, langs Vesterhavskysten boende, skudehandlere.

Til købmændene i Thisted solgte de i det 18. århundrede lidet eller intet, da byen dengang kun havde få muligheder. Aggertangen og sandgrunde ved Løgstør spærrede nemlig for skibsfart i større stil, indsnæv-rede købmændenes afsætningsområde og mindskede derved deres betalingsevne.

Over Vesterhavet kunne skudehandlerne derimod efter en forholdsvis kort sejlads komme ind på et godt marked i Sydnorge og sælge næsten alle de produkter, som bønderne kunne frembringe, og medtage tilbage flere af de varer, som disse havde brug for. Og samtidig slap bonden for at betale den forhadte port-konsumtion. Det faldt derfor ganske naturligt, at bonden i Thy hellere søgte til havet end til købstaden, og at folk i Nors helst vendte sig til Klitmøller, skudehandelens hovedsæde.

I økonomisk henseende blev de to parter i tidens løb stærkt afhængige af hinanden, og familiebånd bandt dem ofte snævert sammen.

I administrativ henseende har Nors og Vester Vandet sogne altid hørt hjemme under Hillerslev herred, der før enevældens indførelse lå under Ørum len. Efter dennes indførelse lagdes herredet ind under Ørum og Dueholm amt, der fra slutningen af det 18. århundrede kaldtes Thisted amt.

Arne Bjørn Jørgensen fortæller:

Før 1778 Christen Larsen Vestergård (1731-1805)~Anne Christensdatter Bach (1739-1805), forrige fæsters datter Selvejer fra 1793

Ejerliste, skøde og panteprotokol 1823-46, fol. 193, hartkorn 3.7.2.2., ny matrikel no 9, hk. 7.3.0.0., no 10b hk 0.5.0.1¾, ejer Christen Larsen Vestergård anmærkning:Ved utinglæst skøde fra Jeppe Jeppesen Søegård 17.6. 1793 har han hk 3.7.2.2, ligeså har han ved utinglæst skøde 1802 af Poul Jensen i Sjørring hk 2 2/3 album, ialt 3.7.3.1 2(3 1803 skøde Christen Larsen Vestergård, parcel no 1 af sælger Poul Jensens gård gård, hk 2 2/3 album for 99 rd. Christen Larsen Vestergåd var søn af Lars Andersen Vestergård i Nors Navn: Christen Larsen Vestergård registreringsår: 1778 gl matrikel no: 15 ny matrikel no: 9

Arne Bjørn Jørgensen refererer fra Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft:

Christen må være født ca. 1570 i Nors sogn, hvor han tog gård i fæste. Han ses opført i ekstraskattemandtallerne over Nors sogn i tiden 1606 - 1627 og er antagelig død sidst anførte år eller kort herefter.

Arne Bjørn Jørgensen refererer fra Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft:

Om skiftet ved hendes død:

'For rigtig Registrering og Vurdering samt lovlig Skifte at holde efter hans afgangne, nu salig Hustru, Karen Sørensdatter' indfandt sig derfor den 14. juli, 'som og var rette 30te Dagen efter Dødsfaldet at regne, Lauritz Haugaard, Ridefoged paa Nørtorp, paa sin Principals, Højædle og Velbaarne Hr. Etats- og Justitsraad, Justitiarius i Højesteret, Christian Braem paa Nørtorp, hans Velbaarenheds Vegne her udi' Vestergaard tilligemed 'Tvende Dannemænd her af Sognet, som villig paatagne Formyndere - siden ingen nærmere paakomme - hvilke Mænd haver til Ægte hver en Søster til den ovennævnte, nu salige, Kone, navnlig' Lauritz Sørensen Wilsbøl i Nors og Christen Christensen Bach i Neder Hinding. Endvidere mødte tvende Mænd, Thomas Pedersen Kortegaard i Nors og Christen Michelsen Bach i Hinding for efter Loven at være til Stede ved Registreringen og vurdere, hvad der fandtes.

Foruden de alt nævnte ting registreredes tvende gamle uldsakse, en liden skræder dito, som bruges i huset til nødvendig brug, og en klæder-børste. Endelig vurderedes den salig kones kiste- og gangklæder. Det viste sig, at hun ejede: '1 sort Klæde Kiortel drætted med sort Rapk, 1 Vadmels Skørt, 1 Bais Skørt, 1 blaa Bai dito, 1 rød dito, 1 blaa Bai Trøje, 1 rød dito, 1 blaa Vadmels dito, 1 sort dito, 1 blaat og gult Snøreliv, 1 sort Dammaskes Hue med sorte Baand og Plys om, 1 sort Cakerins dito, 1 sort Hvergarns Kyse med sort Filt under, 1 Par blaa Strømper og 1 Par røde dito, 1 Par sorte Vanter, tvende Par Alout Handsker, 1 Par Sko med Messing Spænder udi og 1 Par Tøfler'
Den salig kones linklæder var i forvejen fordelt mellem samtlige børn 'saa som ikkun lidet deraf befanttis'.

Hele boets masse havde efter vurderingsmændsenes skøn en samlet værdi af 450 rdl 4 m. 4 skl, 'ihvorvel', efter Laurits Mening 'vel lidet af Løsøret syntes at kunne opnaa den Pris, om det skulde til Auction'.

Ved samme lejlighed foretoges en undersøgelse af, hvilke berettigede fradrag der muligvis skulle foretages i boets formue, inden fordelingen til arvingerne fandt sted, herunder et syn på bygnin-gernes eventuelle brøstfældighed. Men vurderings-mændene fastslog, at 'derpaa befandtes intet uden een ganske ringe Ting, hvortil var i Gaarden dobbelt saa meget af alle Slags Tømmer og Deler, som dertil kunne behøves, saa derover ikke nogen Brystholdighed til Strevboens Besværing kan udtages'.

Gæld havde han ikke, og belangende den salig kones ligfærds bekostning da foregav enkemanden, at alt, hvad derpå var anvendt, er blevet taget og forefundet her i stervboet; desårsag kunne han ikke i så måde nogen omkostning derfra fradrage. Derimod var Laurits berettiget til at fradrage værdien af plovhestene, en vogn, en plov og to harver med et beløb af 71 rdl.

Men herved var man dog ikke nået så vidt, at arven kunne fordeles; thi fru Justitias stedlige repræsentanter skulle først have fornødent vederlag for ydet assistance og deres regning lød således:

1 Ark stemplet Papir til Original Skiftebrevet 1 Rd. 3 M.
Skifteforvalterens Salarium 3 Rd. 4 M. 12 S.
Til Skifteforvalterens Tjener 2 M.
For Skiftebrevet at skrive paa 5 Ark 2 Rd. 3 M.
Genpart deraf til Skifteforvalterens Efterretning 1 Rd. 1 M. 9 S.

Vurderingsmændene var langt billigere, de modtog nemlig kun 1 mark hver 'for deres Umag'.
Herefter beløb 'Skiftets Bekostning til Hobe' sig til 9 Rd. 4 M. 5 S., hvilket beløb tilligemed de tidligere nævnte 71 Rd. skulle udredes af boet. Slutresultatet blev således 370 Rd. til deling og skiftet kunne nu afsluttes, hvilket fandt sted den 15/9 1736.

For at få den rette forståelse af dette beløbs værd, må det indskydes, at en Rdl. på dette tidspunkt havde en købekraft af ca. 20 kr. i vore penge, hvilket vil sige, at arvesummen udgjorde 7.400 kr.
Faderen, der havde ret til halvdelen og en broderlod af dette beløb, gav imidlertid 'i Henseende til sine Børns Nytte og Gavn' afkald på broderlodden og nøjedes med at tage 185 Rd., hvorefter den anden halvpart deltes mellem børnene med 30 Rd. 5 M. til hver af sønnerne og 15 Rd. 2 M og 8 Sk til hver af døtrene.

Skiftedokumentet ender med at pålægge faderen at lade såvel drengene som pigerne i deres Christendom sømmelig oplyse og undervise samt skikkelig og lovlig tugte og tilse såvel som at skaffe dem hver især nødtørftig klæde og føde indtil, deres myndige år vorder opfyldt.

Arne Bjørn Jørgensen fortæller:

Han var 'en velagte mand', dygtig, fremadstræbende, havde økonomisk held. Han skaffede alle sine drenge frihedspas for at de ikke skulle lide under stavnsbåndet.

1753 købte han part i sandskuden St. Jørgen, men hans deltagelse i skudehandelen havde vistnok mest karakter af pengeanbringelse, idet han drev og/eller ejede forskellige gårde i Nors.
Peder Vestergaard og hans hustru havde den sorg at miste tre af deres børn, og datteren Kirsten nåede Peder aldrig selv at se. I begyndelsen af året 1784 blev han nemlig syg og døde til stor fortvivlelse for hustruen 6 timer før datterens fødsel.

Han blev kun 55 år gammel og begravedes på Nors Kirkegård den 27. april 1784.