Personside - 141

Fra Kristeligt Dagblad, 11. maj 2002:

Ved Ragnhild Danborgs død, Valby, 102 år, skriver Ole Danborg, Hørsholm, følgende mindeord:

Ragnhild Danborg var en utrolig kvinde. Som stammoder til en af landets store familier var hun kendt og afholdt af mange. Hun voksede op i Skørping i de første barneår og flyttede senere med familien, urmagermester Edvard Rasmussen, til København, hvor hun boede i mere end 90 år. Hun blev gift i en alder af 22 år med fabrikant snedkermester J. Danborg, og i de næste 60 år boede hun med mand og børn i Valby. De sidste 10 år boede hun på Frederiksberg hos datteren Kirsten Jønsson Danborg og senere på plejehjemmet Ingeborggården. Ragnhild Danborg fik 12 børn, 50 børnebørn, 60 oldebørn og fire tipoldebørn Ægteskabet varede i næsten 60 år fra 1921 til 1981, hvor hun blev enke. Hun levede gennem to verdenskrige i et mangelsamfund, hvor det ofte var svært at få brød på bordet, og vor nuværende moderne overflodssamfund havde hun nok svært ved at forstå. Ragnhild Danborg havde en ukuelig livsvilje og et stærkt helbred. Lige til det sidste var hun optaget af, om børnene havde, hvad de behøvede. En elsket brav dansk kvinde og moder har lukket sine øjne.

Fra Weilbachs kunstnerleksikon⁴:

Sikker Hansen, Aage, f. 1897, Tegner. F. 29. Juli 1897 i Grenaa. Forældre: Maskinkonstruktør Markus S. H. og Valborg Augusta Rasmussen. Gift 21. Okt. 1922 i Sædder med Anna Kristine Nielsen; f. 7. Aug. 1897 i Ringsbjerg, D. af Landpostbud Jens Peter N. og Ane Marie Hansen.

Uddannelse: I Malerlære i Aalborg hos Dekorationsmaler Laurits Pedersen, blev Svend 3916; dimitt. fra Tekn. Sk., Aalborg; opt. paa Akad. Jan. 1918, Elev her c. 1 Maaned; 3 Aar i Litograflære. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1937; Alfr. Schmidt 1940. Rejaer: 1927 Holland, Tyskland; 1930 Tyskland, Østrig, Italien; 1935 Belgien; 1937 Frankrig; 1950 Holland. Udstillinger: Grønningen 1934-35, 46; Bryssel 1935; Paris 1937; Tokio 1937; Helsingfors 1939; New York 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede Udst. 1941; Stockholm 1942; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; New York 1947; Sep.udst. 1932, 39 (Kunstfor.), 40 (Kunstindustrimuseet). Udmærkelser: Grand prix, Bryssel, 1935, og Paris, 1937. Stillinger: Teatermaler ved Odense Teater 1917-20; Tegner ved Politiken fra 1932; Lærer ved Kunsthaandværkerskolen 1933-36.

Arbejder: Har fra 1932 regelmæssigt leveret Tegninger til Pol. Magasin (Forsider, Midtersider og Novelleillustrationer) og desuden til Politiken bl. a. fra 1949 Maanedens Tegning. Grafik: Har 1933 ff. udsendt omkr. 40 Litografier bl. a. 1933 paa Rasmus Navers Forlag (Siddende Model; Havnebillede; Gade i Berlin 1930; Arbejder; Barn), 1941 paa Fischers Forlag (Solsort; Stære; Spurve; And; Maager; Flagermus; Husmaar; Musvit; Ved Sygesengen), 1943 (4 Modelbilleder; Lille Pige i Kornmark) og 1945 (4 Modeller; Pige med Straahat), 1950 i Bogform: Lyse Sommerdage (Politileens Forlag) og 1951 Den hvide Hest (60 Tegn. i Pen, Pensel og Kul). Grafik i Kbst.saml.; Tegninger i Maribo Mus. (1939) og i Fr.berg Gymnasium (1936).Illustrationer: Maeterlinck: Den blaa Fugl (1923); Johs. V. Jensen og Hans Kyrre:Mammutbogen (1933); samme

Zoologisk Have (1934); Harald H. Lund: Morgenvandring (1934); Hans Werner: Godtfolk i Lilleby (1934); Hans Hvass: Dyrene derude (1935); Dhan Gopal Mukerji: Jægeren Ghond (1935); Hans Hvass: Storken (1938); samme: Egernet (1939); samme: Byens Dyreliv (1940); Daniel Defoe: Robinson Crusoe (1940); Raymonde Vincent: Blanche (1940); Svend Rindholt: Aarets Gang (1941); Erik Bertelsen: Fugle i Kikkerten (1941); Walter Scott: Ivanhoe (1941); Raymonde Vincent: Ude paa Landet (1941); Johs. V. Jensen: Kongens Fald (1944); Louis Hømon: Marie Chapdelaine (1945); Aage Rasmussen: 2 Digte (1946); H. C. Andersen: Historien om en Moder (1950, Nordlundes Kalender). Bogomslag: Johs. Lindskov Hansen: Nedenom og hjem (1935); Johannes Brøndsted: Danmarks Oldtid, I (1938), II (1939), III (1940); Thomas Olesen Løkken: Pigen fra Vildmosen (1940); Jacob Paludan: Fugle omkring Fyret (1942); H. C. Broholm: Danmarks Bronzealder, I (1943), II (1944), III (1946), IV (1949); Gisken Wildenwey: Andrine (1944); Johs. V. Jensen: Himmerlandshistorier (1945). Plakater: Færdselsplakat (1. Pr. i Politikens Konk. 1930); Fr.berg Svømmehal (1934); Mor og Barn (1937); Bellahøj-Plakat (1939); Postbudet ringer altid 2 Gange (1940); Tidens Møbler (1942); Tobaksplakat for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (1945); Frilandsmuseet (1946); Zoologisk Museum (1946); Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg (1948); Zoologisk Have (1949). Arb. i Kunstindustrimus.Dekorationer: Vægdekorationer til Den danske Pavillon paa Verdensudstillingeni Bryssel(1935),iParis(1937),iNewYork (1939); Fortæppe til Bellevueteatret (1936); Vægdekorationer i K.B.-Hallen, Peter Bangsvej 147 (1938-39), i Politikøns Sikker Hansen Sal (1937) og Foredragssal (1942), i Silkeborg Realskoles Aula (1947) og i Det danske Hus i Piccadilly, London (1948); Fortæppe til Aarhus Teater (1950).

Sikker Hansen skaber ikke for de faa, men for de mange. Han vedkender sig Paavirkning i de unge Aar fra tysk og russisk Arbejderkunst. Hans Kunst er enkel og ligetil, han undgaar det, specielle, det individuelle til Fordel for det typiske, det almene. Han undgaar det stødende, det disharmoniske, det foruroligende, hans Indstilling til det moderne Menneskes Tilværelse er positiv og bekræftende, hvad enten han skildrer By, Land eller Sø. Han har nok den haandgribelige Virkelighed til Emne, men gengiver den fortrinsvis som Type i den bløde Konturs og de bløde Overganges forsonende Skær. Det er en af Hemmelighederne ved S. H.s umaadelige Popularitet han er troværdig uden at være realistisk. Han repræsenterer sin Tids poetiske Realisme, der - ofte næsten umærkeligt - forenkler, forsoner, forskønner. Hans Livsbekræftelse kulminerer i hans frodige Kvindetype paa de solide Ben, som han uden væsentlig Variation atter og atter gentager. Det gælder for øvrigt hans Kunst overhovedet, den er stort set forblevet sig selv lig gennem Aarene, til Trods for at han som Tekniker og Eksperimentator stadig har søgt Fornyelse (som fx med Bogen Lyse Sommerdage med Syvfarvetryk i Stregklicheer). Han overlader intet til Kemigrafens eller Trykkerens Forgodtbefindende, endsige til Tilfældigheder; ikke for ingenting bar han startet sin Løbebane med en tre-aaiig Læretid som Litograf. Ved sit intense Medarbejderskab i alle Reproduktionens detaillerede Forgreninger viser han sin Ærbødighed for sin Kunst og for det brede Publikum, han tjener. Det Maal, der foresvæver ham som Kunstner i ”en billedhungrende Verden” (hans eget Udtryk), er aabenbart Maximum af Udbredelse i Fobindelse med Maximum af kunstnerisk Egenhændighed. Johs. V. Jensen beundrede ham og har fremhævet ham for hans Mod til at være en banal Kunstner i god Forstand. Den, der for Alvor vil efterspore dansk Psyke i det 20. Aarhundrede, kommer ikke uden om Sikker Hansen.  H.P.R.

Pr. Wilmann: Ung Tegnekunst, 1936, 40-42; Poul Carit Andersen: Sikker Hansen (Moderne dansk Bogtryk), 1938 (Privattryk); Svend Rindholt i Saml., 1938, 92-94; H. Bramsen i Nyt T. f. Kunstind., 1939, 3336; J. Rubow i Tilsk., 1939 1, 109-11; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Chr. Rimestad i Saml., 1941, 164-69; Nyt T. f. Kunstind., 1943, 53-55 (Tapeter); Saadan tegner vi, 1945; Sikker Hansen Bogen. Under Redaktion af Hans Hvass, 1947 (heri Fort. over Bogillustrationer, Gadeplakater og Litografier); Harald Rue i De grafiske Fag, 1951, 26 (Lyse Sommerdage) og 432 (Den hvide Hest). Dagbladene: Berl. Tid. 8. April 1932 (K. Flor); Pol. 6. April 1932 (K. Pontoppidan); Pol. Mag. 20. Maj 1939 (E. Noach); Pol. 6. Dec. 1939 (K. Pontoppidan); Nat.tid.9. Dec. 1939 (Sig. Schultz); Pol. 5. Nov.1940(E. Noach); 6. Nov. 1940 (Tom Kristensen); 17. Nov. 1943 (Mogens Lorentzen); 29. Juli 1047 (Roger Nielsen); 29. Juli 1947 (Kronik af W. Schwartz).