Ida Nell Christine Zinck Just Møller

K
     Ida Nell Christine Zinck Just Møller er datter af Tom Just Møller og Inge Lassen Nielsen.
Far-Nat*Tom Just Møller
Mor-Nat*Inge Lassen Nielsen

Barn af Ida Nell Christine Zinck Just Møller og Denis Francois de Neergaard til Valdemarskilde skovdistrikt

Tom Just Møller

M

Inge Lassen Nielsen

K

Michael Henrik Victor de Neergaard til Valdemarskilde, Lille Frederikslund og Løvegård

M
     Michael Henrik Victor de Neergaard til Valdemarskilde, Lille Frederikslund og Løvegård er søn af Denis Francois de Neergaard til Valdemarskilde skovdistrikt og Mimi Conchita Marianne de Carlo.
Far-Nat*Denis Francois de Neergaard til Valdemarskilde skovdistrikt
Mor-Nat*Mimi Conchita Marianne de Carlo

Børn af Michael Henrik Victor de Neergaard til Valdemarskilde, Lille Frederikslund og Løvegård og Ulla Woller

Karin Marianne Charlotte de Neergaard

K
     Karin Marianne Charlotte de Neergaard er datter af Denis Francois de Neergaard til Valdemarskilde skovdistrikt og Mimi Conchita Marianne de Carlo.
Far-Nat*Denis Francois de Neergaard til Valdemarskilde skovdistrikt
Mor-Nat*Mimi Conchita Marianne de Carlo

Aage Henrik Woller

M

Barn af Aage Henrik Woller og Ruth Inge Jensen

Ruth Inge Jensen

K

Barn af Ruth Inge Jensen og Aage Henrik Woller

Birgitte Wistrøm

K
     Birgitte Wistrøm er datter af Charles Wistrøm og Bodil Kjeldgaard Clausen.
Far-Nat*Charles Wistrøm
Mor-Nat*Bodil Kjeldgaard Clausen

Charles Wistrøm

M

Barn af Charles Wistrøm og Bodil Kjeldgaard Clausen

Bodil Kjeldgaard Clausen

K

Barn af Bodil Kjeldgaard Clausen og Charles Wistrøm

Christian Ulrich von Linstow

M
     Christian Ulrich von Linstow er søn af Michael Ernst von Linstow og Birgitte Wistrøm.
Far-Nat*Michael Ernst von Linstow
Mor-Nat*Birgitte Wistrøm

Julie Sophie von Linstow

K
     Julie Sophie von Linstow er datter af Michael Ernst von Linstow og Birgitte Wistrøm.
Far-Nat*Michael Ernst von Linstow
Mor-Nat*Birgitte Wistrøm

Aksel Hansen

M

Barn af Aksel Hansen og Thora Pedersen

Thora Pedersen

K

Barn af Thora Pedersen og Aksel Hansen

Franz Detleff von Linstow

M
     Franz Detleff von Linstow er søn af Torben Herbert von Linstow og Inge Marie Hansen.
Far-Nat*Torben Herbert von Linstow
Mor-Nat*Inge Marie Hansen

Henry Brew

M

Barn af Henry Brew og Agnes James

Agnes James

K

Barn af Agnes James og Henry Brew

Carl Henry von Linstow

M
     Carl Henry von Linstow er søn af Kurt von Linstow og Joan Brew.
Far-Nat*Kurt von Linstow
Mor-Nat*Joan Brew

Annedorthe Hedeager Andersen

K
     Annedorthe Hedeager Andersen er datter af Emil Hedeager Andersen og Maja Christine Meyer Andersen.
Far-Nat*Emil Hedeager Andersen
Mor-Nat*Maja Christine Meyer Andersen

Barn af Annedorthe Hedeager Andersen og Bent von Linstow

Emil Hedeager Andersen

M

Barn af Emil Hedeager Andersen og Maja Christine Meyer Andersen

Maja Christine Meyer Andersen

K

Barn af Maja Christine Meyer Andersen og Emil Hedeager Andersen

Andrea von Linstow

K
     Andrea von Linstow er datter af Bent von Linstow og Annedorthe Hedeager Andersen.
Far-Nat*Bent von Linstow
Mor-Nat*Annedorthe Hedeager Andersen

Junie Merete Elberling

K

Familie: Junie Merete Elberling og Claus von Linstow

Johann Gottlieb Bernhard Zielian

M, f. cirka 1791, d. efter 1834
     Johann Gottlieb Bernhard Zielian var skræddermester. Han blev født cirka 1791. Johann blev gift 6 august 1815 i Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, Århus, med Christine Marie Terchildsen. Johann Gottlieb Bernhard Zielian døde efter 1834.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Nygade, Århus1

Barn af Johann Gottlieb Bernhard Zielian og Christine Marie Terchildsen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Gottlieb Zilian, 43, Gift, Skræder, M, Christine Marie Terkildsen, 45, Gift, hans Kone, K, Johan Gottlieb Zilian, 19, Ugift, søn, hiælper Faderen, M, Rudolph Theobald Zilian, 14, Ugift, søn, hiælper Faderen, M, Hector Valdemar Zilian, 12, Ugift, søn, M, Amalia Charlotte Zilian, 9, Ugift, datter, K, Carl Evan Zilian, 6, Ugift, søn, M,.

Christine Marie Terchildsen

K, f. cirka 1789
     Christine Marie Terchildsen blev født cirka 1789. Christine blev gift 6 august 1815 i Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, Århus, med Johann Gottlieb Bernhard Zielian.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Nygade, Århus

Barn af Christine Marie Terchildsen og Johann Gottlieb Bernhard Zielian

Jens Kragh Høst1,2

M, f. 15 september 1772, d. 26 marts 1844
Fra Dansk Biografisk Lexikon:1

Høst, Jens Kragh, 1772-1844, Litterat og Historiker, Søn af forannævnte Georg H. H., fødtes 15. Sept. 1772 paa St. Thomas i Vestindien. 4 Aar gammel kom H. til Danmark, og efter at være undervist privat af forskjellige Lærere dimitteredes han 1788 af Fr. Sneedorff til Universitetet, endnu ikke 16 Aar gammel. Efter i nogle Aar at have drevet litterære Studier af forskjellig Art valgte han Lovkyndighed til Fag og tog efter kun 2 Aars Studium juridisk Embedsexamen 1792. S. A. erhvervede han Bestalling som Prokurator ved Hof- og Stadsretten og begyndte sin Skribentvirksomhed med en Oversættelse af en af Florians Romaner; snart fulgte mere selvstændige litterære, politiske og juridiske Arbejder efter.

H. var saaledes en tidlig udviklet Natur; en langsommere aandelig Væxt havde vistnok været gunstigere for ham og kunnet give ham den Modenhed, som han nu aldrig naaede. Der var gjennemgaaende noget halvstøbt og ufærdigt over H.s Viden og Virken; Tilløb og brudte Planer betegne hans Vej. Hans Uorden -- Steffens har i «Was ich erlebte» givet en klassisk Skildring af Uordenen i hans Værelse - og hans Ustadighed skulde ikke indgyde Tillid til ham som Sagfører. 21 Aar gammel søgte han at gjøre Prøve for Advokaturen ved Højesteret, men maatte opgive det. 1799 konkurrerede han sammen med A. S. Ørsted og M. H. Bornemann om en Ansættelse ved Universitetet, men den sidste blev foretrukket. Imidlertid blev han dog 1800 Protokolsekretær ved Højesteret og 1801 Assessor i Hof- og Stadsretten, men dette Embede fradømtes ham ved en Højesteretsdom 1808. Grunden hertil var følgende. Efter at H. 1802 havde ægtet den smukke Susanne Margrethe Oxholm (Datter af Søkapitajn Jørgen O.), som fødte ham flere Børn, og da Sygdom jævnlig hjemsøgte Familien, var han i vedvarende økonomisk Forlegenhed, uagtet han arbejdede flittig med sin Pen. Blandt dem, der forstrakte ham med Penge, var en Kjøbmand Kyhn, hvem H. bistod som juridisk Konsulent, og for hvem han skrev Indlæg i Retssager; men Kyhn blev overbevist om Falsknerier, og H. inddroges i Sagen. H. var ganske sikkert ikke medskyldig i Forbrydelsen, men han havde vist uforsigtig Handlemaade og klart godtgjort, at en Dommerstilling ikke kunde betros ham.

H. levede nu af at skrive Indlæg for Prokuratorer og dernæst af den litterære Virksomhed, som han tidlig havde begyndt. I Aarene 1796-1810 udgav han over et Dusin Tidsskrifter eller Ugeblade, dels underholdende («Euphrosyne», 3 Bd., 1796), dels litterære («Nye Efterretninger om udenlandsk Litteratur», 3 Bd., 1796-98) eller belærende («Ej blot til Lyst», 4 Bd., 1802-3), dels dramaturgiske (« Theatret», 1805-6, «Theaterblad» 1807-8); de bestode gjærne kun et Par Aar, men afløstes strax af nye. Noget højt ideelt Præg besad hele denne Produktion ikke, men den viste dog H.s Sans for interessante Meddelelser, hans gode Kjendskab til den fremmede Litteratur og lette, hurtige Pen.

Imidlertid havde dog i ét Forhold en virkelig Idealitet hvilet over H.s Virken, nemlig ved hans Bestræbelse for at tilvejebringe en Tilnærmelse til Sverige og litterær Forbindelse med dette Land. 1794 besøgte han første Gang Lund, hvor han vandt mange Venner; næste Aar begyndte han sammen med P. H. Haste og F. Høegh-Guldberg Maanedsskriftet «Nordia» med det Maal at kæmpe for en nøje litterær Forbindelse mellem begge Nationer. Skriftet fandt Tilslutning hos danske og svenske Forfattere, men maatte dog paa Grund af forskjellige Uheld ophøre efter et Aars Bestaaen. Et Forsøg paa at stifte en svensk Bogsamling i Kjøbenhavn kunde heller ikke lykkes ham. Men utrættelig arbejdede H. dog videre for disse Ideer, og det lykkedes ham i Forening med Baggesen, Nyerup og Pram at faa stiftet «det skandinaviske Litteraturselskab» 1796. Med Understøttelse af Selskabet drog H. 1798 til Sverige for at virke for dets Udbredelse og skaffe Medarbejdere; han knyttede mange Forbindelser, men følte i øvrigt hurtig, at Iveren var større i Danmark end i Sverige. I 6 Aar var han Sekretær for Selskabet og skrev ofte i dets Tidsskrift, «Skandinavisk Musæum»; da dette ikke helt tiltalte ham, udgav han paa egen Haand «Svenske Blade» (1798-99), ligesom hans forskjellige Tidsskrifter ofte meddelte Oplysninger om Sveriges Historie og Litteratur samt Oversættelser fra Svensk. H. udgav ogsaa «Svensk Haandordbog for danske» (1799) og «Kort svensk Sproglære for danske» (1808). Da Frederik VI 1810 arbejdede for sin Kandidatur ved Valget af en svensk Tronfølger, bleve H. og G. H. Olsen sendte til Sverige for at paavirke den offentlige Mening, men Forsøget var uheldigt og unyttigt.

H. har dog ogsaa Fortjenester paa et andet Omraade. Han havde oftere givet Oversigter over Udlandets Politik -- det betroedes ham endog 1812 -13 at redigere «Den danske Statstidende» -- og ligeledes i samlet Fremstilling behandlet Æmner fra Nutiden; hans velskrevne Skildring af «Napoleons Levned» (1810-14) udsolgtes hurtig i et Antal af 2000 Exemplarer (Frederik VI havde tegnet sig for 25). Ligeledes holdt H. vel besøgte Forelæsninger over Dagens politiske Nyheder, i det han oplæste Meddelelser fra LTdlandets Blade. Han søgte nu dels i Forelæsninger, dels i Skrifter at give en mere indtrængende historisk Skildring af Christian VII’s lange Regeringsperiode, og disse Undersøgelser offentliggjordes i «Udsigt over de 5 første Aar af Kong Christian VII’s Regering» (1821), «J. F. Struensee og hans Ministerium» (1824), «Entwurf einer Geschichte der dänischen Monarchie unter der Regierung Christian VII» (1813-16). Her er samlet meget Stof sammen fra ældre periodisk Litteratur og andre Skrifter, ligesom enkelte utrykte Materialier ere benyttede. H. kan fremsætte træffende Betragtninger, han karakteriserer ofte godt enkelte Personer eller Bevægelser - den ukritiske Beundring af Struensee kommer først efterhaanden stærkt frem. Men Historiker med Sjæl eller Aand er H. ikke; der mangler ham aaben Sans for mange af Livets Forhold, finere Følelse og omfattende Syn; han er ofte lige saa skjæv i sin Dom, som han er skjødesløs og forhastet i sin Beretning.

H. havde søgt og faaet Understøttelse til sin litterære Virksomhed hos ikke faa private, saaledes Bernt Anker, M. L. Nathanson, J. G. Moltke. 1819 tildeltes der ham Ventepenge af Statskassen. 1817 fik han Tilladelse til at disputere for den juridiske Doktorgrad og forsvarede sit Skrift: «De injuriis verbalibus secundum leges Danicas nunc vigentes». Men sit Hjem forsømte han, og da hans Hustru havde fattet en uovervindelig Tilbøjelighed for en anden, indvilligede han i Skilsmissen 1825. Hun ægtede derpaa Kammerraad N. F. B. Schiern. Kun den ældste Søn blev hos Faderen; af de 5 andre Børn antoge de 4 Navnet Schiern (deriblandt Historikeren Frederik S.). H. fortsatte endnu nogle Aar sin litterære Virksomhed, men derpaa standsede den. Hans Hukommelse og andre aandelige Evner havde ikke lidt -- hvad der bl. a. ses af hans 1835 udgivne «Erindringer om mig og mine samtidige» --, men den idelige Skriven, ofte om Natten og under Nydelse af stærk Kaffe, det omstrejfende Liv paa Kafeer og den derved foranledigede Nydelse af Spirituosa, endelig ogsaa de huslige Sorger havde svækket hans Kraft; omsider angrebes ogsaa hans Evner saaledes, at han i sine sidste Aar var aandsforvirret og plagedes af mørke, fixe Ideer. Han opholdt sig hos Slægtninge paa Islegaard ved Kjøbenhavn og døde her 26. Marts 1844.

H. manglede Karakterens faste Ligevægt saa vel som harmonisk Ro (Kamma Rahbek taler ogsaa om H.s «oplivende og forfriskende Pesthusmimik»); med sin Selvkjærhed forbandt han dog en Del Godmodighed, han var erkjendtlig for modtagen Hjælp, og det gjør ham Ære, at han havde flere trofaste Venner, saaledes Pram og Baggesen. Klare Standpunkter besad H. næppe; han skildrer sig selv som troende, medens nærpaarørende opfattede ham som Fornægter; hans politiske Opfattelse var vaklende og synes at være holdt stærkt i Ave af ydre Hensyn.

J. K. Høst, Erindringer (1835).
Erslew, Forf. Lex.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit Hist. V, 2, 69 f.
S. Beyer, Erindr. vedk. Slægterne Beyer og Høst S. 11. 17 f.
N. Bøgh, Chr. Winther I, 144.
Nord. Tidskrift, utg. af Hamilton, IV (1869) S. 219 ff.
Illustr. Folkeblad 1872, Nr. 208.
Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i d. 19. Aarh. S. 150 f.


Johannes C. H. R. Steenstrup.

Advarselen. Til Jens Kragh Høst3

Hvad tænker du, min ædle brave Høst,
Forfulgt alt længe Selv af lyse Hov'ders Skiæbne,
Mens du dig burde taus mod egen Modgang væbne:
For mig endog at hæve kiæk din Røst!
Vil du da bringe dem, der noksom alt mistyde
Saavel dit aandelige Værd
Som al din legemlige Færd,
Til ganske Staven over dig at bryde?
Gaaer du fra Viddet reent? hvor vil du hen?
Med din dog intet mindre just end tykke
Jens Kraghske Lykke
Tør du dig lade mærke med, som Ven
Ei blot at kiende, men endog i Fare
Med Mund og Pen
At være selv istand til at forsvare
Jens Baggesen!
O hør mig! lyd mit Raad! Ifald din Rest af Ære,
Din Rest af Gods, din Rest af Liv,
Din Rest af muelig Tidsfordriv,
Du har en Smule kiær, lad dette Galskab være!
Tag, hvis det alt er sagt, dit Ord igien!
Anmeld, som Trykfeil, i Dannora
Hvad du har yttret om min Pen -
Og giør det snart! - thi den og den
Har hvisket mig i Øret (trods min Thora)
Der er Periculum in mora;
Da, hvor jeg mig nu vender hen
I Nu-Kritikens Morgenrøde,
Parnassets Borgervagt marscherer mig imøde,
Til hvilken (siger man) der snart skal støde
Et doppelt Vægter-Korps af Levende og Døde,
Der vist faaer Bugt med mig, om ei med den -
Da jeg i Roderiets nye Rige
Har mod mig alt det Borgerlige -
Ei blot for Foden Bækken, men
Lidt længer ude Strømmen og Passaten:
Borgmestren nemlig selv og Magistraten -
Og endelig tilsidst - om ikke hele Staten,
Dog i det mindste Statens Ven,
Om hvis til Sprøiten rede Pen
Alt Morgenstiernerne staae samtlig i Gelidder!

Sadl altsaa hurtig om - dog nei!
Det veed jeg, brave Sandheds-Ridder.
Det kan du ei -
Sadl af! og sæt dig ned, hvor mangen Ven alt sidder,
Bag Giærdet, skiult i denne Hurlumhei!
Lad mig - som dog ufrelselig - alleene
Mod deres Morgenstierner, Dynd, og Steene!

At jeg min Undergang imøde seer,
Og leer,
Bør ikke friste dig til lige rolig Svømmen
I denne Tidens usle Flod mod Strømmen.
Hvad skader det, ifald en Digter skeer
Lidt Uret af og til i virkelige Livet?
Ham blev i Nydelser, som ingen seer,
En rigelig Erstatning givet!
Hvad skader Almeenvellets Povl og Peer,
Om der er hist og her en Jens, som synger,
I Landet mindre eller meer?
Poeter har man dog i hele Klynger!
Desuden, var de nok saa faa,
De store har nu eengang, som de smaa,
Til alle Tider og til alle Steder,
Blandt andre glimrende Forrettigheder,
Den: at forgaae -
Og endelig: Decretum stat in curia:
"Volenti nulla fit injuria!"
Jeg klager ei, som Digter, hvis min Krands
Mig koster Liv og Gods og Ære,
Hvis i det mindste her til Lands,
Saa længe varer Døgnets Hexedands,
Jeg maa deslige næsten reent undvære.
Hvi stod, som om Parnassets Bloksbierglære
Kom ikke hende ved,
Min Muse stille paa sit gamle Sted?
Hvi vil hun ei sig ad som andre bære?
Hvi gaaer hun ikke smukt i Troppens Fied?
Hvi svinger hun sin Lilie, lig en Svøbe,
Mens hine med al Verdens Krandse løbe
Did, hvor der regner Kroner ned?
Hvi vil jomfruelig til Fods hun eene vandre,
Mens hele Verden sætter sig til Hest?
Hvi târ hun ei et Kosteskaft, som andre,
Og rider med, som hun kan best?
Løn som forskyldt har jeg, som Digter;
Og aldrig falder det mig ind,
Alvorligen, ved mine fulde Sind,
At anke paa, mig Lykken svigter.
Jeg vidste meget got, da jeg paa den Gallei
Ved Fødslen gik ombord, som salig Herr Cervantes
Og andre smukke Folk, at denne Vei
Til Lykken her paa Jorden var Peer Gantes.

Men du, der ei som jeg (skiøndt yndet af de Ni)
Ved Himmeltafflet alle Dage
Kan leve høit af Suppe-Fantasie
Med drømte Marveboller i,
Og indbildt Haresteg, og digtet Mandelkage,
Beruust af den Parnassets Druesliim,
Hvoraf du her en lille Dryp kan smage
Paa Riim -
Du, der kun holder aandig Huus i Prose,
Og gav, som Dyrker af Minerva, Slip
Paa Spiisning i Apollohoffets Rose,
Du, synes mig, bør sikkre dig mod Glip
Af al optænkelig Velsignelse herneden,
Ved klogelig at holde dig
I denne Krig
Paa siællandsk Grund, saa langt du kan, fra mig -
Indtil min Død har sluttet Freden.

Jens Baggesen, 1814
     Jens Kragh Høst blev født 15 september 1772 i Skt. Thomas, Dansk Vestindiske Øer. Han tog eksamen som student i 1788. Han tog eksamen som cand. jur. 18 januar 1792.4 Han var 15 juni 1792 prokurator for Hof- og Stadsretten i København. Jens blev gift 17 september 1802 i Lundehuset med Susanne Margrethe Oxholm. Jens Kragh Høst tog eksamen som dr. jur. i 1817.
Optrådte som angiver mod Dr Dampe.
Han og Susanne blev skilt i 1822. Jens Kragh Høst døde 26 marts 1844 i Islegård, Marielundvej 51, Herlev, København, i en alder af 71 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Magstræde, København5

Barn af Jens Kragh Høst og Susanne Margrethe Oxholm

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  2. [S227] Jens Baggesen, Advarselen.
  3. [S256] H. L. V. Ducoudray Holstein, Memoirs of Simon Bolivar.
  4. [S97] H. Hjorth-Nielsen, Danske Prokuratorer.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Friderich Giede, 60, Gift, Vandinspektør, M, , Huusbond Dorthea Sophia Viller, 52, Gift, , K, , hans Kone Jens Krag Høst, 28, Ugift, Sekretær, M, , Logerende.

Christian Johan Rudolph Zielian1

M, f. 20 oktober 1851, d. 29 juli 1901
     Christian Johan Rudolph Zielian blev født 20 oktober 1851 i Skanderborg. Han var søn af Rudolph Theobald Zielian og Frederikke Malvine Høst. Christian Johan Rudolph Zielian blev døbt 30 april 1852 i Skanderborg.2 Han tog eksamen som student i 1870 i Århus. Han tog eksamen som cand. jur. 16 juni 1876. Han var i 1881 byfogedfuldmægtig i Randers. Christian blev gift 8 juni 1883 i Skt. Mortens Kirke, Kirketorvet, Randers, med Rigmor Schau, datter af Emil Victor Schau og Marie Margrethe Bruhn.2 Christian Johan Rudolph Zielian og Rigmor blev skilt. Christian Johan Rudolph Zielian var 1 september 1890 overretssagfører i Slotsgade, Randers. Han døde 29 juli 1901 i sygehuset, Randers, i en alder af 49 år.3 Han blev bisat fra Randers, 1 august 1901.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1860Østergade, Silkeborg
Folketælling1880Slotsengen, Randers4
Folketælling1890Slotsgade 5, Randers5
Far-Nat*Rudolph Theobald Zielian f. 14 Maj 1820, d. 25 Okt 1875
Mor-Nat*Frederikke Malvine Høst f. 2 Sep 1830, d. 1912

Børn af Christian Johan Rudolph Zielian og Rigmor Schau

Kildehenvisninger

  1. [S479] H. Hjorth-Nielsen, Danske sagførere 1869 - 1919, Zielian, Christian Johan Rudolph, f. 20. Okt. 1851 i Skanderborg, død 29. Juli 1901 i Randers; S. af Prokurator Rudolph Theobald Z. og Hustru Frederikke Malvina Høst; g. 8. Juni 1883 i Randers m. Rigmor Schou, f. 14. Febr. 1862, (Ægteskabet opL); D. af Premierløjtnant Emil Vivtor S. og Hustru Maria Margaretha Bruun; (g. 2° 29. Juni 1899 m. Ejer af Tøystrup, Kaptajn Paul Richardt Schmidt, f. 1. Marts 1858 i Dresden). — 1870 Student fra Aarhus. 1876 cand. jur. I ca. et Aar Fuldm. ved Muckadell m. fl. Birker og aftjente derefter Værnepligten. Indtil 1. Maj 1879 By- og Herredsfuldm. i Hjøring, til Forsommeren 1881 Fuldm. ved Rougsø m. fl. Herreder, til 1. Maj 1887 By-fogedfuldm. i Randers. 13. Aug. 1887 Sagfører, Randers; praktiserede der til sin Død. 1. Sept. 1890 Overretssagfører. — Broder: Sagfører Sophus Emil Zielian.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S282] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Christian Niels Andersen, 30, Gift, Ribe, Cand jur herredsfuldmægtig husfader, M
    Marie Margrethe Andersen født Bruhn enke efter premierliutnand Schou, 46, Gift, Taarnby Sogn Københavns Amt, hans kone, K
    Rigmor Schou, 17, Ugift, København Københavns Amt, hans steddatter, K
    Astrid Schou, 16, Ugift, København Københavns Amt, hans steddatter, K
    Anna Margrethe Andersen, 2, Ugift, Randers Randers Amt, hans datter, K
    Christian Rudolf Johan Zielian, 28, Ugift, Skanderborg Skanderborg Amt, Cand jur herredsfuldmægtig, M.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside