Johanne Rehline Joachimine de Svanenskjold

K, f. 29 maj 1791, d. 22 januar 1796
     Johanne Rehline Joachimine de Svanenskjold blev født 29 maj 1791 i Overberg, Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Hun var datter af Peter de Svanenskjold og Regina Dorothea Cathrine Qvistgaard. Johanne Rehline Joachimine de Svanenskjold blev døbt 1 juni 1791 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Hun døde 22 januar 1796 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg, i en alder af 4 år. Hun blev bisat fra Krogstrup, Horns, Frederiksborg, 26 januar 1796.
Far-Nat*Peter de Svanenskjold f. 13 Jan 1765, d. 17 Feb 1829
Mor-Nat*Regina Dorothea Cathrine Qvistgaard f. 19 Sep 1766, d. 17 Maj 1827

Niels Jørgensen de Svanenskjold til Svanholm1,2

M, f. 6 marts 1729, d. 28 april 1798
     Niels Jørgensen de Svanenskjold til Svanholm blev født 6 marts 1729 i Rosenlund. Niels blev gift 13 juli 1761 i Ringsted, med Johanne de Neergaard.
Adlet med navnet de Svanenskjold.
Niels Jørgensen de Svanenskjold til Svanholm døde 28 april 1798 i Svanholm, Krogstrup, Horns, Frederiksborg, i en alder af 69 år. Han blev bisat fra Krogstrup, Horns, Frederiksborg.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Svanholm, Krogstrup, Horns, Frederiksborg3

Barn af Niels Jørgensen de Svanenskjold til Svanholm og Johanne de Neergaard

Kildehenvisninger

  1. [S52] H. R. Hiort-Lorenzen & A. Thiset Danmarks Adels Årbog.
  2. [S123] Erh. Qvistgaard, Slægten 'de Svanenskjolds' stamfader.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels de Swanenskiold, 59, gift, Hosbonde, Herre til Swanholm og Overbierg, Kammerherre,
    Johanne de Swanenskiold föd de Neergaard, 41, gift, Madmoder, ,.

Michel Larsen

M
     Michel blev gift før 1730 med Else Jensdatter.

Børn af Michel Larsen og Else Jensdatter

Johan Thedor Thomsen

M, f. 25 marts 1883, d. 24 april 1884
     Johan Thedor Thomsen blev født 25 marts 1883 i Vederslund, Forlev, Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg. Han var søn af Andreas Nicolaj Flensborg Thomsen og Hedevig Nielsigne Bartholdy. Johan Thedor Thomsen døde 24 april 1884 i Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg, i en alder af 1 år.
Far-Nat*Andreas Nicolaj Flensborg Thomsen f. 10 Sep 1844, d. 21 Jul 1921
Mor-Nat*Hedevig Nielsigne Bartholdy f. 5 Jan 1849, d. 21 Sep 1892

Niels Johan Wagtmann Thomsen

M, f. 9 februar 1877
     Hans navn blev officielt ændret til Niels Johan Wagtmann. Niels Johan Wagtmann Thomsen var driftsinspektør ved Carlsberg. Han blev født 9 februar 1877 i Vederslund, Forlev, Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg. Han var søn af Andreas Nicolaj Flensborg Thomsen og Hedevig Nielsigne Bartholdy. Niels blev gift 19 marts 1913 med Karen Reumert, datter af Alexander Carl Ponsaing Reumert og Ellen Marie Sophie Kaarsberg.
Far-Nat*Andreas Nicolaj Flensborg Thomsen f. 10 Sep 1844, d. 21 Jul 1921
Mor-Nat*Hedevig Nielsigne Bartholdy f. 5 Jan 1849, d. 21 Sep 1892

Familie: Niels Johan Wagtmann Thomsen og Karen Reumert

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Nicolai Flensborg Thomsen, 35, Gift, Proprietær, Skivholme, Århus Amt, Husfader, M
    Hedvig Nielsigne Thomsen, 30, Gift, , Hammel, Skanderborg Amt, Hustru, K
    Carl Georg Bartoldy Thomsen, 4, Ugift, , Vederslund, Skanderup Sogn, Århus a., Søn, M
    Niels Johan Wachtmann Thomsen, 2, Ugift, , Vederslund, Skanderup Sogn, Århus a., Søn, M
    Andreas Nicolai Flensborg Thomsen, 1, Ugift, , Vederslund, Skanderup Sogn, Århus a., Søn, M
    Sidsel Nielsen, 62, Enke(mand), , Norup, Århus a., K.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Sofus Nikolaj Thomsen

M, f. 15 januar 1885, d. 8 februar 1890
     Sofus Nikolaj Thomsen blev født 15 januar 1885 i Vederslund, Forlev, Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg. Han var søn af Andreas Nicolaj Flensborg Thomsen og Hedevig Nielsigne Bartholdy. Sofus Nikolaj Thomsen døde 8 februar 1890 i Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg, i en alder af 5 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Vederslund, Forlev, Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg1
Far-Nat*Andreas Nicolaj Flensborg Thomsen f. 10 Sep 1844, d. 21 Jul 1921
Mor-Nat*Hedevig Nielsigne Bartholdy f. 5 Jan 1849, d. 21 Sep 1892

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Viggo Johannes Thomsen1

M, f. 31 august 1886
     Viggo Johannes Thomsen var Løjtnant, Ass. i Kbhs. Byrets Skifteafd. Han blev født 31 august 1886 i Vederslund, Forlev, Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg. Han var søn af Andreas Nicolaj Flensborg Thomsen og Hedevig Nielsigne Bartholdy.

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Vederslund, Forlev, Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg2
Far-Nat*Andreas Nicolaj Flensborg Thomsen f. 10 Sep 1844, d. 21 Jul 1921
Mor-Nat*Hedevig Nielsigne Bartholdy f. 5 Jan 1849, d. 21 Sep 1892

Kildehenvisninger

  1. [S606] Langeslægterne, online http://www.jalange.dk/sider/top.htm
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Honoratus Bonnevie1

M, f. 20 marts 1856, d. 16 april 1936
Honoratus Bonnevies gravsted, Farum
Han opholdt sig 1863-70 hos Bedstefaderen i Vallekilde, lærte Landvæsen dels hjemme, dels andetsteds og blev Forvalter paa forskellige store Gaarde, deriblandt hjemme 1882-84, ejede 1886-96 Lundsgård (ved Slangerup), var derefter Forvalter ved Københavns Talgsmelteri og Nov. 1907-Maj 1930 Klokker (Kordegn) ved St. Markus Kirken paa Frd.berg (København). Boede som Pensionist i København.

     Honoratus Bonnevie blev døbt i Uvelse, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. Han blev født 20 marts 1856 i Strengshøjgård, Slangerup, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. Han var søn af Emanuel Bonnevie og Cathrine Georgia Samsø Rørdam. Honoratus blev gift 3 december 1886 i Vejlø, Hammer, Præstø, med Ingeborg Elisabeth Rørdam, datter af Thomas Ludvig Rørdam og Clara Sophie Clausen. Honoratus Bonnevie var november 1907 kordegn i Skt. Markus Kirke, Skt. Markus Alle 8, Frederiksberg, København. Han døde 16 april 1936 i sygehuset, Gentofte, København, i en alder af 80 år. Han blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 22 april 1936.2,3
Far-Nat*Emanuel Bonnevie f. 18 Sep 1825, d. 29 Jul 1900
Mor-Nat*Cathrine Georgia Samsø Rørdam f. 13 Maj 1833, d. 5 Jul 1915

Børn af Honoratus Bonnevie og Ingeborg Elisabeth Rørdam

Kildehenvisninger

  1. [S300] Georg E. Bonnevie & Erik Bonnevie, Bonnevie i Danmark.
  2. [S41] Gravsten.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emanuel Bonnevie, 35, Gift, Proprietair, , ,
    Georgia Bonnevie, 27, Gift, hans Kone, Harboøre Sogn i Ringkjøbing Amt, Lutheran, K
    Honoratius Bonnevie, 4, Ugift, deres Søn, Her i Sognet, Lutheran, M
    Charlotte Bonnevie, 2, Ugift, deres Datter, Her i Sognet, Lutheran, K
    Wilhelm Svannskjold, 21, Ugift, Landvæsens Elev, Esrom, Lutheran, M 1860.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emanuel Bonnevie, 45, Gift, Gaardeier, Vallekilde Sogn, Holbek Amt, Huusfader, M
    Georgia Bonnevie, 36, Gift, -, Harboøre Sogn, Ringkjøbing Amt, -, K
    Charlotte Bonnevie, 11, Ugift, Datter, Uvelse Sogn, Barn, K
    Jonna Bonnevie, 9, Ugift, Datter, Uvelse Sogn, Barn, K
    Hans Rørdam Bonnevie, 6, Ugift, Søn, Uvelse Sogn, Barn, M
    Axeline Bonnevie, 4, Ugift, Datter, Uvelse Sogn, Barn, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Honoratus Bonnevie, 33, Gift, Husfader, Gaardejer, Uvelse Sogn
    Ingeborg Elisabeth Bonnevie, 25, Gift, Husmoder, , Stege
    Johanne Honoratusdatter Bonnevie, 2, Ugift, Barn, , Slangerup
    Immanuel Honoratussøn Bonnevie, under 1 Aar, Ugift, Barn, , Slangerup.
  7. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  8. [S8] Kraks Legat, Kraks Vejviser.

Axeline Bonnevie

K, f. 19 april 1865, d. 10 februar 1940
Axeline Bonnevies gravsted, Farum
     Axeline Bonnevie blev født 19 april 1865 i Strengshøjgård, Slangerup, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. Hun var datter af Emanuel Bonnevie og Cathrine Georgia Samsø Rørdam. Axeline Bonnevie blev døbt 9 juni 1865 i Uvelse, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. Axeline blev gift 26 september 1891 i Undløse, Merløse, Holbæk, med Frederik Hans Henrik Godske Nielsen, søn af Henrik Bartholomæus Godske Nielsen og Ophelia Drewsen. Axeline Bonnevie døde 10 februar 1940 i Rosenvængets Hovedvej 27, København, i en alder af 74 år. Hun blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 14 februar 1940.1
Far-Nat*Emanuel Bonnevie f. 18 Sep 1825, d. 29 Jul 1900
Mor-Nat*Cathrine Georgia Samsø Rørdam f. 13 Maj 1833, d. 5 Jul 1915

Familie: Axeline Bonnevie og Frederik Hans Henrik Godske Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emanuel Bonnevie, 45, Gift, Gaardeier, Vallekilde Sogn, Holbek Amt, Huusfader, M
    Georgia Bonnevie, 36, Gift, -, Harboøre Sogn, Ringkjøbing Amt, -, K
    Charlotte Bonnevie, 11, Ugift, Datter, Uvelse Sogn, Barn, K
    Jonna Bonnevie, 9, Ugift, Datter, Uvelse Sogn, Barn, K
    Hans Rørdam Bonnevie, 6, Ugift, Søn, Uvelse Sogn, Barn, M
    Axeline Bonnevie, 4, Ugift, Datter, Uvelse Sogn, Barn, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emanuel Bonnevie, 54, Gift, Huusfader, Gaardejer, , Vallekilde, Holbek Amt
    Georgia, f. Rørdam, 46, Gift, Hans Kone, , Harboøre, Ringkjøbing Amt
    Jonna Bonnevie, 19, Ugift, deres Barn, , Her i Sognet
    Hans Rørdam Bonnevie, 16, Ugift, deres Barn, , Her i Sognet
    Axeline Bonnevie, 14, Ugift, deres Barn, , Her i Sognet 1880.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emanuel Bonnevie, 59, Gift, Husfader, Partikulier,
    Georgia Bonnevie, 51, Gift, Husmoder, ,
    Axeline Bonnevie, 20, Ugift, Datter, ,.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Hans Jørgen Petersen

M, f. 27 februar 1925, d. 12 november 1990
Hans Jørgen Petersen
     Hans Jørgen Petersen blev født 27 februar 1925 i Lysabild, Als Sønder, Sønderborg. Han var søn af Andreas Jørgen Petersen og Claurine Christensen. Hans Jørgen Petersen blev konfirmeret i Lysabild, Als Sønder, Sønderborg. Hans blev gift 30 januar 1949 i Tårbæk Kirke, Edelslundsvej 10, Tårbæk, København, med Ellen Margrethe Christensen, datter af Lars Christian Christensen og Else Marie Kirstine Wøldike.1 Hans Jørgen Petersen døde 12 november 1990 i Kongens Lyngby, København, i en alder af 65 år. Han blev bisat fra Lundtofte, Kongens Lyngby, København, 17 november 1990.
Far-Nat*Andreas Jørgen Petersen f. 12 Maj 1894, d. 15 Maj 1968
Mor-Nat*Claurine Christensen f. 14 Dec 1900, d. 8 Apr 1983

Børn af Hans Jørgen Petersen og Ellen Margrethe Christensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Christen Pedersen1

M, f. cirka 1550
     Christen Pedersen var bonde i Løgstrupgård, Fiskbæk, Nørlyng, Viborg. Han blev født cirka 1550 i Fiskbæk, Nørlyng, Viborg. Christen blev gift cirka 1573 med Kirsten Bollesdatter.

Børn af Christen Pedersen og Kirsten Bollesdatter

Kildehenvisninger

  1. [S94] Gustav Ludvig Wad, "Bolle Luxdorph."

Pige Jacobsen

K, f. 23 juli 1857
     Pige Jacobsen var dødfødt 23 juli 1857 Vejlby, Harboør, Vandfuld, Ringkøbing.1 Hun var datter af Jacob Christensen Vilhelmsborg og Bodil Marie Nielsdatter.
Far-Nat*Jacob Christensen Vilhelmsborg f. 19 Apr 1820, d. 27 Aug 1883
Mor-Nat*Bodil Marie Nielsdatter f. 16 Jan 1823, d. 20 Okt 1882

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Jacob Marinus Jacobsen

M, f. 3 januar 1867, d. 16 januar 1867
     Jacob Marinus Jacobsen blev født 3 januar 1867 i Vejlby, Harboør, Vandfuld, Ringkøbing. Han var søn af Jacob Christensen Vilhelmsborg og Bodil Marie Nielsdatter. Jacob Marinus Jacobsen blev døbt 13 januar 1867 i Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing.1 Han døde 16 januar 1867 i Harboør, Vandfuld, Ringkøbing. Han blev bisat fra Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing, 20 januar 1867.1
Far-Nat*Jacob Christensen Vilhelmsborg f. 19 Apr 1820, d. 27 Aug 1883
Mor-Nat*Bodil Marie Nielsdatter f. 16 Jan 1823, d. 20 Okt 1882

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Alexia Maria Anna Jensen Thorsager

K, f. 2 april 1880, d. 18 juni 1952
Alexia Thorsager
Alexia Thorsager
     Alexia Maria Anna Jensen Thorsager var også kendt som Lexa Thorsager. Hun blev født 2 april 1880 i Holbæk. Hun var datter af Frederik Carl Jensen Thorsager og Anna Johanne Friederike Krause. Alexia Maria Anna Jensen Thorsager blev døbt 23 maj 1880 i Skt. Nikolai Kirke, Kirkestræde 2A, Holbæk, bevidnet af Marie Bertha Jensen Thorsager, Christian Gotthilf Jensen Thorsager og Friedrich Theodor Andreas Schumann.1 Alexia Maria Anna Jensen Thorsager var ansat i Illum i København. Hun blev nævnt i skiftet efter Frederik Carl Jensen Thorsager 25 maj 1910.2 Alexia blev gift 14 april 1924 i Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København, med Valdemar Rix, søn af Joachim Ditlev Rix og Oline Kjærbye.1 Alexia Maria Anna Jensen Thorsager modtog prokura i fa. Rixa juni 1930.3 Hun døde 18 juni 1952 i Willemoesgade 19, København, i en alder af 72 år.4 Hun blev bisat fra Frihavnskirken, Willemoesgade 68, København, på Bispebjerg Krematorium 21 juni 1952.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Skjoldsgade 5, København5
Folketælling1890Slagelsegade 14, København6
Folketælling1901Amaliegade 33, København6
Bolig1 november 1902Palægade 5, København7
Bolig1 maj 1903Store Kongensgade 110, København7
Bolig1 maj 1904Amaliegade 33, København7
Folketælling1906Amaliegade 33, København8
Folketælling1911Amaliegade 33, København6
Bolig1 maj 1911Willemoesgade 3, København7
Folketælling1916Willemoesgade 3, København6
Folketælling1921Willemoesgade 3, København6
Folketælling1925Rådhusstræde 6, København6
Folketælling1930Rådhusstræde 6, København6
Folketælling1940Willemoesgade 19, København6
Far-Nat*Frederik Carl Jensen Thorsager f. 3 Jun 1839, d. 21 Maj 1910
Mor-Nat*Anna Johanne Friederike Krause f. 31 Jul 1858, d. 18 Aug 1947

Barn af Alexia Maria Anna Jensen Thorsager og Valdemar Rix

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Københavns Skiftekommission, 1. 2. 1910-8. 9. 1910, s 435.
  3. [S200] Statstidende, online http://www.statstidende.dk, Valdemar Rix driver Handel som eneste ansvarlig Indehaver af Firmaet RIXA ved V. RIX. Prokura er meddelt Alexia Rix, født Thorsager.
  4. [S618] Jørn Larsen, online http://www.myheritage.dk/site-54724741/jlarsen
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Carl Jensen Thorsager, 45, Nexø, 43
    Anna Johanne Thorsager, 26, Tyskland, 24
    Alexia Marie Anna Thorsager, 4, Holbæk
    Christiane Andrea Thorsager, 2, Holbæk
    Conrad Zinck Thorsager, 1, København
    Anna Marie Jensen Thorsager, 75, Nexø, 74.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  7. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Frederik midlertidigt fraværende i Laustrup.

Hans Jensen1

M, f. 14 september 1806, d. 15 april 1857
Maglegård i Fårevejle efter et gammel matrikelkort
Lars Andersen fortæller:

Han rejste til København, hvor han kom i Skrædderlære. 1830 nævnes han som Skrædder i Asnæs, og han boede da i Præsteenkesædet i Kirkestræde. Senere fæstede han den Gaard i Faarevejle By, som nu tilhører Nikolaj Eriksen. Om Hans Jensens Deltagelse i Bondebevægelsen er der fremdraget andet Steds, saa derfor skal her ikke angives noget om det.

H. J. havde faaet sig en af de ny Svingplove. Da han en Dag skulde ud paa Dragsholms Marker for at pløje, tog han den Plov med. De havde ikke dengang nogen af den Slags der ude. Der blev saa sagt ham, at de ikke vilde have den Plov der paa Lodden. Men Hans Jensen spurgte dog om, han maatte pløje et Par Furer med den, og det fik han Lov. til. De saa nu, at det var udmærket pløjet. Kort Tid efter fik de nok der paa Gaarden anskaffet sig nogle af den Slags Plove.

Engang var der hos Hans Jensen et Møde, hvor blandt andre Baronen fra Dragsholm var tilstede. Samtalen kom da til at dreje sig om den almindelige Værnepligt. Baronen sagde til Hans Jensen: "De mener vel ikke, at det passer sig i Militærtjenesten, at min Søn kom til at staa ved Siden af Deres Søn?" Til det svarede Hans Jensen: "Saadan mener jeg netop, det skulde være. Enten det er en Søn af en Herremand, Gaardmand eller Husmand, saa maa de være lige; de skulle jo alle værne for Land og Rige." En anden Gang var nogle af Sognets Folk samlede i en Gaard i Faarevejle. De skulde da tale med Baronen, som den Dag vilde komme der. Men da han endelig kom, blev de forknytte og turde ikke sige noget. De gik saa hjem igen, kun Hans Jensen blev tilbage og talte med Baronen.

Fra "Til Holbæk Amts historie i det 19. århundrede" af Mag. art. Hans Jensen i Historisk Samfund for Nordvestsjællands årbog "Fra Holbæk Amt", 1924:

I "Almuevennen" for 1845 berettes der f. eks. om en "hustugtsscene" fra Holbæk. Det er gårdmand Hans Jensen fra Fårevejle, der rejser en alvorlig anklage mod avlsforvalter på Adelersborg (Dragsholm). Det påstås, at han har pryglet en lille 9 års dreng, der under mergelkørsel har begået en ubetydelig forseelse, "så ubarmhjertig med sin pisk, at han, da den tynde ende går itu, vender den om og bruger den tykke ende, og uden at ynkes over den arme lille dreng, der synker til jorden under de frygteligste skrig, vedbliver uafbrudt med prygl og slag, indtil drengen bliver liggende som død uden enten at kunne skrige eller vende sig". Det fortælles, hvorledes drengen derefter kom under lægebehandling, og hvorledes der blev konstateret et broktilfælde; der blev klaget til baron Zytphen-Adeler, men denne foretog sig intet; forældrene var arbejdsfolk og indsiddere og turde ikke røre på sig for ikke at blive opsagt fra hus og arbejde.

Gårdmanden fra Fårevejle betoner, at når han fremsætter denne offentlige klage, så er det "dels på sognets vegne for om muligt at få ham (forvalteren) dømt til erstatning for drengens brokskade og øvrige helbredstab, da sognets fattigvæsen jo ellers er nødt til at opholde drengen for hele hans levetid, forsåvidt han i tiden ikke bliver i stand til at ernære sig selv, og det er dels på retfærdighedens og menneskehedens vegne" (man lægger dog mærke til, at det sidste hensyn nævnes efter hensynet til Fårevejle Fattigkasse).

I et senere indlæg beklager Hans Jensen sig over, at egnens beboere, efter at han er fremtrådt offentligt i denne sag, betragter ham som en halv forbryder. Han finder heri et sørgeligt vidnesbyrd om, hvor demoraliseret bondestanden er. Det kunne dog måske også være opfattet som et bevis på, at hele hans holdning overfor denne sag har haft noget ved sig, som måtte frastøde forsigtige bønders sans for, hvad der var rigtigt og billigt.

Der var lov og ret i Danmark, også i 1845, og selv for en lille, fattig husmandsdreng. Klageren fik dog den tilfredsstillelse, at hans optræden satte øvrigheden i bevægelse. På Dragsholms Birks kontor holdt birkedommer Bang et omstændeligt forhør for at få fastslået, hvad der virkelig var sket med den omhandlede dreng, Peder Madsen ved navn. Både drengen selv, hans forældre, avlsforvalteren og flere vidner blev afhørt. Som resultat kunne fastslås, at forvalteren havde forløbet sig i hidsighed iver, at drengen trods gentagne advarsler havde kørt for stærkt med sin mergelvogn. Der var utvivlsomt blevet slået alt for hårdt på drengen, og han var bagefter blevet tilset af en læge, som baronen havde sendt til ham. Men varigt mén havde han ikke lidt.

...

Den 12. febr. (1845) var Peder Hansen kommet kørende med Jens Gregersen fra Kundby til gårdmand Hans Jensen i Fårevejle, hvem han i forvejen havde underrettet om sin ankomst og anmodet om at sammenkalde dem, der ønskede at høre ham. Der var da kommer en stor forsamling tilstede. Næsten alle gårdmænd fra signet og også nogle husmænd var mødt. For dem oplæste Peder Hansen så Rs. Sørensens adresse, men stort mere var der ikke sket her så lidt som ved andre møder, som han derefter havde afholdt i nærliggende sogne.

...

Efter at Peder Hansen var draget bort fra egnen, blev hans agitation fortsat - også mens forhørene stod på i Nykøbing - af to lokale kræfter, gårdmand Hans Jensen, Fårevejle - der netop på denne tid også optræder i den ovenfor omtalte "hustugtsag", og som må have været en udpræget oppositionel natur - og en skolelærer og snedker fra Veddinge ved navn Ejlertsen. Disse to fører agitationen op i Odsherreds nordlige sogne. De viser sig helt som Peder Hansens tillidsmænd, og deres fremgangsmåde er ganske den samme som hans. Foruden for den Sørenske adresse virkede de i fremtrædende grad for at vinde tilslutning til Sørensens aktieselskab til udstykning af herregårde.

Der var ved hele denne agitation, både Peder Hansens og hans hjælperes, to punkter, som dommeren ikke mindst lagde vægt på at få opklaret: om der blev udskænket brændevin ved møderne, og navnlig, om der var blevet ydet taleren nogen godtgørelse. Begge dele havde af og til fundet sted. Hvad pengespørgsmålet angår, havde f. eks. Hans Jensen ved et møde fået 1 mark til bestridelse af rejseomkostninger fra hver tilhører.
Bondebevægelsen i Holbæk Amt og Bondecirkulæret af 8. november 1845

Efter landbrugskrisens afslutning omkring 1830 forbedredes økonomien på landet betydeligt, og dette medvirkede sammen med den liberale tidsånd til, at bønderne begyndte at stille krav om selveje, afløsning af hoveriet, afskaffelse af godsejernes skattefrihed og udvidelse af værnepligten fra bondestanden til hele befolkningen.

Disse krav gjorde det liberale borgerskab til deres egne i stænderforsamlingerne og i pressen. Dermed skabtes det en alliance med bønderne og husmændene, der tilsvarende gjorde kravet om en demokratisk forfatning til deres.

Et væsentligt led i denne bevægelse var de ”omflakkende agitatorer”, som især skabte bevægelse i Holbæk Amt, hvor fæstesystemet var mest udpræget. Bevægelsen førte til, at Danske Kancelli i 1845 indførte et ”Bondecirkulære”, der mere eller mindre helhjertet forbød de møder, som bønderne holdt rundt omkring for at stille deres krav. Cirkulæret vakte stor harme og blev afskaffet igen et halvt år senere under påskud af at have haft sin ønskede, beroligende virkning; men hele diskussionen herom var med til at forstærke den demokratiske bevægelse og alliancen mellem det liberale borgerskab og bønderne og husmændene.




Fra tidsskrift.dk:

Fra Bondecirkulæret af 8. November 1845. Et Bidrag til Kristian 8.s Tids Historie. Af Hans Jensen i Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 2 (1921 - 1923):

Fra 1842 begyndte Almuevennen at udkomme med sit Tillæg, Københavns Amts Landkommunaltidende. Det blev under J. A. Hansens Redaktion det bidske, meget skarpsindige, men ofte også meget hadefulde Organ for enhver Bondeklage over Autoriteter og Godsejere. Det var overfor disse et Tugtens Ris, der gjorde sin Gavn, selv om dets rystende Skildringer af Herremandsvilkårlighed selvfølgelig må læses med Kritik. — Langt dybere og bredere end Foreninger og Presse virkede dog mundtlig Agitation på Bønderne. Her var det, den i Roskilde Stændersal drøftede Peder Hansen, Lundby, havde sin Betydning. Denne Husmand fra Præstø Amt er den første politiske Agitator i Danmark, som er direkte udgået fra Landalmuen. Han var født 1801; havde Skæbnen villet lade ham fødes et halvt Århundrede senere, var han måske nået frem til en Ministertaburet. Udrustet med en stor Naturbegavelse og med forholdsvis gode Kundskaber begyndte han sin agitatoriske Virksomhed ved fra 1840 at indrykke Artikler i den sjællandske Presse; 1844 var han frem for alt kendt som mundtlig Agitator, som den Mand, der gik fra Sogn til Sogn på Sjælland og holdt Taler til Bønderne. Han var ivrig for sine nærmeste Standsfællers, Husmændenes, Sag, men i øvrigt har hans Virksomhed haft nok så megen Betydning for Gårdmændene.



Medens Birkedommer Bang hersede bravt med sine Bønder i Nykøbing, fortsattes i øvrigt den Peder Hansenske Agitation i Odsherred, men nu gennem to Stedfortrædere for Hovedmanden, en Gårdmand og Skrædder fra Fårevejle ved Navn Hans Jensen og en Skolelærersøn og Snedker fra Vedinge ved Navn Ejlertsen. Disse to holdt Møder i de nordlige Sogne, hvortil Peder Hansen ikke selv var nået, og overalt havde de Oldermændene og Sognefogderne som tro Hjælpere, der efter deres Opfordring beredvilligt sammenkaldte de forskellige Sognes Bønder. De synes fortrinsvis at have indvirket på Gårdmændene, og det samme gælder i Virkeligheden deres Læremester, Peder Hansen, selvom det kunde ske på hans Møder, at en Husmand henvendte sig til ham og bad ham tage sig af hans alt for hårde Fæstekontrakt.

Dragsholms Birks Øvrighed begyndte sine Forhør 14. Marts og afsluttede dem først 27. Juni. Bønderne var ikke hele Tiden så lette at tumle. Der syntes at være foregået en virkelig Forandring med disse Landalmuesmænd; de turde nu nok tale frejdigt og sige en Embedsmand imod. Birkedommer Bang, der i sit Brev til Amtmanden af 6. Marts havde ytret så gode Tanker om Befolkningens Holdning, fik efterhånden sin Opfattelse ændret ikke så lidt. I den Følgeskrivelse, hvormed han 24. Juli sender Forhørsakterne til Amtmanden, hedder det: »Ved de afholdte Forhør eller mere ved Samtaler med indkaldte udenfor Retten har jeg tydeligere sporet en mærkelig Forandring hos Bønderne og tiltagende Oppositionslyst.« Den stedfundne Forandring vil han dog mere tilskrive de »såkaldte Almueforeninger« end Peder Hansens Påvirkning.

Hele denne Sag fra Odsherred fik ikke større direkte Følger; Amtmanden udtalte i sin Skrivelse til Kancelliet, at der næppe var forefaldet noget egentlig lovstridigt, hvorfor han blot efter Birkedommer Bangs Forslag havde ladet Oldermændene i hans Jurisdiktion indskærpe, at de var uberettigede til, som de havde gjort, at indkalde Almuen til Sammenkomster efter Opfordring af Privatpersoner.



Kancelliet ser sig efter dette Udkast nødsaget til at bygge den påtænkte Forholdsregel på et bredere Grundlag end fra først af. Der tales nu ikke mere særlig om Rs. Sørensen, men om »flere Personer«, ikke om Nordjylland, men om »Landet« som Helhed, og der hentydes til alvorlig Uorden på »flere« Godser. Den foretagne Ændring må skyldes, at Kancelliet har fået nye ubehagelige Efterretninger, og som det synes, har disse haft en ret opskræmmende Karakter. Hvad nyt om Bondebevægelsen var det, nærmere betragtet, som Kancelliet havde modtaget?

De sidste skriftlige Vota angående det første Cirkulæreudkast blev afgivet 6. Oktbr. Efter dette Tidspunkt er der til Kancelliherrerne blevet overleveret et Brev, som var skrevet af den Birkedommer Bang, der ledede de før omtalte Forhør i Nykøbing, til hans Slægtning P. G. Bang, på dette Tidspunkt Deputeret i Rentekammeret. Endnu 6. Marts havde jo denne Birkedommer kunnet forsikre overfor Holbæk Amtmand, at Bønderne i hans Jurisdiktion næppe vilde frembyde nogen god Jordbund for Peder Hansens Agitation. Hvad han derefter oplever under Afholdelse af sine Forhør, indgiver ham allerede stor Uro for Befolkningens Holdning. Hen på Efteråret 1845 har hans Syn gennem kun et halvt Års Erfaringer ændret sig til ligefrem Forfærdelse over den voksende Bondebevægelse. Hans Brev til P. G. Bang er en Bureaukrats Nødskrig over den truede Samfundsfred; det skal som et ejendommeligt Tidsbillede her gengives i det væsentlige:

Kære Ven!

Da Knudsen i Morgen rejser med til København, kan jeg ikke andet end benytte Lejligheden til at sende et Par Ord med ham. Jeg føler nemlig Trang til at meddele en, som jeg anser for at have Interesse for Landet og Landboernes Vel, Underretning om, hvad der grasserer herude, og som vel ikke kan andet end vække Bekymring, da det synes at true med Uroligheder. Vel er her endnu roligt, men det lader til, at Holbæk Amt, som før har været så fredeligt, vil blive det første, der stiller sig i Marken, hvis et Oprør skulde udbryde. På det kongelige Gods er der vel roligt; men der ytrer sig dog allerede Symptomer på, at Agitationen også har virket noget her, idet man allerede begynder at forene sig om at modsætte sig, hvor man ønsker at have det anderledes, end Forholdene fører det med sig. Således har der allerede vist sig en Oppositionsånd i Grevinge Sogn mod Forstanderskabet; men det sørgelige derved er alene, at de sletteste får de bedre med sig, og at disse uagtet deres bedre Overbevisning lader sig lede af de slettere. Et lille Eksempel havde jeg forleden Dag i Retten. En Del Bønder vare indstævnede for at have solgt Tørv til Nykøbing, de erkendte alle deres Forseelse, men når de blev spurgte, om de vilde indgå Forlig, svarede de nej uden at angive nogen Grund. Imidlertid var dog tvende unge Mennesker fornuftige nok til at indlade sig på Forlig, og nu fulgte alle de efterfølgende efter. Da alle havde været for, indstillede 3, som ikke havde villet forlige sig, og besværede sig over, at de af en af de andre vare forledt — jeg vil endog antage truede — til ikke at indgå Forlig, uagtet de vare kommet i Retten i den modsatte Mening. Men som bemærket er på det kongelige Gods Stemningen endnu ret god, og det er kun i enkelte Sogne, at de omrejsende Agitatorer have vundet nogle Tilhængere. Men værre er det på Adelersborg Gods, hvor man kan vente, at lignende Optøjer vil finde Sted som på Aggersvold eller Frydendahl. Der er nemlig af Husmændene holdt Forsamlinger, hvorved de har vedtaget at udeblive fra Ugedagsarbejde, ja endog en Masse at gå op til Baronen for at fordre Fritagelse for dette Arbejde eller højere Dagløn, end der er betinget i deres Fæstebreve. Dagen til dette Foretagende skal have været bestemt, men er af übekendte Grunde blevet udsat. Imidlertid er de i Holbæk udebleven fra Arbejdet i den travle Høst, og Baronen har, så vidt jeg ved, endnu Hø udestående, som på Grund af disse Udeblivelser ikke er blevet bjerget. For to Ugers Tid siden vare derfor nogleogtyve Husmænd indkaldt for forsømt Ugedagsarbejde, og omendskønt de alle erkendte deres Forpligtelse til at forrette Arbejdet, var der dog ikke en, der vilde afgøre Sagen i Mindelighed, men alle forlangte Dom uden dog at anføre noget, som skulde begrunde deres Fritagelse. Senere har der været flere indkaldt, da de vedblivende udeblev fra Arbejdet. Baronen har gjort Indberetning til Amtet om denne Overhørighed, og der er nu beordret Forhør optaget angående den ovenomhandlede Forsamling; men endnu har jeg ikke påbegyndt det, da jeg ikke tror at have Oplysninger nok for at begynde det med nogen Nytte. At Amtet også finder Betænkelighed ved disse Samlinger, må jeg slutte deraf, at han (!) har forlangt nøjagtig Underretning om Forholdene her, da han har i sinde at indgive Forestilling til Kancelliet om alvorligere Forholdsregler. Jeg har endog i den Anledning modtaget et Brev fra Kammerråd Løschou (Godsforvalter på Adelersborg) og jeg vil deraf meddele dig noget, som vistnok tyder på, at Almuen er i meget stærk Gæring. Der er således et Princip, at endog den fredeligste Mand, som ej vil deltage i Møderne både sognevis og hos Godsejerne, trues og tvinges dertil. Det er fortalt, at hvis Bønderne ikke under Samlingen på Aggersvold vare trådt mæglende imellem, da havde Husmændene begået Excesser. En Mand i Kundby, som ikke delte Anskuelse med Agitatorerne, og som endog kom ind, hvor nogle af disse vare samlede, blev af dem krævet til Regnskab for, at han ej var mødt ved en Landboforening, og truet med Prygl, fordi han var udebleven. I det fredelige Sogn Holmstrup på Benzonslund, der hører til Adelersborg, ytrer Gårdmændene, når man har dem under fire Øjne, som deres Overbevisning, at her bliver Oprør, da Almuen i høj Måde er forbitret uden dog egentlig at vide hvorfor.

Landboforeningen i Holbæk skal have udsendt Emissairer i alle Retninger i Amtet, men hvad de skal undersøge, er nok endnu ikke blevet bekendt; at denne Landboforening, hvis Formand Skolelærer Gleerup er, agiterer hvor den kan, er nok uden for al Tvivl; men intet gør større Skade end det infame Blad Almuevennen, som er særdeles meget udbredt. At dette Blad ikke bliver beslaglagt som så mange andre Blade, mener Almuen er Tegn på at Regeringen bifalder de Grundsætninger, som deri udtales; det skal gå så vidt, at man i Nærheden af Holbæk skal ytre, at hvad der kunde gå an i Frankrig, kunde vel også lade sig gøre her, og at man kommer til at gå fra Dør til Dør og nedhugge dem, der ej holder Trop. Her i Egnen udgår Agitationen egentlig fra en Gårdmand, Skræder Hans Jensen i Fårevejle, og en Snedker sammesteds, Ejlertsen. De skal være engagerede af Landboforeningen og erholde 9 Mark daglig i Diæter. Det skulde være mig en sand Fornøjelse at få fat på disse Karle; men de er for snu til, at man let skal komme efter dem. Den første har et godt Øje til mig og skal flere Gange have gjort Bemærkninger om mig i Almuevennen; men da jeg ikke holder Bladet og ellers aldrig ser det, ved jeg ikke rigtig, hvad Beskyldningerne går ud på. Efter hvad andre derom har fortalt mig, har jeg ikke fundet mig foranlediget til at røre ved det Snavs, uagtet dets løgnagtige Foredrag. Jeg kan i øvrigt ikke begribe, hvorfor Kancelliet ikke forbyder disse Forsamlinger og giver Ordre til at arrestere disse omflakkende Agitatorer, som kun vil fiske i oprørte Vande. Man har for øvrigt fortalt herude, at de, som har foranlediget Optøjerne på Frydendahl og Aggersvold, skal have konsuleret Balthazar Christensen, og at han skal have fundet, at det var godt, hvad de havde gjort.

Hermed har du vel nok af denne Slags! Tænker I selv ikke i København på disse Uroligheder, eller kender I dem ikke, eller betragter I dem som Småting, der ikke engang er Opmærksomhed værd? Det er vel muligt, at vi herude betragter dem med mere Ængstelighed eller Alvor, end de egentlig er værd, men at de slet intet har at betyde, det tror jeg ikke.


Det var en ubegrundet Frygt, at Regeringen i København ikke skulde tillægge »Urolighederne« nogen Betydning. Det var i Sandhed rystende Ting, der nu kunde fortælles fra Sjælland. Uroen omkring på Godserne gik så vidt, at den tog Skikkelse af ligefremme Strejker, Opsætsighed og Vold. Zytphen-Adelers Hø rådnede på Marken, fordi han ikke kunde komme overens med sine Husmænd, og værre Ting var altså foregået på Godserne Aggersvold og Frydendal. Hvad var det egentlig, der var sket på disse Godser? Derom gav »Fædrelandet« en Beretning, der var i stand til at vække Bestyrtelse på allerhøjeste Sted.

For det første skulde på Aggersvold Fæsterne i sluttet Trop have henvendt sig til Godsejeren og forlangt Selvejendom på tålelige Vilkår. De var trængt gennem flere Værelser for at finde Herremanden, og da de endelig havde fundet ham ude i Gården, havde de omringet ham og forebragt ham deres Ønsker på en meget indtrængende Måde. Denne unægtelig krasse Optræden af Bønder overfor et »Herskab« vakte ingen Forargelse hos det liberale Hovedstadsorgan, der blot lod det være et Spørgsmål, »hvorvidt det er lykkedes dem at gøre noget virksomt Indtryk på denne vistnok ikke meget folkeligsindede Herremand.«

På Frydendal skulde være sket følgende: Godsejer, Kammerherre van Deurs havde efter en Husmand og Sadelmagers Død opsagt hans Enke og Børn fra deres Lejehus, i øvrigt var Herremanden optrådt ganske humant over for Enken, men Sagens Kærne blev, som Bønderne straks så, at nu var det dem, der i Fremtiden skulde sørge for denne Familie, skønt Manden, medens han levede, havde ofret sin Kraft i Herremandens Tjeneste. Efter Bøndernes egen, som »Fædrelandet« siger, »i sin Enfold og Simpelhed meget karakteristiske Fremstilling« var der to Husmandsenker fra Herregården, som tyngede Sognet »med uopdragne Børn«, skønt Bønderne for ikke at få dem ud at gå »på Omgang« hos sig gerne vilde betale Husleje for dem til Mikkelsdag. Også en Husmand var blevet opsagt af sit Hus og måtte hjemfalde til Bøndernes Forsørgelse, da der ikke kunde bygges noget nyt Hus i Sognet, fordi alle Beboerne var Fæstere eller Lejere. Forbitrelsen blev meget stor hos Bønderne over de nye Byrder, som skulde lægges på dem for Herremandens Skyld. »Det er, som Sognefogden ved en Samtale med nogle Mænd ytrede, at Godsejeren piller Sul og Kød af Husmændene og smider Benene over på Sognet.«

Frydendal Fæstebønder skred til Handling. I Flok og Følge begav de sig til »Hr. Kammerherren«, af hvem de forlangte Selvejendom for samtlige både Gårdmænd og Husmænd. Henvendelsen førte til, at van Deurs fremsatte bestemte Vilkår for Imødekommen af Bøndernes Ønske, Vilkår, som dog af »Fædrelandet« blev stemplet som alt for fordringsfulde.

Hvad der her åbent og med Udtryk for Sympathi blev fortalt, var jo ligefrem, at Bondestanden havde begyndt »at tage sig selv til Rette.« Denne højst alvorlige Sag har gjort dybt Indtryk i Regeringens Kredse, og den er også blevet drøftet med Kongen, som ikke har villet undlade at gribe ind. Så fulgte da 17. Oktbr. kgl. allernådigst Skrivelse til det danske Kancelli: har dette modtaget nogen officiel Efterretning om det af »Fædrelandet« 13. Oktbr. meddelte, og, eventuelt, hvad er der foranstaltet eller vil der blive foranstaltet for at sikre Samfundet mod de skadelige Følger af slige Demonstrationer?

Som Følge af det nævnte kgl. Reskript sendte Kancelliet få Dage efter — 21. Oktbr. — Forespørgsel til Amtmanden i Holbæk angående de Begivenheder, der havde fundet Sted inden for hans Embedsområde. En foreløbig Besvarelse af denne Forespørgsel modtog man i Form af en Række Erklæringer fra de underordnede Retsbetjente i Holbæk, der er afgivne i Tiden fra 21. Oktbr. til 1. Novbr. og fra Amtmanden er afsendt til Kancelliet med en Følgeskrivelse, der er dateret 6. Novbr.

Disse Erklæringer frembyder Interesse, særlig ved at vise de indbyrdes ret forskellige Anskuelser om Bonderøret, der o. 1. Novbr. 1845 gjorde sig gældende inden for Holbæk Amts Politiøvrighed. Herredsfoged Lynge, Merløse-Tudse Herreder, under hvis Jurisdiktion både Aggersvold og Frydendal hørte, stiller sig trods Urolighederne på disse og andre Godser meget optimistisk og mener, at der ikke er Stemning for at begå noget lovstridigt, og at Bønderne snart vil indse, at de endnu mangler Velstand til at kunne købe deres Fæstesteder. Amtmanden tager i sin Følgeskrivelse Afstand fra dette optimistiske Skøn, men fremhæver dog, at Uroen mest har ytret sig på Godser, hvor en mindre liberal Administration fra Ejerens Side har kunnet give nogen Anledning. — Herredsfoged Manthey, Løve Herred, ligesom Birkedommer Leuning, Sorø, for Akademigodsets Vedkommende melder Fred og ingen Fare i deres Jurisdiktioner og anbefaler en lempelig Fremgangsmåde. Derimod klager Herredsfoged Gude, Arts-Kippinge Herreder, stærkt over den Gæring, som er opstået i Husmandsklassen, navnlig gennem den agitatoriske Påvirkning fra Folkemødet på Ulkestrup Mark. Gude ønsker Forbud mod den Slags Møder og desuden Forholdsregler i al Almindelighed mod »de berygtede store Agitatorer eller Bondevenner og de tøjlesløse liberale Dagblade.« Han peger dog i al sin bureaukratiske Harme også på en praktisk Reform som Middel mod Gæringen, nemlig Afløsning af Husmændenes byrdefulde Pligtarbejde. — Mellem Indberetterne savnes naturligvis ikke Bondebevægelsens ihærdige iagttager, Birkedommer Bang, som taler om den Oppositionslyst og Selvrådighed, hvorved man kan spore Agitationen selv på det forholdsvis rolige odsherredske Krongods, og som på Adelersborg Gods frygter allehånde Ulykker efter Eksemplet fra Aggersvold og Frydendal. Hans Erklæring rummer i det hele en Klage af ganske samme Art som hans tidligere afsendte Privatbrev til P. G. Bang og munder ud i Forslag om skrappe Foranstaltninger: foruden »et nøjere Eftersyn med Almuevennen« Fastsættelse af Straf for enhver omrejsende Agitator og for dem, der i sit Hus lader afholde offentlig Forsamling uden vedkommende Politimesters eller måske blot vedkommende Sognefogeds Tilladelse.

Hvad Holbæk Amtmand 6. Novbr. indsendte til Kancelliet, var, som nævnt, kun foreløbige Oplysninger. Først hen på Vinteren — 29. Jan. 1846 — indsendte han den Samling Aktstykker, hvormed han vilde give Kancelliet Hovedresultatet af de Undersøgelser, som han i Medfør af dets Skrivelse af 21. Oktbr. havde ladet afholde. Der blev her givet et rigeligt Materiale til Bedømmelse af, hvad der var foregået på Aggersvold og Frydendal samt på enkelte andre Godser. — Fra Godsejeren og Godsforvalteren på Frydendal foreligger højst bitre Skildringer af Stemningen mellem Bønderne og af deres støjende og tøjlesløse Optræden, da de 1. Septbr. var stimlet sammen på Gården for at kræve Fæsteforholdet afløst af Selveje. Mellem de indsendte Papirer er fremdeles Andragender om Selveje til Besidderne af Bjergbygård og Kongsdal; men det mest vigtige af alle Aktstykkerne er Udskrift af Merløse og Tudse Herreders Politiprotokol, en anselig Bog på 253 Foliosider med Referat af de Forhør, der var blevet afholdt angående de i Jurisdiktionen forefaldne Uroligheder.

Forhørene bekræftede, at Optrinene på Frydendal havde sit Udspring i Herremandens Opsigelse af to Husmandsenker. Bønderne havde søgt Råd hos Balth. Christensen, da de havde fået Herremandens Salgsbetingelser at vide, og noget virkeligt Forsøg på Vold havde de ikke indladt sig på. I særlig Knibe mellem Urostifterne var kun Husmand Jens Peter Jensen, der måtte vedgå at have sagt, uden at han dog vilde have ment noget med det: »Gud ved, om det ikke kan ske, ligesom det skete i Frankrig, at de brændte Herregårdene af.«

På Aggersvold var Bønderne to Gange, 30. Juli og 1. Septbr., mødt frem i sluttet Skare på Hovedgården for at stille Krav om Ændring i deres Forhold. Anledning til Misfornøjelse var her ikke mindst den lange Arbejdstid, der blev forlangt af Hovfolkene. En meget livlig Agitation var gået forud, dels gennem selve Peder Hansen, Lundby, dels gennem Holbæk Amts Landkommunalforening, der havde ladet en Tillidsmand undersøge, bl. a. de Forhøjelser, som i de sidste 20 å 30 År havde fundet Sted af Indfæstningssummer og Landgilde. Uden særlig Anledning havde denne stærke Agitation ikke været. Fædrelandet havde utvivlsomt haft Grund til at stemple Aggersvolds Ejer, Generalmajor Rothe, som en mindre folkelig Mand. Da Bønderne første Gang opsøgte ham på Hovedgården, havde de fået en alt andet end høflig Modtagelse. Den vrede Herremand brugte Ord som »Kvæg og Fæ«, men da Bønderne lod ham forstå, at de ikke var kommet for at høre Grovheder, begyndte han at tale høfligt til dem. En enkelt Bonde fortæller om sin Samtale med Generalen, at denne »tiltalte ham med Grovheder, og da han hertil bemærkede, at han ikke måtte byde ham Grovheder, da man ikke levede i et tidligere Århundrede, svarede Generalen: »Dit Fæ, du ved ikke, i hvilket Århundrede vi lever.« Men da Komp. nu ytrede, at man levede i det nittende Århundrede, blev Generalen igen venlig imod ham, og der faldt ikke senere noget uvenligt Ord imellem dem.«

Heller ikke på Aggersvold var der dog sket virkelige Brud på Lov og Orden. Den Urostifter, der havde været længst ude, var en Husmand ved Navn Chr. Schultz, som havde brugt nogle ophidsende Ord under Mødet 30. Juli og desuden nogle Gange havde afsunget en oprørsk »Sang«, når han, der arbejdede på et andet Gods, passerede Aggersvold Gård. »Sangen«, som han havde digtet på et Tidspunkt, da han var i en pinagtig Sindsstemning på Grund af Uoverensstemmelse med sin Husbond, rummede bl. a. Ordene: »Hvad er en Times Kamp?« og desuden disse:


Sejr eller Død, Liv eller Brød,
Jesus Kristus led uskyldig,
jeg vil også lide uskyldig.


Fra ”En kristelig vækkelse i det sydlige Odsherred” ved L. Andersen og H. P. H. Gjevnøe i " Fra Holbæk Amt ":

Fra et samtidigt brev:

"...jag efter retfærdighed, tro og kærlighed i fred med dem, som påkalde Herren af et rent hjerte, søg omgang med Jens Skrædder i Asnæs og med hans broder Hans; thi de have fået forstand på Guds veje og have fået visdom her oven fra; til dem kan jeg anbefale dig at søge råd og vejledning..."

Der fortælles ikke noget særligt om Hans' kristelige Virksomhed, hvorimod han fik nogen politisk Betydning i Egnen, og således blev han et af de mange Vidner fra Vækkelsestiden om, at når først det åndelige Liv var vakt gennem en kristelig Bevægelse, så kunne denne Bevægelse senere omsættes i folkelige interesser.

Den 25. november 1845 fejrede der på Skydebanen i København en fest til ære for den deputation af bønder, der havde overbragt Kong Kristian den Ottende en ansøgning med 9174 underskrifter om "almindelig værnepligt virkelige indførelse, om lighed for det uprivilegerede hartkorn i skatter og bryder med det privilegerede, om fæsteforholdets forandring til selvejendom eller arvefæste for fæsterne, husmænd så vel som gårdmænd" ("Nykøbing Avis", 1889 nr. 102 og 103). Blandt denne deputations medlemmer fandtes, bl. a. fra Holbæk amt, også fæstegårdmand Hans Jensen af Fårevejle. Det ses således, at Hans Jensen har indtaget en ret fremskudt stilling i det folkelige arbejde her i amtet, hvad også fremgår af, at han er opført som medindbyder til den første politiske folkefest i Holbæk amt, der blev holdt på Ulkestrup Mark d. 30. juni 1845 til minde om stavnsbåndets løsning ("Nykøbing Avis" 1904, Nr. 300). Hans sidste år i Fårevejle var imidlertid triste. I året 1850 bosatte han sig i Jylland i Silkeborgegnen, hvor han døde.


     Hans Jensen blev døbt 14 september 1806 i Asnæs Kirke, Asnæs Kirkevej 12, Asnæs, Ods, Holbæk.2 Han var søn af Jens Madsen og Dorthe Jørgensdatter. Hans Jensen blev nævnt i skiftet efter Jens Madsen 25 august 1815.3 Hans Jensen blev nævnt i skiftet efter Karen Jensdatter 15 november 1820.4 Hans Jensen blev nævnt i skiftet efter Maren Jensdatter 23 marts 1829.5 Hans blev gift før 1830 i København, med Zire Katrine Kristensdatter, datter af Christen Larsen Møller og Karoline Madsdatter. Hans Jensen var 1 november 1831 fæstegårdmand i Matr. 15, Maglemosegård, Fårevejle, Ods, Holbæk.6 Han blev nævnt i skiftet efter Ane Jensdatter 3 februar 1844.7 Hans Jensen og Zire blev skilt før 1850. Hans Jensen overværede vielsen af Niels Christian Jensen og Dorthe Marie Hansdatter 16 februar 1855 Grønbæk, Lysgård, Viborg.2 Hans Jensen døde 15 april 1857 i Grønbæk, Lysgård, Viborg, i en alder af 50 år. Han blev bisat fra Grønbæk Kirke, Præstevangen 41, Grønbæk, Lysgård, Viborg, 22 april 1857.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Fårevejle, Ods, Holbæk8
Folketælling1840Fårevejle, Ods, Holbæk9
Folketælling1845Fårevejle, Ods, Holbæk10
Folketælling1850Fårevejle, Ods, Holbæk11
Far-Nat*Jens Madsen f. ml 1762 - 1764, d. 22 Aug 1815
Mor-Nat*Dorthe Jørgensdatter f. 13 Sep 1767, d. 13 Apr 1814

Børn af Hans Jensen og Zire Katrine Kristensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S11] Lars Andersen, Minder om gamle hjem og slægter i Ods Herred.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Jens Madsen = Dorthe Jorgensdtr gmd i Asnaes 25 Aug 1815 pg 506 536
    CH: Niels Jensen 24 skolelarer i Nexoe, Bornholm
    Karen Jensdtr 21
    Maren Jensdtr 19 (= Rasmus Nielsen gmd i Asnaes - by 7 Jan 1817)
    Ane Jensdtr 17
    Jorgen Jensen 14
    Hans Jensen 9
    Jens Jensen 4
    guard: N.K. Schou kjobmand i Nykjobing / Christen Andersen gmd i Hove / Ole Rasmussen gmd i Hove.
  4. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Karen Jensdtr i Ubye 15 Nov 1820 pg 220 249 250 280 300 328
    HUSB: Christen Pedersen hmd/inds
    SIS: Maren Jensdtr = Rasmus Nielsen gmd i Asnaes, Aarby
    BRO: Niels Jensen of age
    Jorgen Jensen gmd i Ubye
    Hans Jensen
    Jens Jensen minors
    SIS: Ane Jensdtr ugift i Asnaes
    gd: Christen Andersen gmd i Hove
    gd: Ole Rasmussen gmd i Hove, Ods herred.
  5. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Maren Jensdtr i Asnaes d.12/23 Mar 1829 pg 119 144 451
    HUSB: Rasmus Nielsen gmd
    CH: Jens Rasmussen 13
    Niels Rasmussen 12 or 11
    Mads Rasmussen 9
    Else Marie Rasmusdtr 7 or 6
    Hans Rasmussen 5 or 4
    Dorthe Lise Rasmusdtr 2
    Jorgen Rasmussen 14 days
    BRO: Hans Jensen
    Jens Jensen
    Jorgen Jensen hmd i Asnaes.
  6. [S598] Fæsteprotokoller, online https://familysearch.org, Adelersborg II, 116.
  7. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Ane Jensdtr i Asnaes
    HUSB: Christen Mathiasen hmd / nu gmd 1845
    CH: Jens Christensen 18 kudskeildne? i Kallundborg
    Christen Christensen 14
    Peder Christensen 10 or 11
    Julie Dorthea Christensdtr 4
    guard: Hans Jensen gmd i Faareveile.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Jensen, 29, Gift, , Gaardmand,
    Tine Katrine Kristensdatter, 34, Gift, , hans Kone,
    Jens Peter, 4, Ugift, , deres Børn,
    Dorthe Marie, 1, Ugift, , deres Børn,

    Mette Pedersdatter, 48, Enke, , har Aftægt af Gaarden,
    Johanne Madsdatter, 18, Ugift, , hendes Datter,
    Jens Pedersen, 6, Ugift, , Pleiebarn,.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Jensen, 35, Gift, Gaardmand, ???
    Katrine Kristensdatter, 40, Gift, hans Kone,
    Jens Peter, 10, Ugift, Børn,
    Dorte Marie, 7, Ugift, Børn,
    Maren Kirstine, 3, Ugift, Børn,

    Mette Pedersdatter, 54, Enke, nyder Aftægt af Gaarden,
    Jens Pedersen, 11, Ugift, Pleiebørn,
    Lars Larsen, 5, Ugift, Pleiebørn,.
  10. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Jensen, 40, Gift, , Gaardmand, Asnæs Sogn, Holbeks Amt
    Sine Katrine Christensdatter, 45, Gift, , hans Kone, Her i Sognet [ Faareveile ]
    Jens Peter Hansen, 15, -, , deres Børn, Do [ her i Sognet ] [ Faareveile ]
    Dorthe Marie Hansdatter, 12, -, , deres Børn, Do [ her i Sognet ] [ Faareveile ]
    Maren Kirstine Hansdatter, 8, -, , deres Børn, Do [ her i Sognet ] [ Faareveile ]

    Mette Pedersdatter, 59, Enke, , Aftægtskone, Do [ her i Sognet ] [ Faareveile ]
    Lars Larsen, 11, -, , hendes Pleiesøn, Do [ her i Sognet ] [ Faareveile ].
  11. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Jensen, 45, Fraskilt, Gaardmand, Asnæs,
    Dorthe Marie Hansen, 17, Ugift, hans Børn, her i Sognet,
    Maren Kirstine Hansen, 13, Ugift, hans Børn, Dito[her i Sognet],.

Peder Hansen

M, f. 3 maj 1828, d. 19 maj 1874
     Peder Hansen blev født 3 maj 1828 i Vangede, Gentofte, København. Han var søn af Hans Peder Larsen og Brigette Kirstine Jørgensen. Peder Hansen blev døbt 26 maj 1828 i Gentofte, København. Peder blev gift 25 december 1867 i Søllerød, København, med Lisbeth Karen Marie Frederiksen, datter af Frederik Konrad Bøye og Ellen Maria Pedersen.1 Peder Hansen var i 1868 tjenestekarl i Holtegård, Holte, Søllerød, København. Han var arbejdsmand i Holte, Søllerød, København. Han døde 19 maj 1874 i Søllerød, København, i en alder af 46 år. Han blev bisat fra Søllerød, København, 25 maj 1874.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Vangede, Gentofte, København2
Folketælling1845Kongens Lyngby, København3
Far-Nat*Hans Peder Larsen f. c 1788
Mor-Nat*Brigette Kirstine Jørgensen f. 4 Dec 1796, d. 18 Jan 1874

Familie: Peder Hansen og Lisbeth Karen Marie Frederiksen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Larsen, 48, M, Gift, Huusmand og Arbeidsmand
    Birgitte Kirstine Jørgens Datter, 38, K, Gift, hans Kone
    Karen Martine Hans Datter, 14, K, Ugift, deres Barn
    Lars Hansen, 11, M, Ugift, deres Barn
    Morten Hansen, 8, M, Ugift, deres Barn
    Peter Hansen, 6, M, Ugift, deres Barn
    Hans Jørgen Christian Hansen, 4, M, Ugift, deres Barn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Martin Christian Nissen, 38, M, Gift, , ejer af gaarden, København

    Peder Hansen, 17, M, Ugift, , tjenestekarl, Gentofte s. Københavns a.

Bertel Jacobsen

M, f. 18 maj 1865
     Bertel Jacobsen blev født 18 maj 1865 i Vejlby, Harboør, Vandfuld, Ringkøbing. Han var søn af Jacob Christensen Vilhelmsborg og Bodil Marie Nielsdatter. Bertel Jacobsen blev døbt 28 maj 1865 i Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing.1 Han blev konfirmeret 20 april 1879 i Harboøre, Vandfuld, Ringkøbing.1 Bertel blev gift 5 november 1889 i Hove, Vandfuld, Ringkøbing, med Ane Johanne Jensen, datter af Peder Jensen og Ane Margrethe Jensen Brasch.1
Far-Nat*Jacob Christensen Vilhelmsborg f. 19 Apr 1820, d. 27 Aug 1883
Mor-Nat*Bodil Marie Nielsdatter f. 16 Jan 1823, d. 20 Okt 1882

Familie: Bertel Jacobsen og Ane Johanne Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Christensen, 49, Gift, Fiskeriet,
    Bodil Maria Neilsen, 47, Gift, ,
    Christen Jakosen, 15, Ugift, ,
    Maria Katrine Jakosen, 13, Ugift, ,
    Nikoline Jakosen, 9, Ugift, ,
    Betel Jakosen, 4, Ugift, ,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Christensen Vilhelmsborg, 60, Gift, Romb Sogn, Ringkjøbing Amt, , Huseier, Husfader, Dagleier
    Bodil Marie Nielsen, 57, Gift, Odbye Sogn, Thisted Amt, , Hans Hustru
    Bertel Jakobsen, 14, Ugift, Harboøre Sogn, Ringkjøbing Amt, , Deres Søn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Bertel Jakobsen, 24, Gift, Skræder, M, Harboøre Sogn, Ringkøbing Amt, Husfader, Hove,
    Ane Johanne Jensen, 21, Gift, K, Hove Sogn, Ringkøbing Amt, Husmoder, Hove,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Bertel Jacobsen, Gift, Skrædermester, M, Husfader, 18.5.1865
    Ane Johanne Jakobsen, Gift, K, Husmoder, 25.2.1869
    Joh. Margrethe Jacobsen, Ugift, K, Datter, 19.5.1896
    Anna Marg. Jacobsen, Ugift, K, Datter, 19.2.1904
    Kristian ??gaard Jacobsen, Ugift, M, Søn, 17.1.1906
    Johannes Jacobsen, Ugift, M, Søn, 10.2.1908
    Imanuel Jacobsen, Ugift, M, Søn, 24.4.1909
    Alfred Jacobsen, Ugift, M, Søn, 3.9.1910.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Berthel Jakobsen, Gift, Skrædder, M, Harboøre sogn, Ringk. amt, Husfader
    Ane Johanne Jakobsen, Gift, Husgerning, K, Hove sogn, Ringk. amt, Husmoder
    Johanne Margrethe Jakobsen, Ugift, Syerske, K, Hove sogn, Ringk. amt, Barn
    Johannes Jakobsen, Ugift, M, Hove sogn, Ringk. amt, Barn
    Emanuel Jakobsen, Ugift, M, Hove sogn, Ringk. amt, Barn
    Alfred Jakobsen, Ugift, M, Hove sogn, Ringk. amt, Barn.

Bertel Clemensen

M, f. 2 februar 1749
     Bertel Clemensen blev født 2 februar 1749 i Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing.1 Han var søn af Clemen Bertelsen Skidenvad og Else Jacobsdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing
Folketælling1787Skidenvad, Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing2
Far-Nat*Clemen Bertelsen Skidenvad f. 1699, d. 1 Apr 1760
Mor-Nat*Else Jacobsdatter f. c 7 Jan 1722, d. 11 Aug 1773

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Chlemensen, 41, Gift, gaardfæster, mand
    Kirsten Christensdatter, 32, gift, hans kone
    Else Kierstine Jacobsdatter, 6, ugift, ægte barn
    Clemen Jacobsen, 5, ugift, ægte barn
    Christiane Jacobsdatter, 2, ugift, ægte barn
    Marie Cat. Jacobsdatter, 1, ugift, ægte barn
    Bertel Clemmensen, 39, ugift, mandens broder
    Clemen Clemensen, 28, ugift, mandens broder.

Kirsten Bollesdatter1

K, f. cirka 1552, d. 1588
     Kirsten Bollesdatter blev født cirka 1552 i Fiskbæk, Nørlyng, Viborg. Kirsten blev gift cirka 1573 med Christen Pedersen. Kirsten Bollesdatter døde i 1588 i Fiskbæk, Nørlyng, Viborg.

Børn af Kirsten Bollesdatter og Christen Pedersen

Kildehenvisninger

  1. [S94] Gustav Ludvig Wad, "Bolle Luxdorph."

Jens Peder Jensen

M, f. 31 oktober 1860
     Jens Peder Jensen blev født 31 oktober 1860 i Holte, Søllerød, København. Han var søn af Jens Pedersen og Karen Sophie Frederiksen. Jens Peder Jensen blev døbt 26 december 1860 i Søllerød, København.1 Han blev konfirmeret 4 april 1875 i Søllerød, København.1 Jens blev gift med Louise (?)

Folketællinger og boliger

Folketælling1870Holte, Søllerød, København2
Folketælling1880Øverød, Søllerød, København3
Boligfør 21 september 1893Kongens Lyngby, København4
Bolig21 september 1893Viborggade 63, København5
Bolig1 maj 1894Viborggade 81, København4
Bolig1 november 1894Jagtvej 217, København4
Bolig1 november 1896Ryesgade 85, København4
Bolig31 august 1900Sortedams Dossering 83, København4
Bolig1 maj 1901Adelgade 78, København4
Folketælling1906Stavnsholt, Farum, Ølstykke, Frederiksborg
Boligfør 1920Islemark, Rødovre, København
Folketælling1921Sølvgade 8, København6
Bolig1 maj 1921Sølvgade 8, København4
Far-Nat*Jens Pedersen f. c 1824, d. 16 Mar 1872
Mor-Nat*Karen Sophie Frederiksen f. 27 Maj 1832, d. 13 Jun 1892

Familie: Jens Peder Jensen og Louise (?)

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Jens Pedersen, 43, Holbæk amt
    Karen Sofie Frederiksen, 37, Søllerød
    Kristoffer Jensen, 17, Søllerød
    Jens Peter Jensen, 9, Søllerød
    Ellen Marie Bodil Christine Jensen, 9, Søllerød
    Lars Rasmus Jensen, 2, Søllerød.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hartvig Mortensen, 59, Gift, Søllerød Sogn, Københavns Amt, Husfader, Gaardejer, M
    Berte Sofie Mortensen, f. Petersen, 50, Gift, Søllerød Sogn, Københavns Amt, Husmoder, K

    Jens Peter Jensen, 19, Ugift, Søllerød Sogn, Københavns Amt, Tjenestekarl, M.
  4. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Personer
    Hovedperson
    Jens Peter Jensen , 31-10-1860 , Søllerød
    Stillinger: Arbeidsmand
    Ægtefælle
    Lovise Jensen , 29-9-1857 , Lyngby
    Adresser
    21-9-1893: Fra Lyngby til Viborggade 63 , stuen hos Gæstgiver Sørensen
    1-5-1894: Viborggade 81 , Forhuset , 2. hos Væver Carlsen
    1-11-1894: Jagtvej 217 , kvisten
    1-11-1896: Ryesgade 85 B , 5.
    31-8-1900: Sortedams Dossering 83 , kælderen hos Mathiesen
    1-5-1901: Logishuset, Adelgade 78
    1-5-1921: Logishuset, Sølvgade 8.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Cathrine Margrethe Pedersdatter Wøldike1

K, f. 1740, d. før 1743
     Cathrine Margrethe Pedersdatter Wøldike blev født i 1740. Hun var datter af Peder Pedersen Wøldike og Anna Cathrine Andreasdatter Arnkiel. Cathrine Margrethe Pedersdatter Wøldike døde før 1743.
Far-Nat*Peder Pedersen Wøldike f. 17 Okt 1692, d. 14 Maj 1759
Mor-Nat*Anna Cathrine Andreasdatter Arnkiel f. 1707, d. 15 Jan 1767

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).

Ane Marie Larsdatter

K, f. cirka 1820
     Ane Marie Larsdatter blev født cirka 1820 i København. Ane blev gift 9 august 1839 i Skt. Mikkels Kirke, Rosengade 4, Slagelse, med Anders Andreasen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Algade, Korsør1
Folketælling1850Baggade, Korsør2

Barn af Ane Marie Larsdatter og Anders Andreasen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Andersen, 29, Gift, vægter, Knudstrup sogn, Sorøe Amt, M
    Anne Larsen, 24, Gift, hans kone, Kjøbenhavn, K
    Adolphine Andersen, 6, Ugift, deres børn, Slagelse, K
    Lars do [Andersen], 4, Ugift, deres børn, Havrebjerg sogn, Sorøe Amt, M.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Andresen, 35, Gift, Daglejer, Stillinge Sogn, Sorø Amt, M
    Ane Marie Larsen, 30, Gift, Hans hustru, København, M
    Kristine Adolphine Andresen, 11, Ugift, Deres barn, Valby V/Slagelse, K
    Lars Peter Andresen, 8, Ugift, Deres barn, Havrebjerg Sogn, Holbæk Amt, M.

Ide Margrethe Bøgh1

K, f. 24 januar 1716
     Ide Margrethe Bøgh blev født 24 januar 1716 i Trige, Vester Lisbjerg, Århus. Hun var datter af Christopher Nielsen Bøgh og Kirstine Nicheldatter Seidelin. Ide Margrethe Bøgh blev døbt 12 februar 1716 i Trige, Vester Lisbjerg, Århus. Ide blev gift 8 november 1736 i præstegården, Trige, Vester Lisbjerg, Århus, med Lauridz Sørensen Worsøe, søn af Søren Lauritsen Thestrup og Johanne Marie Laursdatter Møller. Ide Margrethe Bøgh blev bisat fra Blegind, Hjelmslev, Skanderborg, 17 februar 1790.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Blegind, Hjelmslev, Skanderborg2
Far-Nat*Christopher Nielsen Bøgh f. 10 Feb 1663, d. 14 Feb 1736
Mor-Nat*Kirstine Nicheldatter Seidelin f. 1691, d. 17 Feb 1733

Familie: Ide Margrethe Bøgh og Lauridz Sørensen Worsøe

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ide Magrete Christophersdatter Bøgh, 73, Enke(mand), Præste Enke Beboer et Hus og lewer af kaldets Pension, , 1, Mad Moder, K
    Jomfru Johanne Kierstine Laurisdatter Vorsøe, 39, Ugift, , , , Hendes Datter, K.

Mogens Schøpzinsky

M
     Mogens Schøpzinsky er søn af Ib Schøpzinsky og Lizzy (?)
Far-Nat*Ib Schøpzinsky
Mor-Nat*Lizzy (?)

Jens Jensen1

M, f. 3 november 1811, d. 5 november 1865
Han kom i Skrædderlære i København, da han var 14. Han blev her kristelig paavirket af Student Harmsen.

I Asnæs By boede Hjulmand Mads Nielsen og hans Hustru Ane. De havde faaet Huset efter Hans Larsen, som nu havde sin Stue i en lille Udbygning, der var ud mod Gaden. Hos denne Mand kom Jens Jensen til at bo til Leje, og her begyndte han sin Skrædderforretning. Ved en Daab i Asnæs Kirke 23. Februar 1834 nævnes han som Fadder.

Saa vidt man ved, var det i Hans Larsens Stue, at Jensen nu begyndte at holde nogle kristelige Sammenkomster. Opbyggelsen bestod i Salmesang og Oplæsning af en Prædiken.

Maler Olsen var ogsaa bleven paavirket af Harmsen. Han boede en Tid hos Mads Hjulmands, og han talte enkelte Gange ved Forsamlingerne her. Senere flyttede han til Nykøbing, hvor han giftede sig 23. November 1843 med Enke Caroline Jensen, Søster til Brændevinsbrænder Laurits Jensen i Nykøbing. Olsen havde en lille digterisk Aare og har skrevet flere Lejlighedssange. Han var Skolekammerat af H. P. Holst, som vedblev at sende ham sine Værker. Olsen døde i Staarup 7. Januar 1890, 78 Aar gl., og blev begravet i Nykøbing 14. Januar. Der var nok omkring ved en halv Snes Mennesker, som kom med til Forsamlingerne i Asnæs. Blandt dem kan nævnes: Ane Olsdatter, der tjente hos Jens Hansen i Høve, Jens Jensen fra Hustofte, som da tjente i Grevinge, og de fire Søskende fra Gyldenholm, Jens Rasmussen, Mads Rasmussen, Niels Rasmussen og Else Marie Rasmusdatter.

1839 flyttede Jensen fra Asnæs. Han boede saa en Tid til Leje hos Mads Peder Christensen ude ved Vejlen, men senere fik han et lille Stykke Jord i Faarevejle By, og hans Broder hjalp ham med at faa bygget sig et Hus der.

Jensen fulgte godt med i, hvad der rørte sig paa det kirkelige Omraade. I hans Hjem fandtes bl. a. J. C. Lindbergs "Nordisk Kirketidende" og Maus "Christelige Samler". Alida fra Gislinge har fortalt mig, at hun engang i Paaskedagene var i Besøg hos Jensen og glædede sig da ved at høre hans Oplæsning af Grundtvigs "Paaskeliljen". Hun fulgtes saa med ham derfra og ud til Vallekilde Kirke, hvor de hørte en Prædiken af Kapellan Hoff. Om Søndagen brugte Jensen at læse for Husets Folk af Ritzius "Guds Ords Tugt og Trøst".

Her i Hjemmet blev ogsaa holdt gudelige Forsamlinger, hvor Jens Dyrholm, Jens Larsen, Lars Møller o. fl. var Ordførere. De fleste af den lille Kreds, som kom med der, var Smaakaarsfolk fra Sognet. Blandt Deltagerne længere borte fra var Rasmus Madsen fra Nekselø, og han fortalte dem om, hvad han havde oplevet i kristelig Henseende.

I en Afhandling anfører Jens Dyrholm lidt om Jensen og hans Hjem:

"Det er nu omtrent fire Aar siden, jeg første Gang efter Opfordring fra en kristelig Broder inde i Ods Herred begav mig der hen for at forkynde det glade Budskab om Frelse og Fred i Kristi Jesu Vorherre. Allerede dengang fandt jeg nogle faa Sjæle der inde, der havde været vakte i mange Aar, hvilket var sket ved en Student Harmsen i København, der nu omtrent for en Snes Aar siden forlod sin jordiske Løbebane for som en Herrens Tjener, der var tro over lidet at blive sat over mere og gaa ind til sin Herres Glæde. . . Beboerne i Ods Herred ere, saa vidt mig er bleven bekendt, gæstfrie og velvillige Folk at komme til, og der ligger en lille hyggelig Bolig over for Præstegaarden i Faarevejle, der bor en kristelig Familie, og der er et godt Tilflugtssted for Pilegrimme, der gaa i Vorherres Ærende."

Fra ”En kristelig vækkelse i det sydlige Odsherred” ved L. Andersen og H. P. H. Gjevnøe i " Fra Holbæk Amt ":

Vækkelsen overføres til Odsherred.

Forbindelsen mellem Harmsen og Odsherred kom i Stand ved, at to unge Mænd fra Asnæs Sogn kom i Håndværkslære i København, og derigennem blev de Deltagere i Harmsens Forsamlinger. Det har desværre ikke kunnet oplyses, på hvilken Tid de kom til København; men både det åndelige Præg, som hviler over disse Mænd, og også andre Ting synes at tyde på, at de først er komne i Forbindelse med Harmsen i de senere År af hans Liv, rimeligvis altså i Årene 1833-36 eller der omkring. Med bestemthed vides kun, at den ene af disse Mænd vendte tilbage til sin Fødeegn og nedsatte sig som skrædder i sin fødeby Asnæs i den sidste Halvdel af Trediverne, medens han flyttede til Fårevejle i Året 1839, hvorfor han her på Egnen er kendt som Skrædder Jensen fra Fårevejle.

Skrædder Jens Jensen var født i Året 1811 i Gården Gyldenholm på Asnæs Mark, hvor forældrene var Gårdfolk. De døde begge tidlig, så Jens var forældreløs i en Alder af 4 År. Fra sine Forældre kan han således ikke have modtaget åndelige indtryk af betydning. Han har dog tilbragt sin Barndom i Asnæs, og han blev konfirmeret i Asnæs Kirke. Ved Faderens Død i Året 1815 gik Gården over til Rasmus Nielsen, som blev gift med en ældre Søster til Jens Jensen, Maren, og i dette hjem er Jens vel så vokset op. Maren har vistnok været en god og from Kvinde. Hvor gammel han var, da han drog til København, vides ikke, og om opholdet i hovedstaden vides intet ud over dette, at han var i Skrædderlære, og at han i denne Tid kom i Forbindelse mad Harmsens Forsamlinger. Indtrykket fra forsamlingerne må imidlertid have gået ret dybt hos ham, eftersom han straks efter sin bosættelse i Asnæs selv begyndte at holde forsamlinger i sit lille hjem. Han boede til Leje i et hus hos Hans Larsen (kaldet Hans Vandmand); huset lå lige ved Indkørslen til den nuværende Lægebolig i Asnæs, hvor nu Smed Clemmensen bor.

Det har sikkert ikke været nogen stor kreds, der samledes hos Skrædder Jensen her i Asnæs, der menes, at Deltagerne har været henved 10 i Tallet. Man samledes om Læsning og Sang, og af og til stod vel også en Ordfører frem. Jensen har rimeligvis selv ført Ordet og ledet møderne; men det vides også, at Maler Olsen, som vistnok en Tid boede i Asnæs, senere i Nykøbing, og som også var vakt i Harmsens forsamlinger, af og til talte i Forsamlingerne. Men til trods for de beskedne kår, hvorunder disse små forsamlinger holdtes, har de dog sikkert båret deres gode frugter...

Fra et samtidigt brev:

"...jag efter retfærdighed, tro og kærlighed i fred med dem, som påkalde Herren af et rent hjerte, søg omgang med Jens Skrædder i Asnæs og med hans broder Hans; thi de have fået forstand på Guds veje og have fået visdom her oven fra; til dem kan jeg anbefale dig at søge råd og vejledning..."

Det ser ud, som der har været mest liv i Forsamlingerne, medens Jensen boede i Asnæs.     Lidt er der dog at melde fra Jensens Fårevejletid...

Det hus, hvori Skrædder Jensen boede i Fårevejle, står endnu; men der er bygget en Del til det. Det ligger i Byen ved Landevejen lige over for præstegården. I den oftere omtalte Skildring af Jens Dyrholm i "Indre-Missions Tidende“ for 1860 hedder det: "Der ligger en lille hyggelig bolig over for Præstegården i Fårevejle; der bor en kristelig Familie, og der er et godt Tilflugtssted for Pilegrimme, der gå i vor Herres Ærende. “

I disse Ord har vi et Billede af Skrædder Jensens Hjem: for øvrigt skal Jensens hustru have haft et hårdt sind, så hun har ikke været meget for ham. Hun var en Lærerdatter fra Veddinge i Fårevejle Sogn.

Det synes, som Skrædder Jensen har holdt op med at holde Forsamlinger i sit hjem, efter at han er kommen til Fårevejle, og at således forsamlingslivet efterhånden er stilnet af, indtil nyere Vækkelser atter pustede ny Kraft i det, som Jens Dyrholms og Ludvig Mortensens foran anførte Ord viser. Om søndagen plejede Jensen dog at samle husets Folk til Oplæsning af Ritzius’ Postille. Jensen gik undertiden omkring i Odsherred og holdt gudelige møder. Ved sådanne Lejligheder havde han tit sin Svend, Jens Pedersen, med sig. Ved disse Møder læste Jens Jensen gerne af Luthers Huspostil. På sine Ture ind i Odsherred var Jensen undertiden ledsaget af Herman Jørgensen, der var sold- og Sigtemager og gerne vilde aflægge et kristeligt Vidnesbyrd, når han kom for at handle...

Da senere Indre Missions vækkelse begyndte her i herredet var Jensen den første til at kalde på dens udsendinge navnlig Jens Dyrholm, og Jensen fulgte da selv med prædikanten til forsamlingerne. Jens Dyrholm siger udtrykkelig, at det var „efter Opfordring fra en kristelig broder inde i Odsherred", at han første Gang kom til Odsherred, og denne kristelige broder er sikkert Skrædder Jensen.

Partiskellene mellem de kirkelige Retninger var den Gang ikke så skarpe, som de senere er bleven. Skrædder Jensen var påvirket fra Grundtvigsk side, hvad vi ser af, at Lindbergs "Nordisk Kirketidende“ hørte til hans Bogsamling, og at han i Påskedagene kunde glæde sig selv og sine Venner med at læse Grundtvigs "Påskeliljen". Derfor kunne han også være med i den lille kreds, der kom sammen hos Hoff i Vallekilde for at rådslå om oprettelsen af Vallekilde Højskole, som Trier fortæller det i sin bog om Vallekilde; men der var jo rigtignok også selve Vilh. Beck med! På den anden side ser vi Skrædder Jensen i livlig forbindelse med Indre Missions Bevægelse. Hans Forhold til Jens Dyrholm, der for øvrigt selv senere tog bestemt Stade i den grundtvigske Oplysning, er nævnt. Men også den førnævnte Jens Larsen holdt Forsamlinger hos Jensen, og hans Sangbog brugtes hyppigt ved møder i Jensens Hjem. Ja, Jensen sad selv gentagne Gange i Indre Missions første Bestyrelser. Hos den foran nævnte Niels Rasmussen i Asnæs holdtes den 8. marts 1858 et Halvårsmøde for Indre Mission, hvor det blev vedtaget, at gårdmand Lars Møller fra Skørpinge, der også havde holdt Forsamlinger hos Jensen, skulde udtræde af bestyrelsen, imedens Jensen enstemmigt blev valgt i hans Sted ("Indre-Missions Tidende“, april 1858). Den 17. september samme År blev en ny bestyrelse valgt ved et Møde i Ordrup ved Ringsted. Det var ved dette møde, at Præsten Christian Frederik Rønne blev formand for Missionen, og bevægelsens Retning blev fastslået. I denne nye Bestyrelse fik Jensen også Sæde...

Af "Indre-Missions Tidende" for 15. december 1863 ses, at Skrædder Jensen også har indsendt Gaver til Ydre Mission fra Odsherred. Trods Påvirkningen fra Grundtvig og hans Venner, hvortil jo Harmsen på en Måde også hørte, fandt Jensen i sine senere År mere og mere bestemt sit Stade i den indre Mission, medens flere af dem, der må betragtes som hans åndelige Lærlinge, som Niels Rasmussen i Asnæs og Jens Pedersen i Vejleby, følte sig mere hjemme i den grundtvigske Retning og derfor sluttede sig til Vallekilde-Bevægelsen. Jensen døde den 5. november 1868. Han har her på sin hjemegn efterladt sig Minde som en god Mand, og det har han sikkert også været. Livet døde aldrig hen hos ham, efter at i det først var vågnet; men han har åbenbart ikke haft Kræfter til selv at vedligeholde og videreføre den Bevægelse, han fra først af havde vakt i sin nærmeste Kreds. Han virkede trolig med de Evner, der var givet ham, men greb i ydmyg Selverkendelse den hjælpende Hånd, som blev tilbudt fra den nye frembrydende vækkelse, og det kan sikkert ikke fejle, al den Ild, der brændte hos ham og de andre gamle Vækkelsesfolk, blev en god hjælp for de nyere Vækkelser i deres Arbejde for at vinde Indgang i Odsherred. I Jensen selv var der mere af en Barnabas end af en Paulus.
     Jens Jensen blev født 3 november 1811 i Gyldenholm, Næsvangsvej 1, Asnæs, Ods, Holbæk. Han blev døbt 4 november 1811 i Asnæs Kirke, Asnæs Kirkevej 12, Asnæs, Ods, Holbæk.2 Han var søn af Jens Madsen og Dorthe Jørgensdatter. Jens Jensen blev nævnt i skiftet efter Jens Madsen 25 august 1815.3 Jens Jensen blev nævnt i skiftet efter Karen Jensdatter 15 november 1820.4 Jens Jensen blev nævnt i skiftet efter Maren Jensdatter 23 marts 1829.5 Jens Jensen var 28 december 1842 fæstehusmand i Fårevejle, Ods, Holbæk.6 Jens blev gift 28 april 1843 i Fårevejle Kirke, Fårevejle Kirkevej, Fårevejle, Ods, Holbæk, med Emilie Ejlertsen, datter af Christian Ejlertsen og Sophie Christine Paust.2 Jens Jensen døde 5 november 1865 i Fårevejle, Ods, Holbæk, i en alder af 54 år. Han blev bisat fra Fårevejle, Ods, Holbæk, 11 november 1865.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Asnæs, Ods, Holbæk7
Folketælling1845Fårevejle, Ods, Holbæk8
Folketælling1850Fårevejle, Ods, Holbæk9
Folketælling1855Fårevejle, Ods, Holbæk10
Folketælling1860Fårevejle, Ods, Holbæk11
Far-Nat*Jens Madsen f. ml 1762 - 1764, d. 22 Aug 1815
Mor-Nat*Dorthe Jørgensdatter f. 13 Sep 1767, d. 13 Apr 1814

Børn af Jens Jensen og Emilie Ejlertsen

Kildehenvisninger

  1. [S11] Lars Andersen, Minder om gamle hjem og slægter i Ods Herred.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Jens Madsen = Dorthe Jorgensdtr gmd i Asnaes 25 Aug 1815 pg 506 536
    CH: Niels Jensen 24 skolelarer i Nexoe, Bornholm
    Karen Jensdtr 21
    Maren Jensdtr 19 (= Rasmus Nielsen gmd i Asnaes - by 7 Jan 1817)
    Ane Jensdtr 17
    Jorgen Jensen 14
    Hans Jensen 9
    Jens Jensen 4
    guard: N.K. Schou kjobmand i Nykjobing / Christen Andersen gmd i Hove / Ole Rasmussen gmd i Hove.
  4. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Karen Jensdtr i Ubye 15 Nov 1820 pg 220 249 250 280 300 328
    HUSB: Christen Pedersen hmd/inds
    SIS: Maren Jensdtr = Rasmus Nielsen gmd i Asnaes, Aarby
    BRO: Niels Jensen of age
    Jorgen Jensen gmd i Ubye
    Hans Jensen
    Jens Jensen minors
    SIS: Ane Jensdtr ugift i Asnaes
    gd: Christen Andersen gmd i Hove
    gd: Ole Rasmussen gmd i Hove, Ods herred.
  5. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Maren Jensdtr i Asnaes d.12/23 Mar 1829 pg 119 144 451
    HUSB: Rasmus Nielsen gmd
    CH: Jens Rasmussen 13
    Niels Rasmussen 12 or 11
    Mads Rasmussen 9
    Else Marie Rasmusdtr 7 or 6
    Hans Rasmussen 5 or 4
    Dorthe Lise Rasmusdtr 2
    Jorgen Rasmussen 14 days
    BRO: Hans Jensen
    Jens Jensen
    Jorgen Jensen hmd i Asnaes.
  6. [S598] Fæsteprotokoller, online https://familysearch.org, Adelersborg III, 524.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Mathisen, 32, Gift, , Arbeidsmand,
    Ane Jensdatter, 35, Gift, , hans Kone,
    Jens Christensen, 9, Ugift, , deres Børn,
    Christen Christensen, 5, Ugift, , deres Børn,
    Peder Christensen, 1, Ugift, , deres Børn,
    Jens Jensen, 23, Ugift, , Skræder,.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Jensen, 34, M, Gift, Skræder, Asnæs Sogn, Holbeks Amt
    Emilie Eilertsen, 33, K, Gift, hans Kone, Her i Sognet [ Faareveile ]

    Christen Christensen, 15, -, Pleiesøn, Asnæs Sogn, Holbeks Amt.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Jensen, 38, Gift, Skræder, Asnæs
    Emilie Eilertsen, 38, Gift, hans Kone, her i Sognet
    Ane Sophie Marie Dorthea Jensen, 5, Ugift, deres Barn, Dito[her i Sognet]

    Sophie Kirstine Eilertsen, 56, Fraskilt, Lever af den fraskilte Mands Bidrag, Kiøbenhavn
    Sophie Caroline Eilertsen, 18, Ugift, hendes Datter, her i Sognet.
  10. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  11. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Jensen, 48, M, Gift, Skræder, Faarevejle, Asnæs Sogn
    Emilie Eilertsen, 48, K, Gift, Hans Kone, Faarevejle, Her i Sognet [Faarevejle]
    Sophie Kirstine Eilersen, 66, K, Fraskilt, Hans Svigermoder, Faarevejle, Kjøbenhavn.

Clemen Clemensen1

M, f. 27 april 1760
     Overtog ved ægteskabet Eskebæk i Tørring men måtte senere sælge den til sin svoger Sognefoged Peder Eskildsen Houvinkel.
Clemen Clemensen blev døbt 27 april 1760 i Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing.2 Han var søn af Clemen Bertelsen Skidenvad og Else Jacobsdatter. Clemen blev gift efter 1787 med Mette Pedersdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Skidenvad, Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing3
Folketælling1801Eskebæk, Tørring, Skodborg, Ringkøbing4
Far-Nat*Clemen Bertelsen Skidenvad f. 1699, d. 1 Apr 1760
Mor-Nat*Else Jacobsdatter f. c 7 Jan 1722, d. 11 Aug 1773

Familie: Clemen Clemensen og Mette Pedersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S124] Carl Guldbjerg Jensen, "Carl Guldbjerg Jensen," e-mail til Michael Erichsen.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Chlemensen, 41, Gift, gaardfæster, mand
    Kirsten Christensdatter, 32, gift, hans kone
    Else Kierstine Jacobsdatter, 6, ugift, ægte barn
    Clemen Jacobsen, 5, ugift, ægte barn
    Christiane Jacobsdatter, 2, ugift, ægte barn
    Marie Cat. Jacobsdatter, 1, ugift, ægte barn
    Bertel Clemmensen, 39, ugift, mandens broder
    Clemen Clemensen, 28, ugift, mandens broder.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Clemmen Clemensen, 46, Gift, Bonde og Gaardbeboer, M, Huusbonde
    Mætte Pedersdatter, 64, Gift, K, hans Koene
    Anne Johanne, 20, Ugift, K, hendes Datter.

Anna Henriette Elisabeth Koch

K, f. 30 april 1853, d. 17 august 1853
     Anna Henriette Elisabeth Koch blev født 30 april 1853 i Gunderslevholm, Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. Hun var datter af Peter Ferdinand Koch og Gustava Caroline Qvistgaard. Anna Henriette Elisabeth Koch blev døbt 9 juni 1853 i Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø.1 Hun døde 17 august 1853 i Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. Hun blev bisat fra Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø, 20 august 1853.1
Far-Nat*Peter Ferdinand Koch f. 19 Feb 1815, d. 10 Feb 1900
Mor-Nat*Gustava Caroline Qvistgaard f. 2 Okt 1834, d. 1 Jul 1869

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Lauritz Christian Tørsleff

M, f. 21 januar 1802, d. 1865
     Lauritz Christian Tørsleff var førstelærer i Assens. Han blev født 21 januar 1802 i Viborg. Lauritz blev gift 29 juli 1837 i Viby, Ning, Århus, med Severine Hansine Petrine Steenberg. Lauritz Christian Tørsleff døde i 1865 i Vordingborg.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Borgerskolen, Adelgade 317, Assens1
Folketælling1840Østergade, Assens2
Folketælling1845Borgerskolen, Adelgade 317, Assens3

Barn af Lauritz Christian Tørsleff og Severine Hansine Petrine Steenberg

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Laurits Torsleff, 31, Ugift, Skolelærer, logerende,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Lauritz Tørsleff, 39, Gift, Translateur og Lærer ved Skolen, M, 2
    Siverine Steenberg, 23, Gift, hans Kone, K, 2
    Laura Tørsleff, 2, Ugift, deres Datter, K, 2.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, L.C.Tørsleff, 43, gift, lærer ved Borgerskolen, Wiborg, ,
    Severine Tørsleff f. Steenberg, 30, gift, hans kone, Hyllested pr. Greenaa, ,
    Jacob Tørsleff, 3, ugift, deres søn, Assens, [forældre: L.C.Tørsleff og Severine Tørsleff f. Steenberg],
    Laura Tørsleff, 7, ugift, deres datter, Assens, [forældre: L.C.Tørsleff og Severine Tørsleff f. Steenberg],
    Trine Tørsleff, 5, ugift, deres datter, Assens, [forældre: L.C.Tørsleff og Severine Tørsleff f. Steenberg],
    Elise Tørsleff, 2, ugift, deres datter, Assens, [forældre: L.C.Tørsleff og Severine Tørsleff f. Steenberg],.

Poul Cecil Thomsen1

M, f. 16 februar 1880
     Poul Cecil Thomsen var forretningsleder i USA. Han blev født 16 februar 1880 i Vederslund, Forlev, Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg. Han var søn af Andreas Nicolaj Flensborg Thomsen og Hedevig Nielsigne Bartholdy. Poul Cecil Thomsen immigrerede 12 juni 1901 til New York City, New York, USA.2 Han var opført på en passagerliste 28 juni 1901 New York City, New York.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Vederslund, Forlev, Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg4
Far-Nat*Andreas Nicolaj Flensborg Thomsen f. 10 Sep 1844, d. 21 Jul 1921
Mor-Nat*Hedevig Nielsigne Bartholdy f. 5 Jan 1849, d. 21 Sep 1892

Familie: Poul Cecil Thomsen og Mary Keer

Kildehenvisninger

  1. [S606] Langeslægterne, online http://www.jalange.dk/sider/top.htm
  2. [S168] Udvandringsprotokol, online http://ddd.dda.dk, Navn:      Thomsen, Poul Cecil     Stilling:      Kommis
    Alder:      20     Bestemmelsessted:      N.Y.
    Kontrakt nr.:      80200     Forevisningsdato:      6/12/1901
    Fødested:      Skanderborg     Fødesogn:      Skanderborg
    Sidste oph.sogn:      Århus     Sidste oph. amt:      Århus
    Sidste oph.sted:      Aarhus     Bestemmelses land:      USA
    Bestemmelses by:      New York City     Bestemmelses stat:      New York State
    Skibsnavn:      Hekla.
  3. [S115] Ellis Island, online http://www.ellisisland.org/, Given Name:      Poul C.
    Surname:      Thomsen
    Last Place of Residence:      Denmark
    Event Date:      28 Jun 1901
    Age:      20y
    Nationality:      Danish
    Departure Port:      Copenhagen
    Arrival Port:      New York
    Gender:      Male
    Marital Status:      S
    Citizenship Status:      
    Ship Name:      Hekla.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside