Kaj Hakon Müller1

M, f. 3 juni 1900, d. 29 januar 1946
     Kaj Hakon Müller blev født 3 juni 1900 i Danzig, Tyskland. Han tog eksamen som student i 1917. Han tog eksamen som cand. polit. 20 januar 1925. Han var i 1926 ansat i Hambros Bank i London, London, England. Kaj blev gift 31 maj 1926 i London, London, med Edele Friis. Kaj Hakon Müller var 8 juni 1939 Kontorchef i Tredje Hovedrevisorat i Finansministeriet. Han døde 29 januar 1946 i Ordrup, København, i en alder af 45 år.

Barn af Kaj Hakon Müller og Edele Friis

Kildehenvisninger

  1. [S480] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Müller, Kaj Hakon, f. 3. Juni 1900 i Danzig, d. 29. Jan. 1946 i Gentofte (Ordrup), S. af dansk Konsul, Direktør, Ingeniør Peter Ludvig M. og Marie Roose. G. 31. Maj 1926 i London Edele Friis, f. 18. Juli 1898 paa Frbg., D. af Ass. ved Universitetsbiblioteket, mag. art., senere Professor, dr. phil. Aage F. og Benedicte Blichfeldt.
    1917 Student, privat, 20. Jan. 1925 cand. polit. (1.), 1926 ansat i Hambros Bank, London, 1. Juni 1928 Sekr. i Hovedrevisoraterne i Finansmin. (4. Hovedrevisorat), 18. Marts 1935 (fra 1. Apr.) Fuldm. i 1. Hovedrevisorat, 28. Marts 1939 (fra 1. Apr.) Ekspeditionssekr., 8. Juni s. A. (fra 1. s. M.) Kontorchef i 3. Hovedrevisorat, 7. Juli 1942 R. af Dbg.
    1927 Medarbejder ved Institutet for Historie og Samfundsøkonomi, Redaktør af dettes Tidsskrift »Økonomi og Politik«; Apr. - Okt. 1935 Studierejse i England, s. A. Sekr. i Danske Stormagasiners Fællesraad; 1937 Bogholder ved Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse.

Edele Friis

K, f. 18 juli 1898, d. 1984
     Edele Friis blev født 18 juli 1898 i Frederiksberg, København. Edele blev gift 31 maj 1926 i London, London, England, med Kaj Hakon Müller. Edele Friis døde i 1984.

Barn af Edele Friis og Kaj Hakon Müller

Litzie Cronfelt

K

Familie: Litzie Cronfelt og Gunnar Palle Rosendahl

Anna Elisabeth Østergaard1,2

K, f. 18 november 1924, d. 19 marts 1996
Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:3

Lise Østergaard (1924 - 1996)
Østergaard, Anna Elisabeth (Lise)

1924-96, professor, minister.

*18.11.1924 i Odense, †19.3.1996 i Kbh.

Forældre: direktør Alfred Ø. (1890-1962) og Martha Kirstine Nielsen (1885-1944).

~3.8.1974 (b.v.) med direktør Gunnar Palle Rosendahl, *14.8.1919 i Paamiut, †11.4.1996 i Kbh., s. af landsfoged Philip R. og Agnes Johanne Erichsen. Ægteskabet opløst 1982.

LØ boede i Odense, indtil hun var 12 år, da familien af hensyn til faderens karriere flyttede til Gentofte. Forældrene stillede ret strenge krav til børnene, og LØ følte sig tidligt i modsætning til dem og den tre år ældre søster, som ubesværet klarede sig godt. I kommuneskolen, hvor begge børn gik, gjorde LØ oprør. Eleverne sad efter karakterer, og sine fremragende evner til trods tilbragte hun i 3. mellemskoleklasse en lang periode som nr. 31 af 31, indtil hendes skolegang blev helt afbrudt. Modstræbende gik forældrene senere med til, at hun opholdt sig et år på Spejderskolen i Korinth. Derefter boede hun atter hjemme og blev student fra Akademisk Kursus i 1944. Samme år begyndte hun på det nye psykologistudium ved Kbh.s Universitet. Da hun mod faderens vilje flyttede hjemmefra, afslog han at støtte hende økonomisk, og hun tjente selv til studierne ved at arbejde som lægesekretær.

I 1947 blev LØ cand.psych. Hun var klinisk børnepsykolog ved Norrtulls børnehospital i Stockholm 1947-49, ved Dronning Louises Børnehospital 1949-50 og 1950-54 ved Kbh.s Universitets Børnepsykologiske Klinik, som Bodil Farup netop havde etableret. LØ sprang derfra over til at arbejde med voksne som klinisk psykolog ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling 1954-63, fra 1958 som chefpsykolog. Her fik hun et frugtbart samarbejde med psykiaterne under ledelse af professor Villars Lunn og fordybede sig videnskabeligt i den kliniske psykologi. Hun viste tidligt et stort pædagogisk talent og formidlede velformuleret og begejstret sin omfattende viden. Som leder af Dansk Psykologforenings efteruddannelseskursus i klinisk psykologi 1955-60 udbredte hun det nye fag, ligesom hun i en årrække som den første psykolog underviste og satte sit præg på læger under speciallægeuddannelse i psykiatri. Samtidig var hun inviteret forelæser ved universiteterne i Lund og Bergen. I 1961 udgav hun Den psykologiske testmetode og dens relation til klinisk psykiatri, som blandt psykiaterne førte til en livlig debat om værdien af den nye kliniske psykologi. Under ansættelsen på Rigshospitalet undersøgte LØ en række skizofrene patienter og publicerede resultaterne i afhandlingen En psykologisk analyse af de formelle schizofrene tankeforstyrrelser, 1962, på hvilken hun som den første kvindelige psykolog blev dr.phil. I samarbejde med en forskergruppe ved National Institute of Mental Health i USA fortsatte hun forskningen på dette område. Karakteristisk for hende rakte hendes vide horisont også til, at hun såvel teoretisk som praktisk satte sig grundigt ind i psykoanalysen, der indtil slutningen af 1950’erne blev holdt ude af psykologistudiet. I begyndelsen af 1960’erne gik hun i ca. tre år i klassisk psykoanalyse hos overlæge Thorkil Vanggaard, men hun gennemførte ikke analysen. Senere kritiserede hun de freudianske psykoanalytiske selskabers manglende fornyelse og eksklusive isolation fra samfundets påtrængende problemer. Selv magtede hun at udvikle sit fag både videnskabeligt og praktisk. I 1963 blev hun ved Kbh.s Universitet landets første professor i klinisk psykologi. Med succes etablerede og ledede hun Studenterrådgivningsklinikken 1964-68, og i 1968 grundlagde hun Institut for Klinisk Psykologi ved Kbh.s Universitet. Samme år oplevede hun de studerendes talstærke og tidstypiske antiautoritære oprør med krav om marxistisk og kritisk psykologi. Hun tog sig deres angreb nær, men bøjede sig ikke og arbejdede støt videre, tro mod sin videnskabelige og humanistiske indstilling. Hun var medlem af UNESCOs danske nationalkommission 1970-73. Fra 1973 var hun medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og 1975-77 af Konsistorium ved Kbh.s Universitet. Hun udgav Testmetoden, 1975.

Fra 1968 deltog LØ i stigende grad i den offentlige debat. Hendes engagement og klare velfunderede tale gjorde hende hurtigt efterspurgt i medierne. Især blev hun kendt, da hun i 1970 som ikke-troende samtalepartner med den tidligere kirkeminister Bodil Koch deltog i radioserien Spørgsmål om livet og døden tilrettelagt af Jørgen Thorgaard. Senere fortsatte hun i samme serie med teologen Karen Horsens. LØ's internationale orientering og medmenneskelige holdning bragte hende ind i arbejdet i Dansk Flygtningehjælp, hvor hun var formand 1974-77. Da socialminister Eva Gredal opnåede regeringens tilslutning til nedsættelsen af Børnekommissionen, var LØ formand for den 1975-77. I overensstemmelse med sit fag lagde hun vægt på den livsvarige betydning af førskolebarnets tilværelse og så kommissionens opgave som et stort livredningsarbejde. Hun foreslog barselsorlov til fædrene og deltidsarbejde til begge forældre, mens børnene var små og mente, at daginstitutionerne ikke burde være en erstatning for børnenes liv sammen med forældrene, men et supplement.

LØ’s karriere tog en uventet drejning, da statsminister Anker Jørgensen i 1977 pludselig tilbød hende en ministerpost i sit tredje ministerium. Hun fik en times betænkningstid og var derefter minister uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål, bl.a. med ansvar for Danmarks bistand til udviklingslandene. Hun stod helt uden partipolitisk erfaring, og det var en overraskelse for alle inklusive statsministeren, at hun end ikke var medlem af Socialdemokratiet. Der var imidlertid ikke tvivl om hendes idealistiske holdning, som hun fastholdt som minister, da hun fx ligeud kritiserede Vesten for at kæmpe for sin status som verdens rige overklasse, der kunne give almisser til de fattige. Og det vakte opsigt, da hun i 1980 gik imod, at Danmark tilsluttede sig NATOs beslutning om en modernisering af Vesteuropas raketforsvar. LØ skabte respekt ved med stor energi at tage de politiske opgaver alvorligt og altid vise hæderlighed og omhu, men hun undgik ikke problemer med at finde det politiske fodslag, ikke mindst i det nære samarbejde med udenrigsminister K.B. Andersen. Politiske kolleger udtalte, at hun kom til Christiansborg uden det panser, som politikere ellers har lært at tage på, og hun blev kaldt “en trane i spurvedans”. Mange værdsatte hende, og hun blev i 1979 valgt ind i Folketinget med et meget stort personligt stemmetal i Gladsaxekredsen. Da kulturminister Niels Matthiasen døde i 1980, overtog hun hans post og forblev kulturminister og minister for nordiske anliggender indtil den socialdemokratiske regerings tilbagetræden i 1982. Hun nåede ikke at gennemføre en visionær bibliotekslov og flere andre mærkesager. I 1980 var LØ præsident for FN's verdenskvindekonference i Kbh. og i 1982 vicepræsident for UNESCO's verdenskulturkonference i Mexico. Hun var medlem af Folketinget indtil 1984, da hun ikke genopstillede ved valget.

I 1984 vendte LØ tilbage til professoratet på Kbh.s Universitet, efter eget ønske med området sammenlignende studier i udviklingslandene med særligt henblik på kvinders rolle i den internationale udvikling. Her opdyrkede hun et perspektivrigt samspil mellem psykologi og politik. Hendes interesse for kvindepolitik blev først vakt gennem det internationale politiske arbejde, og hun udtalte, at i alle ulykkelige situationer er kvinder endnu værre stillet end mænd, fordi de næsten altid har et eller flere børn at slæbe på. Derudover understregede hun kvindernes afgørende betydning for bæredygtigt udviklingsarbejde og var redaktør af håndbogen Gender and Development, 1992. 1987-91 var hun formand for udviklings- og bistandsorganisationen CARE Danmark og vicepræsident for CARE International fra 1990. Hun påtog sig flere andre internationale opgaver og var konsulent for EF-Kommissionen, WHO og DANIDA. I slutningen af karrieren koncentrerede hun sig atter om den kliniske psykologi, og hun var redaktør af Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologi, 1992. Efter pensioneringen i 1994 arbejdede hun på en efterundersøgelse af sygdomsforløbene hos patienterne i hendes disputatsmateriale, men arbejdet blev afbrudt ved hendes pludselige død i 1996.

LØ giftede sig først som 49-årig og var barnløs. Hun modtog Ingrid Jespersens Legat i 1971 og Tagea Brandts Rejselegat i 1973. Hun var pioner i opbygningen af dansk klinisk psykologi, som med hende fik respektabilitet som akademisk fag. I enestående grad forenede hun social samvittighed med en kritisk videnskabelig indstilling, og hendes humanistiske organisatoriske indsats satte sig spor langt ud over den kliniske psykologi til gode især for mange børn, flygtninge og kvinder i udviklingslandene.

Jytte Willadsen
     Anna Elisabeth Østergaard var også kendt som Lise Østergaard. Hun blev født 18 november 1924 i Odense. Hun var datter af Alfred Østergaard og Martha Kirstine Nielsen. Anna Elisabeth Østergaard tog eksamen som student fra Akademisk Kursus i 1944 i København. Hun tog eksamen som cand. psych. i 1947. Hun tog eksamen som dr. phil. i 1962. Anna blev gift 8 marts 1974 med Gunnar Palle Rosendahl, søn af Philip Rosendahl og Agnes Johanne Erichsen. Anna Elisabeth Østergaard var 26 februar 1977 minister uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål. Hun var i 1980 kulturminister og minister for Nordiske anliggender. Hun og Gunnar blev skilt i 1982. Anna Elisabeth Østergaard døde 19 marts 1996 i København, i en alder af 71 år. Hun blev bisat på Holmens Kirkegård.
Far-Nat*Alfred Østergaard f. 15 Apr 1890, d. 16 Nov 1962
Mor-Nat*Martha Kirstine Nielsen f. 1885, d. 1944

Familie: Anna Elisabeth Østergaard og Gunnar Palle Rosendahl

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, ØSTERGAARD Lise professor, dr. phil.; f. 18/11 1924; datter af direktør Alfred Østergaard (død 1962, se Blå Bog 1962) og hustru Martha f. Nielsen (død 1944).

    Student 1944; cand. psych. 1947; diplom fra post-graduat kursus i klinisk børnepsykologi. Ericastiftelsen, Stockholm 1948; accessit for prisopgave i klinisk medicin ved Kbhs univ. 1949; dr. phil. (Kbhs univ.) 1962. Børnepsykolog ved Norrtull's barnsjukhus, Stockholm 1947-49 og ved Dronning Louises børnehospital, Kbh 1949-50; seniorpsykolog ved universitetets børnepsykologiske klinik 1950-54, klinisk psykolog ved rigshospitalets psykiatriske klinik 1954-58, ledende psykolog smstds 1958-63; leder af Landsforeningen for Mentalhygiej-ne's rådgivningsklinik i Kbh 1959-64 og af Studenterrådgiv-ningsklinikken i Kbh 1964-68. Leder af Dansk Psykologforenings post-graduate kursus i klinisk psykologi 1955-62; professor i klinisk psykologi ved Kbhs universitet fra 1963. Medl. af bestyrelsen for Dansk Psykologforening 1950-54; medl. af underudvalg u. planlægningsrådet for de højere uddannelser 1964-71, af den danske UNESCO-nationalkommission fra 1970. Forstander for Kbhs universitets institut for klinisk psykologi 1967-70; attacheret bestyrelsen for studenterrådgivningerne fra 1968; medl. af Gyldendals bestyrelse 1972.

    Foruden artikler i fagtidsskrifter, følgende monografi og bøger: On Psychogenic Obesity in Childhood, Acta Pædiatrica Mon, 1955, XLIII, Den psykologiske testmetode og dens relation til klinisk psykiatri (1961); En psykologisk analyse af de formelle schizofrene tankeforstyrrelser (disp., 1962). Modtog Ingrid Jespersens legat 1971; Tagea Brandts rejselegat 1973.
  2. [S185] Jytte Larsen, Kvindebiografisk Leksikon.
  3. [S208] Stig T. Rasmussen, "Orientalistik i det 18. århundrede."

Alfred Østergaard1

M, f. 15 april 1890, d. 16 november 1962
     Alfred Østergaard blev født 15 april 1890 i Nykøbing M. Alfred blev uddannet som isenkræmmerlære og Købmandsskolen i 1911 på København. Alfred blev gift med Martha Kirstine Nielsen. Alfred Østergaard var i 1950 direktør for Stålvalseværket i Frederiksværk, Strø, Frederiksborg. Han gik på pension i 1960. Han døde 16 november 1962 i en alder af 72 år.

Folketællinger og boliger

Boligfør 9 januar 1911Emiliegade 9, København2
Bolig9 januar 1911Rørholmsgade 14, København2
Boligfør 20 august 1913Værløse, Smørum, København2
Bolig20 august 1913Rørholmsgade 19, København2
Folketælling1916Vestergade 4, Maribo3
Boligfør 24 august 1918Missionshotellet, Helgolandsgade, København2
Bolig24 august 1918Badstuestræde 11, København2

Barn af Alfred Østergaard og Martha Kirstine Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, ØSTERGAARD Alfred direktør; f. 15/4 1890 i Nykøbing M.; søn af urmager I Østergaard (død 1929) og hustru Else f. Hyldig (død 1919); gift (14/2 1946) m. Julie 0., f. 28/4 1913, datter af tømrermester Christian Hartelius (død 1937) og hustru overlærer Alma f. Madsen.

    Uddannet i isenkrambranchen og på Købmandsskolen i Kbhvn.; ansat i A/S Wilh. Sonesson & Co., Kbhvn. 1911; disponent i A/S S C Sørensen, Jern og Staalforretning, Randers 1916; kontorchef i A/S Odense Staalskibsværft 1918; prokurist i Brødrene A & O Johansen, A/S, Kbhvn. 1936; adm. direktør for Det Danske Staalvalseværk, A/S, Frederiksværk fra 1950.

    Formand for Industriens skrotudvalg fra 1953; medl. af den tekniske komité for Det Norske Veritas fra 1953; medl. af repræsentantskabet for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne fra 1953, for A/S Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbaneselskab fra 1954 og for Banken for Frederiksværk og Omegn A/S fra 1956.
  2. [S466] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Martha Kirstine Nielsen

K, f. 1885, d. 1944
     Martha Kirstine Nielsen blev født i 1885. Martha blev gift med Alfred Østergaard. Martha Kirstine Nielsen døde i 1944.

Barn af Martha Kirstine Nielsen og Alfred Østergaard

Inger Margrethe Bock

K, f. 15 september 1907
     Inger Margrethe Bock blev født 15 september 1907 i København. Hun var datter af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby.

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Frederiksvej 29, København
Folketælling1916Mathildevej 20, Frederiksberg, København
Far-Nat*Orla Mikael Bock f. 26 Dec 1872, d. 27 Maj 1930
Mor-Nat*Ragnhilda Fauerby f. 1 Mar 1875, d. 14 Feb 1919

Ernst Fauerby Bock

M, f. 15 oktober 1908
     Ernst Fauerby Bock blev født 15 oktober 1908 i København. Han var søn af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby.

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Frederiksvej 29, København
Folketælling1916Mathildevej 20, Frederiksberg, København
Folketælling1925Mathildevej 20, Frederiksberg, København
Folketælling1930Bjarkesvej 6, København1
Far-Nat*Orla Mikael Bock f. 26 Dec 1872, d. 27 Maj 1930
Mor-Nat*Ragnhilda Fauerby f. 1 Mar 1875, d. 14 Feb 1919

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Poul Fauerby Bock

M, f. 19 marts 1910
     Poul Fauerby Bock blev født 19 marts 1910 i Frederiksberg, København. Han var søn af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby.

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Frederiksvej 29, København
Folketælling1916Mathildevej 20, Frederiksberg, København
Folketælling1925Mathildevej 20, Frederiksberg, København
Far-Nat*Orla Mikael Bock f. 26 Dec 1872, d. 27 Maj 1930
Mor-Nat*Ragnhilda Fauerby f. 1 Mar 1875, d. 14 Feb 1919

Svend Fauerby Bock

M, f. 28 november 1911
     Svend Fauerby Bock blev født 28 november 1911 i Frederiksberg, København. Han var søn af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Mathildevej 20, Frederiksberg, København
Folketælling1925Mathildevej 20, Frederiksberg, København
Folketælling1930Bjarkesvej 6, København1
Far-Nat*Orla Mikael Bock f. 26 Dec 1872, d. 27 Maj 1930
Mor-Nat*Ragnhilda Fauerby f. 1 Mar 1875, d. 14 Feb 1919

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Thora Blichert

K, f. 10 juni 1865, d. 8 februar 1941
     Thora Blichert blev født 10 juni 1865 i København. Hun var datter af Peter Knudsen Blichert og Elise Sophie Amalie Wøldike. Thora Blichert blev døbt 19 august 1865 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København.1 Hun blev konfirmeret 24 april 1881 i Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, Roskilde. Thora blev gift 28 december 1889 i Sorø med Frederik Carl Christian Hansen, søn af Carl August Holmer Hansen og Laurentze Jørgensen.1 Thora Blichert døde 8 februar 1941 i Sorø i en alder af 75 år. Hun blev bisat fra Sorø på Sorø gamle Kirkegård.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Domkirkegården 118 A, Roskilde2
Far-Nat*Peter Knudsen Blichert f. 14 Feb 1828, d. 28 Jan 1894
Mor-Nat*Elise Sophie Amalie Wøldike f. 18 Jun 1832, d. 21 Jun 1911

Børn af Thora Blichert og Frederik Carl Christian Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Knudsen Blichert, 51, Gift, Kolding, rektor, husfader, lutheran, M,
    Elise Sophie Amalie Blichert født Wøldike, 47, Gift, Gjentofte sogn, Kjøbenhavns Amt, hans kone, lutheran, K,
    Thora Blichert, 14, Ugift, Kjøbenhavn, deres børn, lutheran, K,
    Ketty Blichert, 12, Ugift, Roskilde, deres børn, lutheran, K,
    Marie Blichert, 11, Ugift, Roskilde, deres børn, lutheran, K,
    Anna Elisabeth Johansen, 29, Ugift, Aalborg, deres niece, lutheran, K,.

Frederik Carl Christian Hansen1

M, f. 8 februar 1858, d. 18 november 1923
Fra Weilbachs kunstnerleksikon2:

Hansen, Frederik Carl Christian, 1858-1923, Arkitekt. F. 8. Febr. 1858 i Thisted, d. 18. Nov. 1923 i Sorø, begr. sst.

Forældre: Branddirektør, Justitsråd, Landstingsmand Carl August Holmer H. og Laurentze Jørgensen. Gift 28. Dec. 1889 i Sorø med Thora Blichert, f. 10. Juni 1865 i Kbh., d. 8. Febr. 1941 i Sorø, D. af Cand. philol., senere Rektor ved Sorø Akademi Peder Knudsen B. og Elise Sophie Amalie Wøldike.

Uddannelse: Realeks.; derpaa i Murerlære i Kbh.; dimitt. til Akad. fra Tekn. Inst. Jan. 18 7 6; Afgang fra Akad. Juni 1884; Tegner og Konduktør hos H. B. Storck, senere hos J. D. Herholdt.

Stillinger: Fra 1886 Bygningskonduktør ved Sorø Akademi. Udstillinger: Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Deltaget i Sorø Kirkes Opmaaling og Restaurering (til c. 1910); Frederikssunds Raadhus (1886-87); Teknisk Skole i Sorø (1888-89); Husholdningsskole sst. (1897 ); Amtssygehuset sst. (1901-03); Menighedshus og Alderdomshjem sst. (1910); Børneasyl sst. (1910); Ting- og Arresthus i Skelskør (1895-96), Haslev (1905), Fakse (1906) og Slagelse (1914-16);Teknisk Skole i Ringsted (1890-91); Epidemihuset sst. (1902); Ombygning af Nordkapel til Stenmagle Kirke (1894); Restaurering af Vedbygaard (1900 ff.); Nordruplunds Hovedbyge. (opf. efter Brand 1903); Udst.bygn. til Industri- og Landbrugsudst. i Sorø (1904); Mindesmærke over Biskop Peder Madsen (1912, Ruds-Vedby Kgd.); Ligport ved Reerslev Kirke (1918); Tilbygn. til Borgerskolen i Sorø (1919). Red. Trap, 4. Udg. - Arch., 1903-04, 449-50 (Industri- og Landbrugsudst. i Sorø); V. Christensen: Vedbygaards Hist., 1939, 58, 100-07.
     Frederik Carl Christian Hansen blev født 8 februar 1858 i Thisted. Han var søn af Carl August Holmer Hansen og Laurentze Jørgensen. Frederik Carl Christian Hansen blev døbt 5 juni 1858 i Thisted.3 Han blev konfirmeret 7 april 1872 i Thisted. Han tog eksamen som arkitekt med afgang fra Akademiet juni 1884. Han var i 1886 bygningskonduktør i Sorø Akademi, Sorø.1 Frederik blev gift 28 december 1889 i Sorø med Thora Blichert, datter af Peter Knudsen Blichert og Elise Sophie Amalie Wøldike.3 Frederik Carl Christian Hansen døde 18 november 1923 i Trautnersvej, Sorø, i en alder af 65 år. Han blev bisat fra Sorø på Sorø gamle Kirkegård 22 november 1923.3
Far-Nat*Carl August Holmer Hansen f. 18 Nov 1811, d. 24 Mar 1894
Mor-Nat*Laurentze Jørgensen f. 13 Mar 1819

Børn af Frederik Carl Christian Hansen og Thora Blichert

Kildehenvisninger

  1. [S152] Merete Bodelsen og Povl Engelstoft, Weilbach.
  2. [S153] Jan Ebert, Danske Civil- og akademiingeniører 1992.
  3. [S3] , Kirkebog.

Carl August Holmer Hansen

M, f. 18 november 1811, d. 24 marts 1894
Fra Dansk Biografisk Lexikon:1

Hansen, Carl August Holmer, f. 1811, Politiker. H., der er en Søn af Apotheker i Frederikshavn Anker Christian H. og Anna f. Green, er født 28. Nov. 1811. Efter at han i 1832 var bleven Student og Aaret efter havde taget 2. Examen, ombyttede han det theologiske Studium med Landvæsenet og ejede i Aarene 1840-52 forskjellige Gaarde i Thisted Amt. I 1852 flyttede han til Thisted, hvor han snart efter blev Branddirektør saa vel for Landbygningernes som for Kjøbstædernes Brandforsikring (indtil 1886). Han har i Folketinget repræsenteret Vestervig-Kredsen 1849-52 og Thisted-Kredsen 1854-59 og 1864-66, og i Landstinget har han som Medlem fra 8. Kreds haft Sæde siden 1870. Han hørte oprindelig til de national-liberale, senere til Mellempartiet («Kammerraadspartiet») og i den senere Aarrækkes politiske Kamp til Højre. H. har paa Rigsdagen taget virksom Del i Behandlingen af alle Sager af Interesse for Nordjylland, særlig Fiskeri-, Jagt-, Rednings- og Sandflugtssager, og han har desuden i en lang Aarrække udfoldet en omfattende Virksomhed til Fremme af stedlige Formaal i Thisted Amt og Thisted Kjøbstad. Disse Fortjenester i Forbindelse med ualmindelig personlig Livlighed og Elskværdighed have gjort Kammerraad (siden 1848), senere (1882) Justitsraad H. til en af de mest populære jyske Politikere, der have siddet i Rigsdagen. -- H. ægtede 10. April 1840 Laurentze Jørgensen, Datter af Proprietær J. til Abildgaard.

Barfod, Dansk Rigsdagskal. I, 252.
H. Wulff, Den danske Rigsdag.


M. P. Friis.
     Carl August Holmer Hansen var Branddirektør, Justitsråd, Landstingsmand. Han blev født 18 november 1811 i Hjørring. Han tog eksamen som student i 1832. Carl blev gift 10 april 1840 med Laurentze Jørgensen. Carl August Holmer Hansen var mellem 1849 og 1852 folketingsmand for Vestervig. Han var i 1854 folketingsmand for Thisted. Han var i 1870 landstingsmand. Han overværede vielsen af Frederik Carl Christian Hansen og Thora Blichert 28 december 1889 Sorø.2 Carl August Holmer Hansen døde 24 marts 1894 i en alder af 82 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Storgaden, Frederikshavn3
Folketælling1840Kjølbygård Hovedgård, Hunstrup, Hillerslev, Thisted4
Folketælling1845Heltborg, Refs, Thisted5
Bolig1852Thisted
Folketælling1880Skovgade 432, Thisted6

Barn af Carl August Holmer Hansen og Laurentze Jørgensen

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Christian Hansen, 45, Enkemand, Apother, forhenværende, M
    Carl August Holmer Hansen, 23, Ugift, Candidaten philosophia, hans søn, i ?? i sprog, M
    Maria Amalie, 19, Ugift, Hans datter, K
    Victorine Constancea, 17, Ugift, Hans datter, K
    Henriette Bonevente, 15, Ugift, Hans datter, K
    Flora, 13, Ugift, Hans datter, K
    Palline Hofsine, 11, Ugift, Hans datter, K
    Christane, 9, Ugift, Hans datter, K
    Julius Cæsar, 7, Ugift, Hans søn, M
    Hortensia, 5, Ugift, Hans datter, K
    Eleonora Christine, 3, Ugift, Hans datter, K
    Johan Green, 1, Ugift, Hans søn, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Schou, 48, Gift, Eier af Gaarden, M
    Ane Marie Høier, 50, Gift, hans Kone, K

    Carl Hansen, 29, Ugift, Huuslærer, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Hansen, 34, Gift, Eier af Gaarden, Hjørring, M
    Laurentce Jørgensen, 26, Gift, Hans kone, Grurup Sogn, Thisted Amt, K
    Johanne Hansen, 4, Ugift, Deres barn, Her i Sognet, K
    Ancher Hansen, 3, Ugift, Deres barn, Her i Sognet, M
    Laura Hansen, 2, Ugift, Deres barn, Her i Sognet, K
    Julius Hansen, 18, Ugift, Landvæsenselev, Frederikshavn, M.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Laurentze Hansen, 60, Gift, Grurup Sogn, Thisted Amt, , Huusmoder
    Leopoldine Laura Hansen, 34, Ugift, Heltborg Sogn, Thisted Amt, , Datter, Lærerinde
    Carl Aug. Holmer Hansen, 68, Gift, Hjørring, 'Midlertidigt Opholdssted': "Kjøbenh." / 'Anmærkning': "Lands...??", Huusfader, Branddirektør.

Laurentze Jørgensen

K, f. 13 marts 1819
     Laurentze Jørgensen blev født 13 marts 1819 i Grurup, Hassing, Thisted. Hun blev døbt 14 marts 1819 i Grurup, Hassing, Thisted.1 Laurentze blev gift 10 april 1840 med Carl August Holmer Hansen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Heltborg, Refs, Thisted
Folketælling1880Skovgade 432, Thisted

Barn af Laurentze Jørgensen og Carl August Holmer Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Elsebeth Kall1

K, f. 28 juni 1934, d. cirka 1967
     Elsebeth blev gift med Gunner Riis Knudsen. Elsebeth Kall blev født 28 juni 1934. Hun var datter af Christian Richardt Kall og Else Due-Petersen. Elsebeth Kall døde cirka 1967.
Far-Nat*Christian Richardt Kall f. 2 Mar 1897, d. 14 Okt 1982
Mor-Nat*Else Due-Petersen f. 22 Dec 1899, d. 15 Jun 1969

Familie: Elsebeth Kall og Gunner Riis Knudsen

Kildehenvisninger

  1. [S376] Richardt, online http://www.bruun-richardt.dk

Gunner Riis Knudsen1

M, d. cirka 1980
     Gunner blev gift med Elsebeth Kall, datter af Christian Richardt Kall og Else Due-Petersen. Gunner Riis Knudsen døde cirka 1980.

Familie: Gunner Riis Knudsen og Elsebeth Kall

Kildehenvisninger

  1. [S376] Richardt, online http://www.bruun-richardt.dk

Ole Alfred Julian Wøldike

M, f. 28 september 1906, d. 21 maj 1931
     Ole Alfred Julian Wøldike blev kaldt Alfred Wøldike. Han var skovarbejder. Han blev født 28 september 1906 i Stavnsholt, Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Han var søn af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Ane Olsen. Ole Alfred Julian Wøldike blev døbt 4 november 1906 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg, bevidnet af Ellen Marie Bodil Christine Jensen og Johan Julian Wøldike.1 Ole Alfred Julian Wøldike var fadder ved dåben af Eli Kristian Johan Wøldike 13 februar 1916 Søllerød, København.1 Ole Alfred Julian Wøldike blev konfirmeret 3 oktober 1920 i Tårbæk, København.1 Han døde 21 maj 1931 i sygehuset, Gentofte, København, i en alder af 24 år efter en traktorulykke. Han blev bisat fra Tårbæk, København, 25 maj 1931.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Virum, Kongens Lyngby, København2
Folketælling1916Wesselsminde, Nærum, København3
Folketælling1921Rådvad, Kongens Lyngby, København3
Folketælling1930Rådvad 36, Kongens Lyngby, København3
Far-Nat*Peter Frederik Ludvig Wøldike f. 27 Dec 1883, d. 14 Apr 1966
Mor-Nat*Ane Olsen f. 7 Dec 1884, d. ml 1956 - 1963

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Peter Fred. Ludvig Wøldige, fodermester
    Anna -, malkekone.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Erik Kall1

M, f. 27 juni 1866, d. 12 maj 1924
     Erik Kall blev født 27 juni 1866 i København. Han var søn af Marcus David Nicolaj Kall og Fanny Johanne Christiane Holm. Erik Kall tog eksamen som student i 1884 i Schneekloth, Værnedamsvej 13 A, København. Han tog eksamen som cand. jur. 25 juni 1897. Han var 4 oktober 1916 sagfører i Hillerød. Han var 6 april 1920 konstitueret dommer i Lemvig. Han var i 1922 udnævnt dommer i Lemvig. Erik blev gift 20 februar 1923 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Marie Louise Rasmussen, datter af Frederik Nicolai Rasmussen og Louise Augusta Marie Manthey.2 Erik Kall døde 12 maj 1924 i Østerbrogade 35, Lemvig, i en alder af 57 år. Han blev bisat fra Lemvig på Assistens Kirkegård, København 19 maj 1925.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Nørre Søgade 7, København3
Folketælling1916Københavnsvej 17, Hillerød4
Far-Nat*Marcus David Nicolaj Kall f. 11 Aug 1823, d. 18 Jul 1902
Mor-Nat*Fanny Johanne Christiane Holm f. 9 Jul 1837, d. 30 Aug 1924

Familie: Erik Kall og Marie Louise Rasmussen

Kildehenvisninger

  1. [S479] H. Hjorth-Nielsen, Danske sagførere 1869 - 1919, Kall, Erik, f. 27. Juni 1866 i Kbhvn., død 12. Maj 1924 i Lemvig; S. af Etatsraad, Postmester Marcus David Nicolaj K. og Hustru Fanny Johanne Christiane Holm; g. 20. Febr. 1923 paa Frederiksberg m. Marie Louise Rasmussen, f. 3. Juni 1876 i Kbhvn.; D. af Oberstløjtnant Frederik Nicolai R. og Hustru Louise Augusta Marie Manthey. — 1884 Student fra Sehneekloths Latin- og Realskole. 1897 cand. jur. Fuldm. hos O.sagf. L. Zeuthen. Fra Maj 1899 Fuldm. ved Frederiksborg Birk. 4. Okt. 1916 Sagfører, Hillerød. 6. Apr. 1920 Beskikkelsen deponeret, da han var blevet konst. Dommer i Lemvig Købstad m. v. 1922 kgl. udnævnt. — Formd. for Hillerød Ligningskommission. Formd. for Lemvig Købstads Værgeraad.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marcus David Nicolai Kall, 56, Gift, Kjøbenhavn, Postmester, M
    Fanny Johanne Christiane Kall, 42, Gift, Kjøbenhavn, Hustru, K
    Ellen Sophie Dorothea Kall, 19, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, K
    Gerda Kall, 17, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, K
    Axel Herman Monrad Kall, 16, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, M
    Rolf Kall, 15, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, M
    Erik Kall, 13, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, M
    Johan Christian Kall, 8, Ugift, Frederiksberg, Barn, M
    Carl Christopher Harry Korph, 16, Ugift, Kjøbenhavn, Pleiesøn, M.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Bengt Arenvall

M
     Bengt Arenvall er søn af Martin Villaume og Margit Eklund.
Far-Nat*Martin Villaume f. 1 Aug 1900, d. 26 Jan 1987
Mor-Nat*Margit Eklund f. 12 Dec 1904, d. 6 Nov 1994
Far-AdoCarl Hilmer Arenvall
Mor-AdoEdit Österlund

Barn af Bengt Arenvall og Elvie Agda Frisk

Knud Kofoed Thorsager

M, f. 9 maj 1909
     Knud Kofoed Thorsager tog eksamen som cand. jur. Han blev født 9 maj 1909 i Svaneke Torv 7, Svaneke. Han var søn af Carl Nikolaj Jensen Thorsager og Anine Helene Kofoed. Knud Kofoed Thorsager blev døbt 1 august 1909 i Svaneke, bevidnet af Christian Johannes Jensen Thorsager og Johanne Elna Jensen Thorsager.1 Knud Kofoed Thorsager blev konfirmeret 3 april 1923 i Skt. Ibs Kirke, Hans Thygesensvej 26, Ibsker, Øster, Bornholm. Knud blev gift 14 juli 1939 med Inger Margrethe Holmbo, datter af Søren Frandsen Holmbo og Else Katrine Jensen. Knud Kofoed Thorsager var sekretær i Sø- og Handelsretten.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Svaneke3
Folketælling1916Svaneke Torv 7, Svaneke
Boligfør 1936Sølvgade 101, København4
Bolig1936Nakskov4
Folketælling1940Rosenvængets Allé 44, København5
Far-Nat*Carl Nikolaj Jensen Thorsager f. 16 Sep 1864, d. 7 Jun 1938
Mor-Nat*Anine Helene Kofoed f. 11 Feb 1868, d. 12 Okt 1930

Familie: Knud Kofoed Thorsager og Inger Margrethe Holmbo

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S8] Kraks Legat, Kraks Vejviser.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside,





    Carl Thorsager, Svaneke, Denmark, Male, Married, Head, 16 Sep 1864
    Anine Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Married, Wife, 11 Feb 1868
    Harald Thorsager, Svaneke, Denmark, Male, Single, Son, 15 Jul 1893
    Sophie Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Single, Daughter, 08 Dec 1894
    Karen Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Single, Daughter, 31 Oct 1896
    Edith Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Single, Daughter, 17 Feb 1901
    Knud Thorsager, Svaneke, Denmark, Male, Single, Son, 09 May 1909
    .
  4. [S668] Lolland Stadsarkiv, online http://www.starbas.net
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Göran Martin Louis Villaume

M
     Göran Martin Louis Villaume er søn af Martin Villaume og Margit Eklund.
Far-Nat*Martin Villaume f. 1 Aug 1900, d. 26 Jan 1987
Mor-Nat*Margit Eklund f. 12 Dec 1904, d. 6 Nov 1994

Karin Maria Margareta Villaume

K
     Karin Maria Margareta Villaume er datter af Martin Villaume og Margit Eklund.
Far-Nat*Martin Villaume f. 1 Aug 1900, d. 26 Jan 1987
Mor-Nat*Margit Eklund f. 12 Dec 1904, d. 6 Nov 1994

Børn af Karin Maria Margareta Villaume og Lars Strömer

Ruben Ingemar Villaume

M
     Ruben Ingemar Villaume er søn af Martin Villaume og Margit Eklund.
Far-Nat*Martin Villaume f. 1 Aug 1900, d. 26 Jan 1987
Mor-Nat*Margit Eklund f. 12 Dec 1904, d. 6 Nov 1994

Børn af Ruben Ingemar Villaume og Kersti Jonsson

Niels Christensen

M, f. cirka 1836, d. før 1868
     Er ikke fundet døbt på det tidspunkt i Aulum, Hammerum, Ringkøbing.
Niels Christensen blev født cirka 1836 i Høgild, Rind, Hammerum, Ringkøbing. Niels blev gift 28 oktober 1862 i Nørager, Sønderhald, Randers, med Ane Marie Sørensdatter Hyllested, datter af Søren Jensen Hyllested og Bodil Pedersdatter.1 Niels Christensen døde før 1868.

Folketællinger og boliger

Bolig1862Randers

Familie: Niels Christensen og Ane Marie Sørensdatter Hyllested

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Ole Hoelvalt Kjær

M, f. 19 august 1793, d. 2 marts 1832
     Ole Hoelvalt Kjær var glarmester i Holbæk. Han blev født 19 august 1793 i Holbæk. Han blev døbt 28 august 1793 i Skt. Nikolai Kirke, Kirkestræde 2A, Holbæk.1 Han var nævnt i sin moders skifte 8 marts 1816.2 Ole blev gift 19 februar 1819 i Holbæk, med Maren Kirstine Jensdatter.1 Ole Hoelvalt Kjær døde 2 marts 1832 i Holbæk, i en alder af 38 år. Han blev bisat fra Holbæk, 10 marts 1832.1 Hans ejendele blev skiftet 20 marts 1832.3

Barn af Ole Hoelvalt Kjær og Maren Kirstine Jensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Christiane Jensdtr 8 Mar 1816 pg 458 462
    HUSB: Frederich Kiaer glarmester (fraskildt 9 Jun 1815)
    CH: Ole Hovald Kiaer 23 glarmester i Holbek (signed: Ole Hauvalt Kiaer) (? Ole Harold Kiaer)
    Johannes Kiaer 18 reebslagerlaerer i Kolding
    gd: Nehammer farver.
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Ole Hoelvald Kiaer sp/glarmester 20 Mar 1832 pg 19
    WIFE: Maren Kirstine Jensdtr
    CH: Johanne Christiane Kiaer 12
    Frederich Kiaer 4
    Olsine Holvaldine Kiaer
    gd: Asmussen guldsmed
    wgd: S. Gotfredsen brandeviinsbrander.

Maren Kirstine Jensdatter1

K, f. 15 april 1800, d. 18 januar 1865
     Maren Kirstine Jensdatter blev døbt 15 april 1800 i Skt. Nikolai Kirke, Kirkestræde 2A, Holbæk.2 Maren blev gift 19 februar 1819 i Holbæk, med Ole Hoelvalt Kjær.2 Maren Kirstine Jensdatter blev nævnt i skiftet efter Ole Hoelvalt Kjær 20 marts 1832.3 Maren Kirstine Jensdatter døde 18 januar 1865 i Holbæk, i en alder af 64 år. Hun blev bisat fra Holbæk, 24 januar 1865.4

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Studiestræde 6, Holbæk5
Folketælling1834Studiestræde 6, Holbæk6
Folketælling1840Studiestræde 6, Holbæk7
Folketælling1845Studiestræde 6, Holbæk8
Folketælling1850Ahlgade 41, Holbæk9

Barn af Maren Kirstine Jensdatter og Ole Hoelvalt Kjær

Kildehenvisninger

  1. [S625] Klaus Villaume Kjærs stamtræ, online http://www.myheritage.dk/site-183195782/klaus-villaume-kjaers-stamtrae
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Ole Hoelvald Kiaer sp/glarmester 20 Mar 1832 pg 19
    WIFE: Maren Kirstine Jensdtr
    CH: Johanne Christiane Kiaer 12
    Frederich Kiaer 4
    Olsine Holvaldine Kiaer
    gd: Asmussen guldsmed
    wgd: S. Gotfredsen brandeviinsbrander.
  4. [S3] , Anført som født Mogensen, Kirkebog.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Mogensen, 60, Gift, Dagleier
    Johanne Pedersdatter, 29, Gift
    Maren Jensdatter, 1, Ugift
    Chatrine Jensdatter, 12, Ugift.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ditlev Frederik Petersen, 28, Gift, Glarmester, M
    Maren Kirstine Jensen, 34, Gift, hans Kone, K
    Christiane Johanne Kiær, 14, Ugift, hans Stedbørn, K
    Fredrik Kiær, 6, Ugift, hans Stedbørn, M
    Olesine Kiær, 3, Ugift, hans Stedbørn, K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ditlev Frederik Petersen, 34, Gift, Glarmester,
    Maren Kirstine Jensdatter, 40, Gift, hans Kone,
    Christiane Johanne Kjær, 21, Ugift, Hans Stedbørn,
    Fredrik Kjær, 12, Ugift, Hans Stedbørn,
    Olesine Huvaldine Kjær, 9, Ugift, Hans Stedbørn,
    Christian Wilhelm Petersen, 5, Ugift, Hans eget Barn,.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ditlef Fred. Petersen, 39, Gift, Glarmester, Husum, M
    Maren Kirstine Jensen, 45, Gift, hans Kone, Holbek, K
    Olesine Kiær, 14, Ugift, deres Barn, Holbek, K
    Christian Wilh. Petersen, 10, Ugift, deres Barn, Do[Holbek], M.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Dittlev Frederik Petersen, 44, Gift, Glarmester Huusfader, Husum Slesvig
    Maren Kirstine Jensen, 50, Gift, Hans Kone, Holbek
    Christian Wilhelm Petersen, 15, Ugift, deres Søn, Dito (Holbek).

Inger Cathrine Villadsdatter

K, f. cirka 1836, d. 25 marts 1874
     Inger Cathrine Villadsdatter blev født cirka 1836. Inger blev gift 10 november 1857 i Skt. Nikolai Kirke, Kirkestræde 2A, Holbæk, med Frederik Kjær, søn af Ole Hoelvalt Kjær og Maren Kirstine Jensdatter.1 Inger Cathrine Villadsdatter døde 25 marts 1874 i Holbæk.

Folketællinger og boliger

BoligStarreklinte, Vallekilde, Ods, Holbæk

Familie: Inger Cathrine Villadsdatter og Frederik Kjær

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Lotty Anna Christina Emerentia Roslund1

K, f. 17 november 1889, d. 30 april 1925
Lotty Roslund var søster til maleren Nell Walden, født Nelly Roslund, og forfatteren Anna Roslund.

Landskrona Museum har en basisudstilling om Nell, der omtales på Landskrona Stad:

Nell Walden och Der Sturm

Prostdottern Nelly Roslund från Landskrona flyttar till förkrigstidens Berlin. Där möter hon Herward Walden, sin blivande make. De driver tillsammans rörelsen Der Sturm, som vill bryta med det traditionella inom kultur och konst. Många av den moderna konstens stora namn ställer ut i Der Sturms galleri och de arrangerar olika kulturhappenings. Nell målade själv och anses vara den förste kvinnliga konstnären som målar abstrakt. Nell blandade gärna både tekniker och material. Utställningen berättar om landskronaflickan Nells liv under en nyskapande och spännande tid i Europa. Utställningen visar verk av ett flertal konstnärer och presenterar också Nells egen produktion.
     Lotty Anna Christina Emerentia Roslund blev kaldt Stina. Hun blev født 17 november 1889 i Amiralitetsförsamlingen, Karlskrona, Sverige. Hun var datter af Gustaf Frithjof Roslund og Hilda Wendela Smith. Lotty Anna Christina Emerentia Roslund blev døbt 1 december 1889 i Karlskrona.2 Hun emigrerede i 1913 fra Sverige. Lotty blev gift 2 september 1913 i Landskrona, Skåne, med Erik Worm Begtrup, søn af Holger Christian Begtrup og Johanne Caroline Lange. Lotty Anna Christina Emerentia Roslund døde 30 april 1925 i København, i en alder af 35 år. Hun blev bisat fra Frimenigheden, Hillerød.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Manøgade 9, København3
Folketælling1921Amagerbrogade 16, København4
Far-Nat*Gustaf Frithjof Roslund f. 2 Mar 1852, d. 16 Jun 1933
Mor-Nat*Hilda Wendela Smith f. 13 Jul 1861, d. 22 Feb 1947

Børn af Lotty Anna Christina Emerentia Roslund og Erik Worm Begtrup

Kildehenvisninger

  1. [S550] Lerager, online http://www.bjaeverskov.dk/stam/index.htm
  2. [S522] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Stina og børnene midlertidigt fraværende på Sørup.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Bodil Gertrud Andreasen1,2,3

K, f. 12 november 1903, d. 12 december 1987
Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:4

Bodil Begtrup (1903 - 1987)
Begtrup, Bodil Gertrud

1903-87, ambassadør, kvindepolitisk aktiv.

*12.11.1903 i Nyborg, †12.12.1987 i Kbh.

Forældre: dommer Christian Adolph Andreasen (1867-1941) og lærer Carla Sigrid Locher (1876-1938).

~21.2.1929 (b.v.) med speciallæge Erik Worm B., *2.1.1888 i Askov, Malt sg., †13.7.1976 i Vedbæk sg., s. af højskoleforstander Holger Christian B. og Johanne Lange. Ægteskabet opløst 1936.
~14.5.1948 med gesandt Laurits Bolt Bolt-Jørgensen, *6.3.1882 i Roskilde, †6.1.1967 i Bern, Schweiz, s. af stadsingeniør Harald Jørgen Jørgensen og Bertha Christine Jørgensen.

Børn: Marianne (1931).

Størstedelen af BB's karriere udspillede sig på den internationale arena, hvor hun initiativrigt og samvittighedsfuldt ud fra en grundlæggende tanke om at tilgodese kvinders og børns tarv gav det internationale arbejde et humant og kvindeligt ansigt. Hun blev student i 1921 fra Ålborg Katedralskole som eneste pige i en matematisk klasse. Samme år begyndte hun at studere kunsthistorie ved Kbh.s Universitet, men skiftede snart til det mandsdominerede statsvidenskabsstudium for at kunne kombinere sine to interesser, socialpolitik og folkeret. I 1926 kom hun som repræsentant for Studenternes Folkeforbunds Union til Genève, hvor hun i den danske delegation mødte formanden for Danske Kvinders Nationalråd (DKN) Henni Forchhammer. Opholdet i Genève blev således også indgangen til kvindesagen, og ved hjemkomsten blev BB sekretær for Forchhammer. I 1929 blev hun cand.polit. Samtidig giftede hun sig med en enkemand og blev dermed stedmoder til fire børn. Af disse fulgte Birgit B. hende ind i kvindesagen, mens Lena (gift Vedel-Petersen) kom til at sætte afgørende præg på dansk socialpolitik. BB’s egen datter fødtes med en hjertefejl og døde kort efter, at ægteskabet i 1936 var blevet opløst.

I 1929 blev BB medlem af DKN's styrelse, 1931 blev hun næstformand, og i perioden 1946-49 var hun formand. I dette regi ydede hun en væsentlig indsats for kvinders og børns vilkår og samfundsmæssige placering. Således blev hun bl.a. medlem af Mødrehjælpens Fællesråd, da Mødrehjælpen i 1939 blev gjort til en offentlig institution. Mødrehjælpens midler var dog fortsat små, og finansieringen af fx børneudstyr var stadig afhængig af private midler. Derfor stiftedes i 1940 med BB som formand foreningen Vore Smaabørns Beklædning. Under mottoet: “Intet Barn maa fryse til Vinter,” indsamledes tøj til spæde og småbørn. BB interesserede sig også for børneernæring og var derfor i 1935 medstifter af DKN’s udvalg Vore Børns Sundhed, der drev oplysende virksomhed om emnet og lagde fundamentet til sundhedsplejerskeordningen. Dette udvalg støttede ligeledes oprettelsen af skolelæge- og skolesundhedsplejerskeordningen. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig stiftede de fire kvindeforeninger DKN, Kvindeligt Arbejderforbund, Danske Kvinders Beredskab og Danske Kvinders Samfundstjeneste den danske afdeling af Red Barnet. Det skete på opfordring af departementschef i Socialministeriet H.H. Koch. Red Barnet hjalp børn i det krigshærgede Europa gennem nødhjælpsforsyninger og anbringelse på hjem og i lejre. BB deltog i dette arbejde og tog sig især af sendingerne til børn i Ungarn. I 1947 tog DKN initiativ til oprettelsen af Danske Husmødres Forbrugerråd, senere Forbrugerrådet, hvor BB var formand de to første år.

DKN havde gennem en årrække arbejdet for, at en af de tre danske filmcensorer blev en kvinde, og i 1939 udnævntes BB til den første kvindelige filmcensor. Frem til 1948 udførte hun samvittighedsfuldt dette hverv, som hun anså for at være af væsentlig socialpædagogisk betydning. Især optog films indvirkning på børn hende, og hun udgav i 1947 bogen Børn og Film. I 1938 havde BB overtaget Forchhammers plads i den danske delegation til Folkeforbundet, hvor hun sad indtil Anden Verdenskrigs udbrud. Efter krigen blev hun valgt som rådgivende medlem af den danske delegation til FN's generalforsamling. Hun var kvindernes repræsentant i delegationen frem til 1952 og sørgede gennem DKN for, at danske kvinder blev holdt informeret om FN's arbejde fra første færd. Ved forhandlingerne om menneskerettighedserklæringen var BB næstformand for det udvalg, der på 85 møder førte teksten frem til vedtagelse i 1948. Denne centrale placering havde hun tilkæmpet sig, efter at hun i 1946 var blevet udpeget som medlem af og derefter formand for FN’s kvindekommission, Commission on the Status of Women. En betydelig indsats fra bl.a. hendes side bevirkede, at denne kommission hurtigt blev selvstændig i stedet for at være en underkommission til menneskerettighedskommissionen. BB var formand indtil 1948, og hun har beskrevet denne opgave som en af de mest betydningsfulde, hun har været med til at løse. Hun var bl.a. ophavsmand til den danske delegations forslag om, at FN skulle stille som krav til medlemslandene om, at kvinder skulle have samme politiske rettigheder som mænd. Det førte endvidere til, at hun gennem statsminister Knud Kristensen sørgede for det sidste skub i retning af, at de grønlandske kvinder fik stemmeret på lige fod med de grønlandske mænd i 1948.

BB udnævntes i 1949 til overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Island og blev dermed Danmarks første kvindelige ambassadør. Udnævnelsen var ikke blot usædvanlig på grund af hendes køn, hun var også “uden for karriere”, dvs. uden for det normale udenrigsministerielle avancementssystem. Stillingen blev oprindelig tilbudt hendes mand Laurits Bolt-Jørgensen, der havde været gesandt i flere østeuropæiske lande. Men med den begrundelse, at der kun var tre år til hans pensionering, foreslog han i stedet BB til posten. På den måde ville hendes karriere ikke skulle afbrydes til fordel for hans. Udnævnelsen skal imidlertid også ses i lyset af, at kvindeorganisationerne efter Anden Verdenskrig pressede på for at få kvinder i topstillinger, og BB fik i 1953 følgeskab af Agnete Vøhtz som første departementschef og Bodil Dybdal som første højesteretsdommer. Forholdet mellem Danmark og Island var på tidspunktet for BB’s udnævnelse sårbart på grund af Islands ensidige brud med Danmark under krigen. Med stor indlevelse i og interesse for landet og dets forhold samt en væsentlig mængde kreativitet og initiativ bidrog BB til skabelsen af et ligeværdigt forhold mellem de to lande. Hendes virke afrundedes da også symbolsk med, at Frederik 9. og dronning Ingrid aflagde det frie og uafhængige Island deres første besøg i 1956. Også i Island arbejdede BB i kvindesagens tjeneste. Således oprettede hun dér Den Danske Kvindeforening. Foreningen rettede sig mod de danske kvinder i Island, der var islandsk gift. Dem var der en del af umiddelbart efter krigen, da islandske studerende i Danmark havde været afskåret fra at komme hjem under krigen og derfor ofte havde giftet eller forlovet sig med danske kvinder. Efter hjemkomsten fra Island fortsatte BB’s karriere i Udenrigsministeriet, hvor hun 1956-59 var kontorchef samtidig med, at hun var Danmarks faste repræsentant ved Europarådet i Strasbourg. Derefter fulgte posten som Danmarks ambassadør i Schweiz 1959-68 og efterfølgende i Portugal 1968-73. Særlig posten i Schweiz havde symbolsk betydning, idet de schweiziske kvinder på dette tidspunkt endnu ikke havde fået stemmeret til den schweiziske forbundsforsamling. I 1967 fik hun sin første kvindelige kollega, da Nonny Wright blev dansk ambassadør i Ghana. Efter hjemkomsten til Danmark deltog BB bl.a. i forberedelsen af FN’s verdenskvindekonferencer i 1975, 1980 og 1985.

Til trods for en international karriere betegnede BB DKN som sit hjemsted gennem alle årene. Denne betegnelse er da også karakteristisk for en indsats, hvorigennem hun viste sig som en kvindernes ambassadør i Danmarks internationale arbejde. Hun udtalte selv, at hun aldrig havde følt sig som pioner, men blot gjort, hvad hun fandt spændende og naturligt. Hun modtog adskillige anerkendelser for sit virke. I 1949 blev hun udnævnt til æresdoktor på Smith College, Massachusetts, USA, og i 1951 var hun blandt den gruppe af kvinder, der som de første blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. 1955 blev hun ridder af 1. grad, 1962 kommandør og 1973 kommandør af 1. grad. BB modtog også flere udenlandske ordener, heriblandt Den islandske Falk. Erindringsbogen Kvinde i et verdenssamfund udkom 1986.

Pernille Lind Olsen
     Gift navn var Bodil Begtrup. Bodil Gertrud Andreasen blev født 12 november 1903 i Nyborg. Hun var datter af Christian Adolph Andreasen og Carla Sigrid Locher. Bodil Gertrud Andreasen tog eksamen som student i 1921 i Ålborg Katedralskole, Sankt Jørgens Gade 5, Ålborg.5 Hun tog eksamen som cand. polit. 26 januar 1929. Bodil blev gift 21 februar 1929 med Erik Worm Begtrup, søn af Holger Christian Begtrup og Johanne Caroline Lange. Bodil Gertrud Andreasen og Erik blev skilt i 1936. Bodil Gertrud Andreasen tog eksamen som dr. jur. h. c. i 1949 i Smith College, Northampton, Hampshire, Massachusetts, USA. Hun var i 1955 ambassadør. Hun døde 12 december 1987 i København, i en alder af 84 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1940Sortedams Dossering 95 A, København6
Far-Nat*Christian Adolph Andreasen f. 7 Dec 1867, d. 15 Feb 1941
Mor-Nat*Carla Sigrid Locher f. 2 Okt 1876, d. 1938

Barn af Bodil Gertrud Andreasen og Erik Worm Begtrup

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, BEGTRUP Bodil ambassadør, K.,D.r.K.M.p.p.; f. 12/11 1903 i Nyborg; datter af dommer Christian A Andreasen (død 1941, se Blå Bog 1940) og hustru Carla f. Locher; gift 1. gang m. dr. med. Erik Begtrup; 2. gang 14/5 1948 m. gesandt Laurits Bolt Bolt-Jørgensen, f. 6/3 1882 i Roskilde (død 1967, se Blå Bog 1966), søn af stadsingeniør Harald Jørgensen (død 1928) og hustru Bertha f. Jørgensen (død 1905).

    Student (Aalborg) 1921; cand. polit. 1929; filmcensor 1939-48; gesandt i Reykjavik 1949, ambassadør 1955; kontorchef i udenrigsministeriet 1956; Danmarks faste repræsentant ved Det Europæiske Råd i Strasbourg 1956; ambassadør i Bern 1959 samt akkrediteret som gesandt i Wien i 1959; ambassadør i Lissabon 1968-73.

    Dr. jur. h.c. ved Smith College i Massachusetts 1949.

    Medl. af danske Kvinders Nationalråds styrelse 1929, næstformand 1931, formand 1946-49; medl. af mødrehjælpens fællesråd 1939-49; medl. af den danske delegation til Folkeforbundets 19. forsamling 1938 og af den danske delegation til UN i London, New York 1946, 1947,1949, 1950 og 1952 og Paris 1948 og 1951; formand i UN's kommission for forbedring af kvinders samfundsmæssige stilling 1947, medl. af samme kommission 1948-49; medl. af foreningen Nordens råd 1956.

    Udenl. orden: I.F.l.
  2. [S185] Jytte Larsen, Kvindebiografisk Leksikon.
  3. [S480] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Begtrup, Bodil Gertrud, f. Andreasen, f. 12. Nov. 1903 i Nyborg, D. af Christian Adolph A. (se d.). g. 1° 21. Feb. 1929 (b. v.) dr. med. Erik Worm Begtrup, f. 2. Jan. 1888 i Askov, Ægteskabet opløst 1936, S. af Højskoleforstander, cand. theol. Holger Christian B. og Johanne Caroline Lange. G. 2° 14. Maj 1948 i Kbh. (Esajas) Gesandt, fhv. Kaptajn i Ingeniørkorpset Laurits Bolt Bolt-Jørge nsen, f. 6. Marts 1882 i Roskilde (Dom.), (g. 1° 22. Marts 1919 Emilie Parthinia (Romona) Passano, f. 9- Nov. 1889 i Baltimore, Ægteskabet opløst 19- Juli 1946, D. af William R. P. og Marion Grant), S. af Stadsingeniør sst., cand. polyt. Harald Jørgen Jørgensen og Bertha Christine, f. Jørgensen.
    1921 Student, Aalborg, 26. Jan. 1929 cand. polit. (1.), 1. Juni 1939 Censor ved Statens Filmcensur, 9. Dec. 1948 (fra 1. Jan. 1949) overordentlig Gesandt og befuldm. Minister i Reykjavik, 1949 dr. jur. h. c. ved Smith College i Massachusetts, 5. Nov. 1951 R. af Dbg.
    1929 Medl. af Danske Kvinders Nationalraads Styrelse, 1931 Næstform., 1946- 49 Formand; 1939 Medl. af Mødrehjælpens Fællesraad; Medl. af Delegationen til Folkeforbundets 19. Forsamling 1938 og af Delegationen til F.N. i London, New York 1946, 1947, 1949, 1950 og 1952 og i Paris 1948 og 1951; 1947 Form. for FN.s Komm. for Forbedring af Kvinders samfundsmæssige Stilling, 1948-49 Medl. af samme Komm.
    D. r. K. M.; I. F. 1.; Po. F. K. 1.; U. F. F. 2.
  4. [S208] Stig T. Rasmussen, "Orientalistik i det 18. århundrede."
  5. [S388] Ålborgleksikon, online http://www.aalborgleksikon.dk/gymnasier/aalborgkathedralskole/studenter.htm
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Tine Begtrup1,2

K, f. 18 december 1939, d. 21 april 2011
Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:3

Tine Bryld (1939 - )
Bryld, Tine

*1939, socialrådgiver, forfatter.

*18.12.1939 på Frbg.

Forældre: læge Erik Worm Begtrup (1888-1976) og husholdningslærer Bodil Musse Holm (1902-85).

~10.11.1961 (b.v.) med professor Claus B., *29.5.1940 på Frbg., s. af landsretssagfører Børge Michael Behring B. og advokat Alice Elisabeth Sidney Møller. Ægteskabet opløst 1970.

~25.7.1975 (b.v.) med arkitekt Arne Gaardmand, *19.2.1926 i Horsens, s. af lærer Henning G. og Nana Rasmussen.

Børn: Esben (1965), Lea (1967), Iben (1977).

TB havde en tryg opvækst i det kbh.ske borgerskab, og slægten var forankret i både højskoleverdenen og kvindesagen. Som ung fik hun udlængsel, og i 1959 drog hun på en længere Europarejse, der gav hende indsigt i mere ydmyge forhold. Da hun kom hjem, indledte hun det personlige, faglige og politiske engagement, der har præget hendes liv siden. I 1961 blev hun gift, og snart efter begyndte hun at læse til socialrådgiver. Efter at have taget eksamen i 1965 indledte hun sin karriere som engageret socialarbejder på det nu nedlagte Mødrehjælpen i Kbh., hvor hendes ældre søster Lena Vedel-Petersen, der ligeledes var socialrådgiver, tidligere havde arbejdet.

I 1967 fik TB et af de bijobs, der gennem årtier har medvirket til at give hende en bred berøringsflade, nemlig som redaktør af ugebladet Alt for damernes sociale brevkasse. Samme år blev hun ledende socialrådgiver i Dagcentret for Unge Stofmisbrugere på Nørrebro. Hun var med til at oprette De Unges Rådgivning og blev fra starten levende engageret i Christiania, det tidligere militære område på Christianshavn, der blev besat og udråbt til fristad i 1971. TB er formodentlig den person uden for Christiania, der har bidraget mest til fristadens overlevelse. Hun oprettede en rådgivning for beboerne, men det lykkedes hende samtidig også at vinde myndighedernes respekt.

Fra 1972 var hun Socialministeriets konsulent i spørgsmål vedrørende Christiania, ligesom hun blev medlem af Forsvarsministeriets særlige styringsråd for fristadens lovliggørelse.

I 1972 startede TB sit banebrydende radioprogram for unge Tværs - P4 i P1, der baserede sig på samtaler med unge for åben mikrofon. Her fortalte hun om rettigheder og pligter samt ydede rådgivning til unge med forskellige problemer. Privat levede hun fra 1975 sammen med sin anden ægtefælle Arne Gaardmand. Familien bestod snart på tids- og generationstypisk vis af både sammenbragte børn og et fælles barn og desuden i kraft af TBs særlige engagement også løbende af forskellige plejebørn. Hendes faglige interesse og ikke mindst hendes optagethed af unge og deres problemer blev udgangspunktet for en omfattende forfatter- og skribentvirksomhed. I 1976 udgav hun håndbogen på På kryds og tværs, der informerede om unges samfundsmæssige rettigheder og pligter og samtidig gav oplysning om rusmidler, sex, kønssygdomme m.v. Den fulgtes op af Hvem bestemmer?, 1981, der ligeledes gav kontant oplysning til unge om bl.a. en række konkrete juridiske og økonomiske forhold. I artikelsamlingen På trods, 1983, gjorde hun en slags status og konkluderede, at de unges situation og behov var ved at ændre sig i takt med samfundsudviklingen. Deres problemer var nu mindre kontante og mere relaterede til spørgsmål om identitet, følelser og familie. Tematikken var taget op i anden form i rapportbogen Stærk nok?, 1979, der i forlængelse af hendes kønspolitiske engagement især henvendte sig til piger med et budskab om personlig frigørelse og selvstændighed.

Det skønlitterære forfatterskab blev sat i gang, da forlaget Gyldendal henvendte sig til TB og opfordrede hende til at skrive en ungdomsroman. Det blev til den meget læste trilologi om pigen Liv, der kom i årene 1982-84. Bøgerne former sig som en bred samtids- og generationsskildring, der følger sin hovedperson fra opvæksten i en tryg kernefamilie over en kaotisk tid som rodløs studerende i bz-miljøet, til hun vinder fodfæste som en ung, fri kvinde. Serien fulgtes op af En rift i huden, 1986, der samtidig blev en selvstændig historie om pigen Mira og miljøet blandt unge autonome. I romanerne Hvid som sne, 1988, og Talkshow, 1990, gik TB tæt på de tunge problemer og behandlede tabuemner som psykisk sygdom og selvmord. Med Nora, 1995, gav hun sit bud på en samtidsroman for 1990'ernes unge. Miljøet er skiftet, pigens hjem er veletableret og stabilt, men budskabet er, at det også kan være svært at have velmenende forældre at skulle leve op til og samtidig frigøre sig fra. Perspektivet er stadig den unges, men stoffet formodentlig denne gang også hentet fra TBs egne erfaringer som forælder, og som andre af forfatterens senere romaner er den både ungdoms- og voksenlitteratur.

Ikke en engel fra 1997 er skrevet over et længere rådgivningsforløb, der startede som en samtale i P4, men udviklede sig til en mere omfattende kontakt med brevveksling og personlige møder. Det er en stærk, dramadokumentarisk bog om et incestforhold, som trævles op gennem kontakten med TB. Samtidig er bogen et radikalt eksperiment, der afsøger de både etiske og faglige grænser for TBs virksomhed: mellem privat, socialt og politisk engagement, og mellem hendes roller som socialrådgiver, mediearbejder og forfatter. Det samme kan siges om I den bedste mening, 1998, der på baggrund af interviews og sagsakter fortæller historien om en gruppe grønlænderbørn, der i 1950'erne blev tvangsforflyttet til Danmark. Begge bøger er nytolkninger af den dokumentariske tradition fra 1970'erne, der vedgår sig forfatterens subjektive vinkling af stoffet og forholder sig til de etiske dilemmaer heri. TB har også gjort sig gældende som børnebogsforfatter med bl.a. Bullers vækkeur, 1986, og har desuden i samarbejde med tegneren Pernille Kløvedal lavet en række illustrerede bøger om sociale og politiske problemstillinger for børn og unge, fx Smilende rygge, 1992, der er udgivet af FNs børneorganisation UNICEF.

Ved siden af sin faglige karriere har TB tidligt fulgt sine socialpolitiske idéer op i forskelligt græsrodsarbejde. 1965-68 var hun medlem af bestyrelsen for Dansk Kvindesamfunds (DK) ungdomskreds, der bl.a. arrangerede abortrejser til Polen. Med dette og andre initiativer foregreb ungdomskredsen 1970'ernes rødstrømpebevægelse. I første omgang blev resultatet en sprængning af DK i 1968 og stiftelsen af Individ og Samfund, der fortsatte den radikale seksualpolitiske linie. TB var medstifter af foreningen og medlem af bestyrelsen 1968-72. Senere engagerede hun sig i fredspolitisk arbejde, og hun var 1980-90 betyrelsesmedlem i Fredsfonden. Med sit meget brede engagement og sin evne til at gå nye veje har TB gjort sig gældende som en visionær reformator. Hun har ikke mindst vundet respekt ved at etablere en dialog med unge på deres egne præmisser, men har spændt videre end de fleste og formået at vinde en enestående tillid i meget forskellige kredse, fra teenageren på gaden til ministerielle råd. For dette og for sit forfatterskab har hun modtaget en lang række legater og priser, bl.a. Justitsminister Steinckes Mindelegat 1975, LOs Kulturpris og PH-Prisen 1980, Publicistprisen 1986 og Heinild-Prisen 1997.

Curt Lindstrøm (red.): I Tines kølvand, 1989.
Bent Rasmussen: 53 danske børnebogsforfattere, 1986.
Kari Sønsthagen: Danske børnebogsforfattere siden 1970, 1983.

Optaget i Kvinder På Linien.

Anne Scott Sørensen
I midten af 70´rne ringede forlagsredaktør Karen Margrethe Henriksen fra Gyldendal mig op og spurgte, om jeg havde lyst til at skrive en bog om Tværs, mit radioprogram for unge, der havde sendt i tre år på det tidspunkt. Det skulle være en opslagsbog om de problemer jeg behandlede i Tværs.

Jeg synes, det var en god ide. Havde for resten i mange år tænkt på at skrive, men fik for meget at gøre med familie, børn, skilsmisse, nye børn, nyt arbejde og hvad der fylder hverdagen i en kvindes liv. Denne opgave var rimelig tilgængelig. Jeg havde en masse stof og kunne arbejde på bogen indimellem alt det andet. Så i løbet af et halvt år lå mit første manuskript på Karen Margrethes bord, eller Karethe som vi kaldte hende. Hun var en fremragende redaktør. Læste manuskriptet hurtigt og meldte tilbage, at hun snarest ville udgive bogen. Enhver forfatter venter på redaktørens svar. Helst dagen efter man har afleveret. Men det er de færreste, der er så heldige. Ofte går der lang tid inden en forfatter hører fra forlagets redaktører. Der burde være en deadline for den slags. Det blev indledningen til mit forfatterskab af både skønlitterære og dokumentariske historier og også et par småbørnsbøger.

Jeg har altid elsket at skrive. I skolen legede jeg med noveller og digte, men havde slet ikke selvtillid nok til at realisere mine drømme, både om at skrive og synge. Tiden var en anden, jeg begyndte at læse og blev socialrådgiver i 1965, da jeg var 25 år. Det var et udmærket grundlag for at komme videre med at skrive. Jeg deltog ofte i socialpolitiske debatter i aviser og tidsskrifter, det betød at andre opfordrede mig til at lave radio og skrive mere og så en dag sad jeg i radioprogrammet "Tværs", der den 20.oktober 2002 - i år - har 30 års jubilæum og jeg har skrevet i snart lige så mange år.

Efter et par andre dokumentariske bøger, talte jeg med Karethe om at skrive en ungdomsroman. Hun fandt udbuddet for ringe og jeg huskede, at da jeg var ung fandtes stort set kun Puk-bøgerne og romanbladet, hvis man ikke som jeg læste Tarzan og Jane sammen med min fætter. Der var både lidt lir og spænding. Men der var intet af det, jeg længtes efter: Andres oplevelser med at være på vej ind i den forunderlige voksne verden, andres tanker om at være anderledes. Jeg og mine var dengang i 50´rne nødt til at søge kiosklitteraturen. Da jeg var omkring 18 år, begyndte jeg at læse Jean Genet og ham forstod jeg, til trods for de dystre emner om vold og had.

Liv og Alexander bøgerne blev skrevet fra 1982 til 1985 og er siden blevet udgivet i mange forskellige udgaver. De læses stadig af unge fortrinsvis piger og jeg fik forleden et meget sødt brev fra en yngre kvinde, der havde opkaldt sin nu 6-årige datter efter Liv, fordi hun ønskede at hendes datter skulle være som Liv og hun måtte fortælle mig, at det tegnede godt. Hun glædede sig allerede til at forære sin Liv-datter bogen i konfirmationsgave. Sådan noget er jo skønt at vide, men jeg tror ikke jeg kunne skrive netop den bog i dag.

Jeg skrev de tre bind, der nu er samlet i ét, i løbet af tre år, da mine egne børn var i nogenlunde samme alder som Liv og Alexander. Jeg troede, at jeg som en frisindet mor ikke ville komme til at opleve de sammenstød min mor havde med mig. Men jeg skulle blive klogere og det satte mig i gang med at tænke på min egen ungdom, der har været præget af dels min ret anderledes person og oplevelse af at være den eneste, der havde problemer. Og så mit opgør med enhver form for autoritet. Det så jeg igen, da først min søn og siden min datter begyndte at vokse ud af mit skød, sådan rent bogstaveligt. Jeg elskede stadig at have dem på skødet, da de var over 10 år, elskede at nusse med dem og mærke forandringerne. Men de ville deres eget liv, de gad ikke omklamring eller ængstelse eller formaninger og jeg stod ofte uforstående over hvad jeg havde gjort forkert. Det var en af hovedårsagerne til at jeg begyndte at skrive Pige-Liv. Så blev jeg forelsket i både hende og Alexander og fortsatte med to nye bind. De kom til at leve deres eget liv - som enhver romanfigur, men der er meget, jeg genkender fra min egen ungdom og mit voksne liv med børn.

Jeg var faktisk begyndt at skrive det fjerde bind. Liv var på vej tilbage fra USA - Alexander svævede stadig rundt i hashtåger og piger der ville redde ham og da jeg var nået 70 sider ind i historien, vidste jeg, at den kunne og ville jeg ikke skrive. Jeg kunne ikke bære, at Liv blev så pæn og rigtig og Alexander så skæv, så jeg besluttede, at hvis jeg ville tilbage til dem, måtte det være når de blev 40-45 år.

I stedet skrev jeg "En rift i huden" - om en utilpasset pige. Som jeg kender så godt både indefra og udefra.

I tiåret fra 1982 til 1992 skrev jeg de fleste af mine ungdomsromaner, omgivet af børn og tilgiftede børn og en ret tæt kontakt til subkulturen blandt unge i København, fordi jeg arbejdede som socialministeriets konsulent i Christiania og havde en nær kontakt til både bortløbne børn og unge i Christiania og til BZ-bevægelsen der foldede sig ud indtil 1986, da de for sidste gang forlod et besat hus og en besat gade. Det skrev jeg en dokumentarisk historie om sammen med andre kyndige: "Når lokummet brænder."

"Hvid som Sne" og "Talkshow" hører sammen, hvis man kan udtrykke det sådan. Om svigt og selvoptagethed, både hos de unge og de voksne. Det handler om individets selvopfattelse, om stort set kun at se sin egen navle fordi alt andet er uoverskueligt. Vi er i middel- og overklassemiljøerne, hvor det meste forties eller holdes på niveau med støvet under gulvtæppet. Hvad vi ikke taler om, kender vi intet til. Hvor det handler om at tilsløre og ikke afsløre. Det kommer der sjældent noget fornuftigt ud af - altså at afsløre. Tiden vil gøre dig klogere. Sådan er romanen om Nora også - fortielsen handler i dette tilfælde om det måske vigtigste - et menneskes identitet. Jeg skrev bogen i 1995 til min yngste datter, som har Noras sind, blidt og stejlt i en skøn forening.

Det var den sidste ungdomsroman jeg skrev og vil formentlig også forblive det. Men hvem ved!! Jeg har rejst en del og skrevet bøger først og fremmest om mennesker i andre kulturer. "Smilende Rygge" om unge i Ghana skrev jeg, da jeg rejste med billedkunstneren Pernille Kløvedal Helweg og vore to teenagebørn. Vi mødte efterkommere af danske slavehandlere, der stadig boede hvor de havde levet og var blevet kulsorte igen, fordi der ikke siden havde været hvidt blod i omgangskredsen.

Men Grønland er nok det land, der har betydet mest for min tid i fremmede kulturer. Jeg har aldrig forstået, at man overhovedet kan forestille sig Grønland som en del af Danmark. Det er en så forskellig nation og selv om båndene til Danmark er til at se og høre, er forskellen i måde at tænke på ikke til at komme uden om. Grønlands natur er beskrevet i mange værker, menneskene derimod er næsten ikke synlige, med mindre de har haft en historisk betydning. Men ikke engang det. Det handler mere om danskere og deres bedrifter.

Grønland blev en del af Danmark i 1953 og har siden gennemgået en udvikling som ligner en tornado - fra et fanger- og fiskersamfund til et såkaldt civiliseret vesteuropæisk samfund. Det har givet både mere velstand og velfærd, men sandelig også ar på sjælen som de fleste familier har tæt inde på livet.

Nogle af dem sidder i det lukkede fængsel Herstedvester 12 km fra København - på ubestemt tid. Jeg har skrevet to bøger om denne gruppe af grønlændere, der for manges vedkommende ikke forestår dansk. "De Nederste i Herstedvester" og "Abel", den 18-årige dreng fra Narsaq, der i 1990 skød og dræbte syv af sine venner. Den første er en politisk dokumentarhistorie, der rejser spørgsmålet om menneskerettigheder, når man har besluttet at sende grønlændere der har begået alvorlige personforbrydelser til afsoning i Danmark fordi man ikke råder over et lukket fængsel i Grønland. Ikke bare fjernes de fra familierne og deres land, det sker også på ubestemt tid. Det har været mit ønske at rejse en debat om dette emne og det skete. Men indtil nu sidder de der endnu.

Hvorfor nu interessere sig for de nederste, de mest mishandlede, som jeg også gjorde, da jeg skrev den dokumentariske historie "Ikke en Engel" om Nanna, der siden sin barndom var blevet mishandlet og misbrugt af sin far og som en aften ringer til Tværs for at søge om råd til at komme fri af denne psykopat af en mand? Det har også undret mig selv og dog. Jeg har altid levet med en fornemmelse af at være anderledes, af en fundamental ensomhedsfølelse, selv om jeg både har haft familie og venner. Og så har jeg fra min tidlige barndom levet på kanten af miljøer, hvor der hverken var penge eller overskud til at trøste og hjælpe børnene. Jeg gik i en almindelig kommuneskole og oplevede uretfærdigheden meget stærkt. De ikke boglige røg ud af 7. klasse, nogle tissede i bukserne af angst, andre fik tæsk af forældrene og andre igen levede i faretruende nærhed af andre børn, der mobbede dem til blodet flød ud af deres blege ansigt. Jeg har altid forsvaret dem, jeg videste, jeg var bedre til at formulere mig, jeg turde råbe ad læreren og blev også smidt ud af klassen. De andre, de pæne og veltilpassede, troede jeg da, interesserede mig ikke en døjt. Det var oprørerne, det var dem, de andre forkastede, jeg så noget i. For nogle blev det senere et oprør, for andre en lidelsesfuld tilpasning i et liv med neuroser og stadig selvundertrykkelse.

Men ellers vil jeg overlade til andre at tolke hvad de mener. Jeg er ligeglad. Jeg ved, hvad jeg har og hvad jeg kan - og det er vel ret vigtigt?

I det sidste år har jeg skrevet to bøger, eller rettere to og en halv. I 2000 begyndte jeg på en meget spændende roman fra krigens tid om forholdet mellem en tysk soldat og en dansk pige - den foregik et sted i Jylland hvor der var et udbytterigt samarbejde mellem tyskere og danskere. De fattige bønder kom til penge og tyskerne manglede aldrig arbejdskraft. Men så skete der noget på privat-fronten her i huset og jeg gik i stå fra den ene dag til den anden. Så nu ligger der et stykke historie i computeren og måske går jeg i gang om et par måneder. Jeg har aldrig prøvet at gå tilbage til et stof, jeg i den grad har researchet i og måske lykkes det aldrig. Men i sommeren 2001 gik jeg i gang med en bog om Hjemmestyrets Børn - det grønlandske hjemmestyre fylder snart 25 år og jeg synes, det kunne være sjovt at møde de unge, der blev født i hjemmestyreåret. Den bog udkommer til efteråret sammen med den anden bog, jeg har skrevet i de sidste måneder: "Tværs" hedder den og udkommer den 20.oktober på selve 30 års dagen. Det ældste radioprogram med den samme person - for unge!! Bogen handler dels om hvad der sker i mig og med de unge, jeg har kontakt med i løbet af en søndag aften og tilbageblik til dengang det hele startede. Har de unge ændret sig? Hvad betyder noget? Jeg glæder mig til at se begge bøger dampende varme fra trykkeriet og til at følge dem på vej ud til boghandlere og biblioteker.

Jeg har i den grad savnet at skrive i de par år, hvor der skete ting og sager. Men det er også nødvendigt at tanke op, at tage ind og puste ud. Det har været skønt at mærke tangenterne omsætte tankerne og se bogstaver blive til ord på den tålmodige skærm. Tænk hvilken forandring fra dengang jeg skrev på almindelig skrivemaskine og måtte rette med blæk eller skrive det hele om. Hvilken verden - så foranderlig og dog?

"Jeg går i dækning på Frederiksberg"

Jeppe Bangsgaard i Berlingske, 3. januar 2008

Hun har slæbt lus og lopper med hjem til Frederiksbergvillaen efter at have taget hånd om de første junkier på Nørrebro. Og hun har siddet i vinterhaven og røget smøger for at komme sig efter samtaler med de dømte grønlændere i Herstedvester. Socialrådgiver og forfatter, Tine Bryld, har arbejdet i Københavns barske kvarterer, men søger i skjul på det trygge Frederiksberg.

Tine Bryld kunne mærke lugten allerede, når hun krydsede Åboulevarden. Og når hun gik op ad trappen i Blågårdsgade 49A, måtte hun nogle gange holde sig for næsen, fordi luften var så tæt af den morfinbase, junkierne sad og kogte.

Det var omkring 1970, hvor hun var leder af Dagcentret for stofmisbrugere i Blågårdsgade. På det tidspunkt, hvor de rigtige stiknarkomaner dukkede op i det københavnske gadebillede og blandede sig med alkoholikerne og hasherne på Blågårds Plads.

Men selvom Tine Bryld brugte de fleste af sine vågne timer der, kørte hun hver aften hjem til familien på Frederiksberg. Hun måtte væk fra Nørrebro.

Igennem sit 68 år lange liv har Tine Bryld konstant bevæget sig på grænsen mellem to vidt forskellige verdener i København.

På den ene side den hårde, beskidte underverden, hun i sit arbejde som socialrådgiver, forfatter og samfundsdebattør i årtier har kæmpet med blandt stiknarkomanerne på Nørrebro, outsiderne i Christiania og de grønlandske dømte i Herstedvester. Og på den anden side det trygge og pæne skjul på Frederiksberg, hun altid har slikket sårene i, når det blev for ubærligt og trøstesløst blandt samfundets nederste, og hvor hun samler kræfter til at fortælle det velfriserede, etablerede samfund om skyggesiderne og uretfærdighederne.

"Det er vigtigt for mig at have min base, hvor jeg går i dækning, hvis det bliver for voldsomt derude. Så går jeg hjem på det fredelige Frederiksberg," siger Tine Bryld og tilføjer, at sådan er det nødt til at være: "Hvis ikke jeg havde haft den base, hvor jeg kunne reflektere og sidde og skrive om det, jeg tænkte og oplevede, så havde det været meget svært for mig f.eks. at beskæftige mig med de grønlandske dømte i Herstedvester," siger Tine Bryld.

Vi sidder i det åbne køkken/alrum i den klassiske Frederiksberg-villa, der har fungeret som Tine Brylds dækning siden 1972. Her bor hun sammen med sin mand, Arne Gaardmand, og for tiden også deres datter, Iben, der midlertidigt låner husets førstesal med sin kæreste Kristian og deres lille barn, Viola på 10 måneder. Det er på en sidevej til Gammel Kongevej på den eksklusive del af Frederiksberg, hvor husene har så store haver, og der er så roligt, at man ikke tror, man er midt inde i byen. Alligevel er der ikke langt til det mere rå Vesterbro.

"Det er lige ovre på den anden side af Værnedamsvej. Det, synes jeg, er rart," siger Tine Bryld med et smil. Hun har altid været fascineret af de mindre renskurede dele af byen og de mennesker, der lever der.

Hun voksede op i 1940erne i en stor lejlighed på den pæne del af Steenwinkelsvej nær Radiohuset – også på Frederiksberg. Dengang var det Nørrebro, der lå tættest på og var kilden til hendes fascination. Hendes far var læge, og moren havde madspalten "Karen Kok" i Politiken. Det var med andre ord et rigtig godt middelklassehjem. Men hun foretrak at lege med ungerne i de små lejligheder, der stødte op til Åboulevarden. De var frækkere og ikke så pænt opdraget som hende. Og der var der ikke ret mange hemmeligheder.

"Hvis manden var fuld, så var han sgu fuld, og så lå han og stønnede, og konen sad ude i køkkenet og råbte og skreg. Det var meget tilgængeligt, mens det hjemme hos mig var fejet ind under gulvtæppet. Alt der ikke var pænt, snakkede man ikke om. Jo, det gjorde de, men på en måde, som de ikke troede, børn forstod," erindrer Tine Bryld. Men samtidig husker hun også, hvordan hun kunne vende nogle af indtrykkene hos kammeraterne med sine forældre. De erfaringer, hun allerede der gjorde sig om, hvordan man kommunikerer i forskellige hjem, har været afgørende for hende siden hen.

"Det har været en kæmpe hjælp for mig. Som socialrådgiver skal du kunne afkode mennesker, afkode en stemning," siger hun og tilføjer, at det var her, hendes funktion som en slags bindeled mellem de to forskellige verdener blev grundlagt.

"Det var spændvidden mellem det, jeg oplevede og så muligheden for at reflektere over det sammen med nogle voksne, som også havde en mening om det," siger hun.

I folkeskolen blev Tine Bryld hurtigt skilt fra mange af sine bedste venner, fordi de fleste af arbejderbørnene blev sat i fri mellem, så de kunne komme ud at få en læreplads eller blive arbejdsdrenge, mens Tine Bryld fortsatte i mellemskolen. Det var noget, der prentede sig ind i en pige, der havde nervespidserne siddende meget yderligt, som Tine Bryld i dag udtrykker det.

"Hvorfor skulle jeg have nogen privilegier, som de ikke havde og få større muligheder for at få en udannelse? Samtidig følte jeg mig også mere ensom, da de ikke længere var der, for jeg havde haft det sjovt med dem," siger hun.

Allerede fra 13-14-års alderen havde Tine Bryld appetit på nattelivet i København. Hos en lidt ældre veninde dullede hun sig op i en lyseblå, udringet angoratrøje, stram nederdel og høje stilethæle, og så tog de på danserestauranten Giraffen, der lå på Vesterbrogade, hvor Metropol-biografen ligger i dag.

"Jeg var jo knap nok konfirmeret. Man skulle være 18 år for at komme ind, men ligesom i dag lukkede de alle ind, bare der var penge i os, og det er der jo i to yndige piger. Vi fik serveret drinks af udlændige, og det var virkelig at lege med ilden,"

Én gang var det da også ved at gå rigtig galt for den fremmelige unge dame. En portugisisk sømand fik lokket hende med op på sit hotelværelse på Grand Hotel ved Hovedbanegården under påskud af, at hun skulle have hans adresse og et billede af ham, så de kunne skrive sammen. Men da de kom op på værelset, låste han døren bag hende og skubbede hende ned på velourtæppet på sengen.

"Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg fik taget mine stiletter af og slog ud efter ham. Jeg råbte og skreg alt muligt af ham på dansk. Han havde ikke regnet med, at jeg blev så gal."

Det lykkedes hende at komme ud af hotelværelset, men hun mistede den ene stilet på trappen.

"Jeg kan stadig huske blikket fra natportieren, da han så mig vralte hjem uden sko. Han tænkte tydeligvis, at det var en prostitueret, vi havde med at gøre her."

Da Tine Bryld kom på Ingrid Jespersens Gymnasium, fortsatte hun det vilde liv ved siden af skolen. Hun prøvede i den grad grænser af og gjorde ting, som pæne piger absolut ikke gjorde: Hun gik stadig i byen uden sine forældres viden, hun var en overgang kærester med en pige - ikke fordi hun troede, hun var lesbisk, men for at prøve sin seksualitet af, og endelig havde hun en affære med en af sine lærere.

Hvordan hun blev den vilde pige, hun var, ved Tine Bryld ikke helt, men hun forklarer det med en genetisk bestemt drift på livet.

"Det har været vigtigt for mig, at der ikke var noget, jeg ikke vidste noget om," griner hun med den lidt tørre, rolige latter og indrømmer, at der selvfølgelig er masser af ting, hun stadig ikke ved noget om: "Men inden for det felt, der hedder menneskelig omgang og udfoldelse, har det været vigtigt for mig at sige: Hvor går grænserne for det, jeg kan og gerne vil."

Bylivet blev hovedsagligt udfoldet på Admiralkroen i indre by, som var en skummel beværtning, hvor alverdens mystiske personer mødtes, som Tine Bryld husker det. Hun gik også på jazzklubben Montmartre, men byturene endte ofte på Admiralkroen og derefter Laurits Betjent, der stadig eksisterer.

"Jeg har elsket det med at være ude om natten og give den hele armen. Det var ikke noget, som mine kammerater i gymnasiet lavede ret meget af," siger Tine Bryld.

Efter gymnasiet var hun først ude at rejse i et års tid i Frankrig og England, og da hun kom hjem, begyndte hun på fransk på Københavns Universitet. Men det var slet ikke hende, så det droppede hun hurtigt til morens fortrydelse, der syntes, at datteren spildte sine talenter.

"Hun havde aldrig fået muligheden for at få en uddannelse, mens jeg kunne blive, hvad jeg ville. Men jeg gad ikke nogen ting, jeg rendte bare med nogen, jeg slet ikke skulle have noget med at gøre. Jeg skulle hellere se at beskæftige med noget alvorligt, sagde hun,”" fortæller Tine Bryld. I et forsøg på aktivere Tine Bryld, smed moren en dag en brochure for en atommarch på bordet foran hende.

Det var i oktober 1960, hvor supermagterne USA og Sovjet var i gang med et voldsomt eskalerende atomvåbenkapløb, der truede verdensfreden. Men det var nu ikke det, der fik Tine Bryld til at indvilge i at tage med til den tre dages lange protestmarch fra Holbæk til København. Det var udsigten til at møde nogle unge mænd. Hun var da også dårligt nok kommet til Roskilde, før hun mødte Claus Bryld, som blev hendes første mand.

Kort tid efter blev hun gravid ved et uheld. Hun fik foretaget en abort hos en læge i Bredgade, der tog sig godt betalt for at udføre det ulovlige indgreb.

"Man kom simpelthen ind og fik stukket hul på livmoderhinden og så ud igen med blodet rendende ned ad benet. Jeg kan ikke gå igennem Bredgade i dag uden at tænke på det endnu."

Tine Bryld udtaler det "Bregade" på gammeltkøbenhavnsk. Hun opfattede det som yderst dobbeltmoralsk, at den fine og respekterede læge havde stor indtjening ved at foretage ulovlige aborter for dem, der havde råd. Ydmygelsen blev afgørende, da hun få år senere skulle i arbejde. Som 22-årig startede hun nemlig på Den Sociale Højskole, og det første job, hun fik som nyuddannet socialrådgiver i 1965, var i Mødrehjælpen i København, hvor hun bl.a. kæmpede indædt for retten til fri abort.

Tine Bryld og hendes mand boede i en toværelses lejlighed på det ydre Nørrebro med deres første barn. Men i 1968 blev de skilt, og kort tid efter flyttede Tine Bryld sammen med sin nuværende mand, Arne Gaardmand, og søgte stillingen som leder af Dagcentret for stofmisbrugere i Blågårdsgade på Nørrebro. Og fik den.

"At jeg overhovedet kunne overkomme alt det, fatter jeg ikke. Og det var da også lidt dumt, for det var en stor mundfuld på én gang. Men jeg havde jo kræfterne til det og nysgerrigheden over for, hvad fanden det her var for noget," siger Tine Bryld.

Dagcentret lå i Blågårdsgade på anden sal i et baghus, der i dag er saneret. Tine Bryld kendte udmærket gaden. Som barn tog hun ofte linie tre med sporvognen til Blågårdsgade og købte kød hos Slagter Becker sammen med sin mor. Men nu var sporvognene væk, og det blev noget ganske andet, hun kom til at forbinde Blågårdsgade med. Dagcenteret var tilholdssted for de unge stofmisbrugere, der var begyndt at vise sig i København. I begyndelsen var det mest hash, de røg, men snart kom der også lsd og morfinbase, der er en forløber for heroin.

Når Tine Bryld åbnede døren til den kun 100 kvadratmeter store lejlighed, hvor de holdt til, vidste hun aldrig, hvad der ventede hende. En gang var der en fyr, der var så stiv af syre, at han troede, han kunne gå henover tagene. Heldigvis nåede de at få ham ned, inden han faldt ned.

Tine Bryld var på det tidspunkt flyttet til Paludan Müllers Vej – en sidevej til Frederiksberg Allé – sammen med Arne.

"Jeg kom hjem med lus og lopper til det pæne Frederiksberg til min datters store rædsel. Man havde ikke lus dengang."

Hvordan så omgivelserne på Frederiksberg på, at du kom der fra det sorte Nørrebro med lus og lopper?

"Det ved jeg ikke helt. Der kom selvfølgelig en del junkier hos mig i lejligheden, og jeg gik rundt i den der lange afghanerpels og var meget synlig, også fordi jeg skrev meget om de der ting. Men jeg tror egentlig bare, de har syntes, jeg var mærkelig," siger hun med et grin. Siden 1967 havde hun haft en brevkasse i Alt for Damerne, og fra 1972 lavede hun rådgivningsprogrammer for unge i radioen. Begge dele er hun stadig beskæftiget med i dag.

Også på Christiania, der blev besat og etableret i 1971, kom der hurtigt problemer med misbrug af hash og hårdere stoffer. Tine Bryld blev tilkaldt for at afhjælpe problemerne allerede i 1972. Hun havde intet kontor, men gik rundt i fristaden, hvor folk boede eller på værtshusene. Hun blev rådgiver for Socialministeriet omkring Christiania og var også op igennem 1980erne tilknyttet fristaden.

I dag betyder Christiania stadig meget for Tine Bryld, selvom hun ofte har skændtes med christianitterne og været modstander af deres flade struktur.

"Men det ville være en katastrofe, hvis Christiania ikke var der mere, for det fungerer som en ventil for københavnerne på godt og ondt. Mentalt kan du gå ud og lukke luften ud, og det bruges Christiania til af mange forskellige mennesker i dag," mener Tine Bryld. Hun har ikke noget imod, at man for tiden forsøger at lovliggøre området, så længe man husker at inddrage Christianitterne.

I 1972 købte Tine Bryld og hendes mand villaen på Uraniavej, de stadig bor i. I vinterhaven står der et lille grønlandsk flag i vindueskarmen blandt planter og keramik. Det var da også her, Tine Bryld ofte sad og sundede sig, da hun omkring 1990 skrev flere bøger om de grønlandske dømte, der sidder fængslet i Danmark fuldstændig afskåret fra deres familie, hjemland og kultur. Det gjorde et voldsomt indtryk på hende at høre om deres skæbner, og nogle gange blev hun ligefrem nødt til at stoppe bilen på motorvejen på vej hjem fra Herstedvester.

"Jeg kunne simpelthen ikke køre længere," siger Tine Bryld og fortæller, hvordan det var en befrielse at komme hjem til Frederiksberg igen.

"Det var en stor lise at kunne være her. Simpelthen bare sidde og fundere. Drikke et par glas vin og ryge en masse smøger – dengang røg jeg jo, det gør jeg desværre ikke for øjeblikket," griner hun: "Og så bare sidde og komme tilbage til mig selv og få bearbejdet de her ting. For hvad fanden skal jeg der, hvis ikke jeg kan formidle det, jeg ved? Den formidling kan kun ske, hvis jeg er i nogle omgivelser, hvor jeg er rolig. Jeg er nødt til at have afstand til mit stof, inden jeg kan formidle det."

Men man kan vel også klandre dig for, at det er privilegeret at kunne tage tilbage til sin villa på Frederiksberg?

"Ja, det kan man sagtens sige. Jeg siger, at det er så min mulighed for at formidle noget til nogle grupper, som ikke ved en skid om, hvad der er af problemer i samfundet. For jeg har jo altid været udadvendt og forsvaret nogle af de ting og nogle grupper, som ingen i det etablerede samfund forstod," siger hun. Selvom hun har levet hele sit liv i København, har Tine Bryld en drøm om at flytte til Hanstholm i Thy.

"Vi er deroppe hver sommer. Hanstholm er voldsomt rent fysisk, vejrmæssigt og menneskene er voldsomme." Men Tine Bryld tror nu ikke, hun kunne holde ud at bo deroppe.

"Hvad fanden skulle gøre der? Jeg er ikke fisker, og jeg kan ikke gå ned i Hanstholmcenteret og snakke om ingenting. Jeg kunne selvfølgelig gå op i Thylejren og lave noget sjov og ballade. Men så ville jeg blive irriteret over, at de ikke fik mere ud af det, end de gjorde," siger Tine Bryld.

Er det lidt den samme fascination som med Nørrebro – det med det ekstreme?

"Ja, det er typisk for mig. For hvorfor er det ikke Skagen? Jeg synes, der er dødkedeligt. De mennesker, der om sommeren render rundt for at se hinanden det rigtige sted i Skagen, er ikke lige mig," siger Tine Bryld med himmelvendte øjne og fortsætter: "Hanstholm det er derude, hvor brændingen er, og hvor de vilde historier lever. Sådan er det også med Nørrebro, Vesterbro og Christiania."
     Gift navn var Tine Bryld. Tine Begtrup blev født 18 december 1939 i Frederiksberg, København. Hun var datter af Erik Worm Begtrup og Bodil Holm. Tine Begtrup tog eksamen som socialrådgiver i 1965. Hun var mellem 1965 og 1968 socialrådgiver i Mødrehjælpen. Hun var i 1967 brevkasseredaktør i Alt for Damerne. Hun var i 1969 leder af dagcentret for unge stofmisbrugere på Nørrebro. Hun var i 1972 brevkasseredaktør i Danmarks Radio. Hun var i 1972 socialrådgiver i Christiania. Tine blev gift 25 juli 1975 med Arne Gaardmand, søn af Henning Gaardmand og Nana Rasmussen. Tine Begtrup døde 21 april 2011 i København, i en alder af 71 år. Hun blev bisat fra Vestre Kirkegårds Kapel, Vestre Kirkegårds Allé 15, København, på Vestre Kirkegård 28 april 2011.4

Folketællinger og boliger

Folketælling1940Steenwinkelsvej 12, Frederiksberg, København5
Far-Nat*Erik Worm Begtrup f. 2 Jan 1888, d. 13 Jul 1976
Mor-Nat*Bodil Holm f. 18 Jun 1902, d. 1985

Børn af Tine Begtrup og Claus Bryld

Barn af Tine Begtrup og Arne Gaardmand

Kildehenvisninger

  1. [S185] Jytte Larsen, Kvindebiografisk Leksikon.
  2. [S251] Litteratursiden, online http://www.litteratursiden.dk
  3. [S208] Stig T. Rasmussen, "Orientalistik i det 18. århundrede."
  4. [S14] Dødsannonce.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside