Kaj Hakon Müller1

M, f. 3 juni 1900, d. 29 januar 1946
Senest redigeret=18 Mar 2012
     Kaj Hakon Müller blev født 3 juni 1900 i Danzig, Tyskland. Han tog eksamen som student i 1917. Han tog eksamen som cand. polit. 20 januar 1925. Han var i 1926 ansat i Hambros Bank i London, London, England. Kaj blev gift 31 maj 1926 i London, London, med Edele Friis. Kaj Hakon Müller var 8 juni 1939 Kontorchef i Tredje Hovedrevisorat i Finansministeriet. Han døde 29 januar 1946 i Ordrup, Sokkelund, København, i en alder af 45 år.

Barn af Kaj Hakon Müller og Edele Friis

Kildehenvisninger

  1. [S437] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Müller, Kaj Hakon, f. 3. Juni 1900 i Danzig, d. 29. Jan. 1946 i Gentofte (Ordrup), S. af dansk Konsul, Direktør, Ingeniør Peter Ludvig M. og Marie Roose. G. 31. Maj 1926 i London Edele Friis, f. 18. Juli 1898 paa Frbg., D. af Ass. ved Universitetsbiblioteket, mag. art., senere Professor, dr. phil. Aage F. og Benedicte Blichfeldt.
    1917 Student, privat, 20. Jan. 1925 cand. polit. (1.), 1926 ansat i Hambros Bank, London, 1. Juni 1928 Sekr. i Hovedrevisoraterne i Finansmin. (4. Hovedrevisorat), 18. Marts 1935 (fra 1. Apr.) Fuldm. i 1. Hovedrevisorat, 28. Marts 1939 (fra 1. Apr.) Ekspeditionssekr., 8. Juni s. A. (fra 1. s. M.) Kontorchef i 3. Hovedrevisorat, 7. Juli 1942 R. af Dbg.
    1927 Medarbejder ved Institutet for Historie og Samfundsøkonomi, Redaktør af dettes Tidsskrift »Økonomi og Politik«; Apr. - Okt. 1935 Studierejse i England, s. A. Sekr. i Danske Stormagasiners Fællesraad; 1937 Bogholder ved Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse.

Edele Friis

K, f. 18 juli 1898, d. 1984
Senest redigeret=12 Sep 2016
     Edele Friis blev født 18 juli 1898 i Frederiksberg, København. Edele blev gift 31 maj 1926 i London, London, England, med Kaj Hakon Müller. Edele Friis døde i 1984.

Barn af Edele Friis og Kaj Hakon Müller

Litzie Cronfelt

K
Senest redigeret=4 Maj 2007

Familie: Litzie Cronfelt og Gunnar Palle Rosendahl

Anna Elisabeth Østergaard1,2

K, f. 18 november 1924, d. 19 marts 1996
Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:3

Lise Østergaard (1924 - 1996)
Østergaard, Anna Elisabeth (Lise)

1924-96, professor, minister.

*18.11.1924 i Odense, †19.3.1996 i Kbh.

Forældre: direktør Alfred Ø. (1890-1962) og Martha Kirstine Nielsen (1885-1944).

~3.8.1974 (b.v.) med direktør Gunnar Palle Rosendahl, *14.8.1919 i Paamiut, †11.4.1996 i Kbh., s. af landsfoged Philip R. og Agnes Johanne Erichsen. Ægteskabet opløst 1982.

LØ boede i Odense, indtil hun var 12 år, da familien af hensyn til faderens karriere flyttede til Gentofte. Forældrene stillede ret strenge krav til børnene, og LØ følte sig tidligt i modsætning til dem og den tre år ældre søster, som ubesværet klarede sig godt. I kommuneskolen, hvor begge børn gik, gjorde LØ oprør. Eleverne sad efter karakterer, og sine fremragende evner til trods tilbragte hun i 3. mellemskoleklasse en lang periode som nr. 31 af 31, indtil hendes skolegang blev helt afbrudt. Modstræbende gik forældrene senere med til, at hun opholdt sig et år på Spejderskolen i Korinth. Derefter boede hun atter hjemme og blev student fra Akademisk Kursus i 1944. Samme år begyndte hun på det nye psykologistudium ved Kbh.s Universitet. Da hun mod faderens vilje flyttede hjemmefra, afslog han at støtte hende økonomisk, og hun tjente selv til studierne ved at arbejde som lægesekretær.

I 1947 blev LØ cand.psych. Hun var klinisk børnepsykolog ved Norrtulls børnehospital i Stockholm 1947-49, ved Dronning Louises Børnehospital 1949-50 og 1950-54 ved Kbh.s Universitets Børnepsykologiske Klinik, som Bodil Farup netop havde etableret. LØ sprang derfra over til at arbejde med voksne som klinisk psykolog ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling 1954-63, fra 1958 som chefpsykolog. Her fik hun et frugtbart samarbejde med psykiaterne under ledelse af professor Villars Lunn og fordybede sig videnskabeligt i den kliniske psykologi. Hun viste tidligt et stort pædagogisk talent og formidlede velformuleret og begejstret sin omfattende viden. Som leder af Dansk Psykologforenings efteruddannelseskursus i klinisk psykologi 1955-60 udbredte hun det nye fag, ligesom hun i en årrække som den første psykolog underviste og satte sit præg på læger under speciallægeuddannelse i psykiatri. Samtidig var hun inviteret forelæser ved universiteterne i Lund og Bergen. I 1961 udgav hun Den psykologiske testmetode og dens relation til klinisk psykiatri, som blandt psykiaterne førte til en livlig debat om værdien af den nye kliniske psykologi. Under ansættelsen på Rigshospitalet undersøgte LØ en række skizofrene patienter og publicerede resultaterne i afhandlingen En psykologisk analyse af de formelle schizofrene tankeforstyrrelser, 1962, på hvilken hun som den første kvindelige psykolog blev dr.phil. I samarbejde med en forskergruppe ved National Institute of Mental Health i USA fortsatte hun forskningen på dette område. Karakteristisk for hende rakte hendes vide horisont også til, at hun såvel teoretisk som praktisk satte sig grundigt ind i psykoanalysen, der indtil slutningen af 1950’erne blev holdt ude af psykologistudiet. I begyndelsen af 1960’erne gik hun i ca. tre år i klassisk psykoanalyse hos overlæge Thorkil Vanggaard, men hun gennemførte ikke analysen. Senere kritiserede hun de freudianske psykoanalytiske selskabers manglende fornyelse og eksklusive isolation fra samfundets påtrængende problemer. Selv magtede hun at udvikle sit fag både videnskabeligt og praktisk. I 1963 blev hun ved Kbh.s Universitet landets første professor i klinisk psykologi. Med succes etablerede og ledede hun Studenterrådgivningsklinikken 1964-68, og i 1968 grundlagde hun Institut for Klinisk Psykologi ved Kbh.s Universitet. Samme år oplevede hun de studerendes talstærke og tidstypiske antiautoritære oprør med krav om marxistisk og kritisk psykologi. Hun tog sig deres angreb nær, men bøjede sig ikke og arbejdede støt videre, tro mod sin videnskabelige og humanistiske indstilling. Hun var medlem af UNESCOs danske nationalkommission 1970-73. Fra 1973 var hun medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og 1975-77 af Konsistorium ved Kbh.s Universitet. Hun udgav Testmetoden, 1975.

Fra 1968 deltog LØ i stigende grad i den offentlige debat. Hendes engagement og klare velfunderede tale gjorde hende hurtigt efterspurgt i medierne. Især blev hun kendt, da hun i 1970 som ikke-troende samtalepartner med den tidligere kirkeminister Bodil Koch deltog i radioserien Spørgsmål om livet og døden tilrettelagt af Jørgen Thorgaard. Senere fortsatte hun i samme serie med teologen Karen Horsens. LØ's internationale orientering og medmenneskelige holdning bragte hende ind i arbejdet i Dansk Flygtningehjælp, hvor hun var formand 1974-77. Da socialminister Eva Gredal opnåede regeringens tilslutning til nedsættelsen af Børnekommissionen, var LØ formand for den 1975-77. I overensstemmelse med sit fag lagde hun vægt på den livsvarige betydning af førskolebarnets tilværelse og så kommissionens opgave som et stort livredningsarbejde. Hun foreslog barselsorlov til fædrene og deltidsarbejde til begge forældre, mens børnene var små og mente, at daginstitutionerne ikke burde være en erstatning for børnenes liv sammen med forældrene, men et supplement.

LØ’s karriere tog en uventet drejning, da statsminister Anker Jørgensen i 1977 pludselig tilbød hende en ministerpost i sit tredje ministerium. Hun fik en times betænkningstid og var derefter minister uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål, bl.a. med ansvar for Danmarks bistand til udviklingslandene. Hun stod helt uden partipolitisk erfaring, og det var en overraskelse for alle inklusive statsministeren, at hun end ikke var medlem af Socialdemokratiet. Der var imidlertid ikke tvivl om hendes idealistiske holdning, som hun fastholdt som minister, da hun fx ligeud kritiserede Vesten for at kæmpe for sin status som verdens rige overklasse, der kunne give almisser til de fattige. Og det vakte opsigt, da hun i 1980 gik imod, at Danmark tilsluttede sig NATOs beslutning om en modernisering af Vesteuropas raketforsvar. LØ skabte respekt ved med stor energi at tage de politiske opgaver alvorligt og altid vise hæderlighed og omhu, men hun undgik ikke problemer med at finde det politiske fodslag, ikke mindst i det nære samarbejde med udenrigsminister K.B. Andersen. Politiske kolleger udtalte, at hun kom til Christiansborg uden det panser, som politikere ellers har lært at tage på, og hun blev kaldt “en trane i spurvedans”. Mange værdsatte hende, og hun blev i 1979 valgt ind i Folketinget med et meget stort personligt stemmetal i Gladsaxekredsen. Da kulturminister Niels Matthiasen døde i 1980, overtog hun hans post og forblev kulturminister og minister for nordiske anliggender indtil den socialdemokratiske regerings tilbagetræden i 1982. Hun nåede ikke at gennemføre en visionær bibliotekslov og flere andre mærkesager. I 1980 var LØ præsident for FN's verdenskvindekonference i Kbh. og i 1982 vicepræsident for UNESCO's verdenskulturkonference i Mexico. Hun var medlem af Folketinget indtil 1984, da hun ikke genopstillede ved valget.

I 1984 vendte LØ tilbage til professoratet på Kbh.s Universitet, efter eget ønske med området sammenlignende studier i udviklingslandene med særligt henblik på kvinders rolle i den internationale udvikling. Her opdyrkede hun et perspektivrigt samspil mellem psykologi og politik. Hendes interesse for kvindepolitik blev først vakt gennem det internationale politiske arbejde, og hun udtalte, at i alle ulykkelige situationer er kvinder endnu værre stillet end mænd, fordi de næsten altid har et eller flere børn at slæbe på. Derudover understregede hun kvindernes afgørende betydning for bæredygtigt udviklingsarbejde og var redaktør af håndbogen Gender and Development, 1992. 1987-91 var hun formand for udviklings- og bistandsorganisationen CARE Danmark og vicepræsident for CARE International fra 1990. Hun påtog sig flere andre internationale opgaver og var konsulent for EF-Kommissionen, WHO og DANIDA. I slutningen af karrieren koncentrerede hun sig atter om den kliniske psykologi, og hun var redaktør af Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologi, 1992. Efter pensioneringen i 1994 arbejdede hun på en efterundersøgelse af sygdomsforløbene hos patienterne i hendes disputatsmateriale, men arbejdet blev afbrudt ved hendes pludselige død i 1996.

LØ giftede sig først som 49-årig og var barnløs. Hun modtog Ingrid Jespersens Legat i 1971 og Tagea Brandts Rejselegat i 1973. Hun var pioner i opbygningen af dansk klinisk psykologi, som med hende fik respektabilitet som akademisk fag. I enestående grad forenede hun social samvittighed med en kritisk videnskabelig indstilling, og hendes humanistiske organisatoriske indsats satte sig spor langt ud over den kliniske psykologi til gode især for mange børn, flygtninge og kvinder i udviklingslandene.

Jytte Willadsen
Senest redigeret=21 Maj 2010
     Anna Elisabeth Østergaard var også kendt som Lise Østergaard. Hun blev født 18 november 1924 i Odense. Hun var datter af Alfred Østergaard og Martha Kirstine Nielsen. Anna Elisabeth Østergaard tog eksamen som student fra Akademisk Kursus i 1944 i København. Hun tog eksamen som cand. psych. i 1947. Hun tog eksamen som dr. phil. i 1962. Anna blev gift 8 marts 1974 med Gunnar Palle Rosendahl, søn af Philip Rosendahl og Agnes Johanne Erichsen. Anna Elisabeth Østergaard var 26 februar 1977 minister uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål. Hun var i 1980 kulturminister og minister for Nordiske anliggender. Hun og Gunnar blev skilt i 1982. Anna Elisabeth Østergaard døde 19 marts 1996 i København i en alder af 71 år. Hun blev bisat på Holmens Kirkegård.
Far-Nat*Alfred Østergaard f. 15 Apr 1890, d. 16 Nov 1962
Mor-Nat*Martha Kirstine Nielsen f. 1885, d. 1944

Familie: Anna Elisabeth Østergaard og Gunnar Palle Rosendahl

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, ØSTERGAARD Lise professor, dr. phil.; f. 18/11 1924; datter af direktør Alfred Østergaard (død 1962, se Blå Bog 1962) og hustru Martha f. Nielsen (død 1944).

    Student 1944; cand. psych. 1947; diplom fra post-graduat kursus i klinisk børnepsykologi. Ericastiftelsen, Stockholm 1948; accessit for prisopgave i klinisk medicin ved Kbhs univ. 1949; dr. phil. (Kbhs univ.) 1962. Børnepsykolog ved Norrtull's barnsjukhus, Stockholm 1947-49 og ved Dronning Louises børnehospital, Kbh 1949-50; seniorpsykolog ved universitetets børnepsykologiske klinik 1950-54, klinisk psykolog ved rigshospitalets psykiatriske klinik 1954-58, ledende psykolog smstds 1958-63; leder af Landsforeningen for Mentalhygiej-ne's rådgivningsklinik i Kbh 1959-64 og af Studenterrådgiv-ningsklinikken i Kbh 1964-68. Leder af Dansk Psykologforenings post-graduate kursus i klinisk psykologi 1955-62; professor i klinisk psykologi ved Kbhs universitet fra 1963. Medl. af bestyrelsen for Dansk Psykologforening 1950-54; medl. af underudvalg u. planlægningsrådet for de højere uddannelser 1964-71, af den danske UNESCO-nationalkommission fra 1970. Forstander for Kbhs universitets institut for klinisk psykologi 1967-70; attacheret bestyrelsen for studenterrådgivningerne fra 1968; medl. af Gyldendals bestyrelse 1972.

    Foruden artikler i fagtidsskrifter, følgende monografi og bøger: On Psychogenic Obesity in Childhood, Acta Pædiatrica Mon, 1955, XLIII, Den psykologiske testmetode og dens relation til klinisk psykiatri (1961); En psykologisk analyse af de formelle schizofrene tankeforstyrrelser (disp., 1962). Modtog Ingrid Jespersens legat 1971; Tagea Brandts rejselegat 1973.
  2. [S183] Jytte Larsen, Kvindebiografisk Leksikon.
  3. [S208] Ingelise Poulsen, "Ingelise Poulsen," e-mail.

Alfred Østergaard1

M, f. 15 april 1890, d. 16 november 1962
Senest redigeret=6 Dec 2016
     Alfred Østergaard blev født 15 april 1890 i Nykøbing M. Alfred blev uddannet som isenkræmmerlære og Købmandsskolen i 1911 på København. Alfred blev gift med Martha Kirstine Nielsen. Alfred Østergaard var i 1950 direktør for Stålvalseværket i Frederiksværk. Han gik på pension i 1960. Han døde 16 november 1962 i en alder af 72 år.

Folketællinger og boliger

Boligfør 9 januar 1911Emiliegade 9, København2
Bolig9 januar 1911Rørholmsgade 14, København2
Boligfør 20 august 1913Værløse, Smørum, København2
Bolig20 august 1913Rørholmsgade 19, København2
Folketælling1916Vestergade 4, Maribo3
Boligfør 24 august 1918Missionshotellet, Helgolandsgade, København2
Bolig24 august 1918Badstuestræde 11, København2

Barn af Alfred Østergaard og Martha Kirstine Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, ØSTERGAARD Alfred direktør; f. 15/4 1890 i Nykøbing M.; søn af urmager I Østergaard (død 1929) og hustru Else f. Hyldig (død 1919); gift (14/2 1946) m. Julie 0., f. 28/4 1913, datter af tømrermester Christian Hartelius (død 1937) og hustru overlærer Alma f. Madsen.

    Uddannet i isenkrambranchen og på Købmandsskolen i Kbhvn.; ansat i A/S Wilh. Sonesson & Co., Kbhvn. 1911; disponent i A/S S C Sørensen, Jern og Staalforretning, Randers 1916; kontorchef i A/S Odense Staalskibsværft 1918; prokurist i Brødrene A & O Johansen, A/S, Kbhvn. 1936; adm. direktør for Det Danske Staalvalseværk, A/S, Frederiksværk fra 1950.

    Formand for Industriens skrotudvalg fra 1953; medl. af den tekniske komité for Det Norske Veritas fra 1953; medl. af repræsentantskabet for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne fra 1953, for A/S Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbaneselskab fra 1954 og for Banken for Frederiksværk og Omegn A/S fra 1956.
  2. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Martha Kirstine Nielsen

K, f. 1885, d. 1944
Senest redigeret=6 Dec 2016
     Martha Kirstine Nielsen blev født i 1885. Martha blev gift med Alfred Østergaard. Martha Kirstine Nielsen døde i 1944.

Barn af Martha Kirstine Nielsen og Alfred Østergaard

Inger Margrethe Bock

K, f. 15 september 1907
Senest redigeret=19 Jan 2020
     Inger Margrethe Bock blev født 15 september 1907 i København. Hun var datter af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby. Inger Margrethe Bock var 3 november 1962 stifter og medejer af Anglo-Swiss-Electronic A/S, Frederiksberg.

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Frederiksvej 29, København
Folketælling1916Mathildevej 20, Frederiksberg, København
Folketælling1921Mathildevej 20, Frederiksberg, København1
Far-Nat*Orla Mikael Bock f. 26 Dec 1872, d. 27 Maj 1930
Mor-Nat*Ragnhilda Fauerby f. 1 Mar 1875, d. 14 Feb 1919

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Ernst Fauerby Bock

M, f. 15 oktober 1908
Senest redigeret=19 Jan 2020
     Ernst Fauerby Bock blev født 15 oktober 1908 i København. Han var søn af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby. Ernst Fauerby Bock var mellem 1947 og 1949 medindehaver af Skandinavisk-Ostindisk HandelsCompagni. Han var mellem 1949 og november 1961 indehaver af Ernst Bock & Co.
Far-Nat*Orla Mikael Bock f. 26 Dec 1872, d. 27 Maj 1930
Mor-Nat*Ragnhilda Fauerby f. 1 Mar 1875, d. 14 Feb 1919

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Poul Fauerby Bock

M, f. 19 marts 1910
Senest redigeret=6 Mar 2016
     Poul Fauerby Bock blev født 19 marts 1910 i Frederiksberg, København. Han var søn af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby.
Far-Nat*Orla Mikael Bock f. 26 Dec 1872, d. 27 Maj 1930
Mor-Nat*Ragnhilda Fauerby f. 1 Mar 1875, d. 14 Feb 1919

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Svend Fauerby Bock

M, f. 28 november 1911
Senest redigeret=19 Jan 2020
     Svend Fauerby Bock blev født 28 november 1911 i Frederiksberg, København. Han var søn af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby.
Far-Nat*Orla Mikael Bock f. 26 Dec 1872, d. 27 Maj 1930
Mor-Nat*Ragnhilda Fauerby f. 1 Mar 1875, d. 14 Feb 1919

Familie: Svend Fauerby Bock og Mary Annie (?)

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Thora Blichert

K, f. 10 juni 1865, d. 8 februar 1941
Senest redigeret=30 Mar 2018
     Thora Blichert blev født 10 juni 1865 i København. Hun var datter af Peter Knudsen Blichert og Elise Sophie Amalie Wøldike. Thora Blichert blev døbt 19 august 1865 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København.1 Hun blev konfirmeret 24 april 1881 i Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, Roskilde. Thora blev gift 28 december 1889 i Sorø med Frederik Carl Christian Hansen, søn af Carl August Holmer Hansen og Laurentze Jørgensen.1 Thora Blichert døde 8 februar 1941 i Sorø i en alder af 75 år. Hun blev bisat fra Sorø på Sorø gamle Kirkegård.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Domkirkegården 118 A, Roskilde2
Folketælling1911Sorø Landdistrikt, Alsted, Sorø3
Folketælling1925Guldbergsgade 20, København3
Far-Nat*Peter Knudsen Blichert f. 14 Feb 1828, d. 28 Jan 1894
Mor-Nat*Elise Sophie Amalie Wøldike f. 18 Jun 1832, d. 21 Jun 1911

Børn af Thora Blichert og Frederik Carl Christian Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Knudsen Blichert, 51, Gift, Kolding, rektor, husfader, lutheran, M,
    Elise Sophie Amalie Blichert født Wøldike, 47, Gift, Gjentofte sogn, Kjøbenhavns Amt, hans kone, lutheran, K,
    Thora Blichert, 14, Ugift, Kjøbenhavn, deres børn, lutheran, K,
    Ketty Blichert, 12, Ugift, Roskilde, deres børn, lutheran, K,
    Marie Blichert, 11, Ugift, Roskilde, deres børn, lutheran, K,
    Anna Elisabeth Johansen, 29, Ugift, Aalborg, deres niece, lutheran, K,.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Frederik Carl Christian Hansen1

M, f. 8 februar 1858, d. 18 november 1923
Fra Weilbachs kunstnerleksikon2:

Hansen, Frederik Carl Christian, 1858-1923, Arkitekt. F. 8. Febr. 1858 i Thisted, d. 18. Nov. 1923 i Sorø, begr. sst.

Forældre: Branddirektør, Justitsråd, Landstingsmand Carl August Holmer H. og Laurentze Jørgensen. Gift 28. Dec. 1889 i Sorø med Thora Blichert, f. 10. Juni 1865 i Kbh., d. 8. Febr. 1941 i Sorø, D. af Cand. philol., senere Rektor ved Sorø Akademi Peder Knudsen B. og Elise Sophie Amalie Wøldike.

Uddannelse: Realeks.; derpaa i Murerlære i Kbh.; dimitt. til Akad. fra Tekn. Inst. Jan. 18 7 6; Afgang fra Akad. Juni 1884; Tegner og Konduktør hos H. B. Storck, senere hos J. D. Herholdt.

Stillinger: Fra 1886 Bygningskonduktør ved Sorø Akademi. Udstillinger: Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Deltaget i Sorø Kirkes Opmaaling og Restaurering (til c. 1910); Frederikssunds Raadhus (1886-87); Teknisk Skole i Sorø (1888-89); Husholdningsskole sst. (1897 ); Amtssygehuset sst. (1901-03); Menighedshus og Alderdomshjem sst. (1910); Børneasyl sst. (1910); Ting- og Arresthus i Skelskør (1895-96), Haslev (1905), Fakse (1906) og Slagelse (1914-16);Teknisk Skole i Ringsted (1890-91); Epidemihuset sst. (1902); Ombygning af Nordkapel til Stenmagle Kirke (1894); Restaurering af Vedbygaard (1900 ff.); Nordruplunds Hovedbyge. (opf. efter Brand 1903); Udst.bygn. til Industri- og Landbrugsudst. i Sorø (1904); Mindesmærke over Biskop Peder Madsen (1912, Ruds-Vedby Kgd.); Ligport ved Reerslev Kirke (1918); Tilbygn. til Borgerskolen i Sorø (1919). Red. Trap, 4. Udg. - Arch., 1903-04, 449-50 (Industri- og Landbrugsudst. i Sorø); V. Christensen: Vedbygaards Hist., 1939, 58, 100-07.
Senest redigeret=30 Mar 2018
     Frederik Carl Christian Hansen blev født 8 februar 1858 i Thisted. Han var søn af Carl August Holmer Hansen og Laurentze Jørgensen. Frederik Carl Christian Hansen blev døbt 5 juni 1858 i Thisted.3 Han blev konfirmeret 7 april 1872 i Thisted. Han tog eksamen som arkitekt med afgang fra Akademiet juni 1884. Han var i 1886 bygningskonduktør i Sorø Akademi, Sorø.1 Frederik blev gift 28 december 1889 i Sorø med Thora Blichert, datter af Peter Knudsen Blichert og Elise Sophie Amalie Wøldike.3 Frederik Carl Christian Hansen døde 18 november 1923 i Trautnersvej, Sorø, i en alder af 65 år. Han blev bisat fra Sorø på Sorø gamle Kirkegård 22 november 1923.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Sorø Landdistrikt, Alsted, Sorø4
Far-Nat*Carl August Holmer Hansen f. 18 Nov 1811, d. 24 Mar 1894
Mor-Nat*Laurentze Jørgensen f. 13 Mar 1819

Børn af Frederik Carl Christian Hansen og Thora Blichert

Kildehenvisninger

  1. [S152] Merete Bodelsen og Povl Engelstoft, Weilbach.
  2. [S153] Jan Ebert, Danske Civil- og akademiingeniører 1992.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Carl August Holmer Hansen

M, f. 18 november 1811, d. 24 marts 1894
Fra Dansk Biografisk Lexikon:1

Hansen, Carl August Holmer, f. 1811, Politiker. H., der er en Søn af Apotheker i Frederikshavn Anker Christian H. og Anna f. Green, er født 28. Nov. 1811. Efter at han i 1832 var bleven Student og Aaret efter havde taget 2. Examen, ombyttede han det theologiske Studium med Landvæsenet og ejede i Aarene 1840-52 forskjellige Gaarde i Thisted Amt. I 1852 flyttede han til Thisted, hvor han snart efter blev Branddirektør saa vel for Landbygningernes som for Kjøbstædernes Brandforsikring (indtil 1886). Han har i Folketinget repræsenteret Vestervig-Kredsen 1849-52 og Thisted-Kredsen 1854-59 og 1864-66, og i Landstinget har han som Medlem fra 8. Kreds haft Sæde siden 1870. Han hørte oprindelig til de national-liberale, senere til Mellempartiet («Kammerraadspartiet») og i den senere Aarrækkes politiske Kamp til Højre. H. har paa Rigsdagen taget virksom Del i Behandlingen af alle Sager af Interesse for Nordjylland, særlig Fiskeri-, Jagt-, Rednings- og Sandflugtssager, og han har desuden i en lang Aarrække udfoldet en omfattende Virksomhed til Fremme af stedlige Formaal i Thisted Amt og Thisted Kjøbstad. Disse Fortjenester i Forbindelse med ualmindelig personlig Livlighed og Elskværdighed have gjort Kammerraad (siden 1848), senere (1882) Justitsraad H. til en af de mest populære jyske Politikere, der have siddet i Rigsdagen. -- H. ægtede 10. April 1840 Laurentze Jørgensen, Datter af Proprietær J. til Abildgaard.

Barfod, Dansk Rigsdagskal. I, 252.
H. Wulff, Den danske Rigsdag.


M. P. Friis.
Senest redigeret=19 Jul 2008
     Carl August Holmer Hansen var Branddirektør, Justitsråd, Landstingsmand. Han blev født 18 november 1811 i Hjørring. Han tog eksamen som student i 1832. Carl blev gift 10 april 1840 med Laurentze Jørgensen. Carl August Holmer Hansen var mellem 1849 og 1852 folketingsmand for Vestervig. Han var i 1854 folketingsmand for Thisted. Han var i 1870 landstingsmand. Han overværede vielsen af Frederik Carl Christian Hansen og Thora Blichert 28 december 1889 Sorø.2 Carl August Holmer Hansen døde 24 marts 1894 i en alder af 82 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Storgaden, Frederikshavn3
Folketælling1840Kjølbygård Hovedgård, Hunstrup, Hillerslev, Thisted4
Folketælling1845Heltborg, Refs, Thisted5
Bolig1852Thisted
Folketælling1880Skovgade 432, Thisted6

Barn af Carl August Holmer Hansen og Laurentze Jørgensen

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Christian Hansen, 45, Enkemand, Apother, forhenværende, M
    Carl August Holmer Hansen, 23, Ugift, Candidaten philosophia, hans søn, i ?? i sprog, M
    Maria Amalie, 19, Ugift, Hans datter, K
    Victorine Constancea, 17, Ugift, Hans datter, K
    Henriette Bonevente, 15, Ugift, Hans datter, K
    Flora, 13, Ugift, Hans datter, K
    Palline Hofsine, 11, Ugift, Hans datter, K
    Christane, 9, Ugift, Hans datter, K
    Julius Cæsar, 7, Ugift, Hans søn, M
    Hortensia, 5, Ugift, Hans datter, K
    Eleonora Christine, 3, Ugift, Hans datter, K
    Johan Green, 1, Ugift, Hans søn, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Schou, 48, Gift, Eier af Gaarden, M
    Ane Marie Høier, 50, Gift, hans Kone, K

    Carl Hansen, 29, Ugift, Huuslærer, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Hansen, 34, Gift, Eier af Gaarden, Hjørring, M
    Laurentce Jørgensen, 26, Gift, Hans kone, Grurup Sogn, Thisted Amt, K
    Johanne Hansen, 4, Ugift, Deres barn, Her i Sognet, K
    Ancher Hansen, 3, Ugift, Deres barn, Her i Sognet, M
    Laura Hansen, 2, Ugift, Deres barn, Her i Sognet, K
    Julius Hansen, 18, Ugift, Landvæsenselev, Frederikshavn, M.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Laurentze Hansen, 60, Gift, Grurup Sogn, Thisted Amt, , Huusmoder
    Leopoldine Laura Hansen, 34, Ugift, Heltborg Sogn, Thisted Amt, , Datter, Lærerinde
    Carl Aug. Holmer Hansen, 68, Gift, Hjørring, 'Midlertidigt Opholdssted': "Kjøbenh." / 'Anmærkning': "Lands...??", Huusfader, Branddirektør.

Laurentze Jørgensen

K, f. 13 marts 1819
Senest redigeret=19 Jul 2008
     Laurentze Jørgensen blev født 13 marts 1819 i Grurup, Hassing, Thisted. Hun blev døbt 14 marts 1819 i Grurup, Hassing, Thisted.1 Laurentze blev gift 10 april 1840 med Carl August Holmer Hansen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Heltborg, Refs, Thisted
Folketælling1880Skovgade 432, Thisted

Barn af Laurentze Jørgensen og Carl August Holmer Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Elsebeth Kall1

K, f. 28 juni 1934, d. cirka 1967
Senest redigeret=20 Feb 2009
     Elsebeth blev gift med Gunner Riis Knudsen. Elsebeth Kall blev født 28 juni 1934. Hun var datter af Christian Richardt Kall og Else Due-Petersen. Elsebeth Kall døde cirka 1967.
Far-Nat*Christian Richardt Kall f. 2 Mar 1897, d. 14 Okt 1982
Mor-Nat*Else Due-Petersen f. 22 Dec 1899, d. 15 Jun 1969

Familie: Elsebeth Kall og Gunner Riis Knudsen

Kildehenvisninger

  1. [S355] Richardt, online http://www.bruun-richardt.dk

Gunner Riis Knudsen1

M, d. cirka 1980
Senest redigeret=20 Feb 2009
     Gunner blev gift med Elsebeth Kall, datter af Christian Richardt Kall og Else Due-Petersen. Gunner Riis Knudsen døde cirka 1980.

Familie: Gunner Riis Knudsen og Elsebeth Kall

Kildehenvisninger

  1. [S355] Richardt, online http://www.bruun-richardt.dk

Ole Alfred Julian Wøldike

M, f. 28 september 1906, d. 21 maj 1931
Senest redigeret=16 Okt 2019
     Ole Alfred Julian Wøldike var skovarbejder. Han blev kaldt Alfred Wøldike. Han blev født 28 september 1906 i Stavnsholt, Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Han var søn af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Ane Olsen. Ole Alfred Julian Wøldike blev døbt 4 november 1906 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg, bevidnet af Ellen Marie Bodil Christine Jensen og Johan Julian Wøldike.1 Ole Alfred Julian Wøldike blev konfirmeret 3 oktober 1920 i Tårbæk, Sokkelund, København.2 Han døde 21 maj 1931 i Gentofte Amtssygehus, Gentofte, Sokkelund, København, i en alder af 24 år efter en traktorulykke. Han blev bisat fra Tårbæk, Sokkelund, København, 25 maj 1931.2
Far-Nat*Peter Frederik Ludvig Wøldike f. 27 Dec 1883, d. 14 Apr 1966
Mor-Nat*Ane Olsen f. 7 Dec 1884, d. 28 Okt 1960

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Ole Alfred Julian Wøldike blev født den 28 september 1906 i Stavnsholt og bliver døbt den 4 november 1906, faderen er Arbejdsmand,
    Faddere ved dåben: Drejer Johan Julian Wøldike's hustru Ellen Marie Bodil Kristine Jensen (farmoderen), Pigen Amanda Johanne Andrea Jørgensen, og Tømrer Hans Torben Jørgensen, alle af Stavnsholt samt barnets fader., Kirkebog.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Peter Fred. Ludvig Wøldige, fodermester
    Anna -, malkekone.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Erik Kall1

M, f. 27 juni 1866, d. 12 maj 1924
Senest redigeret=5 Dec 2016
     Erik Kall blev født 27 juni 1866 i København. Han var søn af Marcus David Nicolaj Kall og Fanny Johanne Christiane Holm. Erik Kall tog eksamen som student i 1884 i Schneekloth, Værnedamsvej 13 A, København. Han tog eksamen som cand. jur. 25 juni 1897. Han var 4 oktober 1916 sagfører i Hillerød. Han var 6 april 1920 konstitueret dommer i Lemvig. Han var i 1922 udnævnt dommer i Lemvig. Erik blev gift 20 februar 1923 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Marie Louise Rasmussen, datter af Frederik Nicolai Rasmussen og Louise Augusta Marie Manthey.2 Erik Kall døde 12 maj 1924 i Østerbrogade 35, Lemvig, i en alder af 57 år. Han blev bisat fra Lemvig på Assistens Kirkegård, København 19 maj 1925.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Nørre Søgade 7, København3
Folketælling1916Københavnsvej 17, Hillerød4
Far-Nat*Marcus David Nicolaj Kall f. 11 Aug 1823, d. 18 Jul 1902
Mor-Nat*Fanny Johanne Christiane Holm f. 9 Jul 1837, d. 30 Aug 1924

Familie: Erik Kall og Marie Louise Rasmussen

Kildehenvisninger

  1. [S436] H. Hjorth-Nielsen, Danske Sagførere 1869 - 1919, Kall, Erik, f. 27. Juni 1866 i Kbhvn., død 12. Maj 1924 i Lemvig; S. af Etatsraad, Postmester Marcus David Nicolaj K. og Hustru Fanny Johanne Christiane Holm; g. 20. Febr. 1923 paa Frederiksberg m. Marie Louise Rasmussen, f. 3. Juni 1876 i Kbhvn.; D. af Oberstløjtnant Frederik Nicolai R. og Hustru Louise Augusta Marie Manthey. — 1884 Student fra Sehneekloths Latin- og Realskole. 1897 cand. jur. Fuldm. hos O.sagf. L. Zeuthen. Fra Maj 1899 Fuldm. ved Frederiksborg Birk. 4. Okt. 1916 Sagfører, Hillerød. 6. Apr. 1920 Beskikkelsen deponeret, da han var blevet konst. Dommer i Lemvig Købstad m. v. 1922 kgl. udnævnt. — Formd. for Hillerød Ligningskommission. Formd. for Lemvig Købstads Værgeraad.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marcus David Nicolai Kall, 56, Gift, Kjøbenhavn, Postmester, M
    Fanny Johanne Christiane Kall, 42, Gift, Kjøbenhavn, Hustru, K
    Ellen Sophie Dorothea Kall, 19, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, K
    Gerda Kall, 17, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, K
    Axel Herman Monrad Kall, 16, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, M
    Rolf Kall, 15, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, M
    Erik Kall, 13, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, M
    Johan Christian Kall, 8, Ugift, Frederiksberg, Barn, M
    Carl Christopher Harry Korph, 16, Ugift, Kjøbenhavn, Pleiesøn, M.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Bengt Arenvall

M
Senest redigeret=2 Feb 2022
     Bengt Arenvall var søn af Martin Villaume og Margit Eklund.
Far-Nat*Martin Villaume f. 1 Aug 1900, d. 26 Jan 1987
Mor-Nat*Margit Eklund f. 12 Dec 1904, d. 6 Nov 1994
Far-AdoCarl Hilmer Arenvall
Mor-AdoEdit Österlund

Barn af Bengt Arenvall og Elvie Agda Frisk

Knud Kofoed Thorsager

M, f. 9 maj 1909
Senest redigeret=11 Jul 2020
     Knud Kofoed Thorsager blev født 9 maj 1909 i Svaneke Torv 7, Svaneke. Han var søn af Carl Nikolaj Jensen Thorsager og Anine Helene Kofoed. Knud Kofoed Thorsager blev døbt 1 august 1909 i Svaneke, bevidnet af Christian Johannes Jensen Thorsager og Johanne Elna Jensen Thorsager.1 Knud Kofoed Thorsager blev konfirmeret 3 april 1923 i Skt. Ibs Kirke, Hans Thygesensvej 26, Ibsker, Øster, Bornholm. Han var fadder ved dåben af Poul Jesper Thorsager 30 juni 1929 Herrested, Vindinge, Svendborg.1 Knud Kofoed Thorsager tog eksamen som cand. jur. i 1936. Knud blev gift 14 juli 1939 med Inger Margrethe Holmbo, datter af Søren Frandsen Holmbo og Else Katrine Jensen. Knud Kofoed Thorsager var sekretær i Sø- og Handelsretten.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1911Svaneke3
Folketælling1916Svaneke Torv 7, Svaneke
Boligfør 1936Sølvgade 101, København4
Bolig1936Nakskov4
Folketælling1940Rosenvængets Allé 44, København5
Far-Nat*Carl Nikolaj Jensen Thorsager f. 16 Sep 1864, d. 7 Jun 1938
Mor-Nat*Anine Helene Kofoed f. 11 Feb 1868, d. 12 Okt 1930

Familie: Knud Kofoed Thorsager og Inger Margrethe Holmbo

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S8] Kraks Legat, Kraks Vejviser.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside,





    Carl Thorsager, Svaneke, Denmark, Male, Married, Head, 16 Sep 1864
    Anine Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Married, Wife, 11 Feb 1868
    Harald Thorsager, Svaneke, Denmark, Male, Single, Son, 15 Jul 1893
    Sophie Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Single, Daughter, 08 Dec 1894
    Karen Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Single, Daughter, 31 Oct 1896
    Edith Thorsager, Svaneke, Denmark, Female, Single, Daughter, 17 Feb 1901
    Knud Thorsager, Svaneke, Denmark, Male, Single, Son, 09 May 1909
    .
  4. [S611] Lolland Stadsarkiv, online http://www.starbas.net
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Göran Martin Louis Villaume

M
Senest redigeret=20 Maj 2016
     Göran Martin Louis Villaume er søn af Martin Villaume og Margit Eklund.
Far-Nat*Martin Villaume f. 1 Aug 1900, d. 26 Jan 1987
Mor-Nat*Margit Eklund f. 12 Dec 1904, d. 6 Nov 1994

Karin Maria Margareta Villaume

K
Senest redigeret=2 Apr 2008
     Karin Maria Margareta Villaume er datter af Martin Villaume og Margit Eklund.
Far-Nat*Martin Villaume f. 1 Aug 1900, d. 26 Jan 1987
Mor-Nat*Margit Eklund f. 12 Dec 1904, d. 6 Nov 1994

Børn af Karin Maria Margareta Villaume og Lars Strömer

Ruben Ingemar Villaume

M, f. 13 december 1941, d. 14 maj 2019
Senest redigeret=5 Maj 2020
     Ruben Ingemar Villaume blev født 13 december 1941. Han var søn af Martin Villaume og Margit Eklund. Ruben Ingemar Villaume døde 14 maj 2019 i en alder af 77 år.1 Han blev bisat fra Krokek, Östergötland, Sverige, 14 juli 2019.
Far-Nat*Martin Villaume f. 1 Aug 1900, d. 26 Jan 1987
Mor-Nat*Margit Eklund f. 12 Dec 1904, d. 6 Nov 1994

Børn af Ruben Ingemar Villaume og Kersti Jonsson

Kildehenvisninger

  1. [S288] Bengt Arenvall, "Släkttavla," e-mail til Michael Erichsen, 2007-2008.

Niels Christensen

M, f. cirka 1836, d. før 1868
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Er ikke fundet døbt på det tidspunkt i Aulum, Hammerum, Ringkøbing.
Niels Christensen blev født cirka 1836 i Høgild, Rind, Hammerum, Ringkøbing. Niels blev gift 28 oktober 1862 i Nørager, Sønderhald, Randers, med Ane Marie Sørensdatter Hyllested, datter af Søren Jensen Hyllested og Bodil Pedersdatter.1 Niels Christensen døde før 1868.

Folketællinger og boliger

Bolig1862Randers

Familie: Niels Christensen og Ane Marie Sørensdatter Hyllested

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Ole Hoelvalt Kjær

M, f. 19 august 1793, d. 2 marts 1832
Senest redigeret=17 Jan 2011
     Ole Hoelvalt Kjær var glarmester i Holbæk. Han blev født 19 august 1793 i Holbæk. Han blev døbt 28 august 1793 i Skt. Nikolai Kirke, Kirkestræde 2A, Holbæk.1 Han var nævnt i sin moders skifte 8 marts 1816.2 Ole blev gift 19 februar 1819 i Holbæk med Maren Kirstine Jensdatter.1 Ole Hoelvalt Kjær døde 2 marts 1832 i Holbæk i en alder af 38 år. Han blev bisat fra Holbæk 10 marts 1832.1 Hans ejendele blev skiftet 20 marts 1832.3

Barn af Ole Hoelvalt Kjær og Maren Kirstine Jensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Christiane Jensdtr 8 Mar 1816 pg 458 462
    HUSB: Frederich Kiaer glarmester (fraskildt 9 Jun 1815)
    CH: Ole Hovald Kiaer 23 glarmester i Holbek (signed: Ole Hauvalt Kiaer) (? Ole Harold Kiaer)
    Johannes Kiaer 18 reebslagerlaerer i Kolding
    gd: Nehammer farver.
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Ole Hoelvald Kiaer sp/glarmester 20 Mar 1832 pg 19
    WIFE: Maren Kirstine Jensdtr
    CH: Johanne Christiane Kiaer 12
    Frederich Kiaer 4
    Olsine Holvaldine Kiaer
    gd: Asmussen guldsmed
    wgd: S. Gotfredsen brandeviinsbrander.

Maren Kirstine Jensdatter1

K, f. 15 april 1800, d. 18 januar 1865
Senest redigeret=11 Mar 2014
     Maren Kirstine Jensdatter blev døbt 15 april 1800 i Skt. Nikolai Kirke, Kirkestræde 2A, Holbæk.2 Maren blev gift 19 februar 1819 i Holbæk med Ole Hoelvalt Kjær.2 Maren Kirstine Jensdatter blev nævnt i skiftet efter Ole Hoelvalt Kjær 20 marts 1832.3 Maren Kirstine Jensdatter døde 18 januar 1865 i Holbæk i en alder af 64 år. Hun blev bisat fra Holbæk 24 januar 1865.4

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Studiestræde 6, Holbæk5
Folketælling1834Studiestræde 6, Holbæk6
Folketælling1840Studiestræde 6, Holbæk7
Folketælling1845Studiestræde 6, Holbæk8
Folketælling1850Ahlgade 41, Holbæk9

Barn af Maren Kirstine Jensdatter og Ole Hoelvalt Kjær

Kildehenvisninger

  1. [S571] Klaus Villaume Kjærs stamtræ, online http://www.myheritage.dk/site-183195782/klaus-villaume-kjaers-stamtrae
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Ole Hoelvald Kiaer sp/glarmester 20 Mar 1832 pg 19
    WIFE: Maren Kirstine Jensdtr
    CH: Johanne Christiane Kiaer 12
    Frederich Kiaer 4
    Olsine Holvaldine Kiaer
    gd: Asmussen guldsmed
    wgd: S. Gotfredsen brandeviinsbrander.
  4. [S3] , Anført som født Mogensen, Kirkebog.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Mogensen, 60, Gift, Dagleier
    Johanne Pedersdatter, 29, Gift
    Maren Jensdatter, 1, Ugift
    Chatrine Jensdatter, 12, Ugift.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ditlev Frederik Petersen, 28, Gift, Glarmester, M
    Maren Kirstine Jensen, 34, Gift, hans Kone, K
    Christiane Johanne Kiær, 14, Ugift, hans Stedbørn, K
    Fredrik Kiær, 6, Ugift, hans Stedbørn, M
    Olesine Kiær, 3, Ugift, hans Stedbørn, K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ditlev Frederik Petersen, 34, Gift, Glarmester,
    Maren Kirstine Jensdatter, 40, Gift, hans Kone,
    Christiane Johanne Kjær, 21, Ugift, Hans Stedbørn,
    Fredrik Kjær, 12, Ugift, Hans Stedbørn,
    Olesine Huvaldine Kjær, 9, Ugift, Hans Stedbørn,
    Christian Wilhelm Petersen, 5, Ugift, Hans eget Barn,.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ditlef Fred. Petersen, 39, Gift, Glarmester, Husum, M
    Maren Kirstine Jensen, 45, Gift, hans Kone, Holbek, K
    Olesine Kiær, 14, Ugift, deres Barn, Holbek, K
    Christian Wilh. Petersen, 10, Ugift, deres Barn, Do[Holbek], M.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Dittlev Frederik Petersen, 44, Gift, Glarmester Huusfader, Husum Slesvig
    Maren Kirstine Jensen, 50, Gift, Hans Kone, Holbek
    Christian Wilhelm Petersen, 15, Ugift, deres Søn, Dito (Holbek).

Inger Cathrine Villadsdatter

K, f. cirka 1836, d. 25 marts 1874
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Inger Cathrine Villadsdatter blev født cirka 1836. Inger blev gift 10 november 1857 i Skt. Nikolai Kirke, Kirkestræde 2A, Holbæk, med Frederik Kjær, søn af Ole Hoelvalt Kjær og Maren Kirstine Jensdatter.1 Inger Cathrine Villadsdatter døde 25 marts 1874 i Holbæk.

Folketællinger og boliger

BoligStarreklinte, Vallekilde, Ods, Holbæk

Familie: Inger Cathrine Villadsdatter og Frederik Kjær

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Lotty Anna Christina Emerentia Roslund1

K, f. 17 november 1889, d. 30 april 1925
Lotty Roslund var søster til maleren Nell Walden, født Nelly Roslund, og forfatteren Anna Roslund.

Landskrona Museum har en basisudstilling om Nell, der omtales på Landskrona Stad:

Nell Walden och Der Sturm

Prostdottern Nelly Roslund från Landskrona flyttar till förkrigstidens Berlin. Där möter hon Herward Walden, sin blivande make. De driver tillsammans rörelsen Der Sturm, som vill bryta med det traditionella inom kultur och konst. Många av den moderna konstens stora namn ställer ut i Der Sturms galleri och de arrangerar olika kulturhappenings. Nell målade själv och anses vara den förste kvinnliga konstnären som målar abstrakt. Nell blandade gärna både tekniker och material. Utställningen berättar om landskronaflickan Nells liv under en nyskapande och spännande tid i Europa. Utställningen visar verk av ett flertal konstnärer och presenterar också Nells egen produktion.
Senest redigeret=9 Dec 2016
     Lotty Anna Christina Emerentia Roslund blev kaldt Stina. Hun blev født 17 november 1889 i Amiralitetsförsamlingen, Karlskrona, Östra, Blekinge, Sverige. Hun var datter af Gustaf Frithjof Roslund og Hilda Wendela Smith. Lotty Anna Christina Emerentia Roslund blev døbt 1 december 1889 i Karlskrona, Östra, Blekinge.2 Hun emigrerede i 1913 fra Sverige. Lotty blev gift 2 september 1913 i Landskrona, Skåne, med Erik Worm Begtrup, søn af Holger Christian Begtrup og Johanne Caroline Lange. Lotty Anna Christina Emerentia Roslund døde 30 april 1925 i København i en alder af 35 år. Hun blev bisat fra Frimenigheden, Hillerød.

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Manøgade 9, København3
Folketælling1921Amagerbrogade 16, København4
Far-Nat*Gustaf Frithjof Roslund f. 2 Mar 1852, d. 16 Jun 1933
Mor-Nat*Hilda Wendela Smith f. 13 Jul 1861, d. 22 Feb 1947

Børn af Lotty Anna Christina Emerentia Roslund og Erik Worm Begtrup

Kildehenvisninger

  1. [S501] Lerager, online http://www.bjaeverskov.dk/stam/index.htm
  2. [S479] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Stina og børnene midlertidigt fraværende på Sørup.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Bodil Gertrud Andreasen1,2,3

K, f. 12 november 1903, d. 12 december 1987
Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:4

Bodil Begtrup (1903 - 1987)
Begtrup, Bodil Gertrud

1903-87, ambassadør, kvindepolitisk aktiv.

*12.11.1903 i Nyborg, †12.12.1987 i Kbh.

Forældre: dommer Christian Adolph Andreasen (1867-1941) og lærer Carla Sigrid Locher (1876-1938).

~21.2.1929 (b.v.) med speciallæge Erik Worm B., *2.1.1888 i Askov, Malt sg., †13.7.1976 i Vedbæk sg., s. af højskoleforstander Holger Christian B. og Johanne Lange. Ægteskabet opløst 1936.
~14.5.1948 med gesandt Laurits Bolt Bolt-Jørgensen, *6.3.1882 i Roskilde, †6.1.1967 i Bern, Schweiz, s. af stadsingeniør Harald Jørgen Jørgensen og Bertha Christine Jørgensen.

Børn: Marianne (1931).

Størstedelen af BB's karriere udspillede sig på den internationale arena, hvor hun initiativrigt og samvittighedsfuldt ud fra en grundlæggende tanke om at tilgodese kvinders og børns tarv gav det internationale arbejde et humant og kvindeligt ansigt. Hun blev student i 1921 fra Ålborg Katedralskole som eneste pige i en matematisk klasse. Samme år begyndte hun at studere kunsthistorie ved Kbh.s Universitet, men skiftede snart til det mandsdominerede statsvidenskabsstudium for at kunne kombinere sine to interesser, socialpolitik og folkeret. I 1926 kom hun som repræsentant for Studenternes Folkeforbunds Union til Genève, hvor hun i den danske delegation mødte formanden for Danske Kvinders Nationalråd (DKN) Henni Forchhammer. Opholdet i Genève blev således også indgangen til kvindesagen, og ved hjemkomsten blev BB sekretær for Forchhammer. I 1929 blev hun cand.polit. Samtidig giftede hun sig med en enkemand og blev dermed stedmoder til fire børn. Af disse fulgte Birgit B. hende ind i kvindesagen, mens Lena (gift Vedel-Petersen) kom til at sætte afgørende præg på dansk socialpolitik. BB’s egen datter fødtes med en hjertefejl og døde kort efter, at ægteskabet i 1936 var blevet opløst.

I 1929 blev BB medlem af DKN's styrelse, 1931 blev hun næstformand, og i perioden 1946-49 var hun formand. I dette regi ydede hun en væsentlig indsats for kvinders og børns vilkår og samfundsmæssige placering. Således blev hun bl.a. medlem af Mødrehjælpens Fællesråd, da Mødrehjælpen i 1939 blev gjort til en offentlig institution. Mødrehjælpens midler var dog fortsat små, og finansieringen af fx børneudstyr var stadig afhængig af private midler. Derfor stiftedes i 1940 med BB som formand foreningen Vore Smaabørns Beklædning. Under mottoet: “Intet Barn maa fryse til Vinter,” indsamledes tøj til spæde og småbørn. BB interesserede sig også for børneernæring og var derfor i 1935 medstifter af DKN’s udvalg Vore Børns Sundhed, der drev oplysende virksomhed om emnet og lagde fundamentet til sundhedsplejerskeordningen. Dette udvalg støttede ligeledes oprettelsen af skolelæge- og skolesundhedsplejerskeordningen. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig stiftede de fire kvindeforeninger DKN, Kvindeligt Arbejderforbund, Danske Kvinders Beredskab og Danske Kvinders Samfundstjeneste den danske afdeling af Red Barnet. Det skete på opfordring af departementschef i Socialministeriet H.H. Koch. Red Barnet hjalp børn i det krigshærgede Europa gennem nødhjælpsforsyninger og anbringelse på hjem og i lejre. BB deltog i dette arbejde og tog sig især af sendingerne til børn i Ungarn. I 1947 tog DKN initiativ til oprettelsen af Danske Husmødres Forbrugerråd, senere Forbrugerrådet, hvor BB var formand de to første år.

DKN havde gennem en årrække arbejdet for, at en af de tre danske filmcensorer blev en kvinde, og i 1939 udnævntes BB til den første kvindelige filmcensor. Frem til 1948 udførte hun samvittighedsfuldt dette hverv, som hun anså for at være af væsentlig socialpædagogisk betydning. Især optog films indvirkning på børn hende, og hun udgav i 1947 bogen Børn og Film. I 1938 havde BB overtaget Forchhammers plads i den danske delegation til Folkeforbundet, hvor hun sad indtil Anden Verdenskrigs udbrud. Efter krigen blev hun valgt som rådgivende medlem af den danske delegation til FN's generalforsamling. Hun var kvindernes repræsentant i delegationen frem til 1952 og sørgede gennem DKN for, at danske kvinder blev holdt informeret om FN's arbejde fra første færd. Ved forhandlingerne om menneskerettighedserklæringen var BB næstformand for det udvalg, der på 85 møder førte teksten frem til vedtagelse i 1948. Denne centrale placering havde hun tilkæmpet sig, efter at hun i 1946 var blevet udpeget som medlem af og derefter formand for FN’s kvindekommission, Commission on the Status of Women. En betydelig indsats fra bl.a. hendes side bevirkede, at denne kommission hurtigt blev selvstændig i stedet for at være en underkommission til menneskerettighedskommissionen. BB var formand indtil 1948, og hun har beskrevet denne opgave som en af de mest betydningsfulde, hun har været med til at løse. Hun var bl.a. ophavsmand til den danske delegations forslag om, at FN skulle stille som krav til medlemslandene om, at kvinder skulle have samme politiske rettigheder som mænd. Det førte endvidere til, at hun gennem statsminister Knud Kristensen sørgede for det sidste skub i retning af, at de grønlandske kvinder fik stemmeret på lige fod med de grønlandske mænd i 1948.

BB udnævntes i 1949 til overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Island og blev dermed Danmarks første kvindelige ambassadør. Udnævnelsen var ikke blot usædvanlig på grund af hendes køn, hun var også “uden for karriere”, dvs. uden for det normale udenrigsministerielle avancementssystem. Stillingen blev oprindelig tilbudt hendes mand Laurits Bolt-Jørgensen, der havde været gesandt i flere østeuropæiske lande. Men med den begrundelse, at der kun var tre år til hans pensionering, foreslog han i stedet BB til posten. På den måde ville hendes karriere ikke skulle afbrydes til fordel for hans. Udnævnelsen skal imidlertid også ses i lyset af, at kvindeorganisationerne efter Anden Verdenskrig pressede på for at få kvinder i topstillinger, og BB fik i 1953 følgeskab af Agnete Vøhtz som første departementschef og Bodil Dybdal som første højesteretsdommer. Forholdet mellem Danmark og Island var på tidspunktet for BB’s udnævnelse sårbart på grund af Islands ensidige brud med Danmark under krigen. Med stor indlevelse i og interesse for landet og dets forhold samt en væsentlig mængde kreativitet og initiativ bidrog BB til skabelsen af et ligeværdigt forhold mellem de to lande. Hendes virke afrundedes da også symbolsk med, at Frederik 9. og dronning Ingrid aflagde det frie og uafhængige Island deres første besøg i 1956. Også i Island arbejdede BB i kvindesagens tjeneste. Således oprettede hun dér Den Danske Kvindeforening. Foreningen rettede sig mod de danske kvinder i Island, der var islandsk gift. Dem var der en del af umiddelbart efter krigen, da islandske studerende i Danmark havde været afskåret fra at komme hjem under krigen og derfor ofte havde giftet eller forlovet sig med danske kvinder. Efter hjemkomsten fra Island fortsatte BB’s karriere i Udenrigsministeriet, hvor hun 1956-59 var kontorchef samtidig med, at hun var Danmarks faste repræsentant ved Europarådet i Strasbourg. Derefter fulgte posten som Danmarks ambassadør i Schweiz 1959-68 og efterfølgende i Portugal 1968-73. Særlig posten i Schweiz havde symbolsk betydning, idet de schweiziske kvinder på dette tidspunkt endnu ikke havde fået stemmeret til den schweiziske forbundsforsamling. I 1967 fik hun sin første kvindelige kollega, da Nonny Wright blev dansk ambassadør i Ghana. Efter hjemkomsten til Danmark deltog BB bl.a. i forberedelsen af FN’s verdenskvindekonferencer i 1975, 1980 og 1985.

Til trods for en international karriere betegnede BB DKN som sit hjemsted gennem alle årene. Denne betegnelse er da også karakteristisk for en indsats, hvorigennem hun viste sig som en kvindernes ambassadør i Danmarks internationale arbejde. Hun udtalte selv, at hun aldrig havde følt sig som pioner, men blot gjort, hvad hun fandt spændende og naturligt. Hun modtog adskillige anerkendelser for sit virke. I 1949 blev hun udnævnt til æresdoktor på Smith College, Massachusetts, USA, og i 1951 var hun blandt den gruppe af kvinder, der som de første blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. 1955 blev hun ridder af 1. grad, 1962 kommandør og 1973 kommandør af 1. grad. BB modtog også flere udenlandske ordener, heriblandt Den islandske Falk. Erindringsbogen Kvinde i et verdenssamfund udkom 1986.

Pernille Lind Olsen
Senest redigeret=16 Aug 2016
     Gift navn var Bodil Begtrup. Bodil Gertrud Andreasen blev født 12 november 1903 i Nyborg. Hun var datter af Christian Adolph Andreasen og Carla Sigrid Locher. Bodil Gertrud Andreasen tog eksamen som student i 1921 i Ålborg Katedralskole, Sankt Jørgens Gade 5, Ålborg.5 Hun tog eksamen som cand. polit. 26 januar 1929. Bodil blev gift 21 februar 1929 med Erik Worm Begtrup, søn af Holger Christian Begtrup og Johanne Caroline Lange. Bodil Gertrud Andreasen og Erik blev skilt i 1936. Bodil Gertrud Andreasen tog eksamen som dr. jur. h. c. i 1949 i Smith College, Northampton, Hampshire, Massachusetts, USA. Hun var i 1955 ambassadør. Hun døde 12 december 1987 i København i en alder af 84 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1940Sortedams Dossering 95 A, København6
Far-Nat*Christian Adolph Andreasen f. 7 Dec 1867, d. 15 Feb 1941
Mor-Nat*Carla Sigrid Locher f. 2 Okt 1876, d. 1938

Barn af Bodil Gertrud Andreasen og Erik Worm Begtrup

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, BEGTRUP Bodil ambassadør, K.,D.r.K.M.p.p.; f. 12/11 1903 i Nyborg; datter af dommer Christian A Andreasen (død 1941, se Blå Bog 1940) og hustru Carla f. Locher; gift 1. gang m. dr. med. Erik Begtrup; 2. gang 14/5 1948 m. gesandt Laurits Bolt Bolt-Jørgensen, f. 6/3 1882 i Roskilde (død 1967, se Blå Bog 1966), søn af stadsingeniør Harald Jørgensen (død 1928) og hustru Bertha f. Jørgensen (død 1905).

    Student (Aalborg) 1921; cand. polit. 1929; filmcensor 1939-48; gesandt i Reykjavik 1949, ambassadør 1955; kontorchef i udenrigsministeriet 1956; Danmarks faste repræsentant ved Det Europæiske Råd i Strasbourg 1956; ambassadør i Bern 1959 samt akkrediteret som gesandt i Wien i 1959; ambassadør i Lissabon 1968-73.

    Dr. jur. h.c. ved Smith College i Massachusetts 1949.

    Medl. af danske Kvinders Nationalråds styrelse 1929, næstformand 1931, formand 1946-49; medl. af mødrehjælpens fællesråd 1939-49; medl. af den danske delegation til Folkeforbundets 19. forsamling 1938 og af den danske delegation til UN i London, New York 1946, 1947,1949, 1950 og 1952 og Paris 1948 og 1951; formand i UN's kommission for forbedring af kvinders samfundsmæssige stilling 1947, medl. af samme kommission 1948-49; medl. af foreningen Nordens råd 1956.

    Udenl. orden: I.F.l.
  2. [S183] Jytte Larsen, Kvindebiografisk Leksikon.
  3. [S437] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Begtrup, Bodil Gertrud, f. Andreasen, f. 12. Nov. 1903 i Nyborg, D. af Christian Adolph A. (se d.). g. 1° 21. Feb. 1929 (b. v.) dr. med. Erik Worm Begtrup, f. 2. Jan. 1888 i Askov, Ægteskabet opløst 1936, S. af Højskoleforstander, cand. theol. Holger Christian B. og Johanne Caroline Lange. G. 2° 14. Maj 1948 i Kbh. (Esajas) Gesandt, fhv. Kaptajn i Ingeniørkorpset Laurits Bolt Bolt-Jørge nsen, f. 6. Marts 1882 i Roskilde (Dom.), (g. 1° 22. Marts 1919 Emilie Parthinia (Romona) Passano, f. 9- Nov. 1889 i Baltimore, Ægteskabet opløst 19- Juli 1946, D. af William R. P. og Marion Grant), S. af Stadsingeniør sst., cand. polyt. Harald Jørgen Jørgensen og Bertha Christine, f. Jørgensen.
    1921 Student, Aalborg, 26. Jan. 1929 cand. polit. (1.), 1. Juni 1939 Censor ved Statens Filmcensur, 9. Dec. 1948 (fra 1. Jan. 1949) overordentlig Gesandt og befuldm. Minister i Reykjavik, 1949 dr. jur. h. c. ved Smith College i Massachusetts, 5. Nov. 1951 R. af Dbg.
    1929 Medl. af Danske Kvinders Nationalraads Styrelse, 1931 Næstform., 1946- 49 Formand; 1939 Medl. af Mødrehjælpens Fællesraad; Medl. af Delegationen til Folkeforbundets 19. Forsamling 1938 og af Delegationen til F.N. i London, New York 1946, 1947, 1949, 1950 og 1952 og i Paris 1948 og 1951; 1947 Form. for FN.s Komm. for Forbedring af Kvinders samfundsmæssige Stilling, 1948-49 Medl. af samme Komm.
    D. r. K. M.; I. F. 1.; Po. F. K. 1.; U. F. F. 2.
  4. [S208] Ingelise Poulsen, "Ingelise Poulsen," e-mail.
  5. [S366] Ålborgleksikon, online http://www.aalborgleksikon.dk/gymnasier/aalborgkathedralskole/studenter.htm
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Tine Begtrup1,2

K
Senest redigeret=6 Mar 2016
     Tine Begtrup var datter af Erik Worm Begtrup og Bodil Holm.
Far-Nat*Erik Worm Begtrup f. 2 Jan 1888, d. 13 Jul 1976
Mor-Nat*Bodil Holm f. 18 Jun 1902, d. 1985

Børn af Tine Begtrup og Claus Bryld

Barn af Tine Begtrup og Arne Gaardmand

Kildehenvisninger

  1. [S183] Jytte Larsen, Kvindebiografisk Leksikon.
  2. [S240] Litteratursiden, online http://www.litteratursiden.dk