Juliane Elisabeth Marie Qvistgaard

K, f. 5 oktober 1862
Senest redigeret=21 Dec 2010
     Juliane Elisabeth Marie Qvistgaard var asylforstanderinde i København. Hun adopterede Ingeborg Elsa Gronemann. Juliane Elisabeth Marie Qvistgaard blev født 5 oktober 1862. Hun var datter af Iver Peter Theodor Qvistgaard og Severine Elisabeth Ingerslev. Juliane Elisabeth Marie Qvistgaard blev døbt 5 december 1862 i Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, Århus. Hun var fadder ved dåben af Elise Nordentoft 9 juni 1901 Brabrand, Hasle, Århus.1 Juliane Elisabeth Marie Qvistgaard var fadder ved dåben af Ingeborg Elsa Gronemann 13 december 1903 Skt. Markus Kirke, Skt. Markus Alle 8, Frederiksberg, København.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Tousgård, Brabrand, Hasle, Århus2
Far-Nat*Iver Peter Theodor Qvistgaard f. 22 Apr 1830, d. 23 Aug 1910
Mor-Nat*Severine Elisabeth Ingerslev f. 5 Nov 1835, d. 6 Maj 1871

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Iver Peter Theodor Qvistgaard, 49, Gift, Aarhus, Husfader, Jægermester, Proprietær, M
    Clara Emilie Friis, 45, Gift, Lyngby Sogn, Aarhus Amt, Husmoder, K
    Mathilde Qvistgaard, 14, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Elisabeth Qvistgaard, 13, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Axel Theodor Casper Qvistgaard, 11, Ugift, Aarhus, Deres Børn, M
    Marie Ingerslev Qvistgaard, 9, Ugift, Viby Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, K
    Juliane Marie Qvistgaard, 78, Enke, Gjesing Sogn, Randers Amt, Husfaderens Moder. Etasraadinde [Etatsraadinde], K
    Juliane Elisabeth Mari Qvistgaard, 17, Ugift, Aarhus, Datter af Jægermester Qvistgaard, K.

Mathilde Qvistgaard

K, f. 9 februar 1865, d. 24 juni 1941
Senest redigeret=9 Dec 2016
     Mathilde Qvistgaard blev født 9 februar 1865 i Lyngby, Hasle, Århus. Hun var datter af Iver Peter Theodor Qvistgaard og Severine Elisabeth Ingerslev. Mathilde Qvistgaard blev døbt 16 maj 1865 i Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, Århus.1 Hun var fadder ved dåben af Knud Nordentoft Thomsen 17 juli 1895 Brabrand, Hasle, Århus.1 Mathilde Qvistgaard var fadder ved dåben af Iver Nordentoft Thomsen 13 november 1898 Thisted.1 Mathilde Qvistgaard døde 24 juni 1941 i en alder af 76 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Tousgård, Brabrand, Hasle, Århus2
Bolig1898Tousgård, Brabrand, Hasle, Århus
Far-Nat*Iver Peter Theodor Qvistgaard f. 22 Apr 1830, d. 23 Aug 1910
Mor-Nat*Severine Elisabeth Ingerslev f. 5 Nov 1835, d. 6 Maj 1871

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Iver Peter Theodor Qvistgaard, 49, Gift, Aarhus, Husfader, Jægermester, Proprietær, M
    Clara Emilie Friis, 45, Gift, Lyngby Sogn, Aarhus Amt, Husmoder, K
    Mathilde Qvistgaard, 14, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Elisabeth Qvistgaard, 13, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Axel Theodor Casper Qvistgaard, 11, Ugift, Aarhus, Deres Børn, M
    Marie Ingerslev Qvistgaard, 9, Ugift, Viby Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, K
    Juliane Marie Qvistgaard, 78, Enke, Gjesing Sogn, Randers Amt, Husfaderens Moder. Etasraadinde [Etatsraadinde], K
    Juliane Elisabeth Mari Qvistgaard, 17, Ugift, Aarhus, Datter af Jægermester Qvistgaard, K.

Elisabeth Qvistgaard

K, f. 28 januar 1867, d. 1955
Senest redigeret=30 Dec 2008
     Elisabeth Qvistgaard blev født 28 januar 1867 i Århus. Hun var datter af Iver Peter Theodor Qvistgaard og Severine Elisabeth Ingerslev. Elisabeth blev gift 30 oktober 1894 i Brabrand, Hasle, Århus, med Oluf Bech, søn af Oluf Bech og Eliza Robinson. Elisabeth Qvistgaard var fadder ved dåben af Benedict Nordentoft 26 oktober 1903 Skt. Pauls Kirke, Skt. Pauls Kirkeplads 1, Århus.1 Elisabeth Qvistgaard døde i 1955.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Tousgård, Brabrand, Hasle, Århus2
Folketælling1925Havnegade 6, Århus
Far-Nat*Iver Peter Theodor Qvistgaard f. 22 Apr 1830, d. 23 Aug 1910
Mor-Nat*Severine Elisabeth Ingerslev f. 5 Nov 1835, d. 6 Maj 1871

Børn af Elisabeth Qvistgaard og Oluf Bech

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Iver Peter Theodor Qvistgaard, 49, Gift, Aarhus, Husfader, Jægermester, Proprietær, M
    Clara Emilie Friis, 45, Gift, Lyngby Sogn, Aarhus Amt, Husmoder, K
    Mathilde Qvistgaard, 14, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Elisabeth Qvistgaard, 13, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Axel Theodor Casper Qvistgaard, 11, Ugift, Aarhus, Deres Børn, M
    Marie Ingerslev Qvistgaard, 9, Ugift, Viby Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, K
    Juliane Marie Qvistgaard, 78, Enke, Gjesing Sogn, Randers Amt, Husfaderens Moder. Etasraadinde [Etatsraadinde], K
    Juliane Elisabeth Mari Qvistgaard, 17, Ugift, Aarhus, Datter af Jægermester Qvistgaard, K.

Axel Theodor Casper Qvistgaard

M, f. 27 juli 1868
Senest redigeret=17 Apr 2016
     Axel Theodor Casper Qvistgaard var telegrafist i Store Nordiske i Göteborg, Västergötland, Sverige. Han blev født 27 juli 1868 i Lyngby, Hasle, Århus. Han var søn af Iver Peter Theodor Qvistgaard og Severine Elisabeth Ingerslev. Axel blev gift 29 juni 1897 med Frede Christiane Launy, datter af Carl Ludvig Benedict Launy og Hulda Rosaura Malvina Lystager.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Tousgård, Brabrand, Hasle, Århus1
Folketælling1930Genforeningspladsen 41, København2
Far-Nat*Iver Peter Theodor Qvistgaard f. 22 Apr 1830, d. 23 Aug 1910
Mor-Nat*Severine Elisabeth Ingerslev f. 5 Nov 1835, d. 6 Maj 1871

Børn af Axel Theodor Casper Qvistgaard og Frede Christiane Launy

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Iver Peter Theodor Qvistgaard, 49, Gift, Aarhus, Husfader, Jægermester, Proprietær, M
    Clara Emilie Friis, 45, Gift, Lyngby Sogn, Aarhus Amt, Husmoder, K
    Mathilde Qvistgaard, 14, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Elisabeth Qvistgaard, 13, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Axel Theodor Casper Qvistgaard, 11, Ugift, Aarhus, Deres Børn, M
    Marie Ingerslev Qvistgaard, 9, Ugift, Viby Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, K
    Juliane Marie Qvistgaard, 78, Enke, Gjesing Sogn, Randers Amt, Husfaderens Moder. Etasraadinde [Etatsraadinde], K
    Juliane Elisabeth Mari Qvistgaard, 17, Ugift, Aarhus, Datter af Jægermester Qvistgaard, K.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Marie Ingerslev Qvistgaard

K, f. 4 oktober 1870, d. 20 juli 1924
Senest redigeret=9 Dec 2016
     Har skrevet et par børnebøger og nogle noveller.
Marie Ingerslev Qvistgaard blev kaldt Mitte. Hun blev født 4 oktober 1870 i Skovdal, Viby, Ning, Århus. Hun var datter af Iver Peter Theodor Qvistgaard og Severine Elisabeth Ingerslev. Marie Ingerslev Qvistgaard blev døbt 12 maj 1871 i Viby, Ning, Århus. Marie blev gift 8 maj 1894 i Brabrand, Hasle, Århus, med Severin Nordentoft, søn af Peder Nordentoft Thomsen og Christiane Vincentia Michelsen. Marie Ingerslev Qvistgaard døde 20 juli 1924 i Kirkevej 5, København, i en alder af 53 år. Hun blev bisat fra Brabrand, Hasle, Århus, 26 juli 1924.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Tousgård, Brabrand, Hasle, Århus1
Folketælling1906Brunsgade 46, Århus2
Folketælling1911Store Torv 10, Århus2
Folketælling1916Store Torv 10, Århus2
Bolig1 maj 1923Kirkevej 5, København3
Far-Nat*Iver Peter Theodor Qvistgaard f. 22 Apr 1830, d. 23 Aug 1910
Mor-Nat*Severine Elisabeth Ingerslev f. 5 Nov 1835, d. 6 Maj 1871

Børn af Marie Ingerslev Qvistgaard og Severin Nordentoft

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Iver Peter Theodor Qvistgaard, 49, Gift, Aarhus, Husfader, Jægermester, Proprietær, M
    Clara Emilie Friis, 45, Gift, Lyngby Sogn, Aarhus Amt, Husmoder, K
    Mathilde Qvistgaard, 14, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Elisabeth Qvistgaard, 13, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Axel Theodor Casper Qvistgaard, 11, Ugift, Aarhus, Deres Børn, M
    Marie Ingerslev Qvistgaard, 9, Ugift, Viby Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, K
    Juliane Marie Qvistgaard, 78, Enke, Gjesing Sogn, Randers Amt, Husfaderens Moder. Etasraadinde [Etatsraadinde], K
    Juliane Elisabeth Mari Qvistgaard, 17, Ugift, Aarhus, Datter af Jægermester Qvistgaard, K.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Clara Emilie Friis

K, f. 13 juni 1834, d. 6 februar 1911
Senest redigeret=15 Dec 2009
     Clara Emilie Friis blev født 13 juni 1834 i Lyngbygård, Lyngby, Hasle, Århus. Hun var datter af Johannes Friis og Dorthea Sophie Meulengracht. Clara Emilie Friis blev døbt 25 juli 1834 i Lyngby, Hasle, Århus. Clara blev gift 1 september 1872 i Lyngby, Hasle, Århus, med Iver Peter Theodor Qvistgaard, søn af Theodor Martin Sofus Qvistgaard og Juliane Marie von Fønss. Clara Emilie Friis var fadder ved dåben af Holger Oluf Qvistgaard Bech 2 april 1896 Skt. Pauls Kirke, Skt. Pauls Kirkeplads 1, Århus.1 Clara Emilie Friis var fadder ved dåben af Philip Nordentoft Thomsen 4 juli 1897 Brabrand, Hasle, Århus.1 Clara Emilie Friis døde 6 februar 1911 i en alder af 76 år. Hun blev bisat fra Søndre Kirkegård, Park Allé 2, Århus, 11 februar 1911.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Lyngbygård, Lyngby, Hasle, Århus2
Folketælling1845Lyngbygård, Lyngby, Hasle, Århus3
Folketælling1850Lyngbygård, Lyngby, Hasle, Århus4
Folketælling1880Tousgård, Brabrand, Hasle, Århus5
Far-Nat*Johannes Friis f. 13 Mar 1795, d. 16 Mar 1877
Mor-Nat*Dorthea Sophie Meulengracht f. 26 Nov 1797, d. 20 Sep 1881

Familie: Clara Emilie Friis og Iver Peter Theodor Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johannes Friis, 45, Gift, Ritmester,
    Dorthea Sophie Friis, 43, Gift, Forannævtes hustru,
    Elisabeth Marie Friis, 17, Ugift, Ovennævntes datter,
    Marie Friis, 15, Ugift, Ovennævntes datter,
    Dorthea Sophie Friis, 14, Ugift, Ovennævntes datter,
    Julie Friis, 12, Ugift, Ovennævntes datter,
    Johannes Friis, 8, Ugift, Ovennævntes søn,
    Clare Friis, 6, Ugift, Ovennævntes datter,
    Frederik Friis, 4, Ugift, Ovennævntes søn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johannes Friis, 50, Gift, ritmester godsejer, Fødesogn: Skelby Noter: født på Gjedsengaard,
    Dorthea Sophie Meulengracht, 48, Gift, hans kone, Aarhuus,
    Elisabeth Marie Friis, 22, Ugift, deres datter, Aarhuus,
    Marie Caroline Frederikke Friis, 21, Ugift, deres datter, Aarhuus,
    Mathilde Friis, 20, Ugift, deres datter, Aarhuus,
    Dorthea Sophie Friis, 19, Ugift, deres datter, heri Sognet,
    Julie Friis, 17, Ugift, deres datter, heri Sognet,
    Clare Friis, 11, Ugift, deres datter, heri Sognet,
    Frederik Friis, 9, Ugift, deres søn, heri Sognet,
    Thyra Friis, 5, Ugift, deres datter, heri Sognet,
    Lars Christian Meulengracht, 8, Ugift, går her i skole, Aarhuus,
    Carl Qvistgaard, 30, Ugift, cand. philosoph, Tærsløse, Sorøe,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Friis, Johannes, 55, Gift, Ritmester, godsejer, Gjedsøegaard, Skjelby sogn, Maribo amt,
    Friis, Dorthea Sophia, 53, Gift, Hans kone, Aarhus
    Maria C: F: M: Friis, 25, Ugift, Deres barn, Aarhus,
    Sophia Dorthea Friis, 24, Ugift, Deres barn, Her i sognet,
    Julie Friis, 22, Ugift, Deres barn, Her i sognet,
    Clara Friis, 16, Ugift, Deres barn, Her i sognet,
    Thyra Friis, 10, Ugift, Deres barn, Her i sognet,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Iver Peter Theodor Qvistgaard, 49, Gift, Aarhus, Husfader, Jægermester, Proprietær, M
    Clara Emilie Friis, 45, Gift, Lyngby Sogn, Aarhus Amt, Husmoder, K
    Mathilde Qvistgaard, 14, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Elisabeth Qvistgaard, 13, Ugift, Aarhus, Deres Børn, K
    Axel Theodor Casper Qvistgaard, 11, Ugift, Aarhus, Deres Børn, M
    Marie Ingerslev Qvistgaard, 9, Ugift, Viby Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, K
    Juliane Marie Qvistgaard, 78, Enke, Gjesing Sogn, Randers Amt, Husfaderens Moder. Etasraadinde [Etatsraadinde], K
    Juliane Elisabeth Mari Qvistgaard, 17, Ugift, Aarhus, Datter af Jægermester Qvistgaard, K.

Oluf Bech1

M, f. 8 oktober 1865, d. 5 juli 1958
Venstres mangel på markante profiler var allerede kommet til syne i 1916, da borgmester Edv. Lau fratrådte som borgmester. På trods af, at Venstre på dette tidspunkt havde 7 mandater imod Højres 3, blev det en højremand, direktøren for Nationalbankens Koldingfilial, Oluf Bech, som blev den nye borgmester. Reelt havde valget stået imellem ham, socialdemokraten faktor P. Rasmussen og venstremanden, direktør Konstantin-Hansen, men ved afstemningen i byrådssalen blev der kun afgivet stemmer til Rasmussen og Bech. 9 havde peget på Bech, 7 på Rasmussen, mens 3 havde stemt blankt.

Oluf Bech var bankuddannet, kom fra Århus og var i 1901 blevet leder af den ny filial af Nationalbanken i Kolding. I 1908 blev han formand for Højre, og ved byrådsvalget i 1909 blev han indvalgt første gang. Han blev borgmester på et tidspunkt, hvor kommunerne for alvor blev inddraget i problemerne omkring dyrtidsforanstaltninger, arbejdsløshedsbekæmpelse m.m. I sine erindringer skriver han, at borgmesteropgaverne lagde mere og mere beslag på hans tid, dels ved møder, dyrtids- og krigsforanstaltninger og ved de mange byggearbejder.

En af de vanskeligste opgaver var at få skik på kommunens økonomi, som ikke var i den bedste orden. Forgængerne havde været mere interesserede i at have en lav skatteprocent, end i at få iværksat nødvendige investeringer. Resultatet var, at "alle områder trængte til omlægninger, udvidelser og forbedringer. Gade- og vejvæsenet var således stærkt forsømt og trængte i høj grad til at forbedres, vandværket var også for lille, ja, det ene meldte sig efter det andet, fordi man for tiden havde holdt pungen så stærkt lukket, at der på mange måder var sat meget til".

Oluf Bech var en fremsynet mand, og med ham kom Kolding ind i en ny tid.

Borgmesterloven af 1. marts 1919 afskaffede den kongevalgte borgmester. Nu skulle borgmesteren vælges som de øvrige byrådsmedlemmer og udpeges blandt og af byrådets medlemmer. Som omtalt havde Kolding Byråd siden 1914 selv valgt borgmesteren, først Edv. Lau og i 1916 Oluf Bech, hvorefter kongen havde stadfæstet beslutningen, men de havde begge måttet udtræde af deres respektive byrådsgrupper, idet kravet indtil lovens vedtagelse havde været, at borgmesteren skulle lede byrådets forhandlinger upartisk. Fra 1919 skulle antallet af byrådsmedlemmer inklusive borgmester være ulige. De siddende borgmestre, her Oluf Bech, forblev i embedet til det ordinære byrådsvalg i 1921.

Borgmesterloven var en del af det retsreformkompleks, der også omfattede Retsplejeloven og Politiloven. De var vedtaget i 1916, men først trådte i kraft 1. oktober 1919. Hermed adskiltes retsplejen fra kommunernes forvaltning, og domsmyndigheden adskiltes fra politivæsenet. Borgmestrene havde herefter udelukkende ansvar for det kommunale styre. I 1919 vedtog byrådet i Kolding, at borgmesteren skulle aflønnes med 8.000 kr. årligt, så han fik en løn, der var højere end den højstlønnede kommunale embedsmand, kæmner I. O. Brandorff.

Efter 1. verdenskrig var samfundet i opbrud. 1920erne var præget af økonomisk ustabilitet og arbejdsløshed, men også af fremskridt. Økonomisk havde Kolding det særlige problem, at der var oparbejdet en stor gæld mellem 1916 og 1921 og samtidig var skattegrundlaget vigende. Indbyggertallet i byen faldt, fordi mange af de højtlønnede valgte at bosætte sig i de omkringliggende sognekommuner, hvor skatteprocenten var lav.

Ved byrådsvalget i marts 1921 vandt socialdemokraterne et mandat, hvorefter de havde ni. De borgerlige partier bestående af de Konservative og Venstre, fik også tilsammen ni mandater, Venstre beholdt deres fem, mens borgmesterens parti, de Konservative gik et mandat tilbage. Tungen på vægtskålen blev den radikale Aage Bennike, som ligesom ved valget i 1917 pegede på Oluf Bech.

Arbejdsløsheden og faldet i levestandarden som følge af prisstigningerne under og efter krigen havde fået flere til at samle sig omkring Socialdemokratiet. Oluf Bechs konservative bagland havde derimod været meget kritiske over for hans beslutning om sammen med socialdemokraterne at forlænge understøttelsen til de arbejdsløse. Oluf Bech havde i de foregående år ført en udviklingsorienteret politik for at holde hjulene i gang fremfor at føre den økonomisk forsigtige politik, der havde karakteriseret hans forgængere. Mange store anlægsarbejder blev sat i gang i hans borgmestertid, bl.a. kommunale boligbyggerier, Troldhedebanen, det nye domhus, Harteværket, kloakering af den indre by, åforlægning og vejforlægninger i tilknytning hertil. De store investeringer lånefinansieredes, bl.a. optog byen i 1921 sammen med en række andre købstæder et stort amerikansk lån.

I 1922 kom så regningen for de foregående års store investerings- og anlægsprojekter. "Dollarlånet" skulle indfries, og da byen ikke havde tilstrækkelig likvid kapital måtte ligningsprocenten stige til 17,3 %, og det var endda nødvendigt at opkræve 4 måneders ekstraskat. Ligningsprocenten havde i 1920-21 ligget på 9,6 %. Oven i gælden måtte man endvidere slås med store udgiftsstigninger som følge af inflationen. Den høje skatteprocent tilskyndede selvfølgelig endnu flere til at flytte til de omkringliggende landsogne, der havde en skatteprocent på 3-4%.

For at komme ud af denne uheldige udvikling måtte byrådet finde besparelser og arbejde for en indlemmelse af skattelykommunerne eller dele af dem i købstaden.

Man kan gætte på, at det var denne defensive kommunalpolitik, der i april 1923 fik Oluf Bech til at acceptere stillingen som nationalbankdirektør i Århus. Byrådet bevilgede ham afsked den 13. maj 1923, hvorefter byrådet forsamledes den 28. maj for at vælge en ny borgmester.
Senest redigeret=3 Apr 2015
     Oluf Bech blev født 8 oktober 1865 i Århus. Han var søn af Oluf Bech og Eliza Robinson. Oluf Bech tog eksamen som almindelig forberedelseseksamen i 1883. Oluf blev gift 30 oktober 1894 i Brabrand, Hasle, Århus, med Elisabeth Qvistgaard, datter af Iver Peter Theodor Qvistgaard og Severine Elisabeth Ingerslev. Oluf Bech var i 1901 leder af Nationalbankens filial i Kolding. Han var fadder ved dåben af Benedict Nordentoft 26 oktober 1903 Skt. Pauls Kirke, Skt. Pauls Kirkeplads 1, Århus.2 Oluf Bech var i 1909 byrådsmedlem i Kolding. Han var i 1916 borgmester i Kolding. Han var i 1923 leder af Nationalbankens filial i Århus. Han overværede vielsen af Holger Oluf Qvistgaard Bech og Inger Johanne Schjørring 28 april 1928 Bjerre, Bjerre, Vejle.2 Oluf Bech gik på pension i 1936. Han døde 5 juli 1958 i en alder af 92 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Kystvejen, Århus3
Folketælling1925Havnegade 6, Århus4
Far-Nat*Oluf Bech f. 29 Apr 1830, d. 18 Jul 1905
Mor-Nat*Eliza Robinson f. 12 Apr 1833, d. 1908

Børn af Oluf Bech og Elisabeth Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, BECH Oluf fb. Filialdirekter i Nationalbanken, R.DM.p.p.; f. 8. Okt. 1865 i Aarhus. Søn af Købmand Oluf Bech død 1905 og Hustru Eliza f. Robinson (død 1908); gift (30. Okt. 1894) m. Elisabeth B., f. 28. Jan. 1867 i Aarhus, Datter af Hofjægermester Th. Qvistgaard, Tousgaard (død 1910, se Kraks Blaa Bog 1910) og Hustru Elisabeth f. Ingerslev (død 1871). Alm. Forberedelseseks. (Aarhus) 1883; uddannet i Aarhuus Privatbank 1883-88; Assistent i Nationalbanken med Ansættelse ved Bankkontoret i Aarhus 1888; Bogholder ved Nationalbankens Filial i Aalborg 1900; fra 1901 Leder af Nationalbankens Filial i Kolding, af dens Filial i Aarhus 1923-36; Borgmester i Kolding 1916-23; finsk Vicekonsul 1923. Konsul fra 1933. Medlem af Kolding Byraad 1909-23; Medlem af Højres Amtsudvalg for Vejle Amt 1909 -19; Formand for Provinshandelsforeningernes Skoleudvalg 1913 -49; Medlem af Opgave-Kommissionen for de statskontrollerede Handelsdagskoleeksaminer 1913-48 og af Handelsskolekommissionen af 1918; Medlem af Forretningsudvalget i Sammenslutningen af danske Havne, Foreningens Formand 1921-24; Formand for Kolding Kunstforening 1903-23; Værge for Kolding Kirke 1911-23; Medlem af Bestyrelsen for den jydske Handelshøjskole 1918 -24 og Laanekassen for de sønderjydske Landsdele 1920; Medlem af Handelsskoleraadet til 1947 og af Kroneudrvalget 1920; Medlem af Bestyrelsen for Den jydske Handelsstands Centralforening 1921-23 og af Bestyrelsen for Aarhus Handelsforening 1923-36; Medlem af Statens Tilsynsraad lor Handelshøjskolen i Kbhvn. 1926; Medlem af Bestyrelsen for Aarhus Museums historiske Afdeling 1927-37; Næstformand i Likvidationskomitéen for Skive Bank Akts. i Likvidation fra Dec. 1928; Medlem af Bestyrelsen for Universitets Samvirket i Aarhus fra 1926 og af Bestyrelsen for Understøttelsesfondet for fremmede Magters Konsuler i Danmark fra 1936.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Eliza Bech, 44 , Gift, Husmoder, England
    Caroline Maud Bech, 17 , Ugift, Husmoders Datter, England
    Oluf Bech, 14 , Ugift, Husmoders Søn, Aarhus
    Alice Mabel Bech, 13 , Ugift, Husmoders Datter, Aarhus
    Fraueis Mary Bech, 11 , Ugift, Husmoders Datter, Aarhus
    Harald Bech, 10 , Ugift, Husmoders Søn, Aarhus
    Grace Ellen Bech, 9 , Ugift, Husmoders Datter, Aarhus
    Axel Jones Bech, 4 , Ugift, Husmoders Søn, Aarhus
    Oluf Bech, 49 , Gift, Husfader, Fabrikant, Aarhus, Midlertidigt Opholdssted: Sjælland.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Holger Oluf Qvistgaard Bech1,2

M, f. 19 februar 1896, d. 25 november 1982
Senest redigeret=15 Aug 2016
     Holger Oluf Qvistgaard Bech blev født 19 februar 1896 i Brunsgade 4, Århus. Han var søn af Oluf Bech og Elisabeth Qvistgaard. Holger Oluf Qvistgaard Bech blev døbt 2 april 1896 i Skt. Pauls Kirke, Skt. Pauls Kirkeplads 1, Århus, bevidnet af Iver Peter Theodor Qvistgaard og Clara Emilie Friis.3 Holger Oluf Qvistgaard Bech tog eksamen som student i 1914 i Kolding. Han tog eksamen som cand. jur. 12 januar 1921. Han var 1 januar 1926 vicekonsul i Chicago, Cook, Illinois, USA. Holger blev gift 28 april 1928 i Bjerre, Bjerre, Vejle, med Inger Johanne Schjørring, datter af Ludolf Johan Krohn Schjørring og Inger Petersen.3 Holger Oluf Qvistgaard Bech var 5 april 1935 legationssekretær i Genéve, Vaud, Schweiz. Han var 1 april 1937 legationssekretær i Helsinki, Finland. Han var 20 december 1948 Udenrigsraad og Chef for Udenrigsministeriets Administrationsafdeling. Han var 30 oktober 1953 overordentlig Gesandt og befuldm. Minister i Roma, Lazio, Italien. Han døde 25 november 1982 i en alder af 86 år.
Far-Nat*Oluf Bech f. 8 Okt 1865, d. 5 Jul 1958
Mor-Nat*Elisabeth Qvistgaard f. 28 Jan 1867, d. 1955

Børn af Holger Oluf Qvistgaard Bech og Inger Johanne Schjørring

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog, BECH Holger ambassadør, K1. DM.p.p.; f. 19/2 1896 i Århus; søn af filialdirektør i Nationalbanken Oluf Bech (død 1958, se Blå Bog 1958) og hustru Elisabeth f. Qvistgaard (død 1955); gift 28/4 1928 m. Inger Johanne B., f. 31/10 1904 i Kolding, datter af dommer L J K Schjørring (død 1939, se Blå Bog 1938) og hustru Inger f. Petersen (død 1962).

    Student (Kolding) 1914; cand. jur. 1921; sekretær i udenrigsministeriet s. å.; vicekonsul i Chicago 1926-28; atter sekretær i ministeriet 1928, fuldmægtig 1932-35; legationssekr. i Geneve 1935-37 og i Helsingfors 1937-42; fuldmægtig i ministeriet 1942, kontorchef 1945; udenrigsråd og chef for udenrigsministeriets administrationsafd. 1949; personlig titel af og rang som overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister 1951; overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Rom 1953; ambassadør 1956; till. overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Nicosia 1960; overordentlig og befuldmægtiget ambassadør i Helsingfors 1961-66.

    Medl. af bestyrelsen for Carnegies Belønningsfond for Heltemod fra 1971.

    Har skrevet en række afhandlinger og artikler samt holdt oplysende foredrag over internationale emner.
    Udenl. ordner: B.K.3.; Fi.H.R.22.; Fi.L.l.; F.O.I.P.; F.Æ.L.3.; I.F.2*.; It.F.l.; L.E.2.; Le.S.4.; N.O.N.I.; N.St.0.2i.;S.N.2'.
  2. [S437] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Bech, Holger Oluf Qvistgaard, f. 19. Feb. 1896 i Aarhus (Pauls), S. af Ass. i Nationalbankens Filial i Aarhus, senere Direktør sst. Oluf B. og Elisabeth Qvistgaard, g. 28. Apr. 1928 i Bjerre Inger Johanne Schjørring, i. 31. Okt. 1904 i Kolding, D. af Ludolf Johan Krohn S. (se d.).
    1914 Student, Kolding, 12. Jan. 1921 cand. jur. (1.), 1. Maj s. A. fg. Sekr. i Udenrigsmin., 1. Jan. 1923 Sekr., 1. Jan. 1926 uds. Vicekonsul i Chicago, 1. Apr. 1928 paany Sekr. i Udenrigsmin., 12. Juli 1932 fg. Fuldm., 5. Apr. 1935 (fra 1. s. M.) kgl. udn., s. A. 1. Sekr. ved Danmarks faste Delegation ved Folkenes Forbund i Geneve, 1. Apr. 1937 Legationssekr. i Helsingfors, 26. Sep. s. A. R. af Dbg., 14. Marts 1942 (fra 1. Apr.) paany Fuldm. i Udenrigsmin., 30. Nov. 1945 (fra 1. Dec.) Kontorchef, 26. Sep. 1947 Dbm., 20. Dec. 1948 (fra 1. Jan. 1949) Chef for Udenrigsmin.s Administrationsafd. samt Udenrigsraad, 3. Sep. 1951 personlig Titel af og Rang som overordentlig Gesandt og befuldm. Minister, 1. Jan. 1952 K2. af Dbg., 30. Okt. 1953 (fra 1. Nov.) overordentlig Gesandt og befuldm. Minister i Rom.
    I. F. 2*.; B. K. 3.; Fi. H. R. 22.; F. Æ. L. 3.; F. O. I. P.; Le. S. 4.; L. E. 2.; N. O. N. 2.; N. St. O. 21; S. N. 21
    Broder: Gustav Theodor Ole Bech.
  3. [S3] , Kirkebog.

Gustav Theodor Ole Bech1

M, f. 29 november 1898, d. 15 marts 1927
Senest redigeret=8 Nov 2016
     Gustav Theodor Ole Bech blev født 29 november 1898 i Brunsgade 64, Århus. Han var søn af Oluf Bech og Elisabeth Qvistgaard. Gustav Theodor Ole Bech blev døbt 29 marts 1899 i Skt. Pauls Kirke, Skt. Pauls Kirkeplads 1, Århus, bevidnet af Iver Peter Theodor Qvistgaard.2 Gustav Theodor Ole Bech tog eksamen som student i 1917 i Kolding. Han tog eksamen som cand. polit. 26 juni 1923. Han var i 1924 sekretær i Valutarådet. Han døde 15 marts 1927 i København i en alder af 28 år af blindtarmsbetændelse. Han blev bisat fra Skt. Andreas Kirke, Gothersgade 148, København.
Far-Nat*Oluf Bech f. 8 Okt 1865, d. 5 Jul 1958
Mor-Nat*Elisabeth Qvistgaard f. 28 Jan 1867, d. 1955

Kildehenvisninger

  1. [S437] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Bech, Gustav Theodor Ole, f. 29. Nov. 1898 i Aarhus (Pauls), d. 15. Marts 1927 i Kbh. (Andreas), S. af Ass. i Nationalbankens Filial i Aarhus, senere Direktør sst. Oluf B. og Elisabeth Qvistgaard.
    Ugift.
    1917 Student, Kolding, 26. Juni 1923 cand. polit. (1.), studerede 1923-24 Bankvidenskab i London, 1924 Sekr. i Valutaraadet, s. A. fg. Sekr. i Min. for Handel, Industri og Søfart, 6. Dec. 1926 Sekretær.
    Broder: Holger Oluf Qvistgaard Bech.
  2. [S3] , Kirkebog.

Ole Galthen Bech1

M
Senest redigeret=12 Sep 2016
     Ole Galthen Bech er søn af Holger Oluf Qvistgaard Bech og Inger Johanne Schjørring.
Far-Nat*Holger Oluf Qvistgaard Bech f. 19 Feb 1896, d. 25 Nov 1982
Mor-Nat*Inger Johanne Schjørring f. 31 Okt 1904, d. 1997

Familie: Ole Galthen Bech og Anelise Sand

Kildehenvisninger

  1. [S316] Sveinbjørnsson & Lynge Andersen Garde, Juridisk Stat 1981.

Kirsten Bech

K
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Kirsten Bech er datter af Holger Oluf Qvistgaard Bech og Inger Johanne Schjørring.
Far-Nat*Holger Oluf Qvistgaard Bech f. 19 Feb 1896, d. 25 Nov 1982
Mor-Nat*Inger Johanne Schjørring f. 31 Okt 1904, d. 1997

Frede Christiane Launy

K, f. 17 august 1872
Senest redigeret=17 Apr 2016
     Frede Christiane Launy blev født 17 august 1872 i Hauser Plads, København. Hun var datter af Carl Ludvig Benedict Launy og Hulda Rosaura Malvina Lystager. Frede Christiane Launy blev døbt 22 september 1872 i Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, København.1 Frede blev gift 29 juni 1897 med Axel Theodor Casper Qvistgaard, søn af Iver Peter Theodor Qvistgaard og Severine Elisabeth Ingerslev.

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Nørre Voldgade 21, København2
Folketælling1930Genforeningspladsen 41, København3
Far-Nat*Carl Ludvig Benedict Launy f. 11 Jan 1835
Mor-Nat*Hulda Rosaura Malvina Lystager f. 27 Apr 1833

Børn af Frede Christiane Launy og Axel Theodor Casper Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Ludvig Launy, 50, Gift, Distriktsforstander, Aarhus, Husfader, M, 20 Aar
    Hulda Launy født Lystager, 50, Gift, , Nakskov, Husmoder, K, 16 Aar
    Karoline Launy, 15, Ugift, , Kjøbenhavn, Datter, K,
    Frede Launy, 12, Ugift, , Kjøbenhavn, Datter, K,
    Karoline Lystager, 47, Ugift, Lærerinde ved d. off. Skoler, Nakskov, Svigerinde, K, 12 Aar
    Jensine Launy, 75, Enke, , Aarhus, Husfaders Moder, K, 71 Aar.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Jørgen Ivar Launy Qvistgaard1

M, f. 4 april 1903, d. 3 marts 1989
Senest redigeret=7 Mar 2018
     Jørgen Ivar Launy Qvistgaard blev født 4 april 1903 i Göteborg, Västergötland, Sverige. Han var søn af Axel Theodor Casper Qvistgaard og Frede Christiane Launy. Jørgen Ivar Launy Qvistgaard var tandlæge. Jørgen blev gift 29 august 1936 i Gentofte, Sokkelund, København, med Martha Anna Hansen, datter af Matthias Carl Albert Hansen og Jenny Mortensen.2 Jørgen Ivar Launy Qvistgaard døde 3 marts 1989 i en alder af 85 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1930Klostervænget 3, Ringsted3
Boligfør 1950Ordrupvej 90, Ordrup, Sokkelund, København
Far-Nat*Axel Theodor Casper Qvistgaard f. 27 Jul 1868
Mor-Nat*Frede Christiane Launy f. 17 Aug 1872

Kildehenvisninger

  1. [S149] Qvistgaard slægtswebsite, online ukendt url.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Grethe Elisabeth Hulda Qvistgaard1

K, f. 22 marts 1907, d. 2002
Senest redigeret=22 Mar 2017
     Grethe Elisabeth Hulda Qvistgaard var tandlæge. Hun blev født 22 marts 1907 i Göteborg, Västergötland, Sverige. Hun var datter af Axel Theodor Casper Qvistgaard og Frede Christiane Launy. Grethe blev gift 28 marts 1934 i Brønshøj Kirke, Brønshøj Kirkevej 8, København, med Hans Frederik Holvert. Grethe Elisabeth Hulda Qvistgaard døde i 2002.

Folketællinger og boliger

Folketælling1930Genforeningspladsen 41, København2
Far-Nat*Axel Theodor Casper Qvistgaard f. 27 Jul 1868
Mor-Nat*Frede Christiane Launy f. 17 Aug 1872

Kildehenvisninger

  1. [S149] Qvistgaard slægtswebsite, online ukendt url.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Severin Nordentoft1

M, f. 24 november 1866, d. 26 september 1922
Fra Bernhard Nordentoft: Bernhards Slægtshjemmeside:

Dansk biografisk leksikon, 3. udg. bd. 10:

Nordentoft var den ældste af en større flok særprægede og begavede børn med yderst forskellige livsskæbner.

Han blev student 1883 fra Aarhus og tog lægeeksamen 1890, var i de flg. år kandidat ved forskellige Kbh.ske hospitaler foruden 1891-92 konst. distriktslæge på Norderøerne, Færøerne.

Efter nogle måneder som reservelæge ved Kommunehospitalet i Århus nedsatte han sig i Thisted og praktiserede der indtil 1901. I denne periode skrev han disputatsen "Om Uretero-Genital-Fister hos kvinden" som han forsvarede for doktorgraden 1899 med P. Plum og Leopold Meyer som opponenter. Forarbejderne til det fortrinsvis på flittige litteraturstudier baserede, men i emnet vejledende arbejde havde han gjort 1896 under et studieophold i Wien hos gynækologen Wertheim.

1901 flyttede han til Aarhus, hvor han ved siden af sin privatpraksis 1903-20 havde en ret stor kirurgisk virksomhed på Skt. Josephs hospital. I hæren blev han korpslæge 1902 og var overlæge 1905-13.

Nordentoft var fortrinligt begavet, jernflittig, energisk og ærgerrig og havde vidtspændende interesser, men manglede selvkritik og sans for nøgtern vurdering, også af sine omgivelser, som han jævnligt kom i konflikt med. Uden tilstrækkelig kirurgisk skoling stræbte han højt og deltog 1906 i konkurrencen om O. Wanschers professorat, hvori O. Blochs elev V. Schaldemose sejrede (afhandling: Den tuberkuløse Peritonitis og dens kirurgiske behandling). Skuffet her kastede Nordentoft sig med glødende initiativ over røntgenologien og oprettede 1910 sammen med broderen Jacob Nordentoft en røntgenklinik, der søgtes af patienter fra hele Jylland.

1920 udnævntes Nordentoft til leder af Århus Kommunehospitals røntgenafdeling og radiumstation, men afskedigedes på grund af kompetencestridigheder 1922. Samme år flyttede han sin virksomhed til Kbh., hvor han døde få måneder efter af en snigende blodsygdom forårsaget af røntgenstrålerne.

Nordentofts uhyre litterære produktion inden for svulstbehandling med røntgenstråler, hvor han gjorde sig til talsmand for brugen af hårdt filtrerede stråler, gjorde ham til noget af en pioner inden for den tids radiologi. Men Nordentofts optimistiske fanatisme og manglende kritiske sans svækkede tilliden til hans virke, ligesom hans "Håndbog i Røntgenbehandling", 1917, den første i Skandinavien, karakteriseredes som fejlfyldt og forhastet. Ikke blot fagfæller, men medicinere og neurologer kunne ikke godkende Nordentofts diagnoser og måtte derfor anse de postulerede helbredelser som urigtige. Dertil kom Nordentofts langstrakte og ofte ironisk-sårende diskussionsfacon. Men i hans arbejde om behandling af hjernesvulster og præoperativ behandling af brystkræft var han med til at fremme nye behandlingsmetoder.

Foruden videnskabelig produktion nåede Nordentoft tillige at publicere tre skuespil, samt arbejder om forsvarssagen og pacifismeproblematik og populærvidenskabelige studier om tuberkulose og sundhedslære.
Senest redigeret=9 Dec 2016
     Fødenavnet var Thomas Severin Johannes Thomsen. Severin Nordentoft blev født 24 november 1866 i Brabrand, Hasle, Århus. Han var søn af Peder Nordentoft Thomsen og Christiane Vincentia Michelsen. Severin Nordentoft blev døbt 5 januar 1867 i Brabrand, Hasle, Århus.2 Han tog eksamen som student i 1883 i Århus. Hans navn blev officielt ændret til Thomas Severin Johannes Nordentoft Thomsen den 2 december 1889. Han tog eksamen som cand. med. januar 1890. Han var marts 1894 læge i Thisted. Severin blev gift 8 maj 1894 i Brabrand, Hasle, Århus, med Marie Ingerslev Qvistgaard, datter af Iver Peter Theodor Qvistgaard og Severine Elisabeth Ingerslev. Severin Nordentoft tog eksamen som dr. med. 15 maj 1899. Han var april 1901 læge i Århus. Hans navn blev officielt ændret til Thomas Severin Johannes Nordentoft den 24 april 1901. Han var april 1922 praktiserende læge i København. Han døde 26 september 1922 i Vester Voldgade 96, København, i en alder af 55 år. Han blev bisat fra Brabrand, Hasle, Århus, 30 september 1922.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Brabrand, Hasle, Århus3
Bolig1 maj 1893Bredgade 66, København4
Folketælling1906Brunsgade 46, Århus5
Folketælling1911Store Torv 10, Århus5
Folketælling1916Store Torv 10, Århus5
Boligfør 1 maj 1922Brabrand, Hasle, Århus4
Bolig1 maj 1922Vester Voldgade 96, København4
Far-Nat*Peder Nordentoft Thomsen f. 21 Mar 1833, d. 16 Okt 1910
Mor-Nat*Christiane Vincentia Michelsen f. 19 Jan 1839, d. 9 Feb 1914

Børn af Severin Nordentoft og Marie Ingerslev Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S263] John Johnsson og Karl Dehlholm, Lægestanden 1907.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Thomsen, 46, Gift, Vester-Vandet Sogn i Thisted Amt, Husfader, Sognepræst, M
    Vincentia Christiane født Michelsen, 41, Gift, Faaborg, hans Hustru, K
    Inger Anine Thomsen, 14, Ugift, Brabrand Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, K
    Thomas Severin Johannes Thomsen, 13, Ugift, Brabrand Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, M
    Johannes Thomsen, 11, Ugift, Brabrand Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, M
    Anine Thomsen, 9, Ugift, Brabrand Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, K
    Benedikt Thomsen, 7, Ugift, Brabrand Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, M
    Poul Thomsen, 5, Ugift, Brabrand Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, M
    Helga Thomsen, 4, Ugift, Brabrand Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, K
    Anna Elisabeth Thomsen, 1, Ugift, Brabrand Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, K
    Et Udøbt Drengebarn, under 1 Aar, Ugift, Brabrand Sogn, Aarhus Amt, Deres Børn, M.
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Knud Nordentoft Thomsen1,2

M, f. 9 marts 1895, d. 16 juni 1953
Knud Nordentoft udgav 1923 romanen Jørgen Laasbys barndom, bind I-III.

Fra oktober 1941 til maj 1945 førte landsretssagføreren og nazisten Knud Nordentoft en detaljeret dagbog over sit liv. I fire år nedfældede han sine tanker om verden og ikke mindst sin egen rolle i den. Det blev til et omfattende værk på over 900 sider, hvori han redegør for sine bekymringer, glæder og tanker: En dansk nazists detaljerede vidnesbyrd fra sin dagligdag i Danmark under Anden Verdenskrig.

Dagbogen blev kort efter krigens afslutning i 1945 skrevet ind på maskine af en kontorassistent ved Københavns Politi. Det skete i forbindelse med Nordentofts anholdelse på grund af sin nazistiske sympati under krigen. Han dikterede sin for andre ulæselige håndskrift, og kontorassistenten skrev ind.

Med ”Forræderens dagbog” har Arne Hardis, som til daglig er politisk redaktør ved Weekendavisen, lavet den første tolkning af Nordentofts lange dagbog.

Knud Nordentoft var ikke kun sagfører. Han var også forfatter og digter, og havde inden krigen fået udgivet nogle bøger. Han havde imidlertid ikke synderlig succes som hverken forfatter eller sagfører, og i 1941 forlod han sin sagførerpraksis i Hillerød, for i stedet at hellige sig det danske nazistparti (DNSAP), hvor han blandt andet fungerede som journalist og en slags kulturel medarbejder og gjorde, hvad han kunne for at få en post som kulturdiktator i Danmark efter den tyske sejr, han længe mente var en realitet.

Senere i forløbet blev han efterretningsagent for Schalburgkorpset, som dog ekskluderede ham, efter at han havde opført sig usømmeligt ved at prøve at overtage den netop likviderede propagandachef for Schalburgkorpset, Aage Petersens, job som redaktør af bladet Maanedens Tilskuer.

Efter krigen blev Nordentoft idømt otte års fængsel, blandt andet for sin tilknytning til Schalburgkorpset. Efter fire år blev han dog benådet. I 1953 tog han sit eget liv, 58 år gammel.

Nordentoft skrev ikke kun dagbog for sin egen skyld. Han mål var at få den udgivet, men først årtier senere. Derfor må man imponeres over den meget ærlige tone, dagbogen holder sig. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når han redegør for sine synspunkter; det gælder blandt andet både med hensyn til ”jødespørgsmålet” og hans mening om det tyske folk. Som når han for eksempel om bombardementet i Hamborg i 1943 skriver: ”Én Million Mennesker eller to dræbte eller saaret i Hamborg? Ja vel, men jeg kender dem ikke.” Og samme steds om et forestående tysk angreb på England: ”Tyve eller tredive Millioner i England om faa Uger - en Stormagt gaaet ned, en Kultur stækket. Men jeg kender dem ikke, de er ikke her.”

Senest redigeret=7 Mar 2018
     Knud Nordentoft Thomsen var landsretssagfører, forfatter. Han blev født 9 marts 1895 i Skovgade 420, Thisted. Han var søn af Severin Nordentoft og Marie Ingerslev Qvistgaard. Knud Nordentoft Thomsen blev døbt 17 juli 1895 i Brabrand, Hasle, Århus, bevidnet af Peder Nordentoft Thomsen, Christiane Vincentia Michelsen, Iver Peter Theodor Qvistgaard og Mathilde Qvistgaard.3 Hans navn blev officielt ændret til Knud Nordentoft den 24 april 1901. Knud Nordentoft Thomsen tog eksamen som student i 1913 i Århus Katedralskole, Skolegyde 1, Århus. Han tog eksamen som cand. jur. 24 januar 1919. Han tog eksamen som cand. polit. 26 juni 1923. Han var 26 maj 1926 landsretssagfører i København. Knud blev gift 2 august 1926 med Bjørg Margrethe Jensen, datter af Andreas Vilhelm Storm og Martha Marie Marcker. Knud Nordentoft Thomsen var i 1929 landsretssagfører i Grindsted, Slavs, Ribe. Han var i 1933 landsretssagfører i Århus. Han var i 1939 landsretssagfører i Hillerød. Han var i 1941 landsretssagfører i København. Han indmeldte sig i DNSAP 6 januar 1941. Han blev suspenderet som medlem af Dansk Forfatterforening 29 marts 1946. Han og Bjørg blev skilt 21 oktober 1947. Knud Nordentoft Thomsen idømtes ved Østre Landsrets Dom 8 Aars Fængsel for sin Virksomhed under den tyske Besættelse og frakendtes for 10 Aar Retten til at udøve Sagførervirksomhed 12 april 1948. Han blev ekskluderet af Dansk Forfatterforening 17 juli 1948. Han døde 16 juni 1953 i en alder af 58 år ved selvmord i Københavns Havn.
Far-Nat*Severin Nordentoft f. 24 Nov 1866, d. 26 Sep 1922
Mor-Nat*Marie Ingerslev Qvistgaard f. 4 Okt 1870, d. 20 Jul 1924

Børn af Knud Nordentoft Thomsen og Bjørg Margrethe Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S114] Kraks Legat, Kraks Blå Bog.
  2. [S437] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Nordentoft, Knud, f. 9. Marts 1895 i Thisted, d. o. 17. Juni 1953 ved Drukning i Kbh.s Havn (Johs.), S. af Læge, senere Overlæge, dr. med Thomas Severin Johannes N. og Marie Ingerslev Qvistgaard. G. 2. Aug. 1926 Bjørg Margrethe Marcker, f. 1. Juni 1905 i Hvidbjerg, Revs Hrd., separeret 21. Okt. 1947, D. af Toldrorsbetjent Schack M.
    1913 Student, Aarhus, 24. Jan. 1919 cand. jur. (1.), s. A. - 1922 i Amerika, en Tid Lærer ved en dansk Folkehøjskole i Californien, 1. Nov. 1922-24 Sagførerfuldm. i Kbh., 26. Juni 1923 cand. polit. (1.), 11. Dec. 1924 Sagførerfuldm. i Aarhus, 26. Maj 1926 Landsretssagfører i Kbh., 1929 i Grindsted, 1933 i Aarhus, 1939 i Hillerød, 1941 paany i Kbh., 12. Apr. 1948 ved Østre Landsrets Dom idømt 8 Aars Fængsel for sin Virksomhed under den tyske Besættelse; frakendtes samtidig for 10 Aar Retten til at udøve Sagførervirksomhed.
    Forfatter.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  5. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Hos Elisabeth og Ellen Caroline Nordentoft.

Philip Nordentoft Thomsen

M, f. 15 februar 1897, d. 24 september 1957
Fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase:

Philip Nordentoft
Læge
Region II (Midtjylland)
Medlem af regionsledelsen

Tilknytning til undergrundshæren

Region II (Midtjylland) , Regionsledelsen (Region 2)

Notater

Indtrådte i ledelsen af Region II efter befrielsen

Organisationstilknytning

Dansk Samling

Modstandsaktivitet

Militærgruppe

Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47. (Henrik Lundbak), s. 448 n
Senest redigeret=7 Mar 2018
     Philip Nordentoft Thomsen var læge.
Var medlem af Dansk Samling og af modstandsbevægelsens regionsledelse for Midtjylland.1
Han blev født 15 februar 1897 i Skovgade 420, Thisted. Han var søn af Severin Nordentoft og Marie Ingerslev Qvistgaard. Philip Nordentoft Thomsen blev døbt 4 juli 1897 i Brabrand, Hasle, Århus, bevidnet af Peder Nordentoft Thomsen, Iver Peter Theodor Qvistgaard og Clara Emilie Friis.2 Hans navn blev officielt ændret til Philip Nordentoft den 24 april 1901. Philip blev gift 29 januar 1927 med Gerda Løssl. Philip Nordentoft Thomsen døde 24 september 1957 i en alder af 60 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1906Brunsgade 46, Århus3
Folketælling1911Store Torv 10, Århus3
Folketælling1916Torvegade 2, Christianshavn, København4
Bolig1 maj 1916Torvegade 2, Christianshavn, København5
Bolig1 maj 1918Rosenborggade 11, København5
Folketælling1930Søndre Boulevard 29, Odense3
Far-Nat*Severin Nordentoft f. 24 Nov 1866, d. 26 Sep 1922
Mor-Nat*Marie Ingerslev Qvistgaard f. 4 Okt 1870, d. 20 Jul 1924

Børn af Philip Nordentoft Thomsen og Gerda Løssl

Kildehenvisninger

  1. [S453] Frihedsmuseets Modstandsdatabase, online http://modstand.natmus.dk/PersonSoegning.aspx
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Hos Elisabeth og Ellen Caroline Nordentoft.
  5. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Iver Nordentoft Thomsen

M, f. 30 september 1898, d. 16 oktober 1943
Fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase:

I. Nordentoft
Pastor
Mariager
Region I (Nordjylland)

Lokalitet

Mariager

Modstandsaktivitet

Logivært

Mariager Fjord, 1940-45 - Træk af besættelsestidens historie (Jørgen Toubro), s. 76
Hans Kaalø skriver på Hans Kaaløs hjemmeside:

I årene 1986-91 udgav jeg i samarbejde med Damsgaard tryk i Mariager 6 hæfter med temaet "En gade i Mariager". Hæfterne, der omfattede næsten 250 sider, kan ikke længere købes. Jeg har derfor besluttet at lægge et uddrag af dem ud på nettet.
 
…Den sidste præst i den gamle præstegård var Iver Nordentoft (1931-43). Han huskes bedst af eftertiden som den præst, der med stort mod deltog i modstandsbevægelsens arbejde, ligesom han aldrig veg tilbage for at tale besættelsesmagten imod direkte fra prædikestolen. Desværre tillod hans skrøbelige helbred ham ikke at opleve tyskerne kapitulation. En oktoberdag i 1943 døde pastor Nordentoft, og selv om der efter den 21. august også var mange tyskere i Mariager, så bemærkede man den dag, Iver Nordentoft blev båret fra præstegården og op til kirken, næppe en tysk soldat i byens gader. Var det respekt for en falden modstander, tyskerne her viste? Man får det nok aldrig at vide.
Senest redigeret=2 Apr 2015
     Iver Nordentoft Thomsen blev født 30 september 1898 i Skovgade 420, Thisted. Han var søn af Severin Nordentoft og Marie Ingerslev Qvistgaard. Iver Nordentoft Thomsen blev døbt 13 november 1898 i Thisted, bevidnet af Mathilde Qvistgaard.1 Hans navn blev officielt ændret til Iver Nordentoft den 24 april 1901. Iver Nordentoft Thomsen var sognepræst i Sønder Kongerslev, Hellum, Ålborg. Iver blev gift 21 februar 1928 i Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København, med Margrete Lomholt, datter af Niels Ebbesen Lomholt og Klara Emilie Hansen Fog. Iver Nordentoft Thomsen var i 1931 sognepræst i Mariager. Han døde 16 oktober 1943 i præstegården, Fuglsangsgade, Mariager, i en alder af 45 år. Han blev bisat fra Mariager på Brabrand Kirkegård 22 oktober 1943.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1906Brunsgade 46, Århus2
Folketælling1911Store Torv 10, Århus2
Folketælling1916Store Torv 10, Århus2
Boligfør 1 november 1916Århus3
Bolig1 november 1916Torvegade 2, Christianshavn, København3
Bolig1 maj 1918Rosenborggade 1, København3
Bolig1 februar 1920Anker Heegårds Gade 1, København3
Folketælling1930Sønder Kongerslev, Hellum, Ålborg2
Far-Nat*Severin Nordentoft f. 24 Nov 1866, d. 26 Sep 1922
Mor-Nat*Marie Ingerslev Qvistgaard f. 4 Okt 1870, d. 20 Jul 1924

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Elise Nordentoft

K, f. 20 marts 1901, d. 19 juli 1947
Senest redigeret=15 Aug 2016
     Elise Nordentoft blev født 20 marts 1901 i Frederiks Torv 315, Thisted. Hun var datter af Severin Nordentoft og Marie Ingerslev Qvistgaard. Elise Nordentoft blev døbt 9 juni 1901 i Brabrand, Hasle, Århus, bevidnet af Peder Nordentoft Thomsen, Juliane Elisabeth Marie Qvistgaard og Iver Peter Theodor Qvistgaard.1 Elise blev gift 4 oktober 1933 i Esajas Kirke, Malmøgade 14, København, med Hans Simon Simonsen, søn af Lars Hansen Simonsen og Johanne Olsen. Elise Nordentoft døde 19 juli 1947 i en alder af 46 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1906Brunsgade 46, Århus2
Folketælling1911Store Torv 10, Århus2
Folketælling1916Store Torv 10, Århus2
Bolig1 maj 1922Vester Voldgade 96, København3
Far-Nat*Severin Nordentoft f. 24 Nov 1866, d. 26 Sep 1922
Mor-Nat*Marie Ingerslev Qvistgaard f. 4 Okt 1870, d. 20 Jul 1924

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Benedict Nordentoft1,2

M, f. 29 august 1903, d. 16 oktober 1965
Senest redigeret=25 Jan 2020
     Benedict Nordentoft blev født 29 august 1903 i Brunsgade 46, Århus. Han var søn af Severin Nordentoft og Marie Ingerslev Qvistgaard. Benedict Nordentoft blev døbt 26 oktober 1903 i Skt. Pauls Kirke, Skt. Pauls Kirkeplads 1, Århus, bevidnet af Peder Nordentoft Thomsen, Iver Peter Theodor Qvistgaard, Oluf Bech og Elisabeth Qvistgaard.3 Benedict Nordentoft tog eksamen som student i 1922 i Århus. Han tog eksamen som cand. mag. i historie og kristendomskundskab i 1930. Han var i 1930 lærer i Rønshoved Højskole, Højskolevej 4, Bov, Lundtoft, Åbenrå. Han var i 1931 vandrelarer i Sydslesvig. Han var i 1933 lærer i Brøderup Højskole, Tappernøje, Snesere, Bårse, Præstø. Han var 1 august 1939 adjunkt i Randers Statsskole, Randers. Han var i 1944 leder af Ringen og medl. af frihedsradets lokalkomite, Randers. Benedict blev gift 15 april 1946 i København med Gerda Stapel, datter af Karl Ludvig Gottlieb Stapel og Emma Klinge. Benedict Nordentoft døde 16 oktober 1965 i en alder af 62 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1906Brunsgade 46, Århus4
Folketælling1911Store Torv 10, Århus4
Folketælling1916Store Torv 10, Århus4
Bolig11 december 1922Vester Voldgade 96, København5
Bolig1 maj 1923Kirkevej 5, København5
Far-Nat*Severin Nordentoft f. 24 Nov 1866, d. 26 Sep 1922
Mor-Nat*Marie Ingerslev Qvistgaard f. 4 Okt 1870, d. 20 Jul 1924

Familie: Benedict Nordentoft og Gerda Stapel

Kildehenvisninger

  1. [S649] Erik Krapper og Erik Strøby Albert Fabritius, Magisterstat 1951, Nordentoft, Benedict, adjunkt. F. 29. 8. 1903 Århus (F: overlæge Severin N. og Marie Ingerslev Quistgaard). G. 15. 4. 1946 Kbh.
    m. Gerda Eriksen, f. Stapel, f. 27. 8. 1906 Tårnborg (F: proprietær Ludvig S. og Emma Klinge). — St. (k) Århus 1922, c. m. 1930 (hist. krist, k.) 2. k. 80 p, oph. Askov Højsk. 1932—33. — Lærer v. Rønshoved Højsk. 1930—31, vandrelærer i Sydslesvig 1931—32, lærer v. Brøderup Højsk. 1933— 34, i Sydslesvig 1934—38, vik. v. Randers Statssk. 1. 1. 1939, adj. sst. 1. 8. 1939. — Form. f: Sønderjysk kreds af Studenter 1923—29, Sønderjysk Ungdomsforen. Randers 1941—46, amtssekr. f. Sydslesv. udv. i Randers amt 1949, leder af Ringen, Randers1944—45, medl. af frihedsrådets lokalkomite Randers 1944—45.
  2. [S453] Frihedsmuseets Modstandsdatabase, online http://modstand.natmus.dk/PersonSoegning.aspx, Nordentoft
    Født 29.08.1903
    Død 1965
    Adjunkt, adjunkt
    Region I (Nordjylland)

    Adresser
    Randers

         

    Notater
    Var medlem af Frihedsrådets Lokalkomité i Randers.

    Organisationstilknytning
    Frihedsrådets Lokalkomité
    Ringen

    Modstandsaktivitet
    Almen illegal aktivitet
    Lokalkomite
    Organisation

    Kildehenvisninger
    Frihedsmuseet, Modstandsdatabasen, Poul Ole Eriksen korrespondance

    Litteraturhenvisninger
    Danmarks Frihedskamp I-II (Ebbe Munck og Børge Outze (red.), 1948), 120
    Randers Statsskole under besættelsen (Palle Kirk, 1992), Historisk Aarbog fra Randers Amt, 1992, 68

    Udskriften er baseret på 3 registreringer
    Nordentoft, adjunkt
    Lokalkomite
         
    Region I (Nordjylland)
    Frihedsrådets Lokalkomité
    Litteratur
    1) "Danmarks Frihedskamp I-II" (Ebbe Munck og Børge Outze (red.), 1948) 120
    Benedict Nordentoft, adjunkt
    Organisation
         
    Region I (Nordjylland)
    Ringen, Frihedsrådets Lokalkomité
    Arkivhenvisninger
    1) Frihedsmuseet, Modstandsdatabasen, Poul Ole Eriksen korrespondance,
    Nordentoft, adjunkt
    Almen illegal aktivitet
         
    Region I (Nordjylland)
    Litteratur
    1) "Randers Statsskole under besættelsen" (Palle Kirk, 1992), Historisk Aarbog fra Randers Amt, 1992 68.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  5. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Vibeke Nordentoft

K, f. 28 december 1905, d. 3 maj 1996
Senest redigeret=15 Aug 2016
     Vibeke Nordentoft blev født 28 december 1905 i Brunsgade 46, Århus. Hun var datter af Severin Nordentoft og Marie Ingerslev Qvistgaard. Vibeke Nordentoft blev døbt 16 april 1906 i Skt. Pauls Kirke, Skt. Pauls Kirkeplads 1, Århus, bevidnet af Peder Nordentoft Thomsen og Iver Peter Theodor Qvistgaard.1 Vibeke blev gift 28 februar 1929 med Kristoffer Olesen Larsen, søn af Christoffer Larsen og Marie Kirstine Christoffersen. Vibeke Nordentoft døde 3 maj 1996 i en alder af 90 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1906Brunsgade 46, Århus2
Folketælling1911Store Torv 10, Århus2
Folketælling1916Store Torv 10, Århus2
Bolig1 november 1922Vester Voldgade 96, København3
Far-Nat*Severin Nordentoft f. 24 Nov 1866, d. 26 Sep 1922
Mor-Nat*Marie Ingerslev Qvistgaard f. 4 Okt 1870, d. 20 Jul 1924

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Amalie Birgithe Cathrine Høstmark

K, f. 6 september 1804, d. 17 december 1878
Senest redigeret=15 Nov 2009
     Amalie Birgithe Cathrine Høstmark blev født 6 september 1804 i Vejle. Hun var datter af Niels Høstmark og Anne Christine Frich Høhne. Amalie Birgithe Cathrine Høstmark blev døbt 5 november 1804 i Vejle.1 Hun blev nævnt i skiftet efter Niels Høstmark 9 september 1805.2 Amalie blev gift 29 september 1827 i Skt. Hans Kirke, Skt. Hans Plads 1, Odense, med Carl Vilhelm Qvistgaard, søn af Ivar Qvistgaard og Ellen Marie Dinesen. Amalie Birgithe Cathrine Høstmark døde 17 december 1878 i Kongens Lyngby, Sokkelund, København, i en alder af 74 år.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Ålborg4
Folketælling1840Skørpinggård, Øslev, Kettrup, Vester Han, Thisted5
Folketælling1845Vestergade, Kolding6
Far-Nat*Niels Høstmark f. 7 Nov 1766, d. 8 Sep 1805
Mor-Nat*Anne Christine Frich Høhne f. 16 Maj 1780, d. 27 Jul 1867

Børn af Amalie Birgithe Cathrine Høstmark og Carl Vilhelm Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , [Niels] Høstmark, hospitalsforstander og landeværnskaptajn i Vejle. 9.9.1805,
    E: Kirsten [Frick] Høhne.
    LV: morbror Niels Frick på Kjeldkær [i Bredsten sogn].
    B: Christian 2, Birgitte Amalie 1.
    FM: fasters mand Hans Markussen Ammitsbøl i Vejle.
    Af første ægteskab B: Jens Carl 11.

    Vejle Købstad Skifteprotokol 1778-1821
    fol.644B, 647, 664, 667, 691B, 695, 696, 728, 733, 745, 746, 747.
  3. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Amalia Bergitte Catharine Høstmark 28 Gift Hendes mand herredsfoged Quistgaard i Hanherred
    Emma Marie Christine Quistgaard 4 Ugift Deres børn
    Ketty Amalia Quistgaard 1 Ugift Deres børn.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Wilhelm Quistgaard, 41, Gift, Herredsfoged og Skriver i Wester og Øster Han Herreder, M
    Amalie Birgitte Cathrine Høstmark, 35, Gift, hans Kone, K
    Emma Marie Christine Quistgaard, 11, Ugift, deres Børn, K
    Ide Marie Quistgaard, 5, Ugift, deres Børn, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl W. Qvistgaard 45 Gift Aagaard i Sjelland canselieraad og herredsfoged
    Amalie Høstmark 39 Gift Weile hans kone
    Emma Qvistgaard 16 Ugift Helsingøer hans børn
    Ida M. Qvistgaard 9 Ugift S??bbengaard i Jylland hans børn
    Alvilde Qvistgaard 2 Ugift do [S??bbengaard i Jylland] hans børn 1845.

Emma Maria Kristine Qvistgaard

K, f. 1 november 1829, d. 5 april 1898
Emma Christine Marie Qvistgaard
Portrætsamlingen, Det Kongelige Bibliotek
Senest redigeret=15 Apr 2014
     Emma Maria Kristine Qvistgaard blev født 1 november 1829 i Helsingør. Hun var datter af Carl Vilhelm Qvistgaard og Amalie Birgithe Cathrine Høstmark. Emma Maria Kristine Qvistgaard blev døbt 31 marts 1830 i Skt. Mariæ Kirke, Skt. Anna Gade 38, Helsingør.1 Emma blev gift 11 september 1857 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, med Ludvig von Linstow, søn af Frederik von Linstow og Ursula Beate von Holtermann.1 Emma Maria Kristine Qvistgaard døde 5 april 1898 i Frederiksberg Allé 15, Frederiksberg, København, i en alder af 68 år. Hun blev bisat fra Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, på Sorø Kirkegård 13 april 1898.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Ålborg2
Folketælling1840Skørpinggård, Øslev, Kettrup, Vester Han, Thisted3
Folketælling1845Vestergade, Kolding4
Folketælling1885Pile Allé 7, København5
Far-Nat*Carl Vilhelm Qvistgaard f. 11 Jul 1799, d. 24 Jan 1876
Mor-Nat*Amalie Birgithe Cathrine Høstmark f. 6 Sep 1804, d. 17 Dec 1878

Børn af Emma Maria Kristine Qvistgaard og Ludvig von Linstow

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Amalia Bergitte Catharine Høstmark 28 Gift Hendes mand herredsfoged Quistgaard i Hanherred
    Emma Marie Christine Quistgaard 4 Ugift Deres børn
    Ketty Amalia Quistgaard 1 Ugift Deres børn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Wilhelm Quistgaard, 41, Gift, Herredsfoged og Skriver i Wester og Øster Han Herreder, M
    Amalie Birgitte Cathrine Høstmark, 35, Gift, hans Kone, K
    Emma Marie Christine Quistgaard, 11, Ugift, deres Børn, K
    Ide Marie Quistgaard, 5, Ugift, deres Børn, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl W. Qvistgaard 45 Gift Aagaard i Sjelland canselieraad og herredsfoged
    Amalie Høstmark 39 Gift Weile hans kone
    Emma Qvistgaard 16 Ugift Helsingøer hans børn
    Ida M. Qvistgaard 9 Ugift S??bbengaard i Jylland hans børn
    Alvilde Qvistgaard 2 Ugift do [S??bbengaard i Jylland] hans børn 1845.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emma Marie Linstow, 54, Enke, Husmoder, Pension m.m., Helsingør
    Ursula Linstow, 24, Ugift, Datter, Flensborg.

Viggo Wilhelm Qvistgaard

M, f. 17 november 1830, d. 17 august 1831
Senest redigeret=25 Feb 2009
     Viggo Wilhelm Qvistgaard blev født 17 november 1830 i Helsingør. Han var søn af Carl Vilhelm Qvistgaard og Amalie Birgithe Cathrine Høstmark. Viggo Wilhelm Qvistgaard blev døbt 27 april 1831 i Skt. Mariæ Kirke, Skt. Anna Gade 38, Helsingør.1 Han døde 17 august 1831 i Helsingør. Han blev bisat fra Helsingør 20 august 1831.1
Far-Nat*Carl Vilhelm Qvistgaard f. 11 Jul 1799, d. 24 Jan 1876
Mor-Nat*Amalie Birgithe Cathrine Høstmark f. 6 Sep 1804, d. 17 Dec 1878

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Ketty Amalia Wilhemine Qvistgaard

K, f. 3 januar 1833, d. 1835
Senest redigeret=25 Feb 2009
     Ketty Amalia Wilhemine Qvistgaard blev født 3 januar 1833 i Kettrup, Vester Han, Thisted. Hun var datter af Carl Vilhelm Qvistgaard og Amalie Birgithe Cathrine Høstmark. Ketty Amalia Wilhemine Qvistgaard blev døbt 2 juli 1833 i Kettrup, Vester Han, Thisted.1 Hun døde i 1835.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Ålborg2
Far-Nat*Carl Vilhelm Qvistgaard f. 11 Jul 1799, d. 24 Jan 1876
Mor-Nat*Amalie Birgithe Cathrine Høstmark f. 6 Sep 1804, d. 17 Dec 1878

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Amalia Bergitte Catharine Høstmark 28 Gift Hendes mand herredsfoged Quistgaard i Hanherred
    Emma Marie Christine Quistgaard 4 Ugift Deres børn
    Ketty Amalia Quistgaard 1 Ugift Deres børn.

Ida Marie Qvistgaard

K, f. 21 november 1835, d. 1 juli 1920
Senest redigeret=11 Apr 2010
     Ida Marie Qvistgaard var sygeplejerske. Hun blev født 21 november 1835 i Kettrup, Vester Han, Thisted. Hun var datter af Carl Vilhelm Qvistgaard og Amalie Birgithe Cathrine Høstmark. Ida Marie Qvistgaard blev døbt 9 januar 1836 i Kettrup, Vester Han, Thisted.1 Hun døde 1 juli 1920 i Bagsværdvej 1, Kongens Lyngby, Sokkelund, København, i en alder af 84 år. Hun blev bisat fra Sorø 7 juli 1920.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Skørpinggård, Øslev, Kettrup, Vester Han, Thisted2
Folketælling1845Vestergade, Kolding3
Folketælling1880Kongens Lyngby, Sokkelund, København4
Far-Nat*Carl Vilhelm Qvistgaard f. 11 Jul 1799, d. 24 Jan 1876
Mor-Nat*Amalie Birgithe Cathrine Høstmark f. 6 Sep 1804, d. 17 Dec 1878

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Wilhelm Quistgaard, 41, Gift, Herredsfoged og Skriver i Wester og Øster Han Herreder, M
    Amalie Birgitte Cathrine Høstmark, 35, Gift, hans Kone, K
    Emma Marie Christine Quistgaard, 11, Ugift, deres Børn, K
    Ide Marie Quistgaard, 5, Ugift, deres Børn, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl W. Qvistgaard 45 Gift Aagaard i Sjelland canselieraad og herredsfoged
    Amalie Høstmark 39 Gift Weile hans kone
    Emma Qvistgaard 16 Ugift Helsingøer hans børn
    Ida M. Qvistgaard 9 Ugift S??bbengaard i Jylland hans børn
    Alvilde Qvistgaard 2 Ugift do [S??bbengaard i Jylland] hans børn 1845.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henriette Landsberg, født Jensen, 73, Enke, Højby Sogn, Holbæk Amt (Ellingegård), Pensionist, K

    Ida Marie Qvistgaard, 45, Ugift, Kettrup Sogn, Thisted Amt (Skærpinggaard), Sygeplejerske, K.

Alvilda Dagmar Emma Elise Qvistgaard

K, f. 30 oktober 1842, d. 29 september 1910
Senest redigeret=10 Feb 2012
     Alvilda Dagmar Emma Elise Qvistgaard blev født 30 oktober 1842 i Skerpinggård, Kettrup, Vester Han, Thisted. Hun var datter af Carl Vilhelm Qvistgaard og Amalie Birgithe Cathrine Høstmark. Alvilda Dagmar Emma Elise Qvistgaard blev døbt 27 januar 1843 i Kettrup, Vester Han, Thisted.1 Alvilda blev gift 11 november 1865 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, med Georg Hannibal Napoleon Dreyer, søn af Christian Ludvig Henrich von Dreyer og Anne Elisabeth Flor. Alvilda Dagmar Emma Elise Qvistgaard døde 29 september 1910 i Nødebo, Holbo, Frederiksborg, i en alder af 67 år.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Vestergade, Kolding3
Folketælling1885Sølvgade 104, København4
Folketælling1906Kastelsvej 5, København5
Far-Nat*Carl Vilhelm Qvistgaard f. 11 Jul 1799, d. 24 Jan 1876
Mor-Nat*Amalie Birgithe Cathrine Høstmark f. 6 Sep 1804, d. 17 Dec 1878

Børn af Alvilda Dagmar Emma Elise Qvistgaard og Georg Hannibal Napoleon Dreyer

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S267] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl W. Qvistgaard 45 Gift Aagaard i Sjelland canselieraad og herredsfoged
    Amalie Høstmark 39 Gift Weile hans kone
    Emma Qvistgaard 16 Ugift Helsingøer hans børn
    Ida M. Qvistgaard 9 Ugift S??bbengaard i Jylland hans børn
    Alvilde Qvistgaard 2 Ugift do [S??bbengaard i Jylland] hans børn 1845.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hannibal Georg Napoleon Dreyer, 46, Gift, Captajn i Flaaden, Kjøbenhavn, Husfader, M
    Alvilde Dagmar Emma Elise Dreyer, 42, Gift, Skerpinggaard, Husmoder, K
    Alvilde Dreyer, 18, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, K
    Georges Dreyer, 11, Ugift, Stanghy??, Barn, M.
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Adelheide Juliane Henriette de Neergaard

K, f. 6 december 1804, d. 13 august 1889
Senest redigeret=23 Feb 2009
     Adelheide Juliane Henriette de Neergaard blev født 6 december 1804 i Eckhof, Dänischenhagen, Dänischenhagen, Holsten. Hun var datter af Jens Peter Bruun de Neergaard til Eckhoff og Rigsgrevinde Henriette Caroline Elisabeth Baudissin. Adelheide blev gift 2 juni 1831 med Ludvig Emil Qvistgaard, søn af Ivar Qvistgaard og Ellen Marie Dinesen. Adelheide Juliane Henriette de Neergaard døde 13 august 1889 i en alder af 84 år.1
Far-Nat*Jens Peter Bruun de Neergaard til Eckhoff f. 7 Dec 1764, d. 7 Jan 1842
Mor-Nat*Rigsgrevinde Henriette Caroline Elisabeth Baudissin f. 26 Jun 1777, d. 19 Dec 1864

Børn af Adelheide Juliane Henriette de Neergaard og Ludvig Emil Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Emil Quistgaard, 33, Gift, Sognepræst, M,
    Adelheid Juliane Henriette Neergaard, 30, Gift, hans Kone, K,
    Sophus Frederich Quistgaard, 1, Ugift, deres Søn, M,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Emil Quistgaard, 39, Gift, Sognepræst, M,
    Adelheid Juliane Henriette Neergaard, 36, Gift, Kone, K,
    Sophus Frederich Quistgaard, 7, Ugift, Barn, M,
    Caroline Henriette Elisabeth Quistgaard, 5, Ugift, Barn, K,
    Julius Quistgaard, 4, Ugift, Barn, M,
    Carl Vilhelm Quistgaard, 3, Ugift, Barn, M,
    Emilie Josephine Quistgaard, 1, Ugift, Barn, K,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Quistgaard M 44 Gift Gjørløv S.
    Adelheid Neergaard K 41 Gift Dänichhagen
    Frits Quistgaard M 12 - Hersom S.
    Betty Quistgaard K 12 - Hersom S.
    Julius Quistgaard M 9 - Hersom S.
    Wilhelm Quistgaard M 8 - Hersom S.
    Emilie Quistgaard K 7 - Hersom S.
    Nicolai Quistgaard M 6 - Hersom S.
    Theodor Quistgaard M 4 - Her i Sognet deres Børn
    Erenst Quistgaard M 3 - Her i Sognet deres Børn
    Alfred Quistgaard M 1 - Her i Sognet deres Børn.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Emil Quistgaard, 49, Gift, Sognepræst, huusfader, Giørløv Sogn, Holbek Amt,
    Adelheid Neegaard, 46, Gift, hans kone, Slesvig,
    Elisabeth Quistgaard, 15, -, deres børn, Hersom Sogn, Viborg Amt,
    Julius Quistgaard, 14, -, deres børn, Ibd [Hersom Sogn, Viborg Amt],
    Wilhelm Quistgaard, 13, -, deres børn, Ibd [Hersom Sogn, Viborg Amt],
    Emilie Quistgaard, 11, -, deres børn, Ibd [Hersom Sogn, Viborg Amt],
    Nicolai Quistgaard, 10, -, deres børn, Ibd [Hersom Sogn, Viborg Amt],
    Theodor Quistgaard, 9, -, deres børn, Her i Sognet [Haraldsted],
    Ernst Quistgaard, 7, -, deres børn, Her i Sognet [Haraldsted],
    Alfred Quistgaard, 6, -, deres børn, Her i Sognet [Haraldsted],
    Poul Quistgaard, 4, -, deres børn, Her i Sognet [Haraldsted],.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Adelhaid Qvistgaard født Neergaard, 75, Enke(mand), Slesvig, husmoder, præsteenke, K
    Anna Elisabeth Catrine Rasmussen, 19, Ugift, Haraldsted, Sorø Amt, datterdatter af husmoderen, K.

Sophus Frederik Quistgaard

M, f. 24 august 1833, d. 7 september 1877
Senest redigeret=25 Feb 2009
     Sophus Frederik Quistgaard blev kaldt Fritz. Han blev født 24 august 1833 i Hersom, Rinds, Viborg. Han var søn af Ludvig Emil Qvistgaard og Adelheide Juliane Henriette de Neergaard. Sophus Frederik Quistgaard blev døbt 24 september 1833 i Hersom, Rinds, Viborg. Han døde 7 september 1877 i Tennessee, USA, i en alder af 44 år.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834præstegården, Hersom, Rinds, Viborg2
Folketælling1840præstegården, Hersom, Rinds, Viborg3
Folketælling1845præstegården, Haraldsted, Ringsted, Sorø4
Folketælling1850Østergade, Kolding5
Far-Nat*Ludvig Emil Qvistgaard f. 20 Jul 1801, d. 9 Feb 1868
Mor-Nat*Adelheide Juliane Henriette de Neergaard f. 6 Dec 1804, d. 13 Aug 1889

Kildehenvisninger

  1. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Emil Quistgaard, 33, Gift, Sognepræst, M,
    Adelheid Juliane Henriette Neergaard, 30, Gift, hans Kone, K,
    Sophus Frederich Quistgaard, 1, Ugift, deres Søn, M,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Emil Quistgaard, 39, Gift, Sognepræst, M,
    Adelheid Juliane Henriette Neergaard, 36, Gift, Kone, K,
    Sophus Frederich Quistgaard, 7, Ugift, Barn, M,
    Caroline Henriette Elisabeth Quistgaard, 5, Ugift, Barn, K,
    Julius Quistgaard, 4, Ugift, Barn, M,
    Carl Vilhelm Quistgaard, 3, Ugift, Barn, M,
    Emilie Josephine Quistgaard, 1, Ugift, Barn, K,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Quistgaard M 44 Gift Gjørløv S.
    Adelheid Neergaard K 41 Gift Dänichhagen
    Frits Quistgaard M 12 - Hersom S.
    Betty Quistgaard K 12 - Hersom S.
    Julius Quistgaard M 9 - Hersom S.
    Wilhelm Quistgaard M 8 - Hersom S.
    Emilie Quistgaard K 7 - Hersom S.
    Nicolai Quistgaard M 6 - Hersom S.
    Theodor Quistgaard M 4 - Her i Sognet deres Børn
    Erenst Quistgaard M 3 - Her i Sognet deres Børn
    Alfred Quistgaard M 1 - Her i Sognet deres Børn.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Teodor Martin Sophus Quistgaard, 52, Gift, Huusfader, Overauditeur, Ridder af Dannebrog og Borgermester hersteds, Aagaard Sælland, Sorøe Amt, M
    Juliane Marie født Føns, 49, Gift, Hans Kone, Løwenholm Jylland, Randers Amt, K
    Fritz Quistgaard, 17, Ugift, Skole Dicipel, Hersom Præstegaard Jylland, Wiborg Amt, M
    Hans Føns, 29, Ugift, Fuldmægtig, Kjærgaard, Aarhuus Amt, M.

Caroline Henriette Elisabeth Quistgaard

K, f. 23 juni 1835
Senest redigeret=7 Dec 2009
     Caroline Henriette Elisabeth Quistgaard blev født 23 juni 1835 i Hersom, Rinds, Viborg. Hun var datter af Ludvig Emil Qvistgaard og Adelheide Juliane Henriette de Neergaard. Caroline Henriette Elisabeth Quistgaard blev døbt 20 juli 1835 i Hersom, Rinds, Viborg.1 Caroline blev gift 12 maj 1866 i Haraldsted, Ringsted, Sorø, med Vilhelm Theodor Kall, søn af Johan Christian Kall og Ellen Barbara Abigael Monrad. Caroline Henriette Elisabeth Quistgaard var fadder ved dåben af Holger Ludvig Qvistgaard 8 februar 1874 Skt. Povls Kirke, Kirkepladsen 16, Korsør.1 Caroline Henriette Elisabeth Quistgaard var fadder ved dåben af Georg Qvistgaard 29 december 1878 Korsør.1 Caroline Henriette Elisabeth Quistgaard var fadder ved dåben af Margrethe Quistgaard 18 april 1892 Korsør.1
Far-Nat*Ludvig Emil Qvistgaard f. 20 Jul 1801, d. 9 Feb 1868
Mor-Nat*Adelheide Juliane Henriette de Neergaard f. 6 Dec 1804, d. 13 Aug 1889

Barn af Caroline Henriette Elisabeth Quistgaard og Vilhelm Theodor Kall

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Emil Quistgaard, 39, Gift, Sognepræst, M,
    Adelheid Juliane Henriette Neergaard, 36, Gift, Kone, K,
    Sophus Frederich Quistgaard, 7, Ugift, Barn, M,
    Caroline Henriette Elisabeth Quistgaard, 5, Ugift, Barn, K,
    Julius Quistgaard, 4, Ugift, Barn, M,
    Carl Vilhelm Quistgaard, 3, Ugift, Barn, M,
    Emilie Josephine Quistgaard, 1, Ugift, Barn, K,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Quistgaard M 44 Gift Gjørløv S.
    Adelheid Neergaard K 41 Gift Dänichhagen
    Frits Quistgaard M 12 - Hersom S.
    Betty Quistgaard K 12 - Hersom S.
    Julius Quistgaard M 9 - Hersom S.
    Wilhelm Quistgaard M 8 - Hersom S.
    Emilie Quistgaard K 7 - Hersom S.
    Nicolai Quistgaard M 6 - Hersom S.
    Theodor Quistgaard M 4 - Her i Sognet deres Børn
    Erenst Quistgaard M 3 - Her i Sognet deres Børn
    Alfred Quistgaard M 1 - Her i Sognet deres Børn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Emil Quistgaard, 49, Gift, Sognepræst, huusfader, Giørløv Sogn, Holbek Amt,
    Adelheid Neegaard, 46, Gift, hans kone, Slesvig,
    Elisabeth Quistgaard, 15, -, deres børn, Hersom Sogn, Viborg Amt,
    Julius Quistgaard, 14, -, deres børn, Ibd [Hersom Sogn, Viborg Amt],
    Wilhelm Quistgaard, 13, -, deres børn, Ibd [Hersom Sogn, Viborg Amt],
    Emilie Quistgaard, 11, -, deres børn, Ibd [Hersom Sogn, Viborg Amt],
    Nicolai Quistgaard, 10, -, deres børn, Ibd [Hersom Sogn, Viborg Amt],
    Theodor Quistgaard, 9, -, deres børn, Her i Sognet [Haraldsted],
    Ernst Quistgaard, 7, -, deres børn, Her i Sognet [Haraldsted],
    Alfred Quistgaard, 6, -, deres børn, Her i Sognet [Haraldsted],
    Poul Quistgaard, 4, -, deres børn, Her i Sognet [Haraldsted],.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Caroline Henderigjette Elisabet Kall, 34, Gift, Præstekone, Haasom Sogn, Viborg Amt, Huusmoder, K
    Johan Christian Kall, 2, Ugift, Bølling, Barn, M

    Jørgen Christian Fenger Olrik, 35, Ugift, Sognepræst, Korsør, Sorø Amt, -, M.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside