Personside - 285

Fra Dansk Biografisk Lexikon:¹

Sørensen, Søren, 1848-1902, Orientalist, var født 23. Nov. 1848 i Danstrup, Gjerning Sogn ved Randers, som Søn af Husmand S. S. (d. 1883) og Johanne Mikkelsdatter. Understøttet af Etatsraad H. Puggaard kom han 1859 i Borgerdydskolen paa Christianshavn, hvorfra han blev Student 1867. Ved fortsat Støtte fra sin Velgjørers Kreds, navnlig fra det Puggaardske Drengelegat, kunde han studere under forholdsvis gunstige Forhold uden at behøve selv at tjene sit Ophold. Til Examensfag valgte han den klassiske Filologi og tog 1874 den filologisk-historiske Skoleembedsexamen. Men ved Siden deraf havde han grundig studeret sammenlignende Sprogvidenskab, Sanskrit og slaviske Sprog. 1876 ansattes han som Lærer paa Herlufsholm, men opgav 2 Aar efter frivillig denne Plads for i Kjøbenhavn at kunne fortsætte sine indiske Studier, hvad der dog kun blev muligt i den Tid, der levnedes fra anstrængende Undervisningsarbejde. Ganske særlig koncentreredes hans Arbejde om det store Epos «Mahâbhârata»; her fra hentede han Æmnet til den Afhandling, ved hvilken han i 1883 erhvervede den filosofiske Doktorgrad: «Om Mahâbhâratas Stilling i den indiske Litteratur» I, og hertil slutter sig det uhyre Arbejde, der i en Række Aar sysselsatte ham, og hvis Trykning kort før hans Død begyndte i London: «Index to the names in the Mahâbhârata». Men ved Siden deraf har han skrevet en Række andre Arbejder, der alle vidne om hans store Lærdom og Grundighed. Som det betydeligste af hans Arbejder maa nævnes «Sanskrits Stilling i den almindelige Sprogudvikling i Indien», der i 1890 vandt Videnskabernes Selskabs Guldmedaille og er trykt i dettes Skrifter (1894). 1900 blev han selv Medlem af Selskabet. I 1899 bevilgedes der ham paa Finansloven en aarlig Understøttelse til Fuldendelse af ovennævnte «Index», og fra samme Tid af har han regelmæssig holdt Forelæsninger og Øvelser ved Universitetet. I Maj 1902 udnævntes han til Professor ordinarius i indisk Filologi (efter Fausbøll); men hans Helbred var allerede da undergravet, og 8. Dec. s. A. bortkaldtes han ved en pludselig Død.

1. Avg. 1879 ægtede han Sophie Elisabeth Biering (f. 26. Juli 1857), Datter af Distriktslæge i Ærøskjøbing, senere i Roskilde, Edv. B. (d. 1897), og Hansine Marie f. Petersen (d. 1892).

^{Hundrup, Biogr. Efterr. om philol. Candidater, 2. Udg., S. 105.
Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1883.
Aarbog for Kbhvns Univers. 1898-99, S. 27 ff.
Illustr. Tid. 18. Maj 1902.}

Vilh. Thomsen.