Personside - 506

Fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase:

Orla Jens Christian Hansen

Født 27.04.1916
Død 21.04.1945
Maskinmester
Region VI (København)

Tilknytning til undergrundshæren

Region VI (København), København: Afsnit 3 (Indre by-Østerbro) , P.6

Billedkilde: Bat P 6 Mindealbum (Frihedsmuseet)

Notater
Fra 21.04.1945, Dræbt ifbm. baghold

Organisationstilknytning

Holger Danske

Modstandsaktivitet

Almen illegal aktivitet
Militærgruppe

Litteraturhenvisninger

Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45 (Ib Damgaard Petersen (red.), 1990), s. 159-160

Frihedsmuseets arkiv
Arkivskaber: Orla Jens Christian Hansen - 36F-17746

Udskriften er baseret på 2 registreringer

Orla Jens Christian Hansen, maskinmester
Militærgruppe
Almen illegal aktivitet
     
Region VI (København), København: Afsnit 3 (Indre by-Østerbro)
Holger Danske, P.6

Litteratur

1) "Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45" (Ib Damgaard Petersen (red.), 1990) s. 159-160
Orla Jens Christian Hansen, maskinmester
     
Region VI (København), København: Afsnit 3 (Indre by-Østerbro)
P.6

Arkivhenvisninger

1) Frihedsmuseet, DokReg,

Biografi af Orla Jens Christian Hansen

Maskinmester, f. 27.4.1916 i Hellerup, d. 21.4.1945 smst.
F.: Snedker Hans Christian Hansen og hustru Anna Marie.

Tilknyttet modstandsbevægelsen under afsnit 3, P. 6.
Orla Hansen tilknyttedes modstandsbevægelsen på Østerbro omkring oktober 1944.
Deltog i den efterfølgende tid i forskellige aktioner. Den 21.4.1945 besatte fire Gestapofolk en villa i Hellerup, der formodedes at være opholdssted for illegale personer.
Kl. ca. 5 morgen ankom Orla Hansen.
Under Gestapofolkenes forsøg på at anholde ham dræbtes han ved skud i hovedet.

KILDER:

Arkivstof:

ER., 180
D.f.U., 30.897/45
CK., 8.908
UFF., 342.

Litteratur:

Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 480.

Avisstof:

Information, 29.8.1945.

Monumenter:

Mindeplade på Bryggervangens Skole, København.

Andet:

Begravet i Ryvangen.

Biografi efter: Faldne i Danmarks frihedskamp (2010), s. 159 f.

Fra Søren Hansens ”Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse”, Kapitel 4, 4. del

Efter at Politiet den 19. September 1944 var sat ud af Funktion, udsendtes gennem Overborgmesterens Sekretariat paa alle Hverdage en af Redaktør Søren Hansen redigeret Oversigt over Begivenheder i Forbindelse med den tyske Besættelse.

Lørdag den 21. april 1945

Episode paa C. V. E. Knuthsvej. I Nat indfandt det tyske Politi sig hos Fru Elly Petri, C. V. E. Knuthsvej 9 i Hellerup, og anmodede om at komme til at tale med en Logerende, men da Navnet ikke passede paa den Logerende i Lejligheden, mente Fru Petri, der maatte foreligge en Misforstaaelse. Det tyske Politi lukkede imidlertid Fruen og hendes Børn inde i et Værelse og satte sig til at vente paa den unge Mands Hjemkomst. Ved 1-Tiden hørte Fruen Nøglen blive stukket i Entrédøren, og I det samme blev der skudt indefra gennem Døren. Det tyske Politi tilkaldte en Ambulance, og man ved, at den haardtsaarede blev kørt til Vestre Fængsel og senere derfra til Politigaarden. Samtidig med, at dette Drama udspilledes, blev en Taxavogn holdt op i Nærheden, og tre unge Mennesker tvang Chaufføren til at køre til Knuthsvej. I Nærheden af Nr. 9 affyredes en Salve mod Vognen. Chaufføren og de tre unge Mennesker flygtede og slap, saa vidt vides, alle uskadt bort. Da Chaufføren senere vilde hente sin Vogn, havde det tyske Politi fjernet den.

Paa Trappen uden for Fru Petris Lejlighed blev der fundet en stor Blodpøl, som utvivlsomt stammede fra den unge Logerende, der havde opgivet sit Navn som Hansen og iøvrigt tilsyneladende passede sit normale Arbejde. Han gik hjemmefra paa samme Tid om Morgenen og kom næsten altid hjem ved samme Tid om Aftenen. Aktionen menes at staa i Forbindelse med Anholdelse af en anden ung Mand om Morgenen.

Det er vanskeligt at få kildeoplysningerne om Orla Jens Christian Hansen til at hænge helt sammen. Han findes ikke i Bopas fortegnelser og heller ikke i Holger Danskes fortegnelser.

Jørgen H. Barfoed fortæller i ”København kampklar” (Årsskrift for Frøslevlejrens Venner, 1988), at de militære grupper i København blev opdelt i syv afsnit i 1943-44. Afsnit 3 var Østerbro og den indre by. Fra november 1943 oprettedes kompagnier, som fik navnet P og et tal. Februar 1944 eksisterede P 1, P 2 og P 3. P4 oprettedes af yngre officerer og hjemsendte soldater i løbet af foråret og sommeren 1944, samtidig med at en eksisterende gruppe overgik fra et andet afsnit som P 5.

Afsnittet var i løbet af efteråret (1944) blevet forøget med tre nye kompagnier: P 6, P 7 og P 8.

P 6 havde endvidere en tilføjet bogstavbetegnelse fra a til f. Disse grupper, der talte op mod 500 mand, var blevet organiseret på kommunistisk initiativ af... ”Carlo”, Først nu kom disse grupper ind i afsnittet.

André Brulé beskriver i bogen ”Sorciers et guérisseurs à Metz et en Pays messin” hekseprocessen mod Anne Rozon (fornavnet usikkert).

Den anden heksejagt i Frankrig begyndte 1573 lige efter La Rochelles fald som led i religionskrigene mellem katolikker og huguenotter, men sluttede i Metz-området efter bekendtgørelsen af Nantes-ediktet (1598).

Sagsakter mod Rozon, Xandreins enke, anklaget for forbrydelsen hekseri.
Semécourt 10. januar til 14. marts 1594

Denne sag, hvorfra kun nogle elementer er fundet, angår en vis Rozon, om hvem relativt lidt er kendt for os. Men vi ved, at hun var enke efter den afdøde Didier Xandrein (Chandrein), og boede i Semécourt hos sin søn, også kaldet Didier.

Hvis man skal tro domstolens folk, har Rozon haft et dårligt ry, som syntes bekræftet af en beskyldning mod hende fra en vis Mangin Collas fra landsbyen Pontoy, der hørte under katedralskapitlet i Metz. Da han blev udsat for et ledende spørgsmål, kort før hans henrettelse på bålet 1. december 1593, angav han Rozon, som han skulle have set og genkendt under sabbatten, der samlede hekse og troldmænd i forsamlinger.

Dekanen for Semécourt havde flere gange givet befaling til hendes søn Didier om at forjage sin mor fra hendes hjem, landsbyen og området. Og havde personligt befalet hende at forlade området.

Som god søn havde Didier forståeligt nok nægtet at overholde befalingen, så meget mere som hans mor havde overladt ham hele sin ejendom.

Borgmester og retsøvrighed, som så deres myndighed undermineret, besluttede efter at have indhentet udtalelse fra De Tretten Mænd i byen Metz, at inddrage Rozon i en hekserisag. Det var at gå fra ondt til værre. Dermed var dødsdommen afsagt mod hende, og Rozon endte sine dage på bålet.

Bagefter forblev Didier inden for deres rækkevidde og kunne dømmes for gentagen ulydighed. I denne sag var rettens gang var ikke afsluttet ved henrettelsen.

Sagen blev rejst af De Tretten Mænd, som fra den 29. marts fik kopier af Rozons overdragelse af sin ejendom til sin søn og af dekanen for Semécourts forvisningsbefalinger. Kendelsen over sønnen, som var fældet af De Tretten Mænd, bliver oplæst to gange af Mester Nicolas Honnet, som tog til Semécourt den 3. juni for at gennemføre den.

Samme dag blev Didiers appel af denne kendelse afvist af anklageren Brouart.

Det må bemærkes, at de forsamlinger, som Mangin Collas omtalte, samlede hekse og troldmænd fra landsbyer, der lå meget langt fra hinanden. Det er nok rigtigt, at han har tilstået at have set og genkendt Rozon. Bortset fra denne meget særlige omstændighed var det usandsynligt i betragtning af afstanden mellem Pontoy og Semécourt, at tilfældet alene ville have ladet dem mødes. Men deres fælles medlemskab af en forsamling kunne sandsynligvis gøres til en forklaring. Under alle omstændigheder er det den version, der blev givet af retsøvrigheden i Semécourt og De Tretten Mænd i Metz under afhøringerne.

Henvendelse til De Tretten Mænd om sagsanlæg imod Rozon, Didier Xandreins enke i Semécourt, 12 Jan 1594

Sagen er denne

En enke, som sædvanligvis bor i en landsby i Metz-området i huset af sin søn på trods af forbud fra kapitlet i nævnte by Metz, er anklaget for at være heks af en mand, der for nylig, anklaget og overbevist og henrettet for at være troldmand, frivilligt har erklæret, at han havde set og genkendt nævnte kvinde ved deres sabbat og forsamling.

Herrerne har udstedt nævnte forbud efter at have forsikret sig om dette og hendes dårlige ry. Dette får dem til at udstede et første og et andet påbud til nævnte søn om ikke at give hende husly eller forsørgelse i sit hus under bødestraf. Hvilket han ikke har adlydt.

Vi spørger om nævnte herrer har haft mulighed for at arrestere ham for at overtræde denne befaling. Og om han har haft lejlighed nok til at forjage nævnte kvinde og udføre deres forbud og herredømme og under hvilken straf. Eller om de har haft materiale nok til at pågribe og fængsle hende for at retfærdiggøre sig, som det kræves, mod den fremsatte anklage. Eller om de må foretage sig yderligere for at forberede denne sag.

Fremgangsmåde anbefalet af De Tretten Mænd

Da nævnte kvinde er blevet anklaget af nævnte henrettede mand, lader det at sønnen, som forsørger hende i modstrid med de befalinger, han har fået, bør straffes for overtrædelsen, og befalingen gentages. Og i mellemtiden kan herrerne over nævnte sted, som de finder for godt i betragtning af nævnte kvindes dårlige ry, gøre de forberedende undersøgelser mod hende.

Forhandlet i Metz den 12. januar 1594

[...] Viller Bruillart
Lucquin

Fremgangsmåden angivet af De Tretten Mænd er fulgt i alle henseender af borgmesteren og retsøvrigheden i Semécourt. Den forberedende undersøgelse tillod den offentlige anklager Brouart af formulere sine konklusioner. Alle de således etablerede dokumenter er igen sendt til De Tretten Mænd.

De bliver bedt om at give deres udtalelse.

Ny udtalelse fra De Tretten Mænd om den forberedende undersøgelse og den offentlige anklagers konklusion, 31 Jan 1594

De undertegnende, som har set anklagerne fra Mangin Collas fra Pontoy, henrettet den 1. december sidste år for trolddom, mod Rozon, Didier Xandrys enke fra Semécourt, den forberedende undersøgelse om dette, udført af borgmesteren og retsøvrigheden i nævnte Semécourt under de herrer Præfekten, dekanen og Den Hellige Frelsers Kirke, sammen med den offentlige anklagers konklusioner, og alt hvad der var at se:

Er af den opfattelse at der er materiale og beviser nok til at pågribe og fængsle nævnte Rozon for hvert enkelt af de punkter, som hun er anklaget for. Herefter er at beslutte, hvad der findes for rigtigt.

Besluttet i Metz den 31. januar 1594.

[...] Viller Lucquin Bruillart

Da Rozon var fængslet ifølge De Tretten Mænds råd, kunne retssagen begynde og følge sin sædvanlige gang. Efter en februar måned helt helliget høringer, benægtelser fra den anklagede, og fremskaffelse af og konfrontationer med vidner, foreslog den offentlige anklager, at der afsagdes en kendelse. Men før dette rettede han den 4. marts endnu en gang en henvendelse til De Tretten Mænd. Deres svar var ligefremt.

Vi har ikke længere erklæringerne fra de forskellige vidner, indholdet af nævnte Rozons forhør og benægtelser, hverken før eller efter dens forelæggelse af det særlige forberedende spørgsmål. Ligeledes mangler vi dokumenter vedrørende sagen mod Mangin Collas fra Pontoy. Endelig er vi ikke bekendt med den endelige kendelse.

Til gengæld har vi en oversigt over udgifterne for herrerne ved Den Hellige Frelsers Kirke og i Semécourt ved retssagen mod og henrettelsen af Rozon, Didier Xandreins enke fra Semécourt.

Den 10. januar afholdt borgmester og retsøvrigheden i Semécourt et møde, som førte til henvendelsen til De Tretten Mænd to dage senere, den 12. samme måned. Den 27. januar indkaldte betjentene adskillige vidner, og efter deres afhøring blev Rozon fængslet i Metz den 31. Hun forblev der seks uger. Borgmesteren i Semécourt påtog sig at kompensere vidnerne for deres dage og rejse, den 1. februar. En ny kompensation blev tildelt dem den 14. i samme måned, hvor de konfronteredes med den anklagede.

Det var den 7. marts, at skarpretteren pålagdes at udspørge hende, og man kunne forberede henrettelsen. Den 12. marts fremskaffede François Tout-le-Monde ni pund krudt og et pund svovl, og borgmesteren i Semécourt påtog sig at levere tømmer til opførelse af bålet. Henrettelsen på bål af Rozon, enke efter den afdøde Didier Xandrein, bosiddende i Semécourt, hørende under Den Hellige Frelsers Kirkes kapitel i Metz, fandt sted på den 14. dag i marts 1594. De soldater, der bevogtede nævnte Rozon og førte hende til henrettelsesstedet, fik ret til en ny uniform.

Som et kuriosum kan nævnes, at den 5. august blev en vis Wilheme Willaume fra Semécourt betalt 14 francs for at have bragt Rozon til Metz på en kærre og til træ og halm, som han fremskaffede.

Disse oplysninger er fundet af Henning Kristensen, Thierry Xandry og Jean-Luc Renaud.