Maren Sørensdatter

K, f. 1681, d. 1725
Senest redigeret=9 Okt 2019
     Maren Sørensdatter blev født i 1681. Maren blev gift med Peder Nissen Olling. Maren Sørensdatter døde i 1725.

Barn af Maren Sørensdatter og Peder Nissen Olling

Mads Gjødesen1

M, f. 1 januar 1797, d. 26 december 1854
Senest redigeret=9 Jan 2020
     Mads Gjødesen blev døbt 1 januar 1797 i Tistrup kirke, Tistrup Kirkevej 20, Tistrup, Øster Horne, Ribe.2 Han var søn af Gjøde Madsen og Anne Christensdatter. Mads blev gift 9 august 1830 i Tistrup, Øster Horne, Ribe, med Ellen Pedersdatter, datter af Peder Mikkelsen og Maren Larsdatter.3 Mads Gjødesen døde 26 december 1854 i Krarup, Tistrup, Øster Horne, Ribe, i en alder af 57 år pludselig død. Han blev bisat fra Tistrup, Øster Horne, Ribe, 3 januar 1855.4
Far-Nat*Gjøde Madsen f. 1761, d. 6 Mar 1821
Mor-Nat*Anne Christensdatter f. 1766, d. 11 Mar 1848

Børn af Mads Gjødesen og Ellen Pedersdatter

Barn af Mads Gjødesen

Kildehenvisninger

  1. [S635] Birgit Elbæk, Birgit Elbæks Slægtsforskning.
  2. [S3] , Født i Krarup

    Faddere: Michel Madsen, Hans Nielsen, Lars Pedersen, Mads Madsen, båren af Karen Madsdatter Gjødes, Kirkebog.
  3. [S3] , Forlovere: Peder Mikkelsen og Jens Hansen af Krarup, Kirkebog.
  4. [S3] , Kirkebog.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Gjøde Madsen, 42, Gift, ligeleedes [Bonde og Gaardbeboer], 1, Hos Bonde, M
    Ane Christens Datter, 34, Gift, , 1, Hans Kone, K
    Kiersten Gydes Datt:, 9, -, , , Deres Børn, K
    Christen Gydesen, 6, -, , , Deres Børn, M
    Mads Gydesen, 4, -, , , Deres Børn, M
    Johanne Gydes Datt:, 1, -, , , Deres Børn, K
    Kiersten Thomster, 64, Enke, Nyder Aftægt af Stædet, 1, Konens Moder, K
    Jens Tomsen, 50, Ugift, Vanvittig, , Tjenneste Karl, M.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Gjødesen, 37, Gift, Gaardmand, M
    Ellen Pedersdatter, 24, Gift, Hans Kone, K
    Gjøde Madsen, 4, Ugift, sidstnævntes Børn, M
    Ane Madsdatter, 2, Ugift, sidstnævntes Børn, K
    Maren Madsdatter, 1, Ugift, sidstnævntes Børn, K
    Christen Gjødesen, 40, Ugift, driver handel med sorte potter, M
    Kjersten Gjødesdatter, 43, Ugift, Tjenestefolk, K
    Ane Christensdatter, 68, Enke, Aftægtskone, K
    Mette Gjødesdatter, 27, Ugift, Indsidderske og ernærer sig ved syning, K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Gjødesen, 43, Gift, af sin Gaard, M
    Ellen Pedersdatter, 30, Gift, Hans Kone, K
    Gjøde Madsen, 9, Ugift, Deres barn, M
    Ane Madsen, 8, Ugift, Deres barn, K
    Maren Madsen, 7, Ugift, Deres barn, K
    Karen Madsen, 5, Ugift, Deres barn, K
    Pederdrea Madsen, 2, Ugift, Deres barn, K
    Christen Gjøde Madsen, 1, Ugift, Deres barn, M

    Christen Gjødesen, 45, Ugift, Tjenestefolk, M
    Ane Gjødesdatter, 73, Enke, nyder aftægt, K
    Christiane Gjødesdatter, 31, Ugift, Væver hos Moderen, K.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Gyødesen, 49, Gift, Fæstegaardmand, Her i Sognet, M
    Mette Mariusdatter, 35, Gift, Hans Hustrue, Her i Sognet, K
    Gyøde Madsen, 15, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, M
    Christen Madsen, 6, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, M
    Peder Madsen, 3, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, M
    Anna Madsen, 13, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, K
    Maren Madsen, 12, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, K
    Karen Madsen, 10, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, K
    Petrea Madsen, 7, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, K
    Christen Gyødesen, 50, Ugift, Huusfaders Broder, der af ham forsørges, Her i Sognet, M.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Gjødesen, 52, Gift, Gaardfæster, Huusfader, Thistrup, M
    Mette Markusen, 38, Gift, hans Kone, Do ( Thistrup), K
    Gjøde Madsen, 19, Ugift, deres Børn, Thistrup, M
    Maren Madsen, 17, Ugift, deres Børn, Do ( Thistrup), K
    Karen Madsen, 15, Ugift, deres Børn, Do ( Thistrup), K
    Petrea Madsen, 13, Ugift, deres Børn, Do ( Thistrup), K
    Christ. Gjødesen Madsen, 10, Ugift, deres Børn, Do ( Thistrup), M
    Peder Madsen, 8, Ugift, deres Børn, Do ( Thistrup), M
    Markus Madsen, 3, Ugift, deres Børn, Do ( Thistrup), M.

Ellen Pedersdatter

K, f. 27 april 1810, d. 10 juli 1843
Senest redigeret=9 Jan 2020
     Ellen Pedersdatter blev født 27 april 1810 i Krarup, Tistrup, Øster Horne, Ribe. Hun var datter af Peder Mikkelsen og Maren Larsdatter. Ellen Pedersdatter blev døbt 27 maj 1810 i Tistrup kirke, Tistrup Kirkevej 20, Tistrup, Øster Horne, Ribe.1 Hun blev konfirmeret i 1824 i Tistrup, Øster Horne, Ribe. Ellen blev gift 9 august 1830 i Tistrup, Øster Horne, Ribe, med Mads Gjødesen, søn af Gjøde Madsen og Anne Christensdatter.2 Ellen Pedersdatter døde 10 juli 1843 i Tistrup, Øster Horne, Ribe, i en alder af 33 år efter flere års tæring. Hun blev bisat fra Tistrup, Øster Horne, Ribe, 16 juli 1843.3 Hendes ejendele blev skiftet 14 august 1843.4

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Krarup, Tistrup, Øster Horne, Ribe5
Folketælling1840Krarup, Tistrup, Øster Horne, Ribe6
Far-Nat*Peder Mikkelsen f. 26 Dec 1777, d. 15 Dec 1849
Mor-Nat*Maren Larsdatter f. c 1774, d. 21 Apr 1842

Børn af Ellen Pedersdatter og Mads Gjødesen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Barnet blev frembåret af Ellen Christensdatter.
    Faddere: Mads Hansen, Morten Hansen, Jens Hansen, Maren Nielsdatter, Kirkebog.
  2. [S3] , Forlovere: Peder Mikkelsen og Jens Hansen af Krarup, Kirkebog.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S618] Skifteprotokol ukendt file number, Nørholm Gods C 463-82.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Gjødesen, 37, Gift, Gaardmand, M
    Ellen Pedersdatter, 24, Gift, Hans Kone, K
    Gjøde Madsen, 4, Ugift, sidstnævntes Børn, M
    Ane Madsdatter, 2, Ugift, sidstnævntes Børn, K
    Maren Madsdatter, 1, Ugift, sidstnævntes Børn, K
    Christen Gjødesen, 40, Ugift, driver handel med sorte potter, M
    Kjersten Gjødesdatter, 43, Ugift, Tjenestefolk, K
    Ane Christensdatter, 68, Enke, Aftægtskone, K
    Mette Gjødesdatter, 27, Ugift, Indsidderske og ernærer sig ved syning, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mads Gjødesen, 43, Gift, af sin Gaard, M
    Ellen Pedersdatter, 30, Gift, Hans Kone, K
    Gjøde Madsen, 9, Ugift, Deres barn, M
    Ane Madsen, 8, Ugift, Deres barn, K
    Maren Madsen, 7, Ugift, Deres barn, K
    Karen Madsen, 5, Ugift, Deres barn, K
    Pederdrea Madsen, 2, Ugift, Deres barn, K
    Christen Gjøde Madsen, 1, Ugift, Deres barn, M

    Christen Gjødesen, 45, Ugift, Tjenestefolk, M
    Ane Gjødesdatter, 73, Enke, nyder aftægt, K
    Christiane Gjødesdatter, 31, Ugift, Væver hos Moderen, K.

Peder Jensen

M, f. cirka 1792, d. 30 oktober 1826
Senest redigeret=3 Nov 2019
     Peder Jensen blev født cirka 1792. Han var søn af Jens Christensen og Abelone Pedersdatter. Peder blev gift 23 maj 1812 i Thorstrup Kirke, Gl. Præstevej 2, Thorstrup, Øster Horne, Ribe, med Mette Nielsdatter, datter af Niels Vestesen og Karen Nielsdatter.1 Peder Jensen døde 30 oktober 1826 i Vestterp, Vester Starup, Skast, Ribe. Han blev bisat fra Starup Kirke, Smedebakken 36, Vester Starup, Skast, Ribe, 6 november 1826.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Vestterp, Vester Starup, Skast, Ribe3
Far-Nat*Jens Christensen f. c 1764
Mor-Nat*Abelone Pedersdatter f. c 1754

Børn af Peder Jensen og Mette Nielsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S3] , 35½ år, Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christensen, 37, Gift, 8, 1
    Abelone Pedersdatter, 47, Gift, 8, 1
    Ane Jensdatter, 12, Ugift, 8,
    Peder Jensen, 10, Ugift, 8,
    Kirsten Jensdatter, 7, Ugift, 8,
    Ole Thomsen, 27, Ugift, 8,.
  4. [S635] Birgit Elbæk, Birgit Elbæks Slægtsforskning.

Laurits Rasmussen1,2

M, f. 1604, d. cirka 1672
Senest redigeret=19 Okt 2019
     Laurits Rasmussen blev født i 1604. Han var søn af Rasmus Lauritsen og Johanne Rasmusdatter. Laurits Rasmussen tog eksamen som student i 1626 i Odense. Han tog eksamen som bacc. i 1628. Han var i 1628 hører i Nykøbing. Han var i 1631 rektor i Nyborg. Han var cirka 7 oktober 1631 kapellan i Ørbæk, Vindinge, Svendborg. Laurits blev gift med Sara Christensdatter Achtonia, datter af Christen Lauritsen og Anna Andersdatter. Laurits Rasmussen døde cirka 1672 i Kullerup, Ellested, Vindinge, Svendborg.
Far-Nat*Rasmus Lauritsen f. c 1560, d. Sep 1646
Mor-Nat*Johanne Rasmusdatter f. e 1556, d. e 1644

Barn af Laurits Rasmussen og Sara Christensdatter Achtonia

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com, David Widerberg Howden.
  2. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg, 1635 [p. Cap. Herrested, o. 7/10 31] Laurits Rasmussen af Herrested, f. 04; St. Od. 26, Bacc. 28; ?Hør. Nykjøb. 28; Rtr. Nybg. 31; p. Cap. Ørbæk, o. 7/10 31; 1 ~ . . . , E. e. B. Hansen i Svindinge; 2 ~ Sara Christensdtr. Achthonia af Jordløse-H.; 2 S., 1 D.; see Etm.; J. L. Kullerup i Faabg.-D.; H. B. Stage i Gjelsted-R.; [† •/8 1672].
    KUM I, s. 77, 91 (»Laurentius Erasmi Harrested Fyon.«); KS 3:5 (1884-86), s. 125 (»Laurentius Erasmi Herrestadius«, 27 år gl.).

Rasmus Lauritsen1,2

M, f. cirka 1560, d. september 1646
Senest redigeret=15 Nov 2019
     Iflg. http://nebrot.dk:

Rasmus Lauridsen havde først været lærer i Odense, og blev 1591 sognepræst til Herrested sogn.
Ifølge biskop Jacob Madsens visitatsbog: ,År 1591 kom Hr. Rasmus Lauridsen did, hører i 4 lexe i Odense, fik enken.
Ar 1591 var jeg i kirken henad aften, overnattede der, fordi jeg skulle ordinere Rasmus Lauridsen.
Ar 1592, den 25 april, visiterede jeg menigheden (overnattede der natten for ud). Kl. 8 hr. Rasmus prædikede 1 time over Hebr. 13: Vi have ikke her en blivende stad. Skilte sig godt derfra. Mad der. Derfra kl. 12 til Rolfsted. Er 4 døvstumme i sognet, går til sakramentet.
i klokke skøn i tårnet (år 1592, den 25 april var denne klokke omstøbt og op hængt), den anden stod på kirkegården, var 1 stykke deraf, men skader dog intet. 2 små klokker i spiret. Tårnet flyd på af fly.
25 juni 1598 søndagen om den store nadver, visiterede jeg kl. 3 eftermiddag. Ingen af de adelige var hjemme. Fru Mette Rønnow havde lejet Lindholm af Niels Bild og holdt hus der. Hun var på Hindsholm. Ny stole i kirken af fyr, koster alle 90 daler, ny prædikestol, koster 32 1/3 daler.'
Ellested sogn var 1625-1642 annex til Herrested.
Efter biskop Hans Mikkelsens visitatsbog 1626-41: 2.
,26 april 1628. Jeg skrev til hr. Rasmus i Herrested, om at antage hans søn til hører i Nykøbing på Falster.
23 feb. 1631. Hr. Rasmus hustru i Herrested spiste frokost med mig, og talte for sin søn degnen, som anklages for pengeafpresning af rektoren i Nyborg. 16 sep. 1636. Jeg visiter Ellested kirke, ikke dårligt.
Herrested, tilhørerne var talrige, og børnene godt underviste. Degnen lovede fremdeles omhu. Jeg spiste frokost på Ravnholdt, indbudt af f ru Hulleborg. 29 feb. 1640. Fru Hilleborg Kraf se talte med mig om rektoren i Middelfart, Anders Christensen Acthon, og meddelte, at hendes præst hr. Rasmus i Herre- sted ville antage ham som kapellan.
Hilleborg Krafse der døde 1661, havde 1634 fået jus patronatus til Herrested kirke.
Rasmus Lauridsen blev gift første gang med formandens enke Marine Ottesdatter.
Rasmus Lauritsen blev født cirka 1560. Han var i 1591 sognepræst i Herrested, Vindinge, Svendborg. Rasmus blev gift med Marine Ottosdatter. Rasmus blev gift med Johanne Rasmusdatter. Rasmus Lauritsen døde september 1646 i Herrested, Vindinge, Svendborg.

Familie: Rasmus Lauritsen og Marine Ottosdatter

Barn af Rasmus Lauritsen og Johanne Rasmusdatter

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com, David Widerberg Howden.
  2. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg, 1591 [Hør. Od. . .] Rasmus Lauritsen, f. c. 60; 1 ~ F. E., levede endnu 26/9 98; 1 S.; 2 ~ Johanne Rasmusdtr., levede 44, blev 88 Aar; 2 S., 2 D.; see Etm.; O. Rasmussen i Rønninge-R.; J. Lauritsen og P. K. Skydebjerg i Søllinge-H.; L. R. Herrested i Kullerup-V.; [† •/9 1646; „prædikede 1 ¼ Time; bene se expedivit“(3) (J. M. l. c.)].

Johanne Rasmusdatter

K, f. efter 1556, d. efter 1644
Senest redigeret=20 Okt 2019
     Johanne Rasmusdatter blev født efter 1556. Johanne blev gift med Rasmus Lauritsen. Johanne Rasmusdatter døde efter 1644.

Barn af Johanne Rasmusdatter og Rasmus Lauritsen

Sara Christensdatter Achtonia

K, f. cirka 1600, d. 1669
Senest redigeret=11 Okt 2019
     Sara Christensdatter Achtonia blev født cirka 1600. Hun var datter af Christen Lauritsen og Anna Andersdatter. Sara blev gift med Laurits Rasmussen, søn af Rasmus Lauritsen og Johanne Rasmusdatter. Sara Christensdatter Achtonia døde i 1669.
Far-Nat*Christen Lauritsen d. c 1628
Mor-Nat*Anna Andersdatter

Barn af Sara Christensdatter Achtonia og Laurits Rasmussen

Christen Lauritsen1,2

M, d. cirka 1628
Senest redigeret=20 Okt 2019
     Ejler Brokkenhuses Antegnelser, (Fyens Historie og Topographie, Fyens Stifts literære Selskab, Odense 1873), Bind 6., 419.
24 October 1596 stod Her Christhenn y Jorløssis [3] Brøllup y Fulwig. [4]
[3]: Christen Lauritsen Achton, gift anden Gang med Anne Andersdatter Hoff. Jfr. Wibergs Præsteh. II,36, som dog ikke kjender Aaret.
[4]: Fuglevig Præstegaard i Vissenbjerg Sogn i Fyn.
[https://dis-danmark.dk/bibliotek/907052.pdf]

LAURIDSEN præst. Død ca. 1630. · Præst i Jordløse mellem Assens og Fåborg, død efter 1628. 8 børn, som tog navnet Achton (ordret: ikke-jord = jordløse).

At deres bryllup kom til at stå på Nakkebølle, skyldtes formentlig at Jørgen Lauridsens fader var provst i Salling herred. Hans broder Christen Lauridsen der blev præst i Jordiøse, blev gift der samme dag. Ejler Brockenhus og Anne Bille til NakkebØlle, havde samme dag i 1594, holdt deres datter Susannes bryllup med Marquard Bille til Hvidkilde, tilstede var både prinsen (den senere Chr. d. 4) og biskoppen Jacob Madsen Vejle. 2 børn: 1. Hans Jørgensen (Søllinge) f. 13 maj 1597, død 1679 i Ørsted. Han blev ordineret til sognepræst i Ørsted d. 8 jan. 1626 i hospitalet i Odense. Student 1620 i Odense, havde 3 børn. Gift i g. med formandens enke Kirstine Andersdatter, de levede sammen endnu 26 sep. 1644.

Christen Lauridsen, præst i Jordløse, blev stamfader for slægten Achtonius, der er en latinisering af Jord-løse og senere for slægten Lucopida (Lundby), der efter Giessing skal være en latinisering af byen Landet paa Taasinge, hvor en af efterkommerne var præst. Nogle i Achtonius slægten skrev efternavnet som Achton og på spindesiden optræder flere af dem som Achtonia.1
Christen Lauritsen blev født i Espe, Sallinge, Svendborg. Han var søn af Laurits Jespersen og Sara Christensdatter. Christen Lauritsen tog eksamen som student i 1589. Han var i 1592 kapellan i Skt. Nicolai Kirke, Gerritsgade 5, Svendborg. Han var i 1593 sognepræst i Jordløse, Sallinge, Svendborg. Christen blev gift 20 oktober 1596 med Anna Andersdatter, datter af Anders Lauritsen og Marine Mikkelsdatter. Christen Lauritsen døde cirka 1628 i præstegården, Jordløse, Sallinge, Svendborg.
Far-Nat*Laurits Jespersen f. 1522, d. 9 Jun 1604
Mor-Nat*Sara Christensdatter f. c 1540, d. c 4 Jul 1589

Barn af Christen Lauritsen og Anna Andersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com
  2. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg, 1593 [r. Cap. Svendborg Nic. K. 92] Christen Lauritsen af Espe-V.; St. 89; 1 ~ p. Nakkebølle 14/10 94 F. D. Maren Jensdtr. Foul; 2 ~ 20/10 96 Anna Andersdtr. af Vissenbjerg; med begge 8 Børn, som toge Navnet Achthon, altsaa Stammefader til denne, nu næsten uddøde, bekjendte Familie; see Jacob C. A. i Østrup-H.; Henrik C. A. i Frørup; Laurits C. A. i Lunde; Anders C. A. t. Vibg. Graabr.-A.-T.; Henning C. A. i N. Broby; M. Hansen i Kverndrup; 2 Etm.; L. R. Herrested i Kullerup-V.; [levede endnu 14/2 1637; see F. H. 6/400. „Ambulabam cum past. eccl. J. et H. Dn. Christiano ad Prædium Søbo“(2); see H. Mikkelsens Dgbg. 1628; W. 1/586; N. 339].
    FS nr. 233 (»Christiernus Laurentii«); BJMV s. 245.

Laurits Jespersen1,2,3

M, f. 1522, d. 9 juni 1604
Senest redigeret=15 Nov 2019
     Laurits blev gift med Sara Christensdatter, datter af Christen Christensen Skytte. Laurits Jespersen blev født i 1522 i Odense eller Vester Åby. Han var søn af Jesper Bonde Lauritsen. Laurits Jespersen tog eksamen som student i 1551 i Odense. Han var i 1551 sognepræst i Espe, Sallinge, Svendborg. Han var i 1562 provst i Espe, Sallinge, Svendborg. Han døde 9 juni 1604 i Espe, Sallinge, Svendborg.
Far-Nat*Jesper Bonde Lauritsen d. 1572

Barn af Laurits Jespersen og Sara Christensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S635] Birgit Elbæk, Birgit Elbæks Slægtsforskning, »See Hans Gamalielsen i Gudbjerg« udgår. Se PT 2004, s. 93-94.
    Noter : Laurids Jespersen blev der 3 præst til Espe og Vantinge sogne i Sallinge her red efter reformationen, og blev kaldet dertil år 1551.

    Den 3 januar 1553, stadfæstelse af at sognemændene havde valgt ham til sogne præst. (Lokal arkiv s. 31+59.) Tingsvidne af 1514.

    Han blev 1562 provst i Sallinge herred.

    Ifølge Jacob Madsen Vejles visitatsbog: 1 sogn, 40 tiendeydere. Jeg visi terede år 1589, den 4 juli kl. 8. Hr. Laurids Jespersen provst da 60 år, noget grå. God prædikant og husholder, klar røst.

    Hans hustru Sara. Børn forsørget 5, 2 studerer, 2 i Odense, hjemme i pige, er 10 børn tilsammen, havde ved hans første kone 8 børn, og ved den sidste 10. Han talte over Lukas 1. I. Saligt det liv osv.3 dele. 1) Hvad Guds ord er. 2) Hvad gavn man har af at høre Guds ord. 3) Hvad unytte og skade der er ved at ringeagte ordet: i) Fordi det er Gud selv, som taler med os, 2) Fordi døden er uvis, 3) Nytten derved at troen vil vokse osv. Degnen Peder 7 ort. til Faaborg skole 3 sk. Påske rente borte. Begge det bedste skudsmål.

    Kirken tårnet, tag med tegl, 2 klokker, 5 hvælvinger, 2 små messingstager, 2 kobberstager, altertavlen midt på sct. Hans med lammet i munk og et andet på den anden side. Prædikestolen for koret. Fonten i vester ende. Kirkegården og mur af kampesten. Laden passelig god, lejes bort, en ond thi der er to lader til. Søer 0, møller 0, åer i, Findinge å.

    Jeg visiterede år 1596, den 20 maj (Vor Herre Himmelfarts dag, alt vel). Jeg visiterede 1604 den 3 søndag efter Påske. Præsten hr. Christopher Lauridsen prædikede. Hans fader, provsten, havde den 14 marts frasagt sig sit embede for bønderne, men på denne søndag frasagde han sig provstiet på grund af al- derdom og dårligt helbred, dette kundgjorde sønnen for præstekonventet, der blev holdt i Faaborg år 1604, den 7 maj i min nærværelse. I hans sted 3. blev så hr. Jørgen i Svanninge valgt der.

    Ar 1604, den 13 juni er salig hr. Laurids Jespersen i Espe begravet, han døde 9 juni. Vantinge sogn annex til Espe, 16 tiendeydere.

    Jeg visiterede år 1589 i juli, hr. Laurids Jespersen præst. Degnen Peder Iversen Smed, der er degn til Espe. Godt skudsmål. Mangler biblen. Kirken uden tårn, lidet, med sten tag, klokkerhuset på kirkegården, 2 klokker, 1 hvælving over koret, det andet med fjælleloft. Altertavlen Gud holder Kris tus død i skødet. Prædikestolen nedenfor koret ved sønder side, går op gen nem korbuen. Fonten i koret. Kirkegårds mur af kamp, laden nede i byen mellem stolper. i mølle Monchemælle, løber af Findinge å, løber nede i Elmoså, som også Hå gerup å, 2 kværne. Udi Jørgen Skinkels tid (til Lammehave, lensmand på Odensegård 1552-57), me ner sognepræsten hr. Laurids at være først herligheden frakommen af annexet. Findes et tingsvidne at have fuldt altid udi bispernes tid præsten.

    Jeg visiterede år 1596, d. 20 maj kl. 6 morgen, alt vel". 3 maj 1588 var Laurids Jespersen med biskop Jacob Madsen Vejle på visitats i Faaborg kirke og latinskolen.

    16 april 1591 var alle herredets præster forsamlede i Faaborg, for at vedtage alle landemodeakterne.

    20 maj 1596 var Laurids Jespersen sammen med biskoppen til middag hos Gabriel Knudsen Ake1eye Nordskov, efter en vjsjtats i Gestelev kirke. Knud Venstermand til Findstrupgård (nuv. Holstenshus), kom i 1591 for skade at dræbe, en af sine egne bØnder. Formynderregeringen opfattede det skete, som begået af våde eller i nødværge. På samme måde opfattede hr. Hans Jensen, sognepræst i Faaborg det, og tog adelsmanden til skrifte og alters. Men så kom sagen hans overordnede provsten for øre. Han stævnede sognepræsten, fordi han havde overtrådt kirkeordinansen, ved at give absolution. for et drab, før Øvrigheden og den dræbtes slægtninge var tilfredsstillet. Senere beskyldtes provsten for i denne sag, at have dømt mod recessen d.v.s. i dette tilfælde mod adelens privilegier, og begge præster blev året efter indstævnet for rigsrådet. Bispen tog sig personlig af dem, og på herredagen i København afbad han begges forseelse, ved et møde med rådet i Absalon Gjøes stue, d. 29 maj 1592. Knud Venstermand døde 3 marts 1609 i Faaborg. (Samlinger til Faaborgs historie og topografi nr. 7 side 195 f.f.).

    26 maj 1595 spiste Laurids Jespersen middag, hos sognepræsten hr. Simon i Faaborg sammen med biskoppen, Hans Lang, fogeden på Sandholt Hans Weile, hr. Jens i UlbØlle, hr. Laurids i Allested og kapellanen. Biskoppen skrev da at der var for lidt mad.

    4 april 1599 var der præstekonvent i Faaborg. Hr. Laurids i Nr.Broby var an- klaget for provsten af kaptajn Durham for et vidne han havde vundet, og 4. ikke gjort det lovligt for provsten, og han tog provstens stævning fra kap tajnens bud, sagde, det var ikke vidne, men skiftebrev efter en bonde. Ville bevise med 5 mænd, budet lånte ham stævningen, (men hidtil har han be holdt den selv).

    7 maj 1604 blev hr. JØrgei i Svanninge eligeret til provst, efter hr. Laurids i Espe da han frasagde sig provstikaldet for sin store alderdom og skrøbelig- hed, ved sin søn hr. Christopher.

    Laurids Jespersens brev til biskoppen dateret 20 november 1588: ,,Højærværdige Hr. Biskopl Som y scriffuet mig til, menendis ât skulde verre forsømit her udi Salling Herridt med dett Degne Korn, som skall epter Kong. Maietts Breff udgiffuis til Foborg Skole: saa giffuer jeg eder udmyge lig att viide. att strax epter y hagde befallet mig sadanne Bestilling at skulde udrette, da lod jeg conuocere (convocare = kalde sammen) udi Foborig for migh alle Sogne Degne her udi Herridt oc i Nærværelse af alle Præsterne leste Kong. Maietts Breff, begerendis, at de der epter skulde viide att ret te sigh. Da gaff de dens arme Vilckor tilkiende, at huis de skulde det ud rette, da kunde de icke føde dens Høstru oc smaa Børn, vaare fordi underda- niste oc udmygelig begerendis, at det maatte nogit naadeiigt oc miildelig handlis med dem, de loffuit at ville med en god Villig giffue aarlig til hver Juli fordi Degne Kornit icke udgiffuis (udredes) før nogen Behielpning, paa eders gode Behaffue (forgodtbefindende) til saa ienge y komme seiiuf her op y Herriddit oc forforer dens arme Veikor. Saa bød de til at ville veluilli gen dette eptern. Korn udgifue, oc bleff taxerit derfor på eders gode Behaf fue, til saa længe y kommer selluff, som vi hagde vent lenge siden, oc for den aarsage icke haffuer scriffuit eder dette tju. (Derefter følger hvad degnene i 17 sogne i Sallinge herred gav årligt). Dette forscrne Korn haffuer de loffuit at ville yde udi Foborig til Hr. Hanszis (sognepræsten) nu tili Juli, oc jeg med Guds Hjelp vil da verre til stede oc deiit iblant de arme Skolebørn, nor det bliffuer soldt for penge. Om det er eder behageligt, at det maa bliffue ved denne tax. (ansættelse) i dette aar, til saa lenge y komme selluff at forfore ali Leyligheden, oc beder gierne, at y icke mistencker mig (tage mig det ilde op), hui jeg icke før gaff eder dette tilkiende, di jeg huer Dag ventit eders Tilkomst, oc for den Sag lod jeg bestemme (bie) alting. Gud almect. beuare eder altiid korsk oc sund til sin Ære! Amen! Skrevet i Espe aar 1588, den 20 November,. Sender jeg eder epter eders Begering klar Register paa saa mange Herregorde, øer, Bircke, mange Kirker, der er Patronatsret til, ferske Søer oc Aaer, med Vandmøller oc Veyermøller udi Sallinght". Laurits Jespersen fra Espe.

    Laurids Jespersen var første gang gift med Maren N.N. Ellers ukendt.

    Ifølge Pontoppidans Danske Atlas fra 1774, hang der endnu den gang et epitafium med latinske vers, over sognepræsten Laurids Jespersen i Espe kirke, død 1604. Ifølge den beretning hans ældste søn Jesper Lauridsen har givet om ham i hans epitafium i Espe kirke: ål5enbarede en engel sig for ham ved hans død. (Marimara Danica Tom I pag. 257) og som findes i dr. Erik Eriksen Pontoppi dans: Epitymbia, således:

    Jeg er Opstandelsen og Livet Herunder ligger hæderlige og vellærde mand Hrr. LAURIDS JESPERSEN med sine to Hustruer MAREN og SARA Med hvilke han af lede 18 børn, og af dem blev 5 præster, og hafde han i sin Lifs Tid 67 Børnebørn, og 119 Børne- børns Børn. Siden døde han 82 Aar gammel, Anno 1604 den Ite Søndag efter Trinitatis, der han havde været Præst i disse Sogne i 53 Aar, og Provst i Salling herred i 42Aar. Gud gifve ham en glædelig Opstandelse.

    Forældre nr. 5968, 5969 og nr. 5970, 5971. Han var gift første gang med Maren N.N. og anden gang med Sara Christensdatter fra Fraude præstegård, men hvem af disse, der var mor til Hans Lauridsen, vides ikke.

    Christopher Giessing fortæller i " Nye samling af danske, norske og islandske Jubel-Lærere", følgende om Laurits Jespersen:

    Denne ærværdige gamle mand er fød året 1522 i Aaby i Fyens Salling herred, hvor hans fader, Jesper Lauritsen, var en bonde, som forlod bondestanden, og blev borger i Odense. Der blev han sat i den latinske skole år 1537, tillige med hans broder, Jørgen.

    De blev begge fra skolens rector, mag. Christian skytte, sendte til academiet; de bleve begge præster og lærere i Guds Kirke. Hr. Laurits blev år 1551, udi hans alders 29de år kaldet til at være sognepræst i Espe og Vantinge menigheder, og år 1562 blev han udvalgt til provst i Salling herred. Iblandt hans forretninger som provst var denne, at han 1600 d. 9. dec. tilligemed biskoppen og Odense præster samt af stiftets provster, var med til at dømme M. Niels Glad ( M. Nicolaus Lætus ) for forseelser i alterens sacramentes uddelelse.

    Udi tvende ægteskaber, det første med Maren, avlede han 8 børn, og i det andet med Sara Christensdatter, ( hvis fader var præst i Fraude ), blev han velsignet med 10 børn, og af disse 18 børn levede 9, blandt hvilke 5 sønner vare præster, og 2 døttre præstekoner og 2 døttre i ægteskab med verdslige mænd; og af disse børn så han, inden han døde, 67 børnebørn. ( Pontoppidans atlas siger, at han så 119 børnebørns børn )

    Da provst Jespersen havde trolig arbeided i Herrens Viingård over 40 år, fik han i året 1592 sin fjerde søn, hr. Jørgen Lauritssen til sin kapellan og medtiener; og da han 2 år derefter blev forflyttet, fik han sin femte og yngste søn, hr. Christopher sig med Cuccession adjungered, indtil han mæt af år og arbeid som en troe tiener gik ind til Herres glæde, den første søndag efter Trinitatis 1604, da han havde levet over 82 år, og været præst på et sted i 52 år. Han må have nydet et meget roligt og glædeligt endeligt, da en engel har åbenbared sig for ham, efter den beretning, hans ældste søn har givet ham i hans Epitafium i Espe kirke:

    Jeg er Opstandelsen og Livet.

    Herunder ligger begraven hæderlig og vellærde Mand

    Hr. Laurits Jespersen

    med sine to Hustruer

    Maren og Sara

    ved hvilke han avlede 18 børn, af dem bleve fem præster, og hafde han i sin livstid 64 børne-børn og 10 børne-børns børn; siden døde han, der han var 82 år gammel, anno 1604 den første søndag efter Trinitatis, der han hafde været præst til disse sogne 53 år, og provst i Salling herred 42 år.

    Gud gifve dem en glædelig Opstandelse.

    Noter : Laurids Jespersen blev der 3 præst til Espe og Vantinge sogne i Sallinge her red efter reformationen, og blev kaldet dertil år 1551.

    Den 3 januar 1553, stadfæstelse af at sognemændene havde valgt ham til sogne præst. (Lokal arkiv s. 31+59.) Tingsvidne af 1514.

    Han blev 1562 provst i Sallinge herred.

    Ifølge Jacob Madsen Vejles visitatsbog: 1 sogn, 40 tiendeydere. Jeg visi terede år 1589, den 4 juli kl. 8. Hr. Laurids Jespersen provst da 60 år, noget grå. God prædikant og husholder, klar røst.

    Hans hustru Sara. Børn forsørget 5, 2 studerer, 2 i Odense, hjemme i pige, er 10 børn tilsammen, havde ved hans første kone 8 børn, og ved den sidste 10. Han talte over Lukas 1. I. Saligt det liv osv.3 dele. 1) Hvad Guds ord er. 2) Hvad gavn man har af at høre Guds ord. 3) Hvad unytte og skade der er ved at ringeagte ordet: i) Fordi det er Gud selv, som taler med os, 2) Fordi døden er uvis, 3) Nytten derved at troen vil vokse osv. Degnen Peder 7 ort. til Faaborg skole 3 sk. Påske rente borte. Begge det bedste skudsmål.

    Kirken tårnet, tag med tegl, 2 klokker, 5 hvælvinger, 2 små messingstager, 2 kobberstager, altertavlen midt på sct. Hans med lammet i munk og et andet på den anden side. Prædikestolen for koret. Fonten i vester ende. Kirkegården og mur af kampesten. Laden passelig god, lejes bort, en ond thi der er to lader til. Søer 0, møller 0, åer i, Findinge å.

    Jeg visiterede år 1596, den 20 maj (Vor Herre Himmelfarts dag, alt vel). Jeg visiterede 1604 den 3 søndag efter Påske. Præsten hr. Christopher Lauridsen prædikede. Hans fader, provsten, havde den 14 marts frasagt sig sit embede for bønderne, men på denne søndag frasagde han sig provstiet på grund af al- derdom og dårligt helbred, dette kundgjorde sønnen for præstekonventet, der blev holdt i Faaborg år 1604, den 7 maj i min nærværelse. I hans sted 3. blev så hr. Jørgen i Svanninge valgt der.

    Ar 1604, den 13 juni er salig hr. Laurids Jespersen i Espe begravet, han døde 9 juni. Vantinge sogn annex til Espe, 16 tiendeydere.

    Jeg visiterede år 1589 i juli, hr. Laurids Jespersen præst. Degnen Peder Iversen Smed, der er degn til Espe. Godt skudsmål. Mangler biblen. Kirken uden tårn, lidet, med sten tag, klokkerhuset på kirkegården, 2 klokker, 1 hvælving over koret, det andet med fjælleloft. Altertavlen Gud holder Kris tus død i skødet. Prædikestolen nedenfor koret ved sønder side, går op gen nem korbuen. Fonten i koret. Kirkegårds mur af kamp, laden nede i byen mellem stolper. i mølle Monchemælle, løber af Findinge å, løber nede i Elmoså, som også Hå gerup å, 2 kværne. Udi Jørgen Skinkels tid (til Lammehave, lensmand på Odensegård 1552-57), me ner sognepræsten hr. Laurids at være først herligheden frakommen af annexet. Findes et tingsvidne at have fuldt altid udi bispernes tid præsten.

    Jeg visiterede år 1596, d. 20 maj kl. 6 morgen, alt vel". 3 maj 1588 var Laurids Jespersen med biskop Jacob Madsen Vejle på visitats i Faaborg kirke og latinskolen.

    16 april 1591 var alle herredets præster forsamlede i Faaborg, for at vedtage alle landemodeakterne.

    20 maj 1596 var Laurids Jespersen sammen med biskoppen til middag hos Gabriel Knudsen Ake1eye Nordskov, efter en vjsjtats i Gestelev kirke. Knud Venstermand til Findstrupgård (nuv. Holstenshus), kom i 1591 for skade at dræbe, en af sine egne bØnder. Formynderregeringen opfattede det skete, som begået af våde eller i nødværge. På samme måde opfattede hr. Hans Jensen, sognepræst i Faaborg det, og tog adelsmanden til skrifte og alters. Men så kom sagen hans overordnede provsten for øre. Han stævnede sognepræsten, fordi han havde overtrådt kirkeordinansen, ved at give absolution. for et drab, før Øvrigheden og den dræbtes slægtninge var tilfredsstillet. Senere beskyldtes provsten for i denne sag, at have dømt mod recessen d.v.s. i dette tilfælde mod adelens privilegier, og begge præster blev året efter indstævnet for rigsrådet. Bispen tog sig personlig af dem, og på herredagen i København afbad han begges forseelse, ved et møde med rådet i Absalon Gjøes stue, d. 29 maj 1592. Knud Venstermand døde 3 marts 1609 i Faaborg. (Samlinger til Faaborgs historie og topografi nr. 7 side 195 f.f.).

    26 maj 1595 spiste Laurids Jespersen middag, hos sognepræsten hr. Simon i Faaborg sammen med biskoppen, Hans Lang, fogeden på Sandholt Hans Weile, hr. Jens i UlbØlle, hr. Laurids i Allested og kapellanen. Biskoppen skrev da at der var for lidt mad.

    4 april 1599 var der præstekonvent i Faaborg. Hr. Laurids i Nr.Broby var an- klaget for provsten af kaptajn Durham for et vidne han havde vundet, og 4. ikke gjort det lovligt for provsten, og han tog provstens stævning fra kap tajnens bud, sagde, det var ikke vidne, men skiftebrev efter en bonde. Ville bevise med 5 mænd, budet lånte ham stævningen, (men hidtil har han be holdt den selv).

    7 maj 1604 blev hr. JØrgei i Svanninge eligeret til provst, efter hr. Laurids i Espe da han frasagde sig provstikaldet for sin store alderdom og skrøbelig- hed, ved sin søn hr. Christopher.

    Laurids Jespersens brev til biskoppen dateret 20 november 1588: ,,Højærværdige Hr. Biskopl Som y scriffuet mig til, menendis ât skulde verre forsømit her udi Salling Herridt med dett Degne Korn, som skall epter Kong. Maietts Breff udgiffuis til Foborg Skole: saa giffuer jeg eder udmyge lig att viide. att strax epter y hagde befallet mig sadanne Bestilling at skulde udrette, da lod jeg conuocere (convocare = kalde sammen) udi Foborig for migh alle Sogne Degne her udi Herridt oc i Nærværelse af alle Præsterne leste Kong. Maietts Breff, begerendis, at de der epter skulde viide att ret te sigh. Da gaff de dens arme Vilckor tilkiende, at huis de skulde det ud rette, da kunde de icke føde dens Høstru oc smaa Børn, vaare fordi underda- niste oc udmygelig begerendis, at det maatte nogit naadeiigt oc miildelig handlis med dem, de loffuit at ville med en god Villig giffue aarlig til hver Juli fordi Degne Kornit icke udgiffuis (udredes) før nogen Behielpning, paa eders gode Behaffue (forgodtbefindende) til saa ienge y komme seiiuf her op y Herriddit oc forforer dens arme Veikor. Saa bød de til at ville veluilli gen dette eptern. Korn udgifue, oc bleff taxerit derfor på eders gode Behaf fue, til saa længe y kommer selluff, som vi hagde vent lenge siden, oc for den aarsage icke haffuer scriffuit eder dette tju. (Derefter følger hvad degnene i 17 sogne i Sallinge herred gav årligt). Dette forscrne Korn haffuer de loffuit at ville yde udi Foborig til Hr. Hanszis (sognepræsten) nu tili Juli, oc jeg med Guds Hjelp vil da verre til stede oc deiit iblant de arme Skolebørn, nor det bliffuer soldt for penge. Om det er eder behageligt, at det maa bliffue ved denne tax. (ansættelse) i dette aar, til saa lenge y komme selluff at forfore ali Leyligheden, oc beder gierne, at y icke mistencker mig (tage mig det ilde op), hui jeg icke før gaff eder dette tilkiende, di jeg huer Dag ventit eders Tilkomst, oc for den Sag lod jeg bestemme (bie) alting. Gud almect. beuare eder altiid korsk oc sund til sin Ære! Amen! Skrevet i Espe aar 1588, den 20 November,. Sender jeg eder epter eders Begering klar Register paa saa mange Herregorde, øer, Bircke, mange Kirker, der er Patronatsret til, ferske Søer oc Aaer, med Vandmøller oc Veyermøller udi Sallinght". Laurits Jespersen fra Espe.

    Laurids Jespersen var første gang gift med Maren N.N. Ellers ukendt.

    Ifølge Pontoppidans Danske Atlas fra 1774, hang der endnu den gang et epitafium med latinske vers, over sognepræsten Laurids Jespersen i Espe kirke, død 1604. Ifølge den beretning hans ældste søn Jesper Lauridsen har givet om ham i hans epitafium i Espe kirke: ål5enbarede en engel sig for ham ved hans død. (Marimara Danica Tom I pag. 257) og som findes i dr. Erik Eriksen Pontoppi dans: Epitymbia, således:

    Jeg er Opstandelsen og Livet Herunder ligger hæderlige og vellærde mand Hrr. LAURIDS JESPERSEN med sine to Hustruer MAREN og SARA Med hvilke han af lede 18 børn, og af dem blev 5 præster, og hafde han i sin Lifs Tid 67 Børnebørn, og 119 Børne- børns Børn. Siden døde han 82 Aar gammel, Anno 1604 den Ite Søndag efter Trinitatis, der han havde været Præst i disse Sogne i 53 Aar, og Provst i Salling herred i 42Aar. Gud gifve ham en glædelig Opstandelse.

    Forældre nr. 5968, 5969 og nr. 5970, 5971. Han var gift første gang med Maren N.N. og anden gang med Sara Christensdatter fra Fraude præstegård, men hvem af disse, der var mor til Hans Lauridsen, vides ikke.

    Christopher Giessing fortæller i " Nye samling af danske, norske og islandske Jubel-Lærere", følgende om Laurits Jespersen:

    Denne ærværdige gamle mand er fød året 1522 i Aaby i Fyens Salling herred, hvor hans fader, Jesper Lauritsen, var en bonde, som forlod bondestanden, og blev borger i Odense. Der blev han sat i den latinske skole år 1537, tillige med hans broder, Jørgen.

    De blev begge fra skolens rector, mag. Christian skytte, sendte til academiet; de bleve begge præster og lærere i Guds Kirke. Hr. Laurits blev år 1551, udi hans alders 29de år kaldet til at være sognepræst i Espe og Vantinge menigheder, og år 1562 blev han udvalgt til provst i Salling herred. Iblandt hans forretninger som provst var denne, at han 1600 d. 9. dec. tilligemed biskoppen og Odense præster samt af stiftets provster, var med til at dømme M. Niels Glad ( M. Nicolaus Lætus ) for forseelser i alterens sacramentes uddelelse.

    Udi tvende ægteskaber, det første med Maren, avlede han 8 børn, og i det andet med Sara Christensdatter, ( hvis fader var præst i Fraude ), blev han velsignet med 10 børn, og af disse 18 børn levede 9, blandt hvilke 5 sønner vare præster, og 2 døttre præstekoner og 2 døttre i ægteskab med verdslige mænd; og af disse børn så han, inden han døde, 67 børnebørn. ( Pontoppidans atlas siger, at han så 119 børnebørns børn )

    Da provst Jespersen havde trolig arbeided i Herrens Viingård over 40 år, fik han i året 1592 sin fjerde søn, hr. Jørgen Lauritssen til sin kapellan og medtiener; og da han 2 år derefter blev forflyttet, fik han sin femte og yngste søn, hr. Christopher sig med Cuccession adjungered, indtil han mæt af år og arbeid som en troe tiener gik ind til Herres glæde, den første søndag efter Trinitatis 1604, da han havde levet over 82 år, og været præst på et sted i 52 år. Han må have nydet et meget roligt og glædeligt endeligt, da en engel har åbenbared sig for ham, efter den beretning, hans ældste søn har givet ham i hans Epitafium i Espe kirke:

    Jeg er Opstandelsen og Livet.

    Herunder ligger begraven hæderlig og vellærde Mand

    Hr. Laurits Jespersen

    med sine to Hustruer

    Maren og Sara

    ved hvilke han avlede 18 børn, af dem bleve fem præster, og hafde han i sin livstid 64 børne-børn og 10 børne-børns børn; siden døde han, der han var 82 år gammel, anno 1604 den første søndag efter Trinitatis, der han hafde været præst til disse sogne 53 år, og provst i Salling herred 42 år.

    Gud gifve dem en glædelig Opstandelse.

    3. 1551. Laurits Jespersen*, f. Od. el. V. Aaby 22; (Bdr. t. Jørgen J. i Svindinge); F. J. Lauritsen, først Bonde i Aaby, siden Slagter paa Klingebjerg i Od. (efter Andre en Søn af J. Nielsen, Sp. i V. Aaby-Aa., som da maa have giftet sig tidligt); St. Od. 51; Pr. 62; 1 ~ Maren . . . ; 8 B.; 2 ~ Sara Christensdtr. af Fraugde; 10 B.; i alt 18 B., 64 B. B., 119 el. 110 B. B. B.; see H. Frandsen og J. Christensen i Gislev; H. Lauritsen i Kirkeby-L.; C. Lauritsen i Jordløse-H.; J. Lauritsen i Søllinge-H.; Etm.; J. Lauritsen i Østrup-H.; L. Hansen i Rise-M.; J. Lauritsen i Halsted-A.; (J. J. Wolf i Aasum; K. E. Pontoppidan i Halsted-A.; L. E. Pontoppidan i Utterslev; J. E. Pontoppidan i Dannemarre-T.; Henrik E. Pontoppidan i Veile-H.; E. E. Pontoppidan i Kjøge-Ø.; O. Lauritsen i Marslev-B.); [† 9/6 1604; „noget graa. Bonus concionator et oeconomus; vox sonora“(1) (J. M. l. c.); T. 305; G. 2/2 140; Eptph.]. »see Hans Gamalielsen i Gudbjerg« udgår. Se PT 2004, s. 93-94.

    http://wiberg-net.dk/231-Espe-V.htm#LauritsJespersen

    Sognepræst og Provst Laurits Jespersen født 1522 Aaby/Odense. Student i Odense 1550. 3-1-1551 Sognepræst i Espe-Vantinge til 14-3-1604. 1562 til 29-4-1604 Provst i Sallinge Herred. Hans død blev ham forud meldt af en engel. Fik i alt med to koner 18 børn, 64 børnebørn og 119 oldebørn.

    Gift 2 gange.

    Død 1604 Espe/Sallinge/Svendborg.

    Kilder : www.oernen.dk, Aage Dahls Præstehistorier og Asta og Edmund Jørgensens hjemmeside.
  2. [S643] Geni, online https://www.geni.com
  3. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg, 1551. Laurits Jespersen*, f. Od. el. V. Aaby 22; (Bdr. t. Jørgen J. i Svindinge); F. J. Lauritsen, først Bonde i Aaby, siden Slagter paa Klingebjerg i Od. (efter Andre en Søn af J. Nielsen, Sp. i V. Aaby-Aa., som da maa have giftet sig tidligt); St. Od. 51; Pr. 62; 1 ~ Maren . . . ; 8 B.; 2 ~ Sara Christensdtr. af Fraugde; 10 B.; i alt 18 B., 64 B. B., 119 el. 110 B. B. B.; see H. Frandsen og J. Christensen i Gislev; H. Lauritsen i Kirkeby-L.; C. Lauritsen i Jordløse-H.; J. Lauritsen i Søllinge-H.; Etm.; J. Lauritsen i Østrup-H.; L. Hansen i Rise-M.; J. Lauritsen i Halsted-A.; (J. J. Wolf i Aasum; K. E. Pontoppidan i Halsted-A.; L. E. Pontoppidan i Utterslev; J. E. Pontoppidan i Dannemarre-T.; Henrik E. Pontoppidan i Veile-H.; E. E. Pontoppidan i Kjøge-Ø.; O. Lauritsen i Marslev-B.); [† 9/6 1604; „noget graa. Bonus concionator et oeconomus; vox sonora“(1) (J. M. l. c.); T. 305; G. 2/2 140; Eptph.].
    FS nr. 82 (»Laurentius Caspari«); »see Hans Gamalielsen i Gudbjerg« udgår. Se PT 2004, s. 93-94.

Jesper Bonde Lauritsen1,2

M, d. 1572
Senest redigeret=15 Nov 2019
     Jesper Bonde Lauritsen var søn af Laurits Bonde. Jesper Bonde Lauritsen var først Bonde i Aaby, siden Slagter paa Klingebjerg i Od, siden Slagter paa Klingebjerg i Od., Bonde i Aaby i Salling Herred, senere borger i Odense, Bonde.3 Han døde i 1572 i Odense.
Far-Nat*Laurits Bonde d. 1504

Barn af Jesper Bonde Lauritsen

Kildehenvisninger

  1. [S635] Birgit Elbæk, Birgit Elbæks Slægtsforskning, Født : 1490 - Hans Larsen og Kirsten Hansdatter

    Stilling : Bonde og Slagter

    Noter : Hr. Laurids Jespersens Børn og Afkom, besvogrede og beslegtede, finder vi en Skare af flere end 300 Geistlige, og blandt disse nævnes her 7 Bisper, 3 Doctores Theologiw, 4 Professorer, 300 Provster, Præster, Wectorer og andre Geistlige; og blandt alle disse nævnes 21 Jubel-Lærere. Saa findes og i dette mærkelige Slægt-Register I Commandeur, i General-Major, 15 fra Oberst indtil Cadetter, I Kammerherre, 3 Conferentsraader, 3 Etats­raader, 5 Justitsraader, 5 Cancelfleraader, I Krigsraad, I Kam­merraad, I Consistorialraad, I Agent og 2 Secretairer, 26 af Renteskrivere, Byefogeder, Herredsfogeder, Toldere og andre Embedsmænd og blandt alle disse ere 4 Nobiliterede og 3 Proprietairer: Resten er Bispe-, Provste-, Præste- og andre Embedsmænds Døttre tilligemed Almuens Folk, en Skare af flere end 1144 Mennesker, og hertil hidhøre endnu mange flere, om hvilke jeg forgieves søgd Underretning. See! Alle disse ere Børn og Descendenter, besvogrede og beslegtede til Jesper.

    Om Jesper Lauridsens fød - eller dødsdag ved ingen af hans efterkom mere, hvilket ses af det såkaldte ,,Parentationsskrift" som hans søns sønnesøns søn Axel Achton, rektor i Skelskør, i 1706 har udfærdiget over ham.

    I samme skrift berettes, at Jesper Lauridsen var jordegen bonde i Vester Åby på Fyn. Han levede i de vanskelige og meget urolige tider, da reformationen var startet i Tyskland.

    1537 besluttede denne gudfrygtige bonde at opofre sine to sønner Laurids og Jørgen til Herrens tjeneste, og da der på samme tid blev indrettet skoler i købstederne med duelige lærere, som skulle undervise ungdommen, forlod han bondestanden og flyttede til Odense, for der at få sine sønner i skole, og samtidig være tilstede ved deres opdragelse.

    Han købte en gård tæt ved skolen og kirken og stedet blev kaldt: Klingenberg. Han havde medbragt sit kvæg, og det slagtede han på sin nye gård, og levede som borger og slagter i Odense, og ernærede sig på den måde. Skolens rektor i Odense: Christen Schytte sendte begge brødre Laurids og Jørgen Jespersønner til akademiet, hvor de blev præster.

    Af Jesper Lauridsens to sønner findes der kun sikre oplysninger om den ene:

    LAURIDS JESPERSEN Bonde i Vester Åby, Sydfyn. Senere borger og slagter på Klingeberg i Odense, lige ved domkirken. Han levede i de vanskelige og meget urolige tider, da Reformationen kæmpede sig frem i Danmark. Jesper L måtte døje meget, fordi han næsten straks gik over til Reformationen. Som belønning herfor fik han senere frihed til at bosætte sig i den udplyndre by Odense, hvor han ernærede sig som slagter på >Klingeberg (findes endnu som gadenavn), og hvor han købte sig en gård. Han fulgte med i alt, hvad der foregik i og udfra Sct. Knuds Kirke. Hans sønner Laurids og Jørgen blev begge præster. Jesper Lauritsen (Bonde) omtales ligesom Sønnen af Christopher Giessing i "Nye Samling af danske, norske og islandske Jubel-Lærere", hvor det hedder: "Denne ærlige Bondes Jesper Lauritsens Fødsels- eller Døds-Aar veed ingen af hans Efterkommere, hvilket jeg seer af det saakaldede Parentations-skrivt, som hans Søns Sønne-Søns Søn, Hr. Axel Laurirdssen Achthonius, Rector i Schielschør (som døde 1713, d. 21. November, ætat. 65), har i aaret 1706 sammenskreved, og efter Anledning af Efaiæ L.I. 1.2. forfærdiged til hæderlig Afmindelse om bemeldte Stamme-Fader, og en gudelig Erindring for hans vidt udbredede Afkom og Efterkommere.

    I samme Manuskript berettes, at Jesper var Bonde i Aabye (= Odbye) i Salling Herred i Fyen, og levede i de vanskelige og mest urolige Tider, da Reformationen var begynd i Tyskland, og her i Danmark skede i Regieringen store Forandringer, dèr Kong Christian II af Adelen blev opsagt, og drog ud af Riget, og Rigets Raad med Adelen indkaldede hans Farbroder, Fyrsten i Holsten, under det Navn, Frederich I, at være Konge over Danmark og Norge. Og som allerhøist bemeldte Kong Frederich og hans Søn Christian III, ( som var opdraged i boglige Konster og den sande evangeligske Lærdom hos sin Morbroder, Joachim I, Churfyrste i Brandenborg), havde faaed smag og god Grund i den rette evangeliske Religion, som Lutherus ved Guds Naade og Kraft førde til Lyset i Tyskland, hvilke Evangelii Kundskabs Lugt udbredede sig til de omliggende Lande, og kom saa herind i Dannemark. Men Kong Frederich, som nylig var kommen til Rgieringen, kunde ikke med de catholske Bispers Villie, som havde stor Myndighed i Regieringen, giøre Forandring i Religionen overalt i hans Tid, handthævede dog begge Religioner, at ingen skulle tvinges, eller for Religionen forfølges, (til hvilken milde og moderate Resolotion hans høiborne Søn, Christian III, berettes at have væred den fornemmeste Tilskynder). Men Kongen havde i sin Tid nok at bestille med den undvigede Kong Christiern, som ved Kejserens Hielp (hvis Syster var hans Dronning) saavel som andre allieredes Hielp agtede at igen indtage Riget, indtil han omsider Aar 1531 blev fangen sat paa Sønderborg Slot i Forvaring, hvopaa den høisalige Kong Frederich I Aaret efter døde, og hans søn, allerhøist bemeldte Kong Chritian III, fulgde ham i Regieringen ved stor Krig og Besværing ( inden Riget kom i Rolighed ), som reisde sig af den fangne Kong Christiern og hans Svoger, hvilke tog andre til hielp imod Danmark, og der blev store Slag holded i Fyen ved Assens paa Øxenberg Aar 1535 d. 11. Junii, hvorved han overvand sine og Rigets Fiender, tog de catoske Bisper fangne 1536, og gierde Reformationen i den danske Kirke.

    Udi alle de Krigs-Tromler og Tumler boede den ærlige Bonde, Jesper Lauridsen, i Aaby i Salling Herred (Magister Peder Jenssen Lucoppidan siger Nørre-Aaby Sogn i Vends Herred) og leed dèr adskillig viderværdighed, som saadan Krig og Tumult medfører. Dèr nu alting kom til Rolighed Aar 1537, det klare Evangelii lys fik Fremgang, den catholske Overtro og selvoptænkde Gudsdyrkelse blev afskaffed, og dèr bleve Præster beskikkede til Kirkerne, af hvilke saa mange, som ikke kunne prædike, bleve efter Ordinanzen tilladede at læse af en dansk Postil Prædikenen for Folket, baade Evangelii Udlæggelse og Børne-Lærdommen Forklaring, beslutted denne gudfrygtige Bonde, af Kærlighed til det klare Evangelii Lys, at opofre sine tvende Sønner, Laurids og Jørgen til Herrens Tieneste; og som han fornam, at der bleve indrettede Skoler i Kiøbstæderne, forsynede med duelige Lærere, som Ungdommen skulde undervise istæd for de ørkeløse Munke, som tilforn underholdtes i Klosterne, saa forlod han Bondestanden og flyttede til Odense for at faae sine Sønner i Skolen og være tilstæde ved deres Opdragelse: han kiøbte en Gaard stax ved Kirken og Skolen beliggende, kalded Klingeberg; hvilken Gaard og Navn skal indtil denne Dag vedligeholdes: Dèr slagtede han sit Qvæg, som han førte med sig fra Bondegaarden, levede som Borger og Slagter i Odense, og ærlig ernærede sig og sine tvende Sønner, medens de gik i Skolen og laae ved Academiet.Dette hans gudelige Foretagende gav Gud Lykke til, og behagede det Herren saavel, at han omsider kaldede dem begge i sin Kirke og Menighed til Præster og Lærere, den ene i Salling Herred, den anden i Gudme Herred, begge i Fyns Stift, begge Jubel-Lærere.

    Disse tvende sønner, Hr. Laurids og Hr. Jørgen, kan vi ligne ved Josephs tvende sønner, Ephraim og Manasse: De vare begge een Mands Sønner, bleve begge Præster, og man ved ingen synderlig Forskiel paa dem uden denne, at Ephraims Afkom har mangfoldigere udbreded sig, saaledes ogsaa: Hr. Jørgen havde vel tre Sønner, som blev Præster, og tre Døttre, som bleve Præstekoner, og alle efterlade sig stor Præste-Slægt; men Hr. Laurids havde blandt sine atten Børn dog fem sønner, alle Præster, som foruden fire Døttres afkom, have, ligesom Ephraims Stamme, mangfoldigere udbred sig --.

    Og der fortsættes: "Man kan i denne Mands Afkom spore Guds besynderlige Forsyn, Naade og Velsignelse i at befordre denne salige Mands gudelige Fortsæt, at dèr fast over sin Evne vilde stræbe at legge en Steen til Sions Opbyggelse, og Guds hellige Ords Fremgang, og i det han ofrede Herren sine Sønner til hans hellige Høst Arbeid, just paa den Tid, da han nu først kunde have Tieneste og Nytte af dem til sin egen Høst og jordiske Arbeid, saa vilde Gud igien lade see, at han ikke vilde forsmaa dette Velvilligheds Offer, men har sat hans Sæd og Afkom i Mangfoldighed for sit Ansigt i sit Hus og Menighed, indtil denne Tid, foruden dem, som i verdslig stand har tiend Gud og ere komne til Ære; hvilket David priser for en stor Guds Velsignelse, at Herren talede om hans Huus lang Tid efter, at det skulde blive bestandig for hannem.

    Om denne salige Mand kunde see op af sin Grav, hvor vilde han med største Hiertens Glæde forundre sig over sin egen Mangfoldighed? Han vilde tænke i Hierte: Hvo haver avled mig disse? Hvo haver opfød mig disse? Jeg vil ligesom velbemeldte Hr. Rector Achthonius i sit Parentations-Skrivt, slutte med følgende Gravskrivt:

    Seer Efterkommere, og tænker paa den Fader, her hviler Jesper, som stor Afkom efterlader af mange lærde Folk og hæderlige Mænd, en hellig Grøde, som er kommet af hans Lænd.

    Der Provster (Bisper) Præster og Magistri kan beskue en fattig Fader, som har stræbd af al Formue at sætte dennem i en ziirlig Ære-Stand, enddog han selv kun var en ringe Bondemand.

    O! ære i hans Grav den, eder saa til ære Har hiulpet med slig Flid, forglemd maae han ei være, han har vel baared vist en tung og langsom Sæd. To Sønner , som hans Troe til Skolen har henstæd.

    Men han dog siden med stor Glæde har frembaared de Neger, som Gud har saa mildelig udkaared til sine Tienere dem for sit Ansigt sat at være hans Haand en Kongelig Hat.

    Han sine Neger og endnu hvert Aar indhøster, og sin med Sædes Frugt for Gud sit Hierte trøster, naar de insamles til Guds Rige efter Haand, og samles med ham i det salig Livsens Land.

    Hvor han skal kiende dem, han ei har seed førre, som komme er af ham med Glæd' og Lyst des større, naar hver omvender sig i Troen for sin Død, han dennem da skal see med Fryd i Himlens Skiød.
    http://jc-infile.dk/1064.htm

    Dato Sted Kilde Født :1490-

    Stilling : Bonde og Slagter

    Noter : Lauritz Bonde der var selvejerbonde i V. Åby. Han nævnes i en sag d. 1. september 1504, hvor det bl.a. hedder: Lauritz Bonde, Morten Leth, Anders Jensen og Jens Jull i Peroppe søndag på Egidii dag var på Åby sognestævne hr. Henrik Hansen, sognepræst i Åby, hvilken adspurgte menige sognemænd og først de ældre, hvad dem vitterlig er om hans enge Lille Præsteenge og Store Præsteenge og Quellibæchs eng ved Brøns mose, om nogle har forslette i nogle af dem. Dertil svarede de ældre primo Esbern Matzen, Morten Jepsen, Per Nielsen, Laurens Bonde og alle de andre som ere opfødte i Åby og bad så gud hjælpe, at det dem vitterligt, at ingen har forslette i de fornævnte enge, men er hans rette eng til hans præstegård

    Om Jesper Lauridsens fødsel eller dødsdag ved ingen af hans efterkom mere, hvilket ses af det såkaldte ,,Parentationsskrift" som hans søns sønnesøns søn Axel Achton, rektor i Skelskør, i 1706 har udfærdiget over ham. I samme skrift berettes, at Jesper Lauridsen var jordegen bonde i Vester Åby på Fyn. Han levede i de vanskelige og meget urolige tider, da reformationen var startet i Tyskland. 1537 besluttede denne gudfrygtige bonde at opofre sine to sønner Laurids og Jørgen til Herrens tjeneste, og da der på samme tid blev indrettet skoler i købstederne med duelige lærere, som underviste ungdommen, forlod han bondestanden og flyttede til Odense, for der at få sine sønner i skole, og samtidig være tilstede ved deres opdragelse. Han købte en gård tæt ved skolen og kirken og stedet blev kaldt: Klingenberg. Han havde medbragt sit kvæg, og det slagtede han på sin nye gård, og levede som borger og slagter i Odense, og ernærede sig på den måde. Skolens rektor i Odense: Christen Schytte sendte begge brødre Laurids og Jørgen Jespersønner til akademiet, hvor de blev præster. Af Jesper Lauridsens to sønner findes der kun sikre oplysninger om den ene:

    Laurids Jespersen Bonde i Vester Åby, Sydfyn. Senere borger og slagter på Klingeberg i Odense, lige ved domkirken. Han levede i de vanskelige og meget urolige tider, da Reformationen kæmpede sig frem i Danmark. Jesper L måtte døje meget, fordi han næsten straks gik over til Reformationen. Som belønning herfor fik han senere frihed til at bosætte sig i den udplyndre by Odense, hvor han ernærede sig som slagter på "Klingeberg" (findes endnu som gadenavn), og hvor han købte sig en gård. Han fulgte med i alt, hvad der foregik i og udfra Sct. Knuds Kirke. Hans sønner Laurids og Jørgen blev begge præster.

    Jesper Lauritsen (Bonde) omtales ligesom Sønnen af Christopher Giessing i "Nye Samling af danske, norske og islandske Jubel-Lærere", hvor det hedder: "Denne ærlige Bondes Jesper Lauritsens Fødsels- eller Døds-Aar ved ingen af hans Efterkommere, hvilket jeg ser af det såkaldede Parentations-skrivt, som hans Søns Sønne-Søns Søn, Hr. Axel Laurirdssen Achthonius, Rector i Schielschør (som døde 1713, d. 21. November, ætat. 65), har i aaret 1706 sammenskreved, og efter Anledning af Efaiæ L.I. 1.2. forfærdiged til hæderlig Afmindelse om bemeldte Stamme-Fader, og en gudelig Erindring for hans vidt udbredede Afkom og Efterkommere.

    I samme Manuskript berettes, at Jesper var Bonde i Aabye (= Odbye) i Salling Herred i Fyen, og levede i de vanskelige og mest urolige Tider, da Reformationen var begynd i Tyskland, og her i Danmark skede i Regieringen store Forandringer, dèr Kong Christian II af Adelen blev opsagt, og drog ud af Riget, og Rigets Raad med Adelen indkaldede hans Farbroder, Fyrsten i Holsten, under det Navn, Frederich I, at være Konge over Danmark og Norge. Og som allerhøist bemeldte Kong Frederich og hans Søn Christian III, ( som var opdraged i boglige Konster og den sande evangeligske Lærdom hos sin Morbroder, Joachim I, Churfyrste i Brandenborg), havde faaed smag og god Grund i den rette evangeliske Religion, som Lutherus ved Guds Naade og Kraft førde til Lyset i Tyskland, hvilke Evangelii Kundskabs Lugt udbredede sig til de omliggende Lande, og kom saa herind i Dannemark. Men Kong Frederich, som nylig var kommen til Rgieringen, kunde ikke med de catholske Bispers Villie, som havde stor Myndighed i Regieringen, giøre Forandring i Religionen overalt i hans Tid, handthævede dog begge Religioner, at ingen skulle tvinges, eller for Religionen forfølges, (til hvilken milde og moderate Resolotion hans høiborne Søn, Christian III, berettes at have væred den fornemmeste Tilskynder). Men Kongen havde i sin Tid nok at bestille med den undvigede Kong Christiern, som ved Kejserens Hielp (hvis Syster var hans Dronning) saavel som andre allieredes Hielp agtede at igen indtage Riget, indtil han omsider Aar 1531 blev fangen sat paa Sønderborg Slot i Forvaring, hvopaa den høisalige Kong Frederich I Aaret efter døde, og hans søn, allerhøist bemeldte Kong Chritian III, fulgde ham i Regieringen ved stor Krig og Besværing ( inden Riget kom i Rolighed ), som reisde sig af den fangne Kong Christiern og hans Svoger, hvilke tog andre til hielp imod Danmark, og der blev store Slag holded i Fyen ved Assens paa Øxenberg Aar 1535 d. 11. Junii, hvorved han overvand sine og Rigets Fiender, tog de catoske Bisper fangne 1536, og gierde Reformationen i den danske Kirke.

    Udi alle de Krigs-Tromler og Tumler boede den ærlige Bonde, Jesper Lauridsen, i Aaby i Salling Herred (Magister Peder Jenssen Lucoppidan siger Nørre-Aaby Sogn i Vends Herred) og leed dèr adskillig viderværdighed, som saadan Krig og Tumult medfører. Dèr nu alting kom til Rolighed Aar 1537, det klare Evangelii lys fik Fremgang, den catholske Overtro og selvoptænkde Gudsdyrkelse blev afskaffed, og dèr bleve Præster beskikkede til Kirkerne, af hvilke saa mange, som ikke kunne prædike, bleve efter Ordinanzen tilladede at læse af en dansk Postil Prædikenen for Folket, baade Evangelii Udlæggelse og Børne-Lærdommen Forklaring, beslutted denne gudfrygtige Bonde, af Kærlighed til det klare Evangelii Lys, at opofre sine tvende Sønner, Laurids og Jørgen til Herrens Tieneste; og som han fornam, at der bleve indrettede Skoler i Kiøbstæderne, forsynede med duelige Lærere, som Ungdommen skulde undervise istæd for de ørkeløse Munke, som tilforn underholdtes i Klosterne, saa forlod han Bondestanden og flyttede til Odense for at faae sine Sønner i Skolen og være tilstæde ved deres Opdragelse: han kiøbte en Gaard stax ved Kirken og Skolen beliggende, kalded Klingeberg; hvilken Gaard og Navn skal indtil denne Dag vedligeholdes: Dèr slagtede han sit Qvæg, som han førte med sig fra Bondegaarden, levede som Borger og Slagter i Odense, og ærlig ernærede sig og sine tvende Sønner, medens de gik i Skolen og laae ved Academiet.

    Dette hans gudelige Foretagende gav Gud Lykke til, og behagede det Herren saavel, at han omsider kaldede dem begge i sin Kirke og Menighed til Præster og Lærere, den ene i Salling Herred, den anden i Gudme Herred, begge i Fyns Stift, begge Jubel-Lærere. Disse tvende sønner, Hr. Laurids og Hr. Jørgen, kan vi ligne ved Josephs tvende sønner, Ephraim og Manasse: De vare begge een Mands Sønner, bleve begge Præster, og man ved ingen synderlig Forskiel paa dem uden denne, at Ephraims Afkom har mangfoldigere udbreded sig, saaledes ogsaa: Hr. Jørgen havde vel tre Sønner, som blev Præster, og tre Døttre, som bleve Præstekoner, og alle efterlade sig stor Præste-Slægt; men Hr. Laurids havde blandt sine atten Børn dog fem sønner, alle Præster, som foruden fire Døttres afkom, have, ligesom Ephraims Stamme, mangfoldigere udbred sig --.

    Og der fortsættes: "Man kan i denne Mands Afkom spore Guds besynderlige Forsyn, Naade og Velsignelse i at befordre denne salige Mands gudelige Fortsæt, at dèr fast over sin Evne vilde stræbe at legge en Steen til Sions Opbyggelse, og Guds hellige Ords Fremgang, og i det han ofrede Herren sine Sønner til hans hellige Høst Arbeid, just paa den Tid, da han nu først kunde have Tieneste og Nytte af dem til sin egen Høst og jordiske Arbeid, saa vilde Gud igien lade see, at han ikke vilde forsmaa dette Velvilligheds Offer, men har sat hans Sæd og Afkom i Mangfoldighed for sit Ansigt i sit Hus og Menighed, indtil denne Tid, foruden dem, som i verdslig stand har tiend Gud og ere komne til Ære; hvilket David priser for en stor Guds Velsignelse, at Herren talede om hans Huus lang Tid efter, at det skulde blive bestandig for hannem. Om denne salige Mand kunde see op af sin Grav, hvor vilde han med største Hiertens Glæde forundre sig over sin egen Mangfoldighed? Han vilde tænke i Hierte: Hvo haver avled mig disse? Hvo haver opfød mig disse?

    Jeg vil ligesom velbemeldte Hr. Rector Achthonius i sit Parentations-Skrivt, slutte med følgende Gravskrivt: Seer Efterkommere, og tænker paa den Fader, her hviler Jesper, som stor Afkom efterlader af mange lærde Folk og hæderlige Mænd, en hellig Grøde, som er kommet af hans Lænd. Der Provster (Bisper) Præster og Magistri kan beskue en fattig Fader, som har stræbd af al Formue at sætte dennem i en ziirlig Ære-Stand, enddog han selv kun var en ringe Bondemand. O! ære i hans Grav den, eder saa til ære Har hiulpet med slig Flid, forglemd maae han ei være, han har vel baared vist en tung og langsom Sæd. To Sønner , som hans Troe til Skolen har henstæd. Men han dog siden med stor Glæde har frembaared de Neger, som Gud har saa mildelig udkaared til sine Tienere dem for sit Ansigt sat at være hans Haand en Kongelig Hat. Han sine Neger og endnu hvert Aar indhøster, og sin med Sædes Frugt for Gud sit Hierte trøster, naar de insamles til Guds Rige efter Haand, og samles med ham i det salig Livsens Land. Hvor han skal kiende dem, han ei har seed førre, som komme er af ham med Glæd' og Lyst des større, naar hver omvender sig i Troen for sin Død, han dennem da skal see med Fryd i Himlens Skiød.
    Bonde Jesper Lauritsen født ca. 1490 Nørre Aaby/Fyn.

    Kilder : www.oernen.dk og Aage Dahls Præstehistorier.
  2. [S643] Geni, online https://www.geni.com
  3. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.

Laurits Bonde1

M, d. 1504
Senest redigeret=3 Jan 2020
     Fra geni.com:



lottrup.org/TNG/histories/lottrup.pdf
Dato Sted Kilde Født : Omk 1450 - Stamtavle for Harreschou- og Mellerupslægterne

Stilling : Selveje bonde i Vester Aaby

Noter : Laurits Bonde eller Laurens Bonde, der var selvejerbonde i V. Åby.

Han nævnes i en sag d. 1. september 1504, hvor det bl.a. hedder: Laurens Bonde, Morten Leth, Anders Jensen og Jens Jull i Peroppe søndag på Egidii dag var på Åby sognestævne hr. Henrik Hansen, sognepræst i Åby, hvilken adspurgte menige sognemænd og først de ældre, hvad dem vitterlig er om hans enge Lille Præsteenge og Store Præsteenge og Quellibæchs eng ved Brøns mosæ, om nogle har forslette i nogle af dem. Dertil svarede de ældre primo Esbern Matzen, Morten Jepsen, Per Nielsen, Laurens Bonde og alle de andre som ere opfødte i Åby og bad så gud hjælpe, at det dem vitterligt, at ingen har forslette i de fornævnte enge, men er hans rette eng til hans præstegård.

Stilling : Bonde og Slagter

Om Jesper Lauridsens fødsel eller dødsdag ved ingen af hans efterkom mere, hvilket ses af det såkaldte ,Parentationsskrift" som hans søns sønnesøns søn Axel Achton, rektor i Skelskør, i 1706 har udfærdiget over ham.

I samme skrift berettes, at Jesper Lauridsen var jordegen bonde i Vester Åby på Fyn. Han levede i de vanskelige og meget urolige tider, da reformationen var startet i Tyskland. 1537 besluttede denne gudfrygtige bonde at opofre sine to sønner Laurids og Jørgen til Herrens tjeneste, og da der på samme tid blev indrettet skoler i købstederne med duelige lærere, som underviste ungdommen, forlod han bondestanden og flyttede til Odense, for der at få sine sønner i skole, og samtidig være tilstede ved deres opdragelse. Han købte en gård tæt ved skolen og kirken og stedet blev kaldt: Klingenberg. Han havde medbragt sit kvæg, og det slagtede han på sin nye gård, og levede som borger og slagter i Odense, og ernærede sig på den måde.

Skolens rektor i Odense: Christen Schytte sendte begge brødre Laurids og Jørgen Jespersønner til akademiet, hvor de blev præster. Af Jesper Lauridsens to sønner findes der kun sikre oplysninger om den ene:

Laurids Jespersen Bonde i Vester Åby, Sydfyn. Senere borger og slagter på Klingeberg i Odense, lige ved domkirken. Han levede i de vanskelige og meget urolige tider, da Reformationen kæmpede sig frem i Danmark. Jesper L måtte døje meget, fordi han næsten straks gik over til Reformationen. Som belønning herfor fik han senere frihed til at bosætte sig i den udplyndre by Odense, hvor han ernærede sig som slagter på "Klingeberg" (findes endnu som gadenavn), og hvor han købte sig en gård. Han fulgte med i alt, hvad der foregik i og udfra Sct. Knuds Kirke. Hans sønner Laurids og Jørgen blev begge præster. Jesper Lauritsen (Bonde) omtales ligesom Sønnen af Christopher Giessing i "Nye Samling af danske, norske og islandske Jubel-Lærere", hvor det hedder: "Denne ærlige Bondes Jesper Lauritsens Fødsels- eller Døds-Aar ved ingen af hans Efterkommere, hvilket jeg ser af det såkaldede Parentations-skrivt, som hans Søns Sønne-Søns Søn, Hr. Axel Laurirdssen Achthonius, Rector i Schielschør (som døde 1713, d. 21. November, ætat. 65), har i aaret 1706 sammenskreved, og efter Anledning af Efaiæ L.I. 1.2. forfærdiged til hæderlig Afmindelse om bemeldte Stamme-Fader, og en gudelig Erindring for hans vidt udbredede Afkom og Efterkommere. I samme Manuskript berettes, at Jesper var Bonde i Aabye (= Odbye) i Salling Herred i Fyen, og levede i de vanskelige og mest urolige Tider, da Reformationen var begynd i Tyskland, og her i Danmark skede i Regieringen store Forandringer, dèr Kong Christian II af Adelen blev opsagt, og drog ud af Riget, og Rigets Raad med Adelen indkaldede hans Farbroder, Fyrsten i Holsten, under det Navn, Frederich I, at være Konge over Danmark og Norge. Og som allerhøist bemeldte Kong Frederich og hans Søn Christian III, ( som var opdraged i boglige Konster og den sande evangeligske Lærdom hos sin Morbroder, Joachim I, Churfyrste i Brandenborg), havde faaed smag og god Grund i den rette evangeliske Religion, som Lutherus ved Guds Naade og Kraft førde til Lyset i Tyskland, hvilke Evangelii Kundskabs Lugt udbredede sig til de omliggende Lande, og kom saa herind i Dannemark. Men Kong Frederich, som nylig var kommen til Rgieringen, kunde ikke med de catholske Bispers Villie, som havde stor Myndighed i Regieringen, giøre Forandring i Religionen overalt i hans Tid, handthævede dog begge Religioner, at ingen skulle tvinges, eller for Religionen forfølges, (til hvilken milde og moderate Resolotion hans høiborne Søn, Christian III, berettes at have væred den fornemmeste Tilskynder). Men Kongen havde i sin Tid nok at bestille med den undvigede Kong Christiern, som ved Kejserens Hielp (hvis Syster var hans Dronning) saavel som andre allieredes Hielp agtede at igen indtage Riget, indtil han omsider Aar 1531 blev fangen sat paa Sønderborg Slot i Forvaring, hvopaa den høisalige Kong Frederich I Aaret efter døde, og hans søn, allerhøist bemeldte Kong Chritian III, fulgde ham i Regieringen ved stor Krig og Besværing ( inden Riget kom i Rolighed ), som reisde sig af den fangne Kong Christiern og hans Svoger, hvilke tog andre til hielp imod Danmark, og der blev store Slag holded i Fyen ved Assens paa Øxenberg Aar 1535 d. 11. Junii, hvorved han overvand sine og Rigets Fiender, tog de catoske Bisper fangne 1536, og gierde Reformationen i den danske Kirke. Udi alle de Krigs-Tromler og Tumler boede den ærlige Bonde, Jesper Lauridsen, i Aaby i Salling Herred (Magister Peder Jenssen Lucoppidan siger Nørre-Aaby Sogn i Vends Herred) og leed dèr adskillig viderværdighed, som saadan Krig og Tumult medfører. Dèr nu alting kom til Rolighed Aar 1537, det klare Evangelii lys fik Fremgang, den catholske Overtro og selvoptænkde Gudsdyrkelse blev afskaffed, og dèr bleve Præster beskikkede til Kirkerne, af hvilke saa mange, som ikke kunne prædike, bleve efter Ordinanzen tilladede at læse af en dansk Postil Prædikenen for Folket, baade Evangelii Udlæggelse og Børne-Lærdommen Forklaring, beslutted denne gudfrygtige Bonde, af Kærlighed til det klare Evangelii Lys, at opofre sine tvende Sønner, Laurids og Jørgen til Herrens Tieneste; og som han fornam, at der bleve indrettede Skoler i Kiøbstæderne, forsynede med duelige Lærere, som Ungdommen skulde undervise istæd for de ørkeløse Munke, som tilforn underholdtes i Klosterne, saa forlod han Bondestanden og flyttede til Odense for at faae sine Sønner i Skolen og være tilstæde ved deres Opdragelse: han kiøbte en Gaard stax ved Kirken og Skolen beliggende, kalded Klingeberg; hvilken Gaard og Navn skal indtil denne Dag vedligeholdes: Dèr slagtede han sit Qvæg, som han førte med sig fra Bondegaarden, levede som Borger og Slagter i Odense, og ærlig ernærede sig og sine tvende Sønner, medens de gik i Skolen og laae ved Academiet.Dette hans gudelige Foretagende gav Gud Lykke til, og behagede det Herren saavel, at han omsider kaldede dem begge i sin Kirke og Menighed til Præster og Lærere, den ene i Salling Herred, den anden i Gudme Herred, begge i Fyns Stift, begge Jubel-Lærere.

Disse tvende sønner, Hr. Laurids og Hr. Jørgen, kan vi ligne ved Josephs tvende sønner, Ephraim og Manasse: De vare begge een Mands Sønner, bleve begge Præster, og man ved ingen synderlig Forskiel paa dem uden denne, at Ephraims Afkom har mangfoldigere udbreded sig, saaledes ogsaa: Hr. Jørgen havde vel tre Sønner, som blev Præster, og tre Døttre, som bleve Præstekoner, og alle efterlade sig stor Præste-Slægt; men Hr. Laurids havde blandt sine atten Børn dog fem sønner, alle Præster, som foruden fire Døttres afkom, have, ligesom Ephraims Stamme, mangfoldigere udbred sig --. Og der fortsættes: "Man kan i denne Mands Afkom spore Guds besynderlige Forsyn, Naade og Velsignelse i at befordre denne salige Mands gudelige Fortsæt, at dèr fast over sin Evne vilde stræbe at legge en Steen til Sions Opbyggelse, og Guds hellige Ords Fremgang, og i det han ofrede Herren sine Sønner til hans hellige Høst Arbeid, just paa den Tid, da han nu først kunde have Tieneste og Nytte af dem til sin egen Høst og jordiske Arbeid, saa vilde Gud igien lade see, at han ikke vilde forsmaa dette Velvilligheds Offer, men har sat hans Sæd og Afkom i Mangfoldighed for sit Ansigt i sit Hus og Menighed, indtil denne Tid, foruden dem, som i verdslig stand har tiend Gud og ere komne til Ære; hvilket David priser for en stor Guds Velsignelse, at Herren talede om hans Huus lang Tid efter, at det skulde blive bestandig for hannem. Om denne salige Mand kunde see op af sin Grav, hvor vilde han med største Hiertens Glæde forundre sig over sin egen Mangfoldighed? Han vilde tænke i Hierte: Hvo haver avled mig disse? Hvo haver opfød mig disse? Jeg vil ligesom velbemeldte Hr. Rector Achthonius i sit Parentations-Skrivt, slutte med følgende

Gravskrivt: Seer Efterkommere, og tænker paa den Fader, her hviler Jesper, som stor Afkom efterlader af mange lærde Folk og hæderlige Mænd, en hellig Grøde, som er kommet af hans Lænd. Der Provster (Bisper) Præster og Magistri kan beskue en fattig Fader, som har stræbd af al Formue at sætte dennem i en ziirlig Ære-Stand, enddog han selv kun var en ringe Bondemand. O! ære i hans Grav den, eder saa til ære Har hiulpet med slig Flid, forglemd maae han ei være, han har vel baared vist en tung og langsom Sæd. To Sønner , som hans Troe til Skolen har henstæd. Men han dog siden med stor Glæde har frembaared de Neger, som Gud har saa mildelig udkaared til sine Tienere dem for sit Ansigt sat at være hans Haand en Kongelig Hat. Han sine Neger og endnu hvert Aar indhøster, og sin med Sædes Frugt for Gud sit Hierte trøster, naar de insamles til Guds Rige efter Haand, og samles med ham i det salig Livsens Land. Hvor han skal kiende dem, han ei har seed førre, som komme er af ham med Glæd' og Lyst des større, naar hver omvender sig i Troen for sin Død, han dennem da skal see med Fryd i Himlens Skiød.
Laurits Bonde var selvejerbonde, slagter. Han døde i 1504 i Kallerup, Fraugde, Åsum, Odense.

Barn af Laurits Bonde

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com

Sara Christensdatter1

K, f. cirka 1540, d. cirka 4 juli 1589
Senest redigeret=8 Jan 2020
     Sara blev gift med Laurits Jespersen, søn af Jesper Bonde Lauritsen. Sara Christensdatter blev født cirka 1540 i Fraugde, Åsum, Odense. Hun var datter af Christen Christensen Skytte. Sara Christensdatter døde cirka 4 juli 1589 i Kallerup, Fraugde, Åsum, Odense.
Far-Nat*Christen Christensen Skytte f. c 1510, d. c 1585

Barn af Sara Christensdatter og Laurits Jespersen

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com

Christen Christensen Skytte1,2

M, f. cirka 1510, d. cirka 1585
Senest redigeret=20 Okt 2019
     Christen Christensen Skytte blev født cirka 1510 i Fraugde, Åsum, Odense. Han var søn af Christen Skytte. Christen Christensen Skytte var i 1550 sognepræst og rektor i Fraugde, Åsum, Odense. Han døde cirka 1585 i Fraugde, Åsum, Odense.
Far-Nat*Christen Skytte f. c 1480, d. c 1555

Barn af Christen Christensen Skytte

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com
  2. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg, (1550). Christen Christensen; see L. Jespersen i Espe-V.

Christen Skytte1

M, f. cirka 1480, d. cirka 1555
Senest redigeret=11 Okt 2019
     Christen Skytte var læsemester eller lector theologi i Odense. Han blev født cirka 1480. Han var søn af Jacob Clausen Skytte. Christen Skytte døde cirka 1555.
Far-Nat*Jacob Clausen Skytte f. c 1460, d. 1510

Barn af Christen Skytte

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com

Jacob Clausen Skytte1

M, f. cirka 1460, d. 1510
Senest redigeret=9 Jan 2020
     Jacob Clausen Skytte var Tolder, Rigsråd i Løgstør. Han blev født cirka 1460 i Amrum, Nordfrisland. Han var søn af Claus Pedersen Schytte. Jacob Clausen Skytte døde i 1510 i Løgstør.
Far-Nat*Claus Pedersen Schytte f. c 1430, d. c 1490

Barn af Jacob Clausen Skytte

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com

Claus Pedersen Schytte1

M, f. cirka 1430, d. cirka 1490
Schyttes våbenskjold
Senest redigeret=11 Okt 2019
     Claus Pedersen Schytte blev født cirka 1430. Han var søn af Peder Palnesen Schytte. Claus Pedersen Schytte var i 1460 rigsråd Nordjylland. Han døde cirka 1490.
Far-Nat*Peder Palnesen Schytte f. c 1370, d. 1442

Barn af Claus Pedersen Schytte

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com

Peder Palnesen Schytte1

M, f. cirka 1370, d. 1442
Senest redigeret=11 Okt 2019
     Peder Palnesen Schytte var munk. Han blev født cirka 1370. Han var søn af Palne Matheusen Taa Skytte. Peder Palnesen Schytte døde i 1442.
Far-Nat*Palne Matheusen Taa Skytte

Barn af Peder Palnesen Schytte

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com

Palne Matheusen Taa Skytte1

M
Senest redigeret=11 Okt 2019
     Palne Matheusen Taa Skytte var søn af Matheus Taa.
Far-Nat*Matheus Taa

Barn af Palne Matheusen Taa Skytte

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com

Matheus Taa1

M
Senest redigeret=11 Okt 2019
     Matheus Taa var søn af Matheus Matheusen Taa Skytte.
Far-Nat*Matheus Matheusen Taa Skytte

Barn af Matheus Taa

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com

Matheus Matheusen Taa Skytte1

M
Senest redigeret=11 Okt 2019
     Matheus Matheusen Taa Skytte var søn af Matheus Matheussen Taa.
Far-Nat*Matheus Matheussen Taa f. 1220

Barn af Matheus Matheusen Taa Skytte

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com

Matheus Matheussen Taa1

M, f. 1220
Senest redigeret=3 Jan 2020
     Matheus Matheussen Taa blev født i 1220 i Kragerup Hovedgård, Ørslev, Løve, Holbæk.

Barn af Matheus Matheussen Taa

Kildehenvisninger

  1. [S643] Geni, online https://www.geni.com

Daniel Christensen1

M, f. 5 oktober 1677
Senest redigeret=13 Okt 2019
     Daniel Christensen blev døbt 5 oktober 1677 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing. Han var søn af Christen Danielsen og Gye Jensdatter. Daniel blev gift 6 juli 1712 i Ærøskøbing med Birgitte Hansdatter, datter af Hans Hansen Brandt og Anne Wernersdatter.2 Daniel Christensen blev bisat fra Ærøskøbing 9 juli 1748.2
Far-Nat*Christen Danielsen d. 1721
Mor-Nat*Gye Jensdatter

Barn af Daniel Christensen og Birgitte Hansdatter

Kildehenvisninger

  1. [S642] Christrup.eu, online www.christrup.eu.
  2. [S3] , Kirkebog.

Christen Danielsen1

M, d. 1721
Senest redigeret=7 Jan 2020
     Christen Danielsen var 29 juni 1668 borger i Ærøskøbing. Christen blev gift 6 februar 1674 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing, med Gye Jensdatter. Christen Danielsen døde i 1721. Han blev bisat fra Ærøskøbing 21 februar 1721.

Barn af Christen Danielsen og Gye Jensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S642] Christrup.eu, online www.christrup.eu.

Gye Jensdatter1

K
Senest redigeret=7 Jan 2020
     Gye blev gift 6 februar 1674 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing, med Christen Danielsen. Gye Jensdatter blev bisat fra Ærøskøbing 29 december 1721.

Barn af Gye Jensdatter og Christen Danielsen

Kildehenvisninger

  1. [S642] Christrup.eu, online www.christrup.eu.

Birgitte Hansdatter1

K, f. 2 februar 1690
Senest redigeret=13 Okt 2019
     Birgitte Hansdatter blev døbt 2 februar 1690 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing. Hun var datter af Hans Hansen Brandt og Anne Wernersdatter.1 1 februar 1712 forlovet i Ærøskøbing. Birgitte blev gift 6 juli 1712 i Ærøskøbing med Daniel Christensen, søn af Christen Danielsen og Gye Jensdatter.2 Birgitte Hansdatter blev bisat fra Ærøskøbing 14 februar 1747.
Far-Nat*Hans Hansen Brandt d. 1718
Mor-Nat*Anne Wernersdatter1 f. c 1648

Barn af Birgitte Hansdatter og Daniel Christensen

Kildehenvisninger

  1. [S642] Christrup.eu, online www.christrup.eu.
  2. [S3] , Kirkebog.

Hans Hansen Brandt1

M, d. 1718
Senest redigeret=7 Jan 2020
     Hans Hansen Brandt var købmand i Ærøskøbing. Hans blev gift 7 november 1675 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing, med Anne Wernersdatter, datter af Werner Clausen og Berte Peitersdatter Gebert. Hans Hansen Brandt døde i 1718 i Ærøskøbing. Han blev bisat fra Ærøskøbing 30 maj 1718.

Barn af Hans Hansen Brandt og Anne Wernersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S642] Christrup.eu, online www.christrup.eu.

Anne Wernersdatter1

K, f. cirka 1648
Senest redigeret=7 Jan 2020
     Anne Wernersdatter blev født cirka 1648 i Odense. Hun var datter af Werner Clausen og Berte Peitersdatter Gebert. Anne blev gift 7 november 1675 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing, med Hans Hansen Brandt. Anne Wernersdatter blev bisat fra Ærøskøbing 23 februar 1707.
Far-Nat*Werner Clausen f. 24 Apr 1608, d. Jul 1686
Mor-Nat*Berte Peitersdatter Gebert f. c 1610, d. 1654

Barn af Anne Wernersdatter og Hans Hansen Brandt

Kildehenvisninger

  1. [S642] Christrup.eu, online www.christrup.eu.

Rasmus Hansen Kielde1

M
Senest redigeret=7 Jan 2020
     Rasmus blev gift 16 december 1711 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing, med Johanne Gommesen, datter af Gomme Pedersen og Elisabeth Hansdatter.2 Rasmus Hansen Kielde blev bisat fra Ærøskøbing 3 maj 1760.2

Barn af Rasmus Hansen Kielde og Johanne Gommesen

Kildehenvisninger

  1. [S642] Christrup.eu, online www.christrup.eu.
  2. [S3] , Kirkebog.

Johanne Gommesen1

K, f. 21 december 1683
Senest redigeret=13 Okt 2019
     Johanne Gommesen blev døbt 21 december 1683 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing.1 Hun var datter af Gomme Pedersen og Elisabeth Hansdatter.1 Johanne blev gift 16 december 1711 i Ærøskøbing med Rasmus Hansen Kielde.2 Johanne Gommesen blev bisat fra Ærøskøbing 28 juli 1756.1
Far-Nat*Gomme Pedersen1
Mor-Nat*Elisabeth Hansdatter d. 1729

Barn af Johanne Gommesen og Rasmus Hansen Kielde

Kildehenvisninger

  1. [S642] Christrup.eu, online www.christrup.eu.
  2. [S3] , Kirkebog.