Personside - 609

     Maren Sørensdatter blev født i 1681. Maren blev gift med Peder Nissen Olling. Maren Sørensdatter døde i 1725.

     Mads Gjødesen blev døbt 1 januar 1797 i Tistrup kirke, Tistrup Kirkevej 20, Tistrup, Øster Horne, Ribe.² Han var søn af Gjøde Madsen og Anne Christensdatter. Mads blev gift 9 august 1830 i Tistrup, Øster Horne, Ribe, med Ellen Pedersdatter, datter af Peder Mikkelsen og Maren Larsdatter.³ Mads Gjødesen døde 26 december 1854 i Krarup, Tistrup, Øster Horne, Ribe, i en alder af 57 år pludselig død. Han blev bisat fra Tistrup, Øster Horne, Ribe, 3 januar 1855.⁴

     Ellen Pedersdatter blev født 27 april 1810 i Krarup, Tistrup, Øster Horne, Ribe. Hun var datter af Peder Mikkelsen og Maren Larsdatter. Ellen Pedersdatter blev døbt 27 maj 1810 i Tistrup kirke, Tistrup Kirkevej 20, Tistrup, Øster Horne, Ribe.¹ Hun blev konfirmeret i 1824 i Tistrup, Øster Horne, Ribe. Ellen blev gift 9 august 1830 i Tistrup, Øster Horne, Ribe, med Mads Gjødesen, søn af Gjøde Madsen og Anne Christensdatter.² Ellen Pedersdatter døde 10 juli 1843 i Tistrup, Øster Horne, Ribe, i en alder af 33 år efter flere års tæring. Hun blev bisat fra Tistrup, Øster Horne, Ribe, 16 juli 1843.³ Hendes ejendele blev skiftet 14 august 1843.⁴

     Peder Jensen blev født cirka 1792. Han var søn af Jens Christensen og Abelone Pedersdatter. Peder blev gift 23 maj 1812 i Thorstrup Kirke, Gl. Præstevej 2, Thorstrup, Øster Horne, Ribe, med Mette Nielsdatter, datter af Niels Vestesen og Karen Nielsdatter.¹ Peder Jensen døde 30 oktober 1826 i Vestterp, Vester Starup, Skast, Ribe. Han blev bisat fra Starup Kirke, Smedebakken 36, Vester Starup, Skast, Ribe, 6 november 1826.²

     Laurits Rasmussen blev født i 1604. Han var søn af Rasmus Lauritsen og Johanne Rasmusdatter. Laurits Rasmussen tog eksamen som student i 1626 i Odense. Han tog eksamen som bacc. i 1628. Han var i 1628 hører i Nykøbing. Han var i 1631 rektor i Nyborg. Han var cirka 7 oktober 1631 kapellan i Ørbæk, Vindinge, Svendborg. Laurits blev gift med Sara Christensdatter Achtonia, datter af Christen Lauritsen og Anna Andersdatter. Laurits Rasmussen døde cirka 1672 i Kullerup, Ellested, Vindinge, Svendborg.

     Iflg. http://nebrot.dk:

Rasmus Lauridsen havde først været lærer i Odense, og blev 1591 sognepræst til Herrested sogn.
Ifølge biskop Jacob Madsens visitatsbog: ,År 1591 kom Hr. Rasmus Lauridsen did, hører i 4 lexe i Odense, fik enken.
Ar 1591 var jeg i kirken henad aften, overnattede der, fordi jeg skulle ordinere Rasmus Lauridsen.
Ar 1592, den 25 april, visiterede jeg menigheden (overnattede der natten for ud). Kl. 8 hr. Rasmus prædikede 1 time over Hebr. 13: Vi have ikke her en blivende stad. Skilte sig godt derfra. Mad der. Derfra kl. 12 til Rolfsted. Er 4 døvstumme i sognet, går til sakramentet.
i klokke skøn i tårnet (år 1592, den 25 april var denne klokke omstøbt og op hængt), den anden stod på kirkegården, var 1 stykke deraf, men skader dog intet. 2 små klokker i spiret. Tårnet flyd på af fly.
25 juni 1598 søndagen om den store nadver, visiterede jeg kl. 3 eftermiddag. Ingen af de adelige var hjemme. Fru Mette Rønnow havde lejet Lindholm af Niels Bild og holdt hus der. Hun var på Hindsholm. Ny stole i kirken af fyr, koster alle 90 daler, ny prædikestol, koster 32 1/3 daler.'
Ellested sogn var 1625-1642 annex til Herrested.
Efter biskop Hans Mikkelsens visitatsbog 1626-41: 2.
,26 april 1628. Jeg skrev til hr. Rasmus i Herrested, om at antage hans søn til hører i Nykøbing på Falster.
23 feb. 1631. Hr. Rasmus hustru i Herrested spiste frokost med mig, og talte for sin søn degnen, som anklages for pengeafpresning af rektoren i Nyborg. 16 sep. 1636. Jeg visiter Ellested kirke, ikke dårligt.
Herrested, tilhørerne var talrige, og børnene godt underviste. Degnen lovede fremdeles omhu. Jeg spiste frokost på Ravnholdt, indbudt af f ru Hulleborg. 29 feb. 1640. Fru Hilleborg Kraf se talte med mig om rektoren i Middelfart, Anders Christensen Acthon, og meddelte, at hendes præst hr. Rasmus i Herre- sted ville antage ham som kapellan.
Hilleborg Krafse der døde 1661, havde 1634 fået jus patronatus til Herrested kirke.
Rasmus Lauridsen blev gift første gang med formandens enke Marine Ottesdatter.
Rasmus Lauritsen blev født cirka 1560. Han var i 1591 sognepræst i Herrested, Vindinge, Svendborg. Rasmus blev gift med Marine Ottosdatter. Rasmus blev gift med Johanne Rasmusdatter. Rasmus Lauritsen døde september 1646 i Herrested, Vindinge, Svendborg.

     Johanne Rasmusdatter blev født efter 1556. Johanne blev gift med Rasmus Lauritsen. Johanne Rasmusdatter døde efter 1644.

     Sara Christensdatter Achtonia blev født cirka 1600. Hun var datter af Christen Lauritsen og Anna Andersdatter. Sara blev gift med Laurits Rasmussen, søn af Rasmus Lauritsen og Johanne Rasmusdatter. Sara Christensdatter Achtonia døde i 1669.

     Ejler Brokkenhuses Antegnelser, (Fyens Historie og Topographie, Fyens Stifts literære Selskab, Odense 1873), Bind 6., 419.
24 October 1596 stod Her Christhenn y Jorløssis [3] Brøllup y Fulwig. [4]
[3]: Christen Lauritsen Achton, gift anden Gang med Anne Andersdatter Hoff. Jfr. Wibergs Præsteh. II,36, som dog ikke kjender Aaret.
[4]: Fuglevig Præstegaard i Vissenbjerg Sogn i Fyn.
[https://dis-danmark.dk/bibliotek/907052.pdf]

LAURIDSEN præst. Død ca. 1630. · Præst i Jordløse mellem Assens og Fåborg, død efter 1628. 8 børn, som tog navnet Achton (ordret: ikke-jord = jordløse).

At deres bryllup kom til at stå på Nakkebølle, skyldtes formentlig at Jørgen Lauridsens fader var provst i Salling herred. Hans broder Christen Lauridsen der blev præst i Jordiøse, blev gift der samme dag. Ejler Brockenhus og Anne Bille til NakkebØlle, havde samme dag i 1594, holdt deres datter Susannes bryllup med Marquard Bille til Hvidkilde, tilstede var både prinsen (den senere Chr. d. 4) og biskoppen Jacob Madsen Vejle. 2 børn: 1. Hans Jørgensen (Søllinge) f. 13 maj 1597, død 1679 i Ørsted. Han blev ordineret til sognepræst i Ørsted d. 8 jan. 1626 i hospitalet i Odense. Student 1620 i Odense, havde 3 børn. Gift i g. med formandens enke Kirstine Andersdatter, de levede sammen endnu 26 sep. 1644.

Christen Lauridsen, præst i Jordløse, blev stamfader for slægten Achtonius, der er en latinisering af Jord-løse og senere for slægten Lucopida (Lundby), der efter Giessing skal være en latinisering af byen Landet paa Taasinge, hvor en af efterkommerne var præst. Nogle i Achtonius slægten skrev efternavnet som Achton og på spindesiden optræder flere af dem som Achtonia.¹
Christen Lauritsen blev født i Espe, Sallinge, Svendborg. Han var søn af Laurits Jespersen og Sara Christensdatter. Christen Lauritsen tog eksamen som student i 1589. Han var i 1592 kapellan i Skt. Nicolai Kirke, Gerritsgade 5, Svendborg. Han var i 1593 sognepræst i Jordløse, Sallinge, Svendborg. Christen blev gift 20 oktober 1596 med Anna Andersdatter, datter af Anders Lauritsen og Marine Mikkelsdatter. Christen Lauritsen døde cirka 1628 i præstegården, Jordløse, Sallinge, Svendborg.

     Laurits blev gift med Sara Christensdatter, datter af Christen Christensen Skytte. Laurits Jespersen blev født i 1522 i Odense eller Vester Åby. Han var søn af Jesper Bonde Lauritsen. Laurits Jespersen tog eksamen som student i 1551 i Odense. Han var i 1551 sognepræst i Espe, Sallinge, Svendborg. Han var i 1562 provst i Espe, Sallinge, Svendborg. Han døde 9 juni 1604 i Espe, Sallinge, Svendborg.

     Jesper Bonde Lauritsen var søn af Laurits Bonde. Jesper Bonde Lauritsen var først Bonde i Aaby, siden Slagter paa Klingebjerg i Od, siden Slagter paa Klingebjerg i Od., Bonde i Aaby i Salling Herred, senere borger i Odense, Bonde.³ Han døde i 1572 i Odense.

     Fra geni.com:



lottrup.org/TNG/histories/lottrup.pdf
Dato Sted Kilde Født : Omk 1450 - Stamtavle for Harreschou- og Mellerupslægterne

Stilling : Selveje bonde i Vester Aaby

Noter : Laurits Bonde eller Laurens Bonde, der var selvejerbonde i V. Åby.

Han nævnes i en sag d. 1. september 1504, hvor det bl.a. hedder: Laurens Bonde, Morten Leth, Anders Jensen og Jens Jull i Peroppe søndag på Egidii dag var på Åby sognestævne hr. Henrik Hansen, sognepræst i Åby, hvilken adspurgte menige sognemænd og først de ældre, hvad dem vitterlig er om hans enge Lille Præsteenge og Store Præsteenge og Quellibæchs eng ved Brøns mosæ, om nogle har forslette i nogle af dem. Dertil svarede de ældre primo Esbern Matzen, Morten Jepsen, Per Nielsen, Laurens Bonde og alle de andre som ere opfødte i Åby og bad så gud hjælpe, at det dem vitterligt, at ingen har forslette i de fornævnte enge, men er hans rette eng til hans præstegård.

Stilling : Bonde og Slagter

Om Jesper Lauridsens fødsel eller dødsdag ved ingen af hans efterkom mere, hvilket ses af det såkaldte ,Parentationsskrift" som hans søns sønnesøns søn Axel Achton, rektor i Skelskør, i 1706 har udfærdiget over ham.

I samme skrift berettes, at Jesper Lauridsen var jordegen bonde i Vester Åby på Fyn. Han levede i de vanskelige og meget urolige tider, da reformationen var startet i Tyskland. 1537 besluttede denne gudfrygtige bonde at opofre sine to sønner Laurids og Jørgen til Herrens tjeneste, og da der på samme tid blev indrettet skoler i købstederne med duelige lærere, som underviste ungdommen, forlod han bondestanden og flyttede til Odense, for der at få sine sønner i skole, og samtidig være tilstede ved deres opdragelse. Han købte en gård tæt ved skolen og kirken og stedet blev kaldt: Klingenberg. Han havde medbragt sit kvæg, og det slagtede han på sin nye gård, og levede som borger og slagter i Odense, og ernærede sig på den måde.

Skolens rektor i Odense: Christen Schytte sendte begge brødre Laurids og Jørgen Jespersønner til akademiet, hvor de blev præster. Af Jesper Lauridsens to sønner findes der kun sikre oplysninger om den ene:

Laurids Jespersen Bonde i Vester Åby, Sydfyn. Senere borger og slagter på Klingeberg i Odense, lige ved domkirken. Han levede i de vanskelige og meget urolige tider, da Reformationen kæmpede sig frem i Danmark. Jesper L måtte døje meget, fordi han næsten straks gik over til Reformationen. Som belønning herfor fik han senere frihed til at bosætte sig i den udplyndre by Odense, hvor han ernærede sig som slagter på "Klingeberg" (findes endnu som gadenavn), og hvor han købte sig en gård. Han fulgte med i alt, hvad der foregik i og udfra Sct. Knuds Kirke. Hans sønner Laurids og Jørgen blev begge præster. Jesper Lauritsen (Bonde) omtales ligesom Sønnen af Christopher Giessing i "Nye Samling af danske, norske og islandske Jubel-Lærere", hvor det hedder: "Denne ærlige Bondes Jesper Lauritsens Fødsels- eller Døds-Aar ved ingen af hans Efterkommere, hvilket jeg ser af det såkaldede Parentations-skrivt, som hans Søns Sønne-Søns Søn, Hr. Axel Laurirdssen Achthonius, Rector i Schielschør (som døde 1713, d. 21. November, ætat. 65), har i aaret 1706 sammenskreved, og efter Anledning af Efaiæ L.I. 1.2. forfærdiged til hæderlig Afmindelse om bemeldte Stamme-Fader, og en gudelig Erindring for hans vidt udbredede Afkom og Efterkommere. I samme Manuskript berettes, at Jesper var Bonde i Aabye (= Odbye) i Salling Herred i Fyen, og levede i de vanskelige og mest urolige Tider, da Reformationen var begynd i Tyskland, og her i Danmark skede i Regieringen store Forandringer, dèr Kong Christian II af Adelen blev opsagt, og drog ud af Riget, og Rigets Raad med Adelen indkaldede hans Farbroder, Fyrsten i Holsten, under det Navn, Frederich I, at være Konge over Danmark og Norge. Og som allerhøist bemeldte Kong Frederich og hans Søn Christian III, ( som var opdraged i boglige Konster og den sande evangeligske Lærdom hos sin Morbroder, Joachim I, Churfyrste i Brandenborg), havde faaed smag og god Grund i den rette evangeliske Religion, som Lutherus ved Guds Naade og Kraft førde til Lyset i Tyskland, hvilke Evangelii Kundskabs Lugt udbredede sig til de omliggende Lande, og kom saa herind i Dannemark. Men Kong Frederich, som nylig var kommen til Rgieringen, kunde ikke med de catholske Bispers Villie, som havde stor Myndighed i Regieringen, giøre Forandring i Religionen overalt i hans Tid, handthævede dog begge Religioner, at ingen skulle tvinges, eller for Religionen forfølges, (til hvilken milde og moderate Resolotion hans høiborne Søn, Christian III, berettes at have væred den fornemmeste Tilskynder). Men Kongen havde i sin Tid nok at bestille med den undvigede Kong Christiern, som ved Kejserens Hielp (hvis Syster var hans Dronning) saavel som andre allieredes Hielp agtede at igen indtage Riget, indtil han omsider Aar 1531 blev fangen sat paa Sønderborg Slot i Forvaring, hvopaa den høisalige Kong Frederich I Aaret efter døde, og hans søn, allerhøist bemeldte Kong Chritian III, fulgde ham i Regieringen ved stor Krig og Besværing ( inden Riget kom i Rolighed ), som reisde sig af den fangne Kong Christiern og hans Svoger, hvilke tog andre til hielp imod Danmark, og der blev store Slag holded i Fyen ved Assens paa Øxenberg Aar 1535 d. 11. Junii, hvorved han overvand sine og Rigets Fiender, tog de catoske Bisper fangne 1536, og gierde Reformationen i den danske Kirke. Udi alle de Krigs-Tromler og Tumler boede den ærlige Bonde, Jesper Lauridsen, i Aaby i Salling Herred (Magister Peder Jenssen Lucoppidan siger Nørre-Aaby Sogn i Vends Herred) og leed dèr adskillig viderværdighed, som saadan Krig og Tumult medfører. Dèr nu alting kom til Rolighed Aar 1537, det klare Evangelii lys fik Fremgang, den catholske Overtro og selvoptænkde Gudsdyrkelse blev afskaffed, og dèr bleve Præster beskikkede til Kirkerne, af hvilke saa mange, som ikke kunne prædike, bleve efter Ordinanzen tilladede at læse af en dansk Postil Prædikenen for Folket, baade Evangelii Udlæggelse og Børne-Lærdommen Forklaring, beslutted denne gudfrygtige Bonde, af Kærlighed til det klare Evangelii Lys, at opofre sine tvende Sønner, Laurids og Jørgen til Herrens Tieneste; og som han fornam, at der bleve indrettede Skoler i Kiøbstæderne, forsynede med duelige Lærere, som Ungdommen skulde undervise istæd for de ørkeløse Munke, som tilforn underholdtes i Klosterne, saa forlod han Bondestanden og flyttede til Odense for at faae sine Sønner i Skolen og være tilstæde ved deres Opdragelse: han kiøbte en Gaard stax ved Kirken og Skolen beliggende, kalded Klingeberg; hvilken Gaard og Navn skal indtil denne Dag vedligeholdes: Dèr slagtede han sit Qvæg, som han førte med sig fra Bondegaarden, levede som Borger og Slagter i Odense, og ærlig ernærede sig og sine tvende Sønner, medens de gik i Skolen og laae ved Academiet.Dette hans gudelige Foretagende gav Gud Lykke til, og behagede det Herren saavel, at han omsider kaldede dem begge i sin Kirke og Menighed til Præster og Lærere, den ene i Salling Herred, den anden i Gudme Herred, begge i Fyns Stift, begge Jubel-Lærere.

Disse tvende sønner, Hr. Laurids og Hr. Jørgen, kan vi ligne ved Josephs tvende sønner, Ephraim og Manasse: De vare begge een Mands Sønner, bleve begge Præster, og man ved ingen synderlig Forskiel paa dem uden denne, at Ephraims Afkom har mangfoldigere udbreded sig, saaledes ogsaa: Hr. Jørgen havde vel tre Sønner, som blev Præster, og tre Døttre, som bleve Præstekoner, og alle efterlade sig stor Præste-Slægt; men Hr. Laurids havde blandt sine atten Børn dog fem sønner, alle Præster, som foruden fire Døttres afkom, have, ligesom Ephraims Stamme, mangfoldigere udbred sig --. Og der fortsættes: "Man kan i denne Mands Afkom spore Guds besynderlige Forsyn, Naade og Velsignelse i at befordre denne salige Mands gudelige Fortsæt, at dèr fast over sin Evne vilde stræbe at legge en Steen til Sions Opbyggelse, og Guds hellige Ords Fremgang, og i det han ofrede Herren sine Sønner til hans hellige Høst Arbeid, just paa den Tid, da han nu først kunde have Tieneste og Nytte af dem til sin egen Høst og jordiske Arbeid, saa vilde Gud igien lade see, at han ikke vilde forsmaa dette Velvilligheds Offer, men har sat hans Sæd og Afkom i Mangfoldighed for sit Ansigt i sit Hus og Menighed, indtil denne Tid, foruden dem, som i verdslig stand har tiend Gud og ere komne til Ære; hvilket David priser for en stor Guds Velsignelse, at Herren talede om hans Huus lang Tid efter, at det skulde blive bestandig for hannem. Om denne salige Mand kunde see op af sin Grav, hvor vilde han med største Hiertens Glæde forundre sig over sin egen Mangfoldighed? Han vilde tænke i Hierte: Hvo haver avled mig disse? Hvo haver opfød mig disse? Jeg vil ligesom velbemeldte Hr. Rector Achthonius i sit Parentations-Skrivt, slutte med følgende

Gravskrivt: Seer Efterkommere, og tænker paa den Fader, her hviler Jesper, som stor Afkom efterlader af mange lærde Folk og hæderlige Mænd, en hellig Grøde, som er kommet af hans Lænd. Der Provster (Bisper) Præster og Magistri kan beskue en fattig Fader, som har stræbd af al Formue at sætte dennem i en ziirlig Ære-Stand, enddog han selv kun var en ringe Bondemand. O! ære i hans Grav den, eder saa til ære Har hiulpet med slig Flid, forglemd maae han ei være, han har vel baared vist en tung og langsom Sæd. To Sønner , som hans Troe til Skolen har henstæd. Men han dog siden med stor Glæde har frembaared de Neger, som Gud har saa mildelig udkaared til sine Tienere dem for sit Ansigt sat at være hans Haand en Kongelig Hat. Han sine Neger og endnu hvert Aar indhøster, og sin med Sædes Frugt for Gud sit Hierte trøster, naar de insamles til Guds Rige efter Haand, og samles med ham i det salig Livsens Land. Hvor han skal kiende dem, han ei har seed førre, som komme er af ham med Glæd' og Lyst des større, naar hver omvender sig i Troen for sin Død, han dennem da skal see med Fryd i Himlens Skiød.
Laurits Bonde var selvejerbonde, slagter. Han døde i 1504 i Kallerup, Fraugde, Åsum, Odense.

     Sara blev gift med Laurits Jespersen, søn af Jesper Bonde Lauritsen. Sara Christensdatter blev født cirka 1540 i Fraugde, Åsum, Odense. Hun var datter af Christen Christensen Skytte. Sara Christensdatter døde cirka 4 juli 1589 i Kallerup, Fraugde, Åsum, Odense.

     Christen Christensen Skytte blev født cirka 1510 i Fraugde, Åsum, Odense. Han var søn af Christen Skytte. Christen Christensen Skytte var i 1550 sognepræst og rektor i Fraugde, Åsum, Odense. Han døde cirka 1585 i Fraugde, Åsum, Odense.

     Christen Skytte var læsemester eller lector theologi i Odense. Han blev født cirka 1480. Han var søn af Jacob Clausen Skytte. Christen Skytte døde cirka 1555.

     Jacob Clausen Skytte var Tolder, Rigsråd i Løgstør. Han blev født cirka 1460 i Amrum, Nordfrisland. Han var søn af Claus Pedersen Schytte. Jacob Clausen Skytte døde i 1510 i Løgstør.

     Claus Pedersen Schytte blev født cirka 1430. Han var søn af Peder Palnesen Schytte. Claus Pedersen Schytte var i 1460 rigsråd Nordjylland. Han døde cirka 1490.

     Peder Palnesen Schytte var munk. Han blev født cirka 1370. Han var søn af Palne Matheusen Taa Skytte. Peder Palnesen Schytte døde i 1442.

     Palne Matheusen Taa Skytte var søn af Matheus Taa.

     Matheus Taa var søn af Matheus Matheusen Taa Skytte.

     Matheus Matheusen Taa Skytte var søn af Matheus Matheussen Taa.

     Matheus Matheussen Taa blev født i 1220 i Kragerup Hovedgård, Ørslev, Løve, Holbæk.

     Daniel Christensen blev døbt 5 oktober 1677 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing. Han var søn af Christen Danielsen og Gye Jensdatter. Daniel blev gift 6 juli 1712 i Ærøskøbing med Birgitte Hansdatter, datter af Hans Hansen Brandt og Anne Wernersdatter.² Daniel Christensen blev bisat fra Ærøskøbing 9 juli 1748.²

     Christen Danielsen var 29 juni 1668 borger i Ærøskøbing. Christen blev gift 6 februar 1674 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing, med Gye Jensdatter. Christen Danielsen døde i 1721. Han blev bisat fra Ærøskøbing 21 februar 1721.

     Gye blev gift 6 februar 1674 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing, med Christen Danielsen. Gye Jensdatter blev bisat fra Ærøskøbing 29 december 1721.

     Birgitte Hansdatter blev døbt 2 februar 1690 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing. Hun var datter af Hans Hansen Brandt og Anne Wernersdatter.¹ 1 februar 1712 forlovet i Ærøskøbing. Birgitte blev gift 6 juli 1712 i Ærøskøbing med Daniel Christensen, søn af Christen Danielsen og Gye Jensdatter.² Birgitte Hansdatter blev bisat fra Ærøskøbing 14 februar 1747.

     Hans Hansen Brandt var købmand i Ærøskøbing. Hans blev gift 7 november 1675 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing, med Anne Wernersdatter, datter af Werner Clausen og Berte Peitersdatter Gebert. Hans Hansen Brandt døde i 1718 i Ærøskøbing. Han blev bisat fra Ærøskøbing 30 maj 1718.

     Anne Wernersdatter blev født cirka 1648 i Odense. Hun var datter af Werner Clausen og Berte Peitersdatter Gebert. Anne blev gift 7 november 1675 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing, med Hans Hansen Brandt. Anne Wernersdatter blev bisat fra Ærøskøbing 23 februar 1707.

     Rasmus blev gift 16 december 1711 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing, med Johanne Gommesen, datter af Gomme Pedersen og Elisabeth Hansdatter.² Rasmus Hansen Kielde blev bisat fra Ærøskøbing 3 maj 1760.²

     Johanne Gommesen blev døbt 21 december 1683 i Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, Ærøskøbing.¹ Hun var datter af Gomme Pedersen og Elisabeth Hansdatter.¹ Johanne blev gift 16 december 1711 i Ærøskøbing med Rasmus Hansen Kielde.² Johanne Gommesen blev bisat fra Ærøskøbing 28 juli 1756.¹