Personside - 555

Fra Dansk Biografisk Lexikon:²

Johann Andreas Kirchhoff, 27.3.1722-24.2.1799, harpevirtuos. Født i Weissenfels, Sachsen, død i Kbh., begravet på Frbg. K. kom til Danmark 1758 og optrådte første gang herhjemme ved en hofkoncert s.å. Om hans liv før dette tidspunkt vides intet ud over at han ved optræden rundt om i Europa havde fået navn som en fremragende harpespiller; længere tid synes han at have opholdt sig ved hoffet i Weimar. Han nåede Kbh. på vej fra St. Petersborg (Leningrad) til planlagte nye koncerter i England, men den gode modtagelse han fik ved det danske hof og af det københavnske musikpublikum fik ham til at slå sig ned i Danmark resten af sit liv selv om det ikke manglede på smigrende tilbud bl.a. fra Sverige og Frankrig. Helt opgav han alligevel ikke sin optræden i udlandet, men besøgte herhjemmefra Norge, Sverige og England. Han udnævntes 1760 til kgl. kammermusikus og spillede ved hoffet til sin død. I perioden 1772–86 var han tillige knyttet til Det kgl. kapel og fik 1779 sammen med de øvrige tyskfødte orkestermedlemmer dansk indfødsret. Han var også af samtiden yndet som komponist. Af hans produktion er, dels i Det kgl. bibl., dels i Sorø akademis bibl. i håndskrift bevaret et stort antal solosuiter for harpe, Handstücken für die Harfe, fra 1780'erne og -90'erne. De er i tidens letløbende stil, men nogle af dem har navnlig i melodisk henseende et vist særpræg. E. L. Gerbers Neues Lexikon der Tonkünstler nævner 6 Parthien für die Harfe, 2 Violinen und Bass som vist må anses for at være gået tabt.

Familie

Forældre: stadsmusikant Johann Andreas K. og Anna Magdalene Freyer. Gift 1. gang 1748 i Halle med Johanne Charlotte Richér, død tidligst 1751. Gift 2. gang 2.12.1772 på Frbg. med Else Margrethe Magdalene Gähler (Gøhler), født ca. 1755 i Kbh., død 11.5.1801 på Frbg., d. af kirurg Johan Salomon G. og Johanne Margrethe Nielsdatter Olsen (1727–1806, gift 2. gang 1765 med kgl. lakaj, senere slotsforvalter på Koldinghus Jens Nicolai Lund, 1723–95).

Bibliografi

[Joakim Larsen:] Stamtvl. over nogle af Martin Kirchhoffs efterkommere, 1917.
A. F. Elmquist: Læsefrugter XXIX, 1825 242.
Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856 455; III 1860 42. Festskr. i anledn. af musikforen.s halvhundredårsdag I, af V. C. Ravn, 1886 66 73.
C. Thrane: Fra hofviolonernes tid, 1908.

---

Kirchhoff, Johan Andreas, o.1722-1799, Musiker, skal være født i Sachsen, men i øvrigt haves ingen Efterretninger om hans Herkomst. K. var 1747 Koncertmester hos Hertugen af Weimar og ansaas for en af en af sin Tids største Virtuoser paa Harpe.
Han havde, da 1764 fik Ansættelse som kongl. dansk Kammermusikus, foretaget omfattende Kunstrejser, hvorved hans Navn var blevet berømt i vide Kredse. Her i Kjøbenhavn hørte han til de mest yndede udøvende Musikere og tog virksom Del i Musikselskabernes Koncerter. Sine Rejser opgav han ikke helt, men besøgte fra Kjøbenhavn baade Sverige, Norge og England. Der nævnes Soloer for Harpe saa vel som Harpe- og Klaverkvartetter af hans Komposition, uden at dog noget deraf vides at være udkommet i Trykken. K. afgik ved Døden 24. Febr. 1799 i sit 77. Aar. K. var gift 2 Gange, 1. (1748) i Halle med Johanne Charlotte Richer; 2. (1772) I Frederiksberg med Else Margrethe Magdalene Gähler (f. 1755 d. 1801), Stifdatter af Slotsforvalter paa Koldinghus Jens Nicolai Lund (f. 1723 d. 1795), hvem han efterlod som Enke med 3 Børn.

Gerber, Lex. og Neues Lex. der Tonkünstler.
V. C. Ravn.

Fra Personalhistorisk Tidsskrift:

"1773, d. 1ste Junii, Engelberth Tejsen, og ringet med 5 Klocker, gl. 80 Aar."

Han var Søn af Farver Hans Kristian Teisen, omtales 1726 som Farver, var Fattiginspektør fra 12/2 1732 til 12/1 1735, fik 13/5 s. A. Privilegium paa, at han, Hustru og Børn maatte, paa deres livstid, alene og uden Fornærmelse af andre Farvere, drive Farveri. 1736 ansattes han som Overformynder. 1738 kjøbte han Gaarden (nu Nr. 9) paa Hjørnet af Torvet og Slotsgade, samt eiede tillige Gaarden (nu Nr. 1) paa Hjørnet af Korsgade og Nørregade, entledigedes 11/1 1746 fra Bestillingen som Overformynder. Hans Hustru, hvis Navn ikke er fundet, blev begravet 10/11 1759; han selv døde 27/5 1773. Stervboets Overskud var 1271 Rdlr. Af Ægtefolkenes Børn omtales:

1. Hans Teisen, døbt 16/3 1726, død 3/7 1794, Farver fra 1756. Hans første Hustru, Kirstine Sabine Riisbrich Schiøtt, døde 19/1 1765, hvorefter han 28/5 1766 ægtede Anna Dorthea Løve. Han nævnes 1767 som Skolekasserer. 6/3 1778 blev hans anden Hustru begravet, 40 1/4 Aar gl. De hvile Alle i Kirken.

2. Johan Kristian Teisen, døbt 16/3 1729, Farver i Nakskov, død før 1773.

3. Nikolai Henrik Teisen, døbt 21/12 1730, gift med Kathrine Marie Boyesen (Nr. 104).

4. Kai Antonius Teisen, døbt 11/6 1732, død 11/5 1790, Skipper, ægtede 3/12 1756 Barbara Birgitte Hansdatter, død 4/10 1791, Enke efter Skipper Peder Pedersen, død 1755.

---

Farver og Overformynder i Nyborg Engelbert Teisens Hustru.

I Pers. Tidsskr. 1. række, 6. bind, findes en artikel af Fr. Crone om I Nyborg kirke begravede personer. S. 115 omtales Engelbert Teisen, der begravedes 1/6 1773, 80 år gi. Crone siger bl. a. om ham, at han fik sin afsked som overformynder 11/1 1746, og at hans hustru, hvis Navn ikke kendes, begravedes 10/11 1759.

Da han og hustru har en talrig nulevende efterslægt, har vi ment det af interesse at meddele, hvad vi har fundet til opklaring af hustruens navn og herkomst.¨

1) Ifølge Kerteminde kirkebog blev Engelbert Teisens hustru indsat i byens kirke 9/11 1759; ifølge Nyborg kirkebog blev hun begravet i denne bys kirke den næste dag. Hendes navn og alder findes ikke anført nogen af stederne, og bevilling til ligs flytning er ikke fundet.

2) I Nyborg magistrats erklæring af 25/11 1752 (Note 1) på Engelbert Teisens søn, Hans Teisens andragende om farveriet efter Henric Paulin Top kaldes denne for Hans Teisens morbror.

3) Af Giessings jubellærere II s. 320 fremgaar, at Henric Paulin Top (farver i Svendborg f. 1701 f 1756) var søn af sognepræst til Karlebo Peder Top og dennes 2' hustru Ingeborg Pauline Madsen. Peder Top blev 3' gang gift 1718 med Maria Magdalene Baahnsen f 1771, datter af rådm. Baahnsen i Haderslev og Anne Maria Klinge; Henric Paulin Top blev ifølge same kilde gift ca. 1729 med Dorthea Elisabeth Baahnsen (d. 24/1 1768), der ligeledes var en datter af rådm. Baahnsen i Haderslev og altsaa var sin mands stedmoders søster.

4) I formue-, kop-, heste- og karosseskatten for Nyborg for 1744 (Note 2) staar farver »Engelbret Teisen« ansat til en formueskat af 18 rd. med tilføjende: »Heri er beregned 200 Rds. Formue for hans Søn i Kierteminde, som er Farver der«.

5) I »Fynske og Smaalandske aabne Breve 1759—66« (Note 3) findes følgende:
Bevilling af 23/11 1759, »at Engelbert Theisen farver i Kerteminde med hans og hans ved Døden afgangne Hustru Mette Hedevig Baansen deris fælleds sammenavlede umyndige Døttre maa sidde i uskift Boe siden de myndige Sønner dermed ere tilfreds«.

Vi mener med sikkerhed på grundlag af de ovenanførte kilder at kunne fastslå, at rådmand Baahnsen, Haderslev, foruden de hos Giessing nævnte 2 døtre Maria Magdalene (gift med Peder Top) og Dorthea Elisabeth (gift med Henrie Paulin Top) har haft en tredie datter Mette Hedevig, gift med Engelbert Teisen.

Det ser herefter ud, som om Engelbert Teisen efter at have opgivet sin stilling som overformynder i Nyborg i 1746 og formodentlig omtrent samtidigt overdraget farveriet i Nyborg til sin svoger (eller rettere »medsvoger « Henric Paulin Top, er flyttet til sin son i Kerteminde, hvor hustruen dør i november 1759, og hvorfra enkemanden i samme maaned søger om tilladelse til hensidden i uskiftet bo. Hustruens lig føres til Nyborg for at begraves i kirken her, hvor også Engelbert Teisen til sin tid bliver begravet.

At Hans Teisen i sit andragende i 1752 kalder H. P. Top for sin morbror, uagtet han er hans mors søstermand, er der intet mærkeligt i, da det ved et andragende i de tider om et privilegium gjaldt om at give sig udseende af at være så nær beslægtet med privilegiets indehaver som vel muligt, og da slægtskabsbetegnelserne dengang i det hele taget ikke altid var helt nøjagtige.

Idet vi forudsætter, at vor forananførte teori om Engelbert Teisens hustru er rigtig, vil det interessere os meget, om nogen af tidsskriftets læsere kunde meddele nærmere oplysninger om hendes forældre, rådmand Baahnsen I Haderslev og hustru Anne Maria Klinge, om hvem vi endnu ikke har kunnet finde andet end de af Giessing anførte sted meddelte oplysninger.

Randers og Aalborg i Juli 1926.
Lassen Landorph, Overretssagfører
Bent Jørgensen. Bankkasserer

Noter:
1) Breve til amtmanden, landsarkivet i Odense.
2) Nyborg købstads regnskaber 1730—45, Rigsarkivet.
3) Rigsarkivet.