Katrine Seidelin1

K
Senest redigeret=22 Nov 2007
     Katrine Seidelin er datter af Lars Benedict Seidelin og Anne Heurlin.
Far-Nat*Lars Benedict Seidelin
Mor-Nat*Anne Heurlin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Anna Lisa Hagens

K
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Anna Lisa Hagens er datter af Poul Gunnar Hagens og Elsa Margareta Silwer.
Far-Nat*Poul Gunnar Hagens f. 29 Jul 1911, d. 12 Apr 1975
Mor-Nat*Elsa Margareta Silwer f. 14 Jan 1908

Poul Gunnar Hagens

M, f. 29 juli 1911, d. 12 april 1975
Senest redigeret=10 Jul 2017
     Poul Gunnar Hagens blev født 29 juli 1911 i Nykøbing F. Han tog eksamen som student i 1929 i Nykøbing F. Han var i 1938 ingeniør i København. Poul blev gift 1 oktober 1938 i Malmø, Skåne, med Elsa Margareta Silwer. Poul Gunnar Hagens og Elsa blev skilt i 1947. Poul Gunnar Hagens tog eksamen som cand. polyt. 1 februar 1950. Han var i 1953 direktør, Chr. Nielsens Eftf. Armaturfabrik i Horsens. Han døde 12 april 1975 i Horsens i en alder af 63 år.1 Han blev bisat på Østre Kirkegård, Horsens.

Barn af Poul Gunnar Hagens og Elsa Margareta Silwer

Kildehenvisninger

  1. [S41] Gravsten.

Elsa Margareta Silwer

K, f. 14 januar 1908
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Elsa Margareta Silwer var væverske i Kongens Lyngby, Sokkelund, København. Hun blev født 14 januar 1908 i Malmø, Skåne. Elsa blev gift 1 oktober 1938 i Malmø, Skåne, med Poul Gunnar Hagens. Elsa Margareta Silwer og Poul blev skilt i 1947.

Barn af Elsa Margareta Silwer og Poul Gunnar Hagens

Jacob Benedict Seidelin1

M
Senest redigeret=7 Maj 2012
     Jacob Benedict Seidelin er søn af Jørgen Benedict Seidelin og Anna Lisa Hagens.
Far-Nat*Jørgen Benedict Seidelin
Mor-Nat*Anna Lisa Hagens

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Matias Benedict Seidelin1

M
Senest redigeret=20 Dec 2007
     Matias Benedict Seidelin er søn af Jørgen Benedict Seidelin og Anna Lisa Hagens.
Far-Nat*Jørgen Benedict Seidelin
Mor-Nat*Anna Lisa Hagens

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

K. Søren Essendrup

M
Senest redigeret=4 Maj 2007
     K. Søren Essendrup er søn af Alfred Holger Schjøth Kristiansen og Fanny Birgitte Clausen.
Far-Nat*Alfred Holger Schjøth Kristiansen f. 6 Jul 1901, d. 30 Jul 1978
Mor-Nat*Fanny Birgitte Clausen f. 17 Sep 1912, d. 23 Dec 2003

Alfred Holger Schjøth Kristiansen1,2

M, f. 6 juli 1901, d. 30 juli 1978
Enø-maleren på Rønnebæksholm

”Han var vores bedste portrætmaler og burde have portrætteret folketing og kongehus”, skrev maleren Ole Vincent Larsen om Enø-maleren Harald Essendrop. Fra lørdag den 23. juni til søndag den 26. august viser Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter ved Næstved en udstilling med værker af Harald Essendrop. Udstillingen er åben tirsdag til søndag fra klokken 12–17.

Harald Essendrop - der døde i 1978 - boede på Enø Kystvej og virkede på Sydsjælland det meste af sit liv. Han var en respekteret maler og modtog en række legater og udmærkelser.

Harald Essendrop var optaget af at arbejde med religiøst forankrede figurkompositioner og stramt komponerede opstillinger, men han huskes nok især for sine mange dejlige skildringer af de sydsjællandske kystlandskaber.

Han var respekteret som underviser, og på bl.a. Næstved Gymnasium nød mange elever godt af hans saglige og engagerede undervisning.

Han var en anerkendt kunstner, som igennem mange år udstillede på Charlottenborg. Han modtog Kunstakademiets guldmedalje samt en række rejselegater og andre udmærkelser.

Harald Essendrop fravalgte berømmelsen i de københavnske kunstcirkler. Kunsthandler Viggo Clausen meddelte ham engang, at han godt kunne droppe sit lærejob og koncentrere sig om at male og blive berømt! Men det ville Harald Essendrop ikke. Dertil holdt han for meget af det pædagogiske arbejde og ubemærketheden ude på Enø.

Han udførte mange bestillingsopgaver, f.eks. portrætter af tre Næstved-borgmestre og vægudsmykninger på Næstved Gymnasium og Margretheskolen i Fodby.

Maleren Ole Vincent Larsen skrev i anledning af mindeudstillingen i Kunstforeningen i 1979 at: ”vi ikke siden har haft en portrætmaler som ham på disse kanter. Ja egentlig var han vel den bedste herhjemme i den genre, hvorfor han nok burde have haft nogle af de store officielle opgaver, f.eks. portrætter til folketing og kongehus".

Og om Harald Essendrops monumentale figurbilleder konstaterer Ole Vincent Larsen: ”man burde have tilbudt ham flere større udsmykningsopgaver, end han fik”.

Til gengæld solgte Harald Essendrop sine billeder til private købere. I sine seneste år næsten førend malingen var tør!

Som medstifter af og mangeårigt bestyrelsesmedlem i Kunstforeningen for Næstved og Omegn var Harald Essendrop med til at præge kulturlivet på egnen, og som censor på foreningens årlige amatørudstilling fungerede han ikke sjældent som ”fødselshjælper” for unge talenter. Mange af egnens kunstnere fik privatundervisning hos Harald Essendrop.

Harald Essendrop udviklede med tiden sit helt eget billedudtryk. Han søgte at undgå tunge overmalede flader og stræbte efter, at farven blev sat på lærredet i et enkelt lag.

Harald Essendrop var især påvirket af de strømninger i kunsten, som repræsenteredes af f.eks. Olaf Rude, Karl Isakson og Edward Weie, og i figurkompositionerne er der tydelige henvisninger til Harald Giersing og Wilhelm Lundstrøm. Imidlertid vedblev det hele livet at være Cézanne, som udgjorde den store inspiration i bestræbelsen på, som han selv har sagt: ” at udtrykke en form i fladen”.

På udstillingen på Rønnebæksholm vises malerier fra de fleste af Harald Essendrops foretrukne motivkredse med særligt vægt på motiverne fra Karrebæksminde, Enø og Knudshoved, desuden maleriet for hvilket han modtog Akademiets guldmedalje, skitser til udsmykninger samt flere officielle portrætter kan ligeledes ses.

Langt de fleste af de udstillede malerier er udlånt af private ejere, og udstillingen er derfor en unik chance for at opleve Harald Essendrops værker i en større sammenhæng.

Fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase:

Alfred Harald Schjøth Essendrop (Helge Harald Essendrop)
Født 06-07-1901
Død 30-07-1978
Kunstmaler
Karrebæksminde
Region V (Sjælland)

Modstandsaktivitet

Modtagegruppe - E. dannede og var leder af Enøgruppen.

Kiv og krig (Allan Huglstad), 364, 388, 419, 454, 461, 464
Rigsarkivet, 1035-061, Styrkeliste for Modstandsbevægelsen i Næstved, Pk. V-5, s. 137-138


Fra Weilbachs kunstnerleksikon3:

Essendrop, Alfred Harald Schjøth, f. 1901, Maler. F. 6. Juli 1901 i Bindslev ved Sindal. Forældre: Lærer, senere i Næstved Kristian Julius E. og Anne Schjøth. Gift 25. Marts 1933 i Korinth med Fanny Birgitte Clausen, f. 17. Sept. 1912 i Korinth, D. af Skovrider Valdemar C. og Ida Marie Petersen.

Uddannelse: I Malerlære; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. 1919 under Hakon Thorsen; opt. paa Akad. I Malernes Forb.kl. April 1920 og gik der under Ejnar Nielsen til 1923; Akad.s lille Guldmed. 1936.

Stipendier: Raben Levetzau 1928; Akad. 1930 (mindre), 1936 (større).

Rejser: 1927-28 Italien og Frankrig, Belgien og Holland; 1931 Italien, Tyskland; 1936 Paris. Udstillinger: Charl. 1929-30, 32-38, 40-46; Charl. Eft. 1937, 41, 45; Gøteborg 1941; Sep.udst. 1938.

Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1930; Sødrings Pr. 1943; Eibeschütz' Pr. 1944.

Arbejder: Kristus toer Disciplenes Fødder (1930, Serdin Hansens Pr.); Moder med badende Børn (1935, lille Guldmed.); Landskab ved Fjorden. Enø (1943, Sødrings Pr.); David (Eibeschütz' Pr. 1944).

Essendrops Billeder, der næsten altid er Figurkompositioner, er stærkt forenklede, paa een Gang raffineret og primitivt tegnet med kraftig plastisk Virkning. Der lægges ikke stor Vægt paa Farven uden som et Middel til at fremhæve Figurernes Plastik og forøge deres Spænding i Billedets illusionære Rum, saaledes med Billedet af de badende Børn, der paa den ene Side har en kraftig Rumvirkning, men hvor
Børnenes, Moderens og Teltets kraftigt optrukne Konturer ogsaa danner et lineært Ornament i selve Billedfladen. Farvetonerne har gerne en ”grumset” Karakter. Der er en øjensynlig Søgen efter klassisk Klarhed og Enkelhed.

O.S.

Pol. 5. Jan. 1936; Præstø Avis og Vordingborg Dagbl. 4. Nov. 1941 (enslydende Int.).
Senest redigeret=20 Mar 2021
     Alfred Holger Schjøth Kristiansen var kunstmaler. Han var også kendt som Harald Essendrop. Han blev født 6 juli 1901 i Åsens Skole, Bindslev, Horns, Hjørring. Han blev døbt 8 august 1901 i Bindslev, Horns, Hjørring.4 Alfred blev gift 25 marts 1933 i Brahetrolleborg, Sallinge, Svendborg, med Fanny Birgitte Clausen. Alfred Holger Schjøth Kristiansen døde 30 juli 1978 i Enø, Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø, i en alder af 77 år. Han blev bisat fra Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø.

Børn af Alfred Holger Schjøth Kristiansen og Fanny Birgitte Clausen

Kildehenvisninger

  1. [S152] Merete Bodelsen og Povl Engelstoft, Weilbach.
  2. [S231] Enø-maleren på Rønnebæksholm, online http://www.naestved.dk/Internet/Nyheder
  3. [S169] Werner Brandstrup Andersen, "Werner Brandstrup Andersen," e-mail til Michael Erichsen.
  4. [S3] , Kirkebog.

Fanny Birgitte Clausen

K, f. 17 september 1912, d. 23 december 2003
Senest redigeret=20 Mar 2021
     Fanny Birgitte Clausen blev født 17 september 1912 i Fleninge, Brahetrolleborg, Sallinge, Svendborg. Hun blev døbt 20 oktober 1912 i Brahetrolleborg, Sallinge, Svendborg. Fanny blev gift 25 marts 1933 i Brahetrolleborg, Sallinge, Svendborg, med Alfred Holger Schjøth Kristiansen. Fanny Birgitte Clausen døde 23 december 2003 i Enø, Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø, i en alder af 91 år.

Børn af Fanny Birgitte Clausen og Alfred Holger Schjøth Kristiansen

Eva Schepelern

K
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Eva Schepelern er datter af Gerhard Johannes Schepelern og Dagmar Christensen.
Far-Nat*Gerhard Johannes Schepelern f. 15 Sep 1915, d. 6 Feb 2004
Mor-Nat*Dagmar Christensen f. 16 Sep 1911

Gerhard Johannes Schepelern

M, f. 15 september 1915, d. 6 februar 2004
Fra Danish Yearbook of Musicology :

Gerhard Schepelern

15.9.1915-6.2.2004

Skulle man ud fra Gerhard Schepelerns slægtsforhold have spået om hans fremtid, så måtte det være som præst, han skulle have gjort sig gældende. Men tidligt fik musikken tag i provst Johannes Schepelerns søn i Gentofte, som efter studentereksamen i 1933 i seks år studerede musik ved Københavns Universitet.

Faget var endnu på dette tidspunkt ungt, og undervisningen foregik i ‘Panums Værelse’ bag festsalen i hovedbygningen på Frue Plads. Sang og anden musiceren spillede også dengang en stor rolle for de musikstuderende, og snart fandt Schepelern sammen med flere af sine studiekammerater, blandt andre Dagmar (Aggi) Christensen, der senere blev hans hustru og en højt respekteret talepædagog ved Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet og Statens Teaterskole. Det frodige musikliv i studieårene er smukt beskrevet af en anden studiekammerat, Anne Sophie Seidelin, i hendes erindringsbog fra 1997, De unge år.

I 1939 valgte Gerhard Schepelern at forlade universitetet, og efter direktionsstudier hos Fritz Busch fungerede han 1943-44 som repetitør ved operaen i Lübeck. I 1945 foranstaltede han i København en koncertopførelse af Mozarts Don Giovanni, som efter at være blevet gentaget i Århus banede vejen for oprettelsen af Den Jyske Opera. Sammen med operasangeren og instruktøren Holger Boland blev Schepelern en drivende kraft i det kunstneriske arbejde, som lå bag grundlæggelsen i 1947 og senere driften af den nye operainstitution. I sine 22 år som kapelmester ved Den Jyske Opera nåede Gerhard Schepelern at dirigere 29 forskellige operaer.

Sideløbende med sin praktiske musikudøvelse var Schepelern en flittig forfatter af musiklitterære bøger. Hans produktion spænder fra oversættelsen og bearbejdelsen af Gereon Brodins En värld av musik, der udkom som Koncerthaandbogen I-III i 1956-59 – et populært værk af høj indholdsmæssig kvalitet – til udarbejdelsen af Operabogen, der i 2001 kom i 12. udgave, og hvis fremskudte position blandt danske operaførere for længst er slået fast.

Men også egentlig videnskabelige værker fylder i Schepelerns publikationsliste. I det omfattende arbejde Italienerne paa Hofteatret fra 1976 leverer han en indgående beskrivelse af de italienske operagæstespil i København i 1840-50’erne. Typisk er hans trang til at skabe overblik, som betyder, at læserne i tilgift får flere nyttige fortegnelser, i dette værk bl.a. over de vigtigste udenlandske operagæstespil i København 1703-1899. For denne afhandling tildeltes Gerhard Schepelern i 1980 lic.phil.-graden i dramaturgi fra Aarhus Universitet.

Interessen for Wagner resulterede i 1983 i den lille publikation Tekstkilderne til Wagners Nibelungens Ring og deres betydning for værket og i 1988 i Wagners Operaer i Danmark, som er et væsentligt bidrag til dansk Wagner-reception. I 1989 udkom den store monografi over Giuseppe Siboni, der udfyldte en lakune i dansk musikhistorie. Som dens undertitel, Et Afsnit af Operaens Historie ude og hjemme hovedsagelig paa Grundlag af hidtil ubenyttede trykte og utrykte Kilder, antyder, har også denne publikation sit egentlige fokus i operahistorien. Blandt meget interessant stof indeholder dette tobindsværk en værdifuld dokumentation af Sibonis italienske baggrund.

I 1995 udgav Schepelern sin sidste større bog, Operaens historie i Danmark 1634-1975, som er en meget personlig og værdifuld beretning om dansk operahistorie, fortalt af en, der i mange årtier så hver eneste operaopsætning i landet. Hvad man i øvrigt lægger mærke til i dette værk er, at den i sproglig henseende stærkt konservative forfatter her skifter til retskrivningsreformen af 1948 knap et halvt århundrede efter dens ikrafttræden. Denne bevidsthed om de ortografiske og i det hele taget sproglige er symptomatisk for Schepelerns bøger, der alle desuden udmærker sig ved en detailrigdom, en forkærlighed for en factspræget stil samt udsøgte illustrationer.

I forordet til Siboni-værket hedder det: “Om selve Bogen kan jeg sige, at jeg har stræbt efter Wahrheit fremfor Dichtung og efter at gøre det helt klart, hvornaar der er Tale om Kendsgerninger, og hvornaar jeg bevæger mig ind paa Formodningernes usikre Grund. Jeg har i videst muligt Omfang ladet Kendsgerningerne tale og har derfor kun kommenteret dem, hvor jeg fandt det paakrævet”. Mon ikke dette kan opfattes som en slags videnskabeligt ‘credo’?

De, der har haft den oplevelse at besøge Gerhard Schepelern i det hyggelige hjem på Bregnevej i Gentofte, vil vide, at hans indsigt i dansk operahistorie var formidabel. Med en hukommelse, som var langt bedre end de flestes, kunne han karakterisere opsætninger, enkelte sangere eller dirigenter fra en svunden tid. Han fortalte for få år siden, at han ved et besøg hos en ældre slægtning i Hellerup i slutningen af 1990’erne var gået forbi en indgangsdør, som bar et lille skilt med navnet Mary Alice Therp – den danske sopran, der var tilknyttet Det Kongelige Teater 1923-35. Schepelern havde banket på døren, og ud var kommet den tidligere så feterede og nu næsten 100-årige sangerinde. Uden at blinke benyttede han lejligheden til at takke hende for hendes fine medvirken som overhofmesterinden i den urpremiereopsætning af Finn Høffdings opera Kejserens nye Klæder, han som dreng havde oplevet ved et af sine første operabesøg på teatret. Det var den 19. januar 1929!

Claus Røllum-Larsen
Senest redigeret=31 Mar 2018
     Gerhard Johannes Schepelern blev født 15 september 1915 i præstegården, Gentofte, Sokkelund, København. Han blev døbt 28 oktober 1915 i Gentofte Kirke, Gentoftegade 21, Gentofte, Sokkelund, København. Han tog eksamen som student i 1933. Gerhard blev gift 23 april 1940 i Gentofte, Sokkelund, København, med Dagmar Christensen. Gerhard Johannes Schepelern var mellem 1943 og 1944 repetitor ved operaen i Lübeck, Tyskland. Han var i 1947 medgrundlægger af og kapelmester ved Den Jyske Opera i Århus. Han tog eksamen som lic. phil. i 1980 i Århus. Han døde 6 februar 2004 i en alder af 88 år. Han blev bisat fra Gentofte, Sokkelund, København.1

Barn af Gerhard Johannes Schepelern og Dagmar Christensen

Kildehenvisninger

  1. [S41] Gravsten.

Dagmar Christensen1

K, f. 16 september 1911
Senest redigeret=21 Jan 2020
     Dagmar Christensen blev kaldt Aggi. Hun blev født 16 september 1911 i Berlin-Rosenthal, Berlin, Tyskland. Hun tog eksamen som student i 1931 i Kongens Lyngby, Sokkelund, København. Hun tog eksamen som cand. mag. i tysk og sang i 1939. Dagmar blev gift 23 april 1940 i Gentofte, Sokkelund, København, med Gerhard Johannes Schepelern. Dagmar Christensen var i 1969 lektor i Københavns Universitet, København.

Barn af Dagmar Christensen og Gerhard Johannes Schepelern

Kildehenvisninger

  1. [S649] Erik Krapper og Erik Strøby Albert Fabritius, Magisterstat 1951, Schepelern, Dagmar f. Christensen, talelærer. F. 16. 9. 1911 Berlin-Rosenthal (F: ingeniør Jacob C. og Dagmar Magdalene Goverts). G. 23. 4. 1940 Gentofte m. kapelmester Gerhard Johannes S., f. 15. 9. 1915 Gentofte (F: provst Johannes Emil S. og Josepha Maria Martensen-Larsen). — St. (n) Lyngby 1931, c. m. 1939 (ty. sang) 1. k. 116 p. talepæd. eks. 1950. — Lærer v. Kbh. komm. Fortsættelseskurs. 1941—43, v. Stat. Inst. f. Talelidende 1950.

Henning Nielsen

M
Senest redigeret=7 Maj 2012
     Henning Nielsen er søn af Karl Kristian Nielsen og Astrid Elvira Andersson.
Far-Nat*Karl Kristian Nielsen f. 18 Aug 1902
Mor-Nat*Astrid Elvira Andersson f. 26 Okt 1910, d. 18 Feb 1980

Karl Kristian Nielsen

M, f. 18 august 1902
Senest redigeret=6 Dec 2016
     Karl Kristian Nielsen var fyrbøder ved møbelfabrik i Eskilstrup, Falsters Nørre, Maribo. Han blev født 18 august 1902 i Torebro Huse, Eskilstrup, Falsters Nørre, Maribo. Han blev døbt 26 december 1902 i Eskilstrup, Falsters Nørre, Maribo. Karl blev gift i 1931 med Astrid Elvira Andersson.

Barn af Karl Kristian Nielsen og Astrid Elvira Andersson

Astrid Elvira Andersson

K, f. 26 oktober 1910, d. 18 februar 1980
Senest redigeret=2 Dec 2009
     Astrid Elvira Andersson var ledvogterske i Eskilstrup, Falsters Nørre, Maribo. Hun blev født 26 oktober 1910 i Ramdala, Östra, Blekinge, Sverige. Astrid blev gift i 1931 med Karl Kristian Nielsen. Astrid Elvira Andersson døde 18 februar 1980 i sygehuset, Nykøbing F., i en alder af 69 år blodprop. Hun blev bisat fra Eskilstrup, Falsters Nørre, Maribo.

Barn af Astrid Elvira Andersson og Karl Kristian Nielsen

Kristen Dreiøe Nedergaard1

M
Senest redigeret=8 Feb 2008
     Kristen Dreiøe Nedergaard er søn af Niels Jørgen Nedergaard og Sophie Elisabeth Seidelin.
Far-Nat*Niels Jørgen Nedergaard
Mor-Nat*Sophie Elisabeth Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Paul Georg Kjær Nedergaard1

M
Senest redigeret=19 Nov 2007
     Paul Georg Kjær Nedergaard er søn af Niels Jørgen Nedergaard og Sophie Elisabeth Seidelin.
Far-Nat*Niels Jørgen Nedergaard
Mor-Nat*Sophie Elisabeth Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Anne Sophie Kirstine Nedergaard1

K
Senest redigeret=19 Nov 2007
     Anne Sophie Kirstine Nedergaard er datter af Niels Jørgen Nedergaard og Sophie Elisabeth Seidelin.
Far-Nat*Niels Jørgen Nedergaard
Mor-Nat*Sophie Elisabeth Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Lise Marie Nedergaard1

K
Senest redigeret=9 Mar 2008
     Lise Marie Nedergaard er datter af Niels Jørgen Nedergaard og Sophie Elisabeth Seidelin.
Far-Nat*Niels Jørgen Nedergaard
Mor-Nat*Sophie Elisabeth Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Nikolaj Frederik Seidelin Nedergaard1

M
Senest redigeret=19 Nov 2007
     Nikolaj Frederik Seidelin Nedergaard er søn af Niels Jørgen Nedergaard og Sophie Elisabeth Seidelin.
Far-Nat*Niels Jørgen Nedergaard
Mor-Nat*Sophie Elisabeth Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Karen Christiane Essendrup1

K
Senest redigeret=30 Okt 2007
     Karen Christiane Essendrup er datter af K. Søren Essendrup og Inger Christiane Seidelin.
Far-Nat*K. Søren Essendrup
Mor-Nat*Inger Christiane Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Bodil Birgitte Essendrup1

K
Senest redigeret=30 Okt 2007
     Bodil Birgitte Essendrup er datter af K. Søren Essendrup og Inger Christiane Seidelin.
Far-Nat*K. Søren Essendrup
Mor-Nat*Inger Christiane Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Hans Harald Essendrup1

M
Senest redigeret=30 Okt 2007
     Hans Harald Essendrup er søn af K. Søren Essendrup og Inger Christiane Seidelin.
Far-Nat*K. Søren Essendrup
Mor-Nat*Inger Christiane Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Anne Christine Seidelin1

K
Senest redigeret=22 Nov 2007
     Anne Christine Seidelin er datter af Hans Christian Seidelin og Eva Schepelern.
Far-Nat*Hans Christian Seidelin
Mor-Nat*Eva Schepelern

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Marie Louise Seidelin1

K
Senest redigeret=22 Nov 2007
     Marie Louise Seidelin er datter af Hans Christian Seidelin og Eva Schepelern.
Far-Nat*Hans Christian Seidelin
Mor-Nat*Eva Schepelern

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Ulrik Christopher Seidelin1

M
Senest redigeret=22 Nov 2007
     Ulrik Christopher Seidelin er søn af Hans Christian Seidelin og Eva Schepelern.
Far-Nat*Hans Christian Seidelin
Mor-Nat*Eva Schepelern

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Asta Marie Colding Nielsen1

K
Senest redigeret=20 Nov 2007
     Asta Marie Colding Nielsen er datter af Henning Nielsen og Karen Margrethe Colding Seidelin.
Far-Nat*Henning Nielsen
Mor-Nat*Karen Margrethe Colding Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Hans Christian Dreiøe Nielsen1

M
Senest redigeret=20 Nov 2007
     Hans Christian Dreiøe Nielsen er søn af Henning Nielsen og Karen Margrethe Colding Seidelin.
Far-Nat*Henning Nielsen
Mor-Nat*Karen Margrethe Colding Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Anna Sophie Colding Nielsen1

K
Senest redigeret=20 Nov 2007
     Anna Sophie Colding Nielsen er datter af Henning Nielsen og Karen Margrethe Colding Seidelin.
Far-Nat*Henning Nielsen
Mor-Nat*Karen Margrethe Colding Seidelin

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.