Mette (?)

K, d. 28 november 1658
     Mette (?) døde 28 november 1658 i Åbenrå.

Barn af Mette (?)

Mette Hedvig Bahnsen

K, f. 1696, d. 10 november 1759
     Mette Hedvig Bahnsen blev født i 1696 i Haderslev. Hun var datter af Johann Bahnsen og Anna Sophia Maria Klinge. Mette blev gift 7 juni 1725 i Haderslev, med Engelberth Teisen, søn af Hans Taysen. Mette Hedvig Bahnsen døde 10 november 1759 i Nyborg.
Far-Nat*Johann Bahnsen d. 22 Mar 1701
Mor-Nat*Anna Sophia Maria Klinge f. 1664, d. 18 Dec 1742

Barn af Mette Hedvig Bahnsen og Engelberth Teisen

Johann Bahnsen

M, d. 22 marts 1701
     Johann Bahnsen var søn af Hinrich Bahnsen og Magdalene Müller. Johann Bahnsen var farver i Haderslev. Johann blev gift med Anna Sophia Maria Klinge, datter af Anton Friedrichssøn Klinge og Anna Elisabeth Greve. Johann Bahnsen døde 22 marts 1701 i Haderslev.
Far-Nat*Hinrich Bahnsen f. 1633, d. 1688
Mor-Nat*Magdalene Müller f. 1631, d. 1711

Barn af Johann Bahnsen og Anna Sophia Maria Klinge

Hinrich Bahnsen1

M, f. 1633, d. 1688
     Hinrich blev gift med Magdalene Müller, datter af Peter Hansen Müller og Elisabeth (?). Hinrich Bahnsen blev født i 1633 i Husum, Husum, Husum. Han var søn af Bahne Hansen og Metta (?) Hinrich Bahnsen var i 1654 farver med eneret for Haderslev by og amr. Han var i 1667 farver også med eneret for Åbenrå by og amt. Han var i 1668 deputeret borger. Han var i 1675 rådmand i Haderslev. Han døde i 1688 i Haderslev.
Far-Nat*Bahne Hansen
Mor-Nat*Metta (?)

Barn af Hinrich Bahnsen og Magdalene Müller

Kildehenvisninger

  1. [S28] T. O. Achelis, Haderslev i gamle dage.

Magdalene Müller

K, f. 1631, d. 1711
     Magdalene blev gift med Hinrich Bahnsen, søn af Bahne Hansen og Metta (?). Magdalene Müller blev født i 1631. Hun var datter af Peter Hansen Müller og Elisabeth (?) Magdalene Müller døde i 1711 i Haderslev.
Far-Nat*Peter Hansen Müller
Mor-Nat*Elisabeth (?)

Barn af Magdalene Müller og Hinrich Bahnsen

Anna Sophia Maria Klinge

K, f. 1664, d. 18 december 1742
     Anna blev gift med Johann Bahnsen, søn af Hinrich Bahnsen og Magdalene Müller. Anna Sophia Maria Klinge blev født i 1664. Hun var datter af Anton Friedrichssøn Klinge og Anna Elisabeth Greve. Anna Sophia Maria Klinge døde 18 december 1742 i Haderslev. Hun blev bisat fra Åstrup, Haderslev, Haderslev.
Far-Nat*Anton Friedrichssøn Klinge f. c 1615, d. 15 Dec 1676
Mor-Nat*Anna Elisabeth Greve f. 1624, d. 1717

Barn af Anna Sophia Maria Klinge og Johann Bahnsen

Anton Friedrichssøn Klinge

M, f. cirka 1615, d. 15 december 1676
Slotsgade 20, Haderslev
Fra Claus Rønlev: Slægtsforskning:

Borgmester i Haderslev ANTON KLINGE (ca. 1616-1676) og hans familie

Anton Klinge (min 7xtipoldefar på farfars side) var fra Jever i Østfrisland (nordvest for Bremen). Det antages, at han var søn af rektor for latinskolen i Jever Friedrich Klinge (1568-1637) og Wibeke Wardenburg (-1652). Hans fødsel fremgår ikke af kirkebogen i Jever, men der er i kirkebogen "eine Lücke" 1613-1619, og det antages, at han er født i denne periode. Anton havde 3 brødre: Friedrich (født 1612), der blev bysekretær i Flensborg, Johannes (født 1613-1619), der blev sognepræst i Süderbrücke og Henrich (født 1620).

Om Antons opvækst og uddannelse ved vi intet. Vi finder ham i 1654 i Haderslev som byskriver, og dette embede beklædte han indtil 1671. Præst og lokalhistoriker P. Rohde har omtalt Anton Klinge i 1775 i sit omfattende værk: "Samlinger til Haderslev-Amts Beskrivelse forestillende dette Amts, Herreders, Sogners og Byers ældre og nulevende Tilstand med historiske Efterretninger om de i dette Amt hidindtil værende Herrer Amtmænd og Geistliges Liv og Levned samt andre Familier":

Anthon Kling, Byskriver, anføres, fordi han var den første, som blev af hans Stand udnævnt til at være Consistorii Secretair under Eed, saaledes: "at han pro examiniatione skulde have tertium, pro qvoliber 24 Skl., pro interlocutorio 24 Skl., pro fententia 1 Rdlr., in caufis arduis mere, og efterdi citationes altid være udgivne af Provsten, skulde det og derved forblive, dog, at deres Navne, som blev citeret, maatte strax overleveres Secretairen, at han altid kunde have en fuldstændig Protocol, og saasom Fogederne og andre forhen havde understaaet sig at forlige slige Sager, så skulde dertil nu altid tages Constistorii Secretarius, og skulde alting flittig protocolleres, og Kongens Interesse agtes..

Haderslev den 26 Maji 1657 Kai v. Ahlefeldt."

Der er vel her tale om, at Amtmanden Kai von Ahlefeldt autoriserede Anton Klinge til notarius publicus, så der hos Klinge kunne indgås retsgyldige dokumenter som f.eks. testamenter.

Anton beklædte stillingen som byskriver indtil 1671. I 1659 var han tillige byfoged, og i 1661 blev han rådmand. 9.9.1675 kom så udnævnelsen til borgmester, men hvervet varede kun kort, idet Anton døde 15.12.1676. Han døde som en velhavende mand og blev stedt til hvile i sit eget gravkapel i Vor Frue Kirke i Haderslev. Men inden da var han da nået at blive gift med Anna Elisabeth Greve, der var født i 1624. De fik sammen 9 børn, hvoraf 2 døde som små. Tre sønner fik gode embedsmandsstillinger, en søn blev præst (min 6xtipoldefar) og 3 døtre blev viet til henholdsvis en rådmand, en præst og en farver.

Det Anton Klinge er mest kendt for, er hans ejerskab af ejendommen Slotsgade 20 i Haderslev. Byhuset blev bygget i 1570'erne af Philip Schiuerdecker. Der var efterfølgende forskellige ejere, og ifølge en jordebog fra 1662/63 var Anton Klinge nu ejer. Anton ombyggede ejendommen og lod den udsmykke med loft- og vægdekorationer. Vi ved alt dette fra en bog: "Et hus i Haderslev Slotsgade 20 gennem 400 år", der i 1980 er udgivet af Fredningsstyrelsen og Haderslev Museum. På grund at byudviklingsplaner og tidens tand var huset tæt på nedrivning. Haderslev kommune havde købt det i 1970 med henblik på nedrivning, men byudviklingsplanerne blev ændret, huset reddet og i 1976 påbegyndte kommunen med støtte fra fredningsstyrelsen en omfattende restaurering. Med hjælp fra Nationalmuseet blev loft- og vægdekorationerne afdækket og restaureret. Huset, der i dag danner ramme om et lertøjsmuseum, anses for at være et i Danmark unikt eksempel på et gennemrestaureret borgerhus fra renæssancen.

Vi måtte på besøg på kirketjenernes kontor, hvor vi fik fortalt, at Klinges gravkapel var sløjfet i 1942 under en større restaurering af Vor Frue Kirke. En kirketjener var så venlig at finde nogle gamle avisudklip frem, hvoraf det fremgik, at der den 28.4.1942 meget højtideligt var sket en genbegravelse af 20 kister, herunder kisterne for "Borgmester Anthoni Klinge og Børnene Petrus og Friderica". Karna og jeg måtte jo så en tur til Klosterkirkegaarden og se fællesgraven, hvor vi så håber, at Anton og børnene nu må hvile i fred.

Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på webtrees/Anton Klinge
     Anton blev gift med Anna Elisabeth Greve. Anton Friedrichssøn Klinge blev født cirka 1615 i Flensborg. Han var søn af Friedrich Friedrichssøn Klinge og Wibeke Hardenberg. Anton Friedrichssøn Klinge var i 1654 byskriver i Haderslev. Han var i 1661 rådmand i Haderslev. Han var i 1675 borgmester i Haderslev.1 Han døde 15 december 1676 i Haderslev.
Far-Nat*Friedrich Friedrichssøn Klinge f. 1568, d. 1637
Mor-Nat*Wibeke Hardenberg

Barn af Anton Friedrichssøn Klinge og Anna Elisabeth Greve

Kildehenvisninger

  1. [S28] T. O. Achelis, Haderslev i gamle dage.

Friedrich Friedrichssøn Klinge

M, f. 1568, d. 1637
Fra Claus Rønlev: Slægtsforskning:

Rektor i Jever FRIEDRICH KLINGE (1568-1637) og hans familie

Friedrich Klinge (min 8xtipoldefar på min farfars side) var ældste søn af Friedrich Klinge, der var huslærer for grevesønnerne på slottet i Oldenburg og dernæst amtskriver i Ovelgönne nær Oldenburg i Ostfriesland i nuværende Niedersachsen. Rektor Friedrich Klinge blev født i 1568, måske i Ovelgönne eller måske i selve Oldenburg, hvor Klinge-familien stammede fra. I Ovelgönne havde greven af Oldenburg (som den danske kongefamilie var beslægtet med) i 1526 ladet opføre en borg til sikring af nyerobrede områder. Ovelgönne blev hermed centrum for et stort område kaldet Wesermarsch. Det var i dette magtcentrum, at Friedrich Klinge af Oldenburg-greven var betroet embedet som amtskriver. (I parantes skal nævnes at den sidste Oldenborg-greve døde i 1667, og Ovelgönne med borg/slot og slotskirke tilfaldt den danske Kong Frederik III. I 1677 lod Kong Christian V borg og slot m.v. nedrive. Herefter var det slut med Ovelgönne som magtcentrum). Karna og jeg har været på stedet, der i dag mere end 300 år efter nedrivning af borganlæg og slot stadig kalder sig "Schönes Burgdorf Ovelgönne".

Vi skal tilbage til rekor Friedrich Klinge, der fik sig en akademisk uddannelse. I 1589 blev han immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg, og 26.5.1600 ses han immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg. Han har sandsynligvis færdiggjort et teologisk studium, og blev i 1603 den 3. rektor på Latinskolen i Jever. Måske har embedet fra hans side kun været ment som et springbrædt til et godt og mere vellønnet præsteembede. Men sådan gik det ikke, han beholdt rektor-stillingen indtil sin død i 1637. Han blev i 1609 viet til Wibeke Wardenburg, der var datter af Hardeßvoigt Johannes Wardenburg. De fik i Jever mindst 4 drengebørn, der er kendt:

Friedrich (tilsynelandende er ældste søn i slægten altid døbt Friedrich) blev født i 1612. Hans liv er velbeskrevet i den stambog, han selv har skrevet fra 1630 og indtil sin død i 1660 som bysekretær i Flensborg.

Johannes kender vi ikke fødselsår på. Han blev præst i Süderbrücke og kendes fra en hilsen i Friedrichs stambog.

Anton kender vi heller ikke fødselsår på (der er desværre "eine Lücke" i kirkebogen fra 1613-1619). Han blev embedsmand i Haderslev og døde i 1676 som borgmester samme sted.

Henrich blev født i 1620, og om ham ved vi intet.

Hvilke spor har rektor Klinge så efterladt sig i Jever? Karna og jeg måtte en tur derned. Vi havde forinden mailet til Mariengymnasisum, som den gamle latinskole nu hedder og blev venligt modtaget af 2 af gymnasiets repræsentanter: Herrn Hartmut Peters og Herrn Enno Schönbohm. Sidstnævnte viste sig at være ekspert i både gymnasiets og byens historie, og han havde medbragt nogle håndskrevne notater med omtaler af rektor Klinge:

Det første stammer fra en tale, som Rektor Hollmann holdt på skolen 24.9.1818:

Klinge der dritte, war wir seine beiden Bruder, die Lieblinge des Grafens (!), ein talentvoller Mann, aber wie so viele gute Köpfe ein übermäsiger Freund des Bauhns, welches ihn öfters ..werflich machte.

Jeg har tydet håndskriften efter bedste evne. Nogle ord er måske tydet forkert. men meningen er jo ikke til at tage fejl af: Han havde altså 2 brødre, og de var alle forbundne med greven (fra Oldenburg). Der sad et godt hoved på ham, men han havde problemer med for stor indtagelse af alkohol.

31.10.1617 blev 100-året for reformationen markeret i Jever Kirke. Biskoppen Edo Wolfgang holdt festtalen og

Rektor der Lateinschule, Friedrich Klinge, mit sienem Lehrern, dem Kantor Jeremias und dem Präzeptor Gerhard Focken eine "schöne Musica in der Kirchen aufführte".

Kirken førte overopsyn med latinskolen, og i visitationsprotokollen fra 1619 er noteret:

Rector (=Friedericus Clingius) claget

1. dass er keinen .....lichen ofen in seiner stuben haben, bittet verbesserung

2. wenn er die Knaben gebuerlich straffe, kommen bisleiden die eltern, und unterstehen sich deswegen mit den praeceptorn zu expostuliren. Bittet solchen unwesen zu remedijren.

Han har så tilsyneladende siddet på sit kontor og frosset (så er der jo ikke noget at sige til, at han har taget en dram i ny og næ). Og selvfølgelig var han ikke tilfreds med, at forældrene kom og klagede over hans korporlige afstraffelse af deres afkom.

I visitationsprotokollen er i 1622 noteret:

Rektor beklagt sich, dass ihm die "Vier .uder Herendorff", die ihm wir seinen Vorgangern vom Hof geliefert wurden, vom neuen Kornschreiber nicht mehr zugestellt wurden.

2. Daneben were sein Kaskelofen in der stufen untanglich . .ergestalt zersprungen, das er den selben fast nicht mehr zu gebrauchen wüsh.

3. Wie dan .... in der Sch... die Fenster und Bäncke sehr schadhafft weren, und notwendig reparirt werden müsten. Bittet die Vorschung zu ..., das dieser Puncten remedijrt werde.

Der er igen problemer med ovnene, og som jeg forstår det, også med levering af tørv. Desuden trænger vinduer og bænke til reparation.

Bygningen ligger overfor kirken, som vi fik fortalt har været brændt og genopført adskillige gange. Så mon ikke skolebygningen også har været genopført nogle gange og overgået mange forandringer. Men det var uomtvisteligt på dette sted, at rekor Klinge udførte sin livsgerning. Han døde som 69-årig, stadig i tjeneste og blev begravet 16.6.1637 på kirkegården i Jever lige i nærheden af skolen.

Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på webtrees/Friedrich Klinge
     Friedrich Friedrichssøn Klinge blev født i 1568. Han var søn af Friedrich Klinge. Friedrich Friedrichssøn Klinge var i 1589 immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Han var 26 maj 1600 immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg, Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland. Han var i 1603 rektor i Jever, Jeverland, Østfrisland, Tyskland. Friedrich blev gift i 1609 med Wibeke Hardenberg. Friedrich Friedrichssøn Klinge døde i 1637 i Jever, Jeverland, Østfrisland. Han blev bisat fra Jever, Jeverland, Østfrisland, 16 juni 1637.
Far-Nat*Friedrich Klinge

Barn af Friedrich Friedrichssøn Klinge og Wibeke Hardenberg

Friedrich Klinge

M
     Friedrich Klinge var skriver i Övelgönne, Pinneberg, Holsten.

Barn af Friedrich Klinge

Wibeke Hardenberg

K
     Wibeke blev gift i 1609 med Friedrich Friedrichssøn Klinge, søn af Friedrich Klinge.

Barn af Wibeke Hardenberg og Friedrich Friedrichssøn Klinge

Anna Elisabeth Greve

K, f. 1624, d. 1717
     Anna blev gift med Anton Friedrichssøn Klinge, søn af Friedrich Friedrichssøn Klinge og Wibeke Hardenberg. Anna Elisabeth Greve blev født i 1624. Hun døde i 1717 i Haderslev.

Barn af Anna Elisabeth Greve og Anton Friedrichssøn Klinge

Anna Dorthea Løve

K, f. 19 november 1737, d. 27 februar 1778
     Anna Dorthea Løve blev født 19 november 1737 i Odense. Anna blev gift 28 maj 1766 i Nyborg, med Hans Teisen, søn af Engelberth Teisen og Mette Hedvig Bahnsen. Anna Dorthea Løve døde 27 februar 1778 i Nyborg, i en alder af 40 år. Hun blev bisat fra Vor Frue Kirke, Gammeltorv 1, Nyborg, 6 marts 1778.

Barn af Anna Dorthea Løve og Hans Teisen

Bahne Hansen1

M
Farversmølle, Åbenrå
Fra Farversmølle ved Aabenraa, online http://dengang.dk/artikler/3489:

Farversmølle ved Aabenraa

Oktober 26, 2014

Farversmølle ved Aabenraa

Jo det var et yndet udflugtssted. Knap så populært var det sikkert, at stedet blev brugt af Frits Claussens ”Sturm – tropper” til øvelser. Det var her Røde Anders begik et mord. Ja endnu et mord tilskrives stedet. Familien Bahnsen drev stedet i flere generationer. Martin Bahnsen var en af danskhedens ledere og medstifter af Frederiksklubben. Han fandt et kildevæld på Arnsbjerg. Det blev senere Aabenraa – borgernes drikkevand. Møllerne brugte masser af vand. Og det var det dengang.

Brug for vandkraft

Mange virksomheder har brug for vandkraft. Ser vi tilbage i historien har vandkraft været den eneste energikilde, man kunne få. Vandet kom fra åer og bække evt. Søer, som så havde et naturligt fald eller blev dæmmet op. Virksomheder, blev så placeret ved disse vandløb.

Mange møller ved Aabenraa

De vandløb, som løber ud i Aabenraa Fjord, har gennemgående et stærkt fald. Derfor er den smukke egn også rig på møller. Vi kan bl.a. nævne Slotsmøllen ved Brundlund, Jørgensgård – møllen, Nymølle i skoven vest for Aabenraa, Store og Lille Rundemølle, Dalholdt, Stenbjerg og Knappen møller på Løjt land, Laksemølle i Ensted Sogn, Krusmølle og Felsbækmølle i Felsted sogn. Det var blot for at nævne nogle.

Romantiske møllehjul er forsvundet

De fleste af disse romantiske møllehjul er for længst gået i stå. Nu bruger man motorkraft og el – teknik. Nogle steder er alle spor af vandmøller helt forsvundet. Men heldigvis gør Nationalmuseet en masse for, at ikke alle møller rundt omkring bare skal forsvinde.

Vandkraften brugt til meget

Vandkraften blev ikke blot benyttet til at male korn, men anvendtes til at drive slibemøller, barkmøller, hammermøller, stampemøller eller valkemøller, hvor bøndernes hjemmelavede uldne stoffer blev efterbehandlet og valket, så de blev tættere og delvis krympefri.

Undertiden tog møllen sig også af vaskning, blegning og farvning. En sådan stampemølle blev i 1767 indrettet i Sønderskoven i Aabenraa af farver Martin Bahnsen.

Møllens navn blev misforstået

Den blev kaldt for e Farres Møll. I et kort fra 1797 udtrykkes det ukorrekt på tysk Farbes Mühlen. I 1843 kaldes den på et kort Färbers Mühle. Dette tyder på, at det var farverens mølle.

I Georg Buchreitz bog, Vort Hjertes Hjem (1951) mener forfatteren, at der ude på Farversmølle blev malet farvepulver. Det er dog nok ikke helt rigtigt. En farvemølle er nemlig en mølle til farverivning af uorganiske stoffer, som forsyner malermestrene med revne og præparerede farver til oliemaling. Af sådanne kendes til to i København.

– A/S De Forenede Malermestres Farvemølle blev grundlagt i 1845 og den langt ældre Holmblads Farvemølle som i 1912 blev til A/S Sadolin og Holmblad.
J.N. Schmidt, lokalhistoriker fra Tinglev kalder da også møllen for Farversmølle i sit værk Slesvigs Land og Folk. Dette navn har siden været almindeligt.

En ganske naturlig forklaring på navne – forvirringen

Det er sikkert en ganske naturlig forklaring på navneforvirringen. Møllen har antagelig fået navn efter sin første ejers profession og ikke efter sit formål.
For de første 30 år blev møllen drevet som almindelig grynmølle. Stampemøllen ville Bahnsen anlægge højere oppe ved vandløbet. Men det viste sig, at der var for lidt vand.

Han måtte sælge grynmøllen for 700 Rdlr. til Hans Hansen og samtidig forbeholde sig ret til at lægge den anden mølle til samme opdæmning.

Der skulle bruges oceaner af vand

Fra 1797 driver Bahnsen møllen som kombineret uldtøjsfabrik, stampe – og valkemølle, blegeri og farveri. Efter vævningen blev de uldne stoffer behandlet med valkejord. Til farvningen anvendtes næsten udelukkende organiske stoffer, som f.eks. kraprod, indigo, farvetræ, mangeløv, lyng, lav, valnøddefrugtkød, forskellig slags bark og undertiden gæret urin.

Som det ville kunne forstås, måtte der flere grundige skylninger til efter den behandling. Man skulle bruge rigelig mad vand til alle processer. Bahnsen investerede store summer i møllen, men tjente ikke meget på møllen. Så gik det bedre med farveriet inde i byen.

En anerkendt farver – familie

Bahnsen hørte til blandt landsdelens mest kendte og agtede farverslægter. Den kan føres tilbage til Bahn Hansen i Husum. Dennes søn, Hinrich Bahnsen indrettede i 1654 det første farveri i Haderslev. Sønnen Martin, blev farver i Aabenraa i 1681. Hans ene søn, Hans, blev farver i Gråsten og den anden søn Hinrich overtog farveriet og ejendommen over for Nikolaj Kirke i Aabenraa. Samtidig drev han fra 1699 et farveri i Gråsten.

Hans hustru var datter af borgmester Hans Thaysen i Aabenraa. Med hende arvede han en humlegård ved Arnsbjerg, nord for Aabenraa. Endvidere arvede han en løkke. Kaldet Grugård. Hertil købte han i 1687 Sønderløkke i Sønderskov for 446 mark.

Et kildevæld på Arnsbjerg

I 1717 afstod han hus og farveri til sin søn Hinrich. Samtidig eller kort forinden fik hans anden søn, Hans. Hans Hinrich Bahnsen fik i 1739 kongelig resolution til at anlægge en stampemølle i sin løkke, Arnsbjerg, hvor der fandtes et kildevæld. I 1749 overdrog han farveriet til sin søn, Martin. Selv døde han i1763 som rådsherre.

En ny kilde i Sønderskov

Martin Bahnsen var også rådsmand i mange år. Ved kongelig resolution af 1761 blev der givet tilladelse til at anlægge en grynmølle ved stampen på Arnsbjerg. I 1767 blev denne flyttet Sønderskov, hvor der var fundet en ny og kraftig kilde, Hjortkilde med spor af en ældre dæmning. I 1790 solgte han denne mølle, ligesom han solgte kildevældet på Arnsbjerg, så Aabenraa – borgerne kunne få frisk drikkevand.

Ny stampemølle

I 1797 fik han derefter tilladelse til at anlægge den nævnte stampemølle højere oppe ved Hjortkildes løb i Sønderskov. Martin Bahnsen døde i 1801.

En af sønnerne, Bratholdt overtog farveriet. Men han fik ikke privilegiet fornyet, idet kancelliet samme år erklærede farveriet for fri næringsvej i Aabenraa.

Hans datter, Elise Margrethe blev gift med farver Markus Adolf Jürgensen i Gråsten. Broderen, Martin tog til søs i nogle år, men gik siden i lære hos faderen i Aabenraa som farver.

Danskhedens ledere i Aabenraa

Efter faderens død i 1831 drev han farveriet videre på en dygtig måde. Det blev efterhånden det største farveri i Sønderjylland. Han blev rådmand lige som flere af sine forfædre. Han dannede sammen med dr. Grauer og urmager Frederik Fischer danskhedens ledere i Aabenraa.

Frederiksklubben

I november 1848 var Bahnsen desuden en af initiativtagerne til dannelse af et selskab for danske mænd, den senere Frederiksklub, som hvis stadig eksisterer.

Bahnsen udvist

Da oprørerne fik magten i 1849 blev Bahnsen udvist af den berygtede borgmester Schow. I 1864 blev han afsat som rådmand. Preusserne havde ham hele tiden under observation. I 1869 blev hans hjem genstand for en grundig politiundersøgelse.
Mens det gik godt for farveriet, så knap så godt ud for stampe – og valsemøllen i Sønderskoven. I 1834 opgav han derfor privilegiet på den. Den skiftede senere ejer nogle gange. I 1890erne blev den overtaget af Nordslesvigske Folkebank.

Spor af ældre dæmning

De spor af den ældre dæmning, som Bahnsen fandt i 1767 i Sønderskoven, stammer muligvis fra den stampemølle som amtsforvalter Joachim Danckwerth i 1637 lod opføre. På Johannes Mejers kort over Aabenraa By og Amt fra 1639 – 41 er placeret på et sted i Sønderskoven som nok nogenlunde kunne svare til den nuværende Farvermølles beliggenhed.

En morder ved navn Røde Anders

Nu er det ikke alt fred og idyl, selv om stedet er kendetegnende med en fantastisk natur. Ved en eg, som nu kaldes Bergens eg fandt der i februar 1795 et mord sted på skovridder von Bergen. Under sin tjeneste blev han skudt af krybskytteren og vildttyven Anders Lauersen fra Mellerup. Han gik under navnet
Røde Anders.

Moderen blev halshugget på retterstedet i Hjordkær året efter. Og kigger man godt efter kan man finde egen med et skilt:

– Von Bergens Eg. Her blev skovridder Von Bergen skudt af krybskytten Anders den 21. februar 1795.

Endnu et mord ved møllen

Og langt senere slog en beruset person en ung skovfogedassistent ihjel ved møllen og idømtes 18 måneders forbedringshus.

Det gamle vandmøllehjul har tidens tand sørget for. Et karakteristisk træk i landskabet er forsvundet. Men mølledammen og møllehuset kan godt give fantasier tilbage til fordoms skønhed.

Endnu kan man finde kilderne, Hjortekilde og Helligkilde. Disse kilder var dengang meget vandførende. Men i dag må de kæmpe med Aabenraa Bys vandforsyning om grundvandet. Og det var netop vand fra skoven og dens kilder, som Farversmølle fik sit vand fra.

Yndet udflugtssted

I mange år var Farversmølle et yndet udflugtssted for foreninger og selskaber.
Således fejrede den førnævnte Frederiksklub Kronprins Frederiks, den senere Frederik den Ottendes bryllup med den svenske prinsesse Louise den 28. juli 1869 med en fest i møllens beværtning, og talrige er de skoleklasser, som med sang og musik er draget ud i det grønne med Farversmølle som mål.

Upopulære øvelser

Knap så populært har det sikkert været, når Frits Clausens ”Sturmtropper” har afholdt øvelser herude.

Kilde:

Georg Buchreitz: Vort Hjertes hjem (1951)
J.N. Schmidt: Slesvigs land og Folk (1852)
Sønderjysk Månedsskrift (Diverse numre)
     Bahne Hansen var selvejerbonde i Husum, Husum, Husum. Bahne blev gift med Metta (?)

Barn af Bahne Hansen og Metta (?)

Kildehenvisninger

  1. [S689] Farversmølle ved Aabenraa, online http://dengang.dk/artikler/3489

Metta (?)

K
     Metta blev gift med Bahne Hansen.

Barn af Metta (?) og Bahne Hansen

Peter Hansen Müller

M
     Peter blev gift med Elisabeth (?)

Barn af Peter Hansen Müller og Elisabeth (?)

Elisabeth (?)

K
     Elisabeth blev gift med Peter Hansen Müller.

Barn af Elisabeth (?) og Peter Hansen Müller

Mads Christensen

M, f. 1696, d. oktober 1767
     Mads Christensen blev født i 1696. Han døde oktober 1767 i Stubberup, Fårevejle, Ods, Holbæk.

Barn af Mads Christensen

Hans Jensen

M, f. 1689, d. september 1762
     Hans Jensen blev født i 1689 i Klint, Højby, Ods, Holbæk. Hans blev gift 29 oktober 1724 i Højby Kirke, Bag Kirken 6, Højby, Ods, Holbæk, med Inger Jensdatter. Hans Jensen døde september 1762 i Ellinge, Højby, Ods, Holbæk. Han blev bisat fra Højby, Ods, Holbæk, 3 oktober 1762.1

Barn af Hans Jensen og Inger Jensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Død i Ellinge. 73 år, født i Klint, 3 gange gift, Kirkebog.

Inger Jensdatter

K, d. 1731
     Inger blev gift 29 oktober 1724 i Højby Kirke, Bag Kirken 6, Højby, Ods, Holbæk, med Hans Jensen. Inger Jensdatter døde i 1731 i Ellinge, Højby, Ods, Holbæk.

Barn af Inger Jensdatter og Hans Jensen

Jens Christensen Schou

M, f. cirka 1778
     Jens Christensen Schou blev født cirka 1778 i Thorning, Lysgård, Viborg. Han var søn af Christen Jensen Schou og Maren Jensdatter. Jens blev gift med Sophie Jensdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg1
Folketælling1801Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg2
Folketælling1834Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg3
Folketælling1840Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg4
Far-Nat*Christen Jensen Schou f. 4 Maj 1732
Mor-Nat*Maren Jensdatter f. 20 Jun 1734, d. 12 Nov 1811

Barn af Jens Christensen Schou og Sophie Jensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Jensen, 56, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 3, Hosbonde, M
    Maren Jensdatter, 54, Gift, , 1, Madmoder, K
    Jens Christensen, 7, , , , Barn af 3die ægtesk., M
    Mette Christensdatter, 21, Ugift, , , Barn af 3die ægtesk., K
    Kirsten Christensdatter, 77, Enke(mand), Indsidder, 1, , K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christensen, 22, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 1, Hosbonde, M
    Ane Sophie Jensdatter, 22, Gift, , 1, Hans Kone, K
    Mette Marie Jensdatter, 1, Ugift, , , Deres Barn, K
    Peder Christensen, 14, -, , , Tieneste=Dreng, M
    Maren Jensdatter, 76, Enke, , 1, Hosbondens Moder, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christen Skou, 56, Gift, Gaardmand, Torning sogn, , , M
    Ane Sophie Jensdatter, 57, Gift, Hans Kone, Torning sogn, , , K
    Ane Marie Jensdatter, 38, Ugift, Deres Barn, Torning sogn, , , K
    Frideriche Jensdatter, 19, Ugift, Deres Barn, Torning sogn, , , K
    Kirsten Jensdatter, 28, Enke(mand), Huusfaders Datter, ernærer sig af Strikning, Torning sogn, , , K
    Jensine Mogensdatter, 6, Ugift, Enkens Datter, Torning sogn, , , K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Pedersen, 33, Gift, Gaardmand, M
    Ane Marie Jensdatter, 36, Ugift, Hans Kone, K
    Jens Christensen, 4, Ugift, Deres Barn, M
    Peder Christensen, 2, Ugift, Deres Barn, M
    Jens Christensen Skov, 60, Gift, Inderste, Aftægtsmand og Huusmoderens fader, M
    Ingeborg Cathrine Nielsdatter, 54, Gift, Hans Kone, K.

Sophie Jensdatter

K, f. 1777
     Sophie Jensdatter blev født i 1777 i Thorning, Lysgård, Viborg. Sophie blev gift med Jens Christensen Schou, søn af Christen Jensen Schou og Maren Jensdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg1
Folketælling1834Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg2

Barn af Sophie Jensdatter og Jens Christensen Schou

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christensen, 22, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 1, Hosbonde, M
    Ane Sophie Jensdatter, 22, Gift, , 1, Hans Kone, K
    Mette Marie Jensdatter, 1, Ugift, , , Deres Barn, K
    Peder Christensen, 14, -, , , Tieneste=Dreng, M
    Maren Jensdatter, 76, Enke, , 1, Hosbondens Moder, K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christen Skou, 56, Gift, Gaardmand, Torning sogn, , , M
    Ane Sophie Jensdatter, 57, Gift, Hans Kone, Torning sogn, , , K
    Ane Marie Jensdatter, 38, Ugift, Deres Barn, Torning sogn, , , K
    Frideriche Jensdatter, 19, Ugift, Deres Barn, Torning sogn, , , K
    Kirsten Jensdatter, 28, Enke(mand), Huusfaders Datter, ernærer sig af Strikning, Torning sogn, , , K
    Jensine Mogensdatter, 6, Ugift, Enkens Datter, Torning sogn, , , K.

Maren Jensdatter

K, f. 20 juni 1734, d. 12 november 1811
     Maren Jensdatter blev døbt 20 juni 1734 i Karup Kirke, Karup, Lysgård, Viborg. Hun var datter af Jens Nielsen. Maren blev gift 21 oktober 1759 i Thorning Kirke, Blichersvej 29 A, Thorning, Lysgård, Viborg, med Christen Jensen Schou, søn af Jens Olufsen Resen og Kirsten Christensdatter. Maren Jensdatter døde 12 november 1811 i Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg, i en alder af 77 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg1
Folketælling1801Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg2
Far-Nat*Jens Nielsen

Barn af Maren Jensdatter og Christen Jensen Schou

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Jensen, 56, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 3, Hosbonde, M
    Maren Jensdatter, 54, Gift, , 1, Madmoder, K
    Jens Christensen, 7, , , , Barn af 3die ægtesk., M
    Mette Christensdatter, 21, Ugift, , , Barn af 3die ægtesk., K
    Kirsten Christensdatter, 77, Enke(mand), Indsidder, 1, , K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christensen, 22, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 1, Hosbonde, M
    Ane Sophie Jensdatter, 22, Gift, , 1, Hans Kone, K
    Mette Marie Jensdatter, 1, Ugift, , , Deres Barn, K
    Peder Christensen, 14, -, , , Tieneste=Dreng, M
    Maren Jensdatter, 76, Enke, , 1, Hosbondens Moder, K.

Christen Jensen Schou

M, f. 4 maj 1732
     Christen Jensen Schou blev døbt 4 maj 1732 i Thorning Kirke, Blichersvej 29 A, Thorning, Lysgård, Viborg. Han var søn af Jens Olufsen Resen og Kirsten Christensdatter. Christen blev gift 21 oktober 1759 i Thorning, Lysgård, Viborg, med Maren Jensdatter, datter af Jens Nielsen. Christen Jensen Schou døde 3 juli 1800 i Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg, i en alder af 68 år. Han blev bisat fra Thorning, Lysgård, Viborg, 6 juli 1800.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg1
Far-Nat*Jens Olufsen Resen f. 1701
Mor-Nat*Kirsten Christensdatter f. 1709, d. 17 Maj 1797

Barn af Christen Jensen Schou og Maren Jensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Jensen, 56, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 3, Hosbonde, M
    Maren Jensdatter, 54, Gift, , 1, Madmoder, K
    Jens Christensen, 7, , , , Barn af 3die ægtesk., M
    Mette Christensdatter, 21, Ugift, , , Barn af 3die ægtesk., K
    Kirsten Christensdatter, 77, Enke(mand), Indsidder, 1, , K.

Jens Olufsen Resen

M, f. 1701
     Jens Olufsen Resen blev født i 1701 i Resen, Fjends, Viborg. Jens blev gift 19 september 1728 i Thorning Kirke, Blichersvej 29 A, Thorning, Lysgård, Viborg, med Kirsten Christensdatter. Jens Olufsen Resen blev bisat fra Thorning, Lysgård, Viborg, 11 juni 1741.

Barn af Jens Olufsen Resen og Kirsten Christensdatter

Kirsten Christensdatter

K, f. 1709, d. 17 maj 1797
     Kirsten Christensdatter blev født i 1709. Kirsten blev gift 19 september 1728 i Thorning Kirke, Blichersvej 29 A, Thorning, Lysgård, Viborg, med Jens Olufsen Resen. Kirsten Christensdatter døde 17 maj 1797 i Ungstrup, Thorning, Lysgård, Viborg. Hun blev bisat fra Thorning, Lysgård, Viborg, 21 maj 1797.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Skræ, Thorning, Lysgård, Viborg1

Barn af Kirsten Christensdatter og Jens Olufsen Resen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Jensen, 56, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 3, Hosbonde, M
    Maren Jensdatter, 54, Gift, , 1, Madmoder, K
    Jens Christensen, 7, , , , Barn af 3die ægtesk., M
    Mette Christensdatter, 21, Ugift, , , Barn af 3die ægtesk., K
    Kirsten Christensdatter, 77, Enke(mand), Indsidder, 1, , K.

Jens Nielsen

M

Barn af Jens Nielsen

Mouritz Olesen

M, f. cirka 1717
     Mouritz Olesen blev født cirka 1717.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Resen, Fjends, Viborg1

Barn af Mouritz Olesen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Simon Mouritsen, 42, Gift, husmand og daglejer, 1, mand, M
    Mette Andersdatter, 48, Gift, , 1, hans kone, K
    Anders Simonsen, 6, Ugift, , , deres barn, M
    Mette Simonsdatter, 5, Ugift, , , deres barn, K
    Moust Olesen, 70, Enkemand, gaar i dagleje, 1, mandens fader, M.

Ludwig Philipp Agricola

M, d. 17 december 1734
     Ludwig Philipp Agricola var søn af Johann Adam Agricola og Margrethe Ortlepp. Ludwig Philipp Agricola blev født i Schriesheim, Rhein-Neckar, Baden-Württemberg, Tyskland. Ludwig blev gift med Christina Ewald, datter af Johann Peter Ewald og Elisabeth (?). Ludwig Philipp Agricola døde 17 december 1734 i Schriesheim, Rhein-Neckar, Baden-Württemberg.
Far-Nat*Johann Adam Agricola f. 8 Nov 1660, d. 8 Okt 1716
Mor-Nat*Margrethe Ortlepp f. 30 Jul 1665, d. 11 Nov 1734

Barn af Ludwig Philipp Agricola og Christina Ewald

Johann Adam Agricola

M, f. 8 november 1660, d. 8 oktober 1716
     Johann blev gift med Margrethe Ortlepp, datter af Johan Philipp Ortlepp og Margarethe Becker. Johann Adam Agricola blev født 8 november 1660 i Schriesheim, Rhein-Neckar, Baden-Württemberg, Tyskland. Han var søn af Philipp Ludwig Agricola og Sybille Margareta Hungrichthausen. Johann Adam Agricola døde 8 oktober 1716 i Schriesheim, Rhein-Neckar, Baden-Württemberg, i en alder af 55 år.
Far-Nat*Philipp Ludwig Agricola f. 4 Dec 1630, d. 27 Apr 1712
Mor-Nat*Sybille Margareta Hungrichthausen f. 11 Nov 1638, d. 24 Dec 1675

Barn af Johann Adam Agricola og Margrethe Ortlepp

Philipp Ludwig Agricola

M, f. 4 december 1630, d. 27 april 1712
     Philipp blev gift med Sybille Margareta Hungrichthausen, datter af Johann Eberhard Hungrichthausen og Anna Maria Daum. Philipp Ludwig Agricola blev født 4 december 1630 i Coelln, Berlin, Berlin, Tyskland. Han var søn af Adam Christian Agricola og Rosine Kümmel. Philipp Ludwig Agricola døde 27 april 1712 i Hilsbach, Sinsheim, Rhein-Neckar, Baden-Württemberg, Tyskland, i en alder af 81 år.
Far-Nat*Adam Christian Agricola f. 24 Dec 1593, d. 29 Maj 1645
Mor-Nat*Rosine Kümmel

Barn af Philipp Ludwig Agricola og Sybille Margareta Hungrichthausen